[sponsoreret / pressebillet]

Forestil dig en natklub af den gammeldags, stilfulde slags. Som til en cabaret.

En halvrund scene, små cafeborde rundt foran oplyