Surrealistisk novellesamling

[anmeldereksemplar fra Forlaget Spring]

Jeg har altid været glad for noveller. Både fordi de er hurtigt læste og jeg derfor ikke behøver bryde en historie op, men også fordi formatet tvinger forfatteren (med mindre man lige er Stephen King – og han er undskyldt på forhånd) til at fatte sig i korthed.

skibbruden noveller bogsnak kulturmor

Fortællinger om udødelighed

Forlaget Spring har netop udgivet Kira Dreyer Messells bogdebut, som er en ret interessant novellesamling.

Skibbruden – og andre fortællinger om udødelighed er titlen. Og i sig selv fortæller den ikke særligt meget om, hvilken fin læseoplevelse, der venter. Jeg var i hvert fald ikke forberedt på den til tider dystre og temmelig surrealistiske stemning, som Kira Dreyer Messell bygger op gennem sine ni korte historier.

Den første novelle, Dukkehuset, tog lynhurtigt en meget syret drejning, som først mindede mig (med omvendt fortegn) om kæmpebarnet, Lillebror i Lars von Triers Riget – og siden blev en underlig og ret uhyggelig udgave af H.C. Andersens Tommelise-fortælling.

Magisk og til tider surrealistisk

Kira Dreyer Messells noveller har alle det magiske og/eller surrealistiske til fælles. Der er særegne, levende skovvæsner og festmåltider for de døde, der er marionetdukker med egne, selvstændige tanker, havfruer og en dansende pige med abeansigt. Kort sagt lidt af hvert.

Historierne er eksotiske. De udspiller sig i lande langt fra kolde, grå Danmark. Navnene og stederne klinger asiatiske – ligesom de mange sagn og den overtro, de tydeligvis er inspireret af.

Alle novellerne er fulde af overtro.

”Gravide kvinder bør aldrig se vilde dyr i øjnene.”

står der i novellen “Monkey Girl”. Hvorfor skulle pigen ellers være blevet født med et abeansigt? Moderen bærer hele skylden på sine skuldre. Sådan tænker hun i hvert fald, for det siger overtroen.

Levende og elegant sprog

Novellerne i Skibbruden er af den fineste slags. Ingen indledning, ingen reelle afslutninger. Som små nedslag tilfældige steder midt i forskellige livsforløb. Og det er meget elegant udført.

Især novellen “Jagt” gjorde et stærkt indtryk. En absurd og ret fantastisk skildring af en tysk konservators forhold til en sort panter. En panter, som han vel at mærke skal udstoppe, men som i stedet kommer til at indtage og udfylde hans liv – inkl. det tomrum, som ekskæresten har efterladt.

Formalin lugter ikke. Men blod lugter af tungen på en lygtepæl og jordslået tøj.”

Helt nøgternt uden stillingtagen beskrives tanker og overvejelser i en hverdag med et enormt rovdyr i en lille lejlighed på første sal. Og et helt igennem unormalt forhold mellem mand og dyr.

Kira Dreyer Messells sprog er beskrivende og finurligt. Læseren føler, lugter, sanser og oplever frem for blot at læse.

 

skibbruden noveller bogsnak kulturmor

Kira Dreyer Messell: Skibbruden – og andre fortællinger om udødelighed
Udgivet på Forlaget Spring 12. april 2018

Du kan læse mere om bogen her.

 

Blodig graphic novel

Der er noget helt særligt over graphic novels. Eller tegneserieromaner, om du vil. Og Kim W. Anderssons fortælling om Alena er en på samme tid rørende og ekstremt blodig fortælling med et godt anstrøg af gys.

alena forlaget forlæns boganbefaling ungdomsbog

Alena alene

Akkompagneret af få ord i små hvide tekstbokse fortæller svenske Kim W. Andersson en tragisk historie om en ensom teenagepige.

Alena er alene. Hun står uden for de sociale fællesskaber på den fornemme kostskole, hvor hun (som den eneste) har en friplads. Hun er plaget af sorg efter veninden Josephines død året forinden. Og hun er et let mobbeoffer for de populære, stærke piger på skolens lacrosse-hold.

Eller sådan virker det i hvert fald i første omgang. Men efterhånden som Kim W. Anderssons historie skrider frem (og bliver mere og mere blodig) indser man, at intet er helt, som det først ser ud.

alena forlaget forlæns boganbefaling ungdomsbog

Traditionel og nutidig

Der er noget klassisk, 50’er-inspireret over Kim W. Anderssons streg. Stemningen i Alena er mørk og holdt i douce farvetoner. Den perfekte gyserstemning.

Men til trods for det lidt altmodische udtryk, er der noget ekstremt relevant og nutidigt over historien. Den stiller spørgsmålstegn ved, hvem der er offer. Og viser, at verden opfattes på forskellig vis alt efter ståsted og baggrund.

Der er ingen tvivl om, at lacrosse-pigen Filippa opfører sig modbydeligt – og langt hen af vejen slipper afsted med sin mobning. Men Alena er heller ikke helt så uskyldsren, som først antaget.

alena forlaget forlæns boganbefaling ungdomsbog

Kim W. Andersson tager fat på emner som ulykkelig kærlighed, ensomhed, seksualitet og sociale kompetencer. Alena er en trist men stærk fortælling, som bæres af de udtryksfulde, smukke illustrationer. Det er ikke en bog for sarte sjæle.

alena forlaget forlæns boganbefaling ungdomsbog

Kim W. Andersson: Alena
Udgivet på Forlaget Forlæns i 2017.

Du kan se mere om bogen her.

 

Mere Ravnenes hvisken, tak

Jeg har altid været vild med religionshistorier. Og i særdeleshed fortællinger fra den nordiske mytologi.

Blandt mine favoritbøger som barn var Hohlbeins bog Midgård – om drengen Livs kamp for guderne i Midgård. Det er en ret fin fortælling om skæbner. Om hvordan ens liv kan udforme sig vidt forskelligt alt efter, hvor man tilbringer sin barndom.

Moderne fortællinger

Ravnenes hvisken boganbefaling kulturelle højdepunkter 2017 kulturmor

Nå, men i 2016 udgav forlaget Carlsen Malene Sølvsten bog, Ravnenes hvisken del 1. Og allerede året efter udkom bind 2.

Jeg observerede udgivelserne og læste de mange rosende ord fra bloggere og anmeldere. Men jeg fangede i første omgang ikke rigtigt, at Malene Sølvstens fortælling netop bygger på den nordiske mytologi.

Da jeg (endelig) opfattede den (ret væsentlige) pointe, skyndte jeg mig at læse begge bøger. Til min store begejstring. For jeg var vild Ravnenes hvisken. Med personerne, universet og de eventyrlige elementer.

Ravnenes hvisken gyldendal carlsen nordisk mytologi

På en meget overbevisende måde formår Malene Sølvsten at skabe en fælles fortælling mellem det moderne Danmark, vi kender i dag, gamle skikke og nordiske guder. Og alt sammen finder sted i en lille by i Nordjylland.

Det er ikke bare godt tænkt. Det er også både virkelig velskrevet og godt skruet sammen. De to første bøger har den utilpassede, unge pige, Anne, i hovedrollen. Uden venner og forældre har hun klaret sig alene gennem livet. Lige indtil den dag, hun begynder i gymnasiet, hvor hun (uventet) pludselig tiltrækker sig positiv opmærksomhed fra to af de nye klassekammerater.

Og så tager eventyret fart. Med guder, kærlighedsfortællinger og kampe mod det onde. I mine øjne, så har Ravnenes hvisken alt det, du kan ønske dig.

Tredje bind på trapperne

Og Malene Sølvsten er (heldigvis) en effektiv forfatter, for nu udkommer tredje bind i serien snart. På nyt forlag, godt nok, men universet er det samme. Og mon ikke, Gyldendal kan løfte opgaven.

Titlen er Verden styrter og hovedpersonen er denne gang ikke Anne men Varnar – hvilket både jeg og sikkert mange andre kvindelige læsere sætter pris på…

Du kan høre Malene Sølvsten afsløre den nye hovedperson her.

Nå, men jeg er i hvert fald klar til bog nummer tre. Nu!

 

Ravnenes hvisken boganbefaling kulturelle højdepunkter 2017 kulturmor

Malene Sølvsten: Ravnenes hvisken 1 + 2
Udgivet på Carlsen i 2016 og 2017

Du kan se mere om bøgerne her.

Romaner om vikinger

I fin tråd med min begejstring for den nordiske mytologi, har jeg som nævnt også altid været glad for fortællinger om vikinger.

vikinger roman bøger litteratur kulturmor
En lille stak fra min private samling. Også Frejdis Eriksdottir, som jeg skrev om her.

Røde Orm

Sidste sommer spillede man på Moesgaard ved Aarhus teaterforestillingen Røde Orm (som iøvrigt får repremiere i Dyrehaven nord for København meget snart).

Jeg fik den ikke set. Og det var helt ok. Men til gengæld fik jeg lyst til at genlæse Frans G. Bengtssons to bøger om Røde Orm, som jeg hørte som lydbøger som barn. De har undertitlerne Søfarer i Vesterled og Hjemme og i Østerled.

Røde orm vikinger boganbefaling kulturmorm

Så det har jeg gjort. Altså genlæst dem. Og selvom sproget somme tider er lidt kringlet – der bliver sagt en helt del thi – så er det bare stadig en både velskrevet og storladen fortælling.

Bøgerne handler (hvis du ikke kender dem) om vikingen Orm Tostesøn, der – mere eller mindre frivilligt – rejser verden rundt, møder sit livs kærlighed, kommer i fjendskab med konger og omvender både sig selv og sine folk til kristendommen.

Røde Orm var klart en af de historier, der lærte mig mest om vikingetiden i Danmark. Også selvom historien er fiktiv. Det er noget med stemningen og hele det sindelag, der formodentlig prægede de nordiske vikinger.

Frans G. Bengtsson: Røde Orm I-II
Udgivet første gang i hhv. 1941 og 1945.

Læs mere om bøgerne her.

Uthred og blodbadene

Af andre (vikinge-)fortællinger holder jeg meget af Bernard Cornwells serie om krigeren Uthred, der samlet kaldes Saksernes fortællinger.

Der er indtil videre ti bind i serien. Jeg har (endnu) ikke læst dem alle. Men jeg er halvvejs og har tænkt mig at fortsætte.

Saksernes fortællinger vikinger boganbefaling kulturmorm

Bøgerne handler om den saksiske mand Uthred, der godt nok ikke er viking, men eftersom han som barn blev snuppet af danske vikinger, hvor han efterfølgende voksede op, er der ret meget viking over ham.

Til trods for sin opvækst (eller måske netop pga. den) vender Uthred som voksen tilbage og kæmper for sakserne mod vikingerne. Det medfører både politiske spil, masser af snarrådighed og temmelig blodige kampe.

Jeg ved jo (af gode grunde) endnu ikke, hvordan serien ender. Men hører du til dem, der elsker tv-serier om vikinger og des lige, så vil Cornwells bøger måske også falde i din smag.

Der er noget storladent og på mange måder filmisk over Cornwells fortællinger om Uthred. Hvilket nok også er én af årsagerne til, at serien, The Last Kingdom (som du måske kender fra Netflix) er bygget på netop denne bogserie.

Bernard Cornwell: Saksernes fortællinger
Udgivet på Lindhardt og Ringhof.

Læs mere om serien her.

 

Bøgerne i serien om Saksernes fortællinger er i kronologisk rækkefølge:

Det sidste kongerige
Den danske rytter
Nordens herrer
Sværdsang
Det brændende land
En konges død
Den hedenske herre
Den tomme trone
Stormens krigere
Flammebæreren 

Krimimesse-opvarmning 2018

Det er snart tid til Krimimessen i Fængslet i Horsens. Et årligt højdepunkt for danske krimifans og -forfattere.

krimimessen horsens 2018

Jeg er personligt ret glad for at læse krimier. Jeg læser mange forskellige slags bøger fra historiske romaner over YA-fantasy til børnebøger. Men jeg læser som regel en krimi indimellem hver af de andre bøger. Og hvis jeg ikke har tid til at læse dem, så er eReolen min ven.

Kronologisk tur med Karin Slaughter

Det sidste halve års tid har jeg taget en kronologisk tur gennem Karin Slaughters bøger om Sara Linton og Will Trent. Det var lidt et tilfælde og kom sig af, at Harper Collins Nordic i sommer sendte mig den nyeste lydbog, En holdt kvinde. 

Men da jeg havde hørt den (du kan læse om den her), gik det op for mig, at jeg aldrig havde hørt om Sara Linton før.
Jeg havde læst Karin Slaughter, men kun de to bøger om Will Trent – Mørk Treeninghed og Bortført.

Det måtte der jo rettes op på, så derfor startede jeg fra begyndelsen med Mord for øje, som er den allerførste bog om Sara Linton og Jeffrey Tolliver (Se alle titlerne i serierne nederst her på siden).

karin slaughter forbryder kulturmor

Jeg når vist ikke helt igennem (jeg er pt. i gang med Forbryder) inden årets Krimimesse, som er nu i weekenden den 17.-18. marts. Men så har jeg også lidt til gode til bagefter.

Krimimessen 2018

Der kommer mange spændende navne til Horsens i år. Jeg får aldrig hørt så mange interviews/samtaler, som jeg kunne ønske mig, men lidt er bedre end ingenting.

Om ikke andet, så er programmet i sig selv en inspirationskilde til, hvad man kan læse i dette år. Jeg skal i hvert fald nærstudere det lidt mere og se, hvilke forfattere, jeg endnu ikke har læst noget af.

Og så er der naturligvis skotske Craig Russells nyeste bog om Jan Fabel, Altonas Genfærd og islandske Yrsa Sigurðardóttirs Tilgivelse . De er allerede på min (alt for lange) læseliste.

Du finder hele programmet for årets krimimesse her.

Ses vi til Krimimessen i weekenden?

 

Slaughter-bonus

Rækkefølgen på Karin Slaughters serier om Sara Linton og Will Trent er som følger.

Sara Linton (og Jeffrey Tolliver):
Mord for øje
Svigt
Kold frygt
Hævneren
Vantro
Hvid død

Will Trent:
Mørk Treenighed
Bortført

Sara Linton og Will Trent:
Genesis
Brudt
Dybt fald
Forbryder
I skjul
En holdt kvinde

Burgundia – en hyldest til Bornholm

Engang for snart meget længe siden – nærmere betegnet i år 2004 – boede jeg på Bornholm.

Det var kun for en ganske kort bemærkning. Og det var ikke til min udelte fornøjelse at tilbringe de mørke vintermåneder på en ø, hvor man – uden bil eller cykel – på det nærmeste var stavsbundet til sin hjemby.

burgundia boganmeldelse kulturmor

Men siden da har mit syn på Bornholm ændret sig. Ikke mindst i kraft af Hans Henrik Møllers roman, Burgundia.

Øen, Havet og Himlen

Burgundia er en ret storslået og decideret fabulerende Roman om Øen, Havet og Himlen – som undertitlen fortæller.

Og netop således er bogen inddelt. I tre dele med underkapitler. En del om øen, en om havet og en om himlen. Og lidt om alt derimellem.

I Burgundia fortæller Hans Henrik Møller både slægtshistorier, røverhistorier og historiske anekdoter. Og stemningen er helt særegen fra start til slut.

Bogen indledes med en kort bemærkning, som er ret sigende for fortællingen, og som det derfor er oplagt at gengive her:

“Hvis man trækker en lige linje fra Nordpolen til Sydpolen, går den tværs igennem Bornholm. Det er noget alle ved: Det er øen der er altings centrum, også selv når dette centrum ikke altid ligger fast, men forskyder sig og begynder at drive om i natten. Da Gud skabte verden, eller Djævelen, satte han sin passer ned på midten af Bornholm, og hvis øen alligevel ikke er blevet helt fin i kanterne, så er det ikke passerens skyld eller fordi der er noget i vejen med geometrien, det er kun fordi Gud er kommet til at ryste på hånden da han tegnede den første cirkel.”

Alting og ingenting

Burgundia handler om alting og ingenting. Det er fortællingen om de to slægter Holm og Lind (ikke Kofod, selvom det havde været oplagt). Om granit, om den særlige bornholmske mentalitet og om hverdagens små trivialiteter.

Der er forhandlinger om medgift.  Der er noget om røgede sild og Christiansø. Der er lange skrifter op og ned om den kvindelige anatomi og om årene under krigen. Der er bynavne, stednavne og gadenavne i rigeligt mål til at gøre alle geografer lykkelige.

Der er faktisk lidt af alt samlet i Burgundia. Der tegnes, males, opridses kort sagt en stemning af noget helt unik. En fortælling om Bornholm – øen, som ligger lidt langt borte fra resten af Danmark derude i Østersøen.

Der er en roman. Det er fiktion. Men det er alligevel både lærerig og livsbekræftende læsning.

 

burgundia boganmeldelse kulturmor

Hans Henrik Møller: Burgundia – Roman om Øen, Havet og Himlen
Udgivet af forlaget Hovedland den 2. august 2010.

Læs mere om bogen her.

Ville du købe et ord?

Altså sådan helt bogstaveligt? Ville du betale penge for et ord i en ordbutik?

Det lyder måske helt gak, at der skulle findes mennesker, som ville betale penge for et ord. Men ikke desto mindre beviste teateranmelder og forfatter, Anne Middelboe Christensen, at det kunne lade sig gøre, da hun i 2013 åbnende Middelboes Ordbutik i hjertet af København.

Fra Ordbutik til bogudgivelse

I Middelboes Ordbutik kunne man købe ord. Et ord kostede 500 kr. og man fik det leveret i en fin gaveæske. Og desuden blev man sikret, at det ord, man købte, ville blive en del af Anne Middelboe Christensens kommende digtsamling.

Det blev ikke til mindre end 305 solgte ord i perioden fra 2013-16. Så det viste sig jo, at der findes masser af mennesker, der gerne vil betale penge for et ord.

De solgte ord har nu været en tur omkring Anne Middelboe Christensens hjerne, hvor de er blevet vendt og drejet (gætter jeg på) og derefter forvandlet til en digtsamling med den ret fantastiske titel, Så kom der lige en sabeltiger.

Jeg har fået lov af forlaget til at smuglæse i bogen inden udgivelsen. Men – ræk mig en lillefinger, så snupper jeg hele hånden – jeg har naturligvis læst det hele. Og det var så absolut en oplevelse.

Og nej, her følger ikke en decideret anmeldelse af bogen. Det vil jeg lade andre om. Det bliver snarere en lille opsummering på oplevelsen og et opråb til verden om mere af den slags.

Ordbutikdigtene

Middelboes Ordbutik og den deraffølgende digtsamling er et temmelig skævt og anderledes projekt.

Som Pippi Langstrømpe siger i Astrid Lindgrens bøger:

“Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert.”

Og hvem kan andet end tage hatten af for mennesker, der i den grad tænker ud af boksen?
Jeg ville i hvert fald elske selv at have fået (og ikke mindst gennemført) den idé.

Og som lovet så gjort. Anne Middelboe Christensen har forvandlet de 305 solgte ord til Så kom der lige en sabeltiger.

Der findes fire forskellige digttyper i bogen:

Taskedigte består udelukkende af solgte ord fra ordbutikken.

Fusionsdigte består af solgte ord fra ordbutikken blandet med mine ord.

Oprørsdigte består udelukkende af ord, der ikke er solgt i ordbutikken.

Elskerdigt består af alle ordbutikkens solgte ord samlet i ét digt.”

Og det er en ret sjov blanding af ord, som er blevet solgt fra Middelboes Ordbutik. Fra hønsepot og tåspidscool til bryllupsdagskærlighedserklæring og chokoladebudding.
Og naturligvis også en lang række af de noget kortere men ofte anvendte ord som så, vil, og, kan, er, i, til m.fl.

Og især i digtsamlingens første afsnit – det med Taskedigtene – må Anne Middelboe Christensen have haft sin sag for. For ordene jeg og mig blev ikke solgt i hendes ordbutik. Og det er jo ellers ord, som digtere gerne benytter sig af.

Alligevel er det lykkedes hende at samle otte virkelig fine og meget forskellige digte allerede i første del.

Dokumentation af projektet

Udover digtene består Så kom der lige en sabeltiger også af en dokumentarisk del, der beskriver konceptet omkring og tankerne bag ordbutikken.
Her er der også er beskrivelser af nogle af de mange ordbutikssalg, som forfatteren har oplevet.

Denne dokudel er i sig selv interessant. Også fordi de mange begrundelserne for kundernes ordkøb er både fine, sjove og til tider ganske rørende.

F.eks. havde en kvinde købt ord i anledning af sin mors begravelse. Ord, der mindede om moderen og som hun efterfølgende ville forære til børnebørnene, så de kunne mindes deres mormor. Det er da om noget en fin tanke!

Mere Pippi, mindre leverpostej

Jeg er ret vild med hele konceptet bag Middelboes Ordbutik, hvor Anne Middelboe Christensen som en anden Pippi Langstrømpe blæser højt og flot på, hvad andre mener, man kan og ikke kan.

Hun sætter sig for at sælge ord.
Hun sælger ord.
Hun skriver en digtsamling med dem.
Slut, færdig, bum!

Mere af den slags. Og mindre hverdag og leverpostej. Det kunne vi alle trænge til.

 

ordbutik digte forlaget spring kulturmor

Anne Middelboe Christensen: Så kom der lige en sabeltiger
Udgivet af Forlaget Spring 26. januar 2018

Læs mere om bogen her.

Livsklogskab med humor fra Hella Joof

Papmaché-reglen. Jeg har spekuleret over den titel, siden jeg hørte den for første gang. Hvad var det for en bog?

hella woof papmachereglen kulturmor anmeldelse

Men jeg har altid virkelig godt kunnet lide Hella Joof. Altså ikke personligt. Jeg kender hende jo ikke. Men i alt fra børne-tv over hendes instruktørarbejde til interviews er hun forekommet mig at være et menneske, som man bliver i godt humør af.

Så derfor besluttede jeg, at jeg hellere måtte få læst den bog. Papmaché-reglen altså. Ikke hendes nye Båven om Gud. Jeg kan ikke følge med til det udgivelsestempo. Den når jeg til senere. Måske.

Papmaché-reglen

Men hvad er det så for en størrelse? Det er som undertitlen angiver glimrende leveregler fra livets lovsamlingMen der er i høj grad også noget selvbiografisk over denne bog. Ikke forstået som en gennemgang fra fødsel til nutid af Hella Joofs liv og levned. Men hun bruger alligevel sin egen historie og sine egne livserfaringer til at understrege sine pointer.

Det er ikke raketvidenskab. Tværtimod. Det er alle de små ting, som kan gøre din hverdag, dine forhold, dit liv lettere. Måske endda bedre. Det er banalt (som Hella Joof selv beskriver det), men det er så afgjort brugbart og morsomt.

“Alle, der har været på barselsbesøg, oplever det samme. Der ligger en forpjusket dame i en seng med et barn i favnen (…) og siger de samme banale, store ord, som alle andre damer siger og altid har sagt, nemlig har du nogensinde set noget så smukt?
Og det har man. Man er netop cyklet forbi metrobyggeriet nede ved Enghave Plads, og det uden sammenligning mere struktureret i udtrykket.”

Det er jo sandt. Altså det med, at de nyfødte babyer ikke altid er pæne, som man giver udtryk for. Og netop ærligheden og den direkte måde at sige tingene på er meget kendetegnende for Papmaché-reglen.

Den handler om livet og døden og alle hverdagens små trivialiteter. Et fint mix mellem livskloge erfaringer og selvbiografiske afsnit. Det lyder som en værre gang rod, men det er det ikke.

Start her, hvis du vil have styr på dit liv

Jeg har arbejdet en årrække med psykoterapi og personlig udvikling. Altså ikke som terapeut forstås – men i branchen. Her i denne (ret letlæste) bog bliver nærmest en hel psykoterapeutuddannelse kogt ned til essensen. Alle de vigtigste pointer serveret lige på og let fordøjeligt.

Det er jo sådan helt grundlæggende en masse ting, som du godt ved allerede. Men i Papmaché-reglen bliver det italesat. Sat i system. Og udpenslet med eksempelhistorier og små finurlige tegninger, der understreger humoren og den kærlighed, som følger med bogens pointer. De omhandler alt fra hvordan du skal sætte pris på de små ting i livet (og drysse dine minder med glimmer) til hvordan du skal vaske dine mere intime dele (der er tegninger også – bare rolig). Intet er helligt.

Der er f.eks. Bage-reglen, som bl.a. indeholder følgende konklusion:

“Nu skal du høre, du Bagemartyr: Du må godt lade være med at bage. Også selvom du har lovet det. Du må godt komme til forældremøde og sige jeg har fortrudt. Jeg vil ikke bage alligevel.”

Og nej, det er (igen) ikke stor videnskab. Men det er sandt.

Jeg følte mig ikke ramt i mine egne svagheder under læsningen af Papmaché-reglen. Jeg blev derimod glad indeni.
Indimellem måtte jeg grine højt. Andre gange måtte jeg tørre en tåre væk fra øjenkrogen. Men overordnet set blev jeg bare glad.

Jeg er – når jeg selv skal sige det – et ret positivt indstillet menneske. Jeg har en stålsat tro på, at alt nok skal gå. Også på de dårlige dage. De går jo over. Så Papmaché-reglen var masser af vand (både drikkevand, håndklædevand med glimmer på og brunt opvaskevand) på min mølle. Og så bliver man glad indeni.

Tak, Hella. Glimmer på og op på kaminhylden med den bog.

 

hella joof papmaché-reglen anmeldelse kulturmor

Hella Joof: Papmaché-reglen
Udgivet af Gyldendal 10. oktober 2016

Læs mere om bogen her.

Gensynsglæde og klassikere

Jeg har genoptaget en gammel vane. Jeg er begyndt at genlæse bøger, som har gjort indtryk på mig.

Da jeg var barn læste og lyttede jeg bøger i hundredevis. Både børne-, ungdoms- og voksenbøger. Og dengang som nu var jeg især glad for klassikere, som jeg læste eller lyttede til igen og igen.

Den vane har jeg taget op igen sidste år, hvor jeg efter mange års læsefattighed har skruet gevaldigt op for læseriet igen.

Og eftersom jeg jo i begyndelsen af 2017 besluttede, at jeg ville have et overblik over, hvilke bøger jeg fik læst (se indlægget her), så ved jeg nu temmelig præcist, hvilke bøger jeg i år har genlæst.

Klassikere og ungdomsbøger

Der er overordnet set to kategorier blandt de bøger, jeg i år har genlæst. Den ene halvdel kan kaldes klassikere. Den anden halvdel er nok mere ungdomsbøger. Og så er der nogle stykker, som kunne være begge dele.

Jeg startede året med at læse alle Phyllis Reynolds Naylors bøger om Heksen (se indlæg her), for til min store begejstring at opdage, at de bøger stadig var gode.
Og faktisk er jeg vist ikke den eneste, der var vild med de bøger. For netop det blogindlæg har været mit mest læste hele året.

Af genlæste klassikere har jeg været gennem lidt af hvert. Jeg læste Samuel Becketts Mens vi venter på Godot og Kafkas Forvandlingen.

Jeg lyttede til soundtracket fra min barndom, da jeg lyttede til lydbøger som Jules Vernes En verdensomsejling under havet, Jorden rundt i 80 dage og Kaptajn Grants børn. Lydbøger som jeg allerede dengang hørte igen og igen. Og de holder stadig!

lydbog kulturmor

Jeg har genfundet glæden ved James Fenimore Coopers Den sidste Mohikaner, Daniel Defoes Robinson Crusoe, Frederick Marryats Børnene i Nyskoven og Frans G. Bengtssons to bøger om Røde Orm.

Jeg fik lyst til mere barndom og læste Astrid Lindgrens Brødrene Løvehjerte højt for mine børn. Til glæde (og gråd) for både dem og mig selv.

højtlæsning børn kulturmor

Og før det hele kommer til at virke alt for overskudsagtigt, så vil jeg med det samme indrømme, at jeg til gengæld ikke fik læst de tre (KUN 3!!!) bøger, som jeg ellers havde planlagt at læse i 2017 (det var disse tre). Den slags kan åbenbart ikke planlægges på forhånd.

Fremtidige gensyn

Men al denne genlæsning har også fået mig til at spekulere på, hvilke af de nyere bøger, jeg har læst, som jeg kunne finde på at læse igen i fremtiden.

harry potter kulturelle højdepunkter 2017 kulturmor

Jeg tænker helt klart, at jeg skal læse bøgerne om Harry Potter igen. Selvom jeg ikke engang er gennem dem alle for første gang endnu. Men jeg er vild med dem.

Og også Christopher Galts Biblical (denne her), for jeg er sikker på, at jeg slet ikke fik det hele med i første omgang.

Men hvilke andre bøger, jeg får lyst til at læse igen, det vil fremtiden vise.

Hvilke bøger genlæser du?

Mine kulturelle højdepunkter i 2017

2017 har været et godt år med masser af forrygende teater- og læseoplevelser.

Jeg har grublet lidt og udvalgt mine egne favoritter fra 2017. De oplevelser, der har været mine kulturelle højdepunkter i året, der er gået.

Teateroplevelser fulde af musik

Hvis vi starter med scenekunsten, så har mine favoritter i år været en lidt blandet pakke. Dog kendetegner musikken alle fire forestillinger.

klimaforandringer kulturmor
Tekeraoi Am Mananga! Held og lykke på din rejse. Foto: Per Morten Abrahamsen

Midt i den danske sommer var jeg på en vandretur rundt i Aarhus. Ledsaget af en lille trup dansere og musikere.

Med ørene fulde af musik, sang og dryppende vand, serveret direkte ind i øregangen gennem høretelefoner, oplevede jeg Tekeraoi Am Mananga! Held og lykke på din rejse. Det var enkelt, rørende og virkelig, virkelig fint!

Se mere her.

 

teaterkoncert anmeldelse kulturmor
Lyden af de skuldre vi står på. Foto: Emilia Therese

Jeg var helt solgt til Aarhus Teaters teaterkoncert Lyden af de skuldre vi står på, som havde premiere i august. For mig, der ellers ikke bryder mig synderligt om teaterkoncerter, var Lyden af de skuldre vi står på lidt en øjenåbner. Smuk, gentænkt og en sand hyldest til de mange, kendte sange, som den byggede på.

Læs mit indlæg her.

 

aarhus godsbanen opera kulturmor
Spiseoperaen AGONY

I en enkelt uge i oktober spillede spiseoperaen Agony på Godsbanen i Aarhus.

En nyskreven opera akkompagneret af særegen musik hovedsagligt skabt af slag mod køkkenredskaber. Og nåja, så fik publikum serveret en fire-retters menu undervejs. Det var så afgjort en oplevelse ud over det sædvanlige.

Læs om Agony her.

 

opera børn kulturmor
Min far og Vrede Mand. Foto Jens Hemmel

Som rosinen i pølseenden har jeg valgt den nye børneoperafestival i det midtjyske – GrowOP! Festival. Og nærmere bestemt forestillingen om Min far og vrede mand, som er en samproduktion mellem ZeBU og Musikteatret SAUM. 

I børnehøjde fortælles om drengen og om faren, der slår. Og hvordan det aldrig, aldrig er barnets skyld. Ikke blot en fin børneforestilling, der introducerer børnene til opera, men også en decideret rørende oplevelse.

Læs mit indlæg her.

Bøger om livet, døden og alt derimellem

Her kommer to meget forskellige bøger. Den ene er en roman. Ren fiktion. Den anden er hardcore virkelighed og fuld af store følelser. Men begge har alligevel gjort stort indtryk på mig.

har døden taget noget fra dig så giv det tilbage kulturelle højdepunkter 2017

Den sidste bog jeg læste i 2017 var Naja Marie Aidts bog Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. 

Jeg tudede mig igennem det meste af læsningen. Og jeg kunne ikke læse flere bøger bagefter. Det blev årets sidste, men også én af de største læseoplevelser.

Jeg har ikke skrevet et indlæg om bogen. Den er svær at beskrive. Men jeg har skrevet et par linjer på Instagram her.

 

biblical craig russell kulturmor

En anden fremragende bog, som gjorde indtryk på mig sidste år var romanen Biblical. 

Under pseudonymet Christopher Galt har den skotske forfatter Craig Russell skrevet en historie, der roder godt og grundigt rundt i din hjerne. Du kommer i tvivl om alt, du tror, du ved. Og det er mildest talt temmeligt fascinerende.

Udover et ret originalt plot er Biblical også særdeles velskrevet og godt skruet sammen. Så afgjort en stor læseoplevelse.

Læs mit indlæg om Biblical her.

Til børn, unge og alle andre

I foråret faldt jeg over Frida Nilssons børne-/ungdomsbog Ishavspirater.

En rørende og stærk fortælling om søskendekærlighed og mod i en iskold verden. Ishavspirater mindede mig i høj grad om Astrid Lindgrens bøger. Og alligevel er historien helt sin egen.

Jeg skrev om bogen her.

 

Ravnenes hvisken boganbefaling kulturelle højdepunkter 2017 kulturmor

Hvornår er en bog en ungdomsbog? Det bestemmer man vel selv. Jeg var i hvert fald helt begejstret, da jeg læste Malene Sølvstens Ravnenes hvisken. 

Jeg har altid været glad for nordisk mytologi. Både historier om guderne og andre bøger, der bygger på mytologien. Så Sølvstens bøger gik rent ind hos mig. Kærlighed, overnaturlige evner og en historie, hvor det er let at kende forskel på de gode og de onde. Jeg glæder mig til den tredje og sidste bog i trilogien er klar.

Find bøgerne her.

 

harry potter kulturelle højdepunkter 2017 kulturmor

2017 blev også året, hvor jeg (endelig) fik taget hul på J.K. Rowlings serie om Harry Potter. Bedre sent end aldrig.

Jeg har aldrig tvivlet på, at Harry Potter-bøgerne var noget særligt. Men jeg blev alligevel overvældet af, hvor fantastisk universet og historierne er. Og det gode ved, at jeg har ventet helt til nu, er, at jeg kan dele oplevelsen med mine børn.

 

Der var masser af andre, gode oplevelser – både teater og litteratur – som kunne have været med her. Og havde du spurgt mig for seks måneder siden, havde jeg måske valgt nogle andre. Men nu – hvor året er slut – så har jeg valgt ovenstående som mine kulturelle højdepunkter for 2017.

Hvilke oplevelser var dine favoritter?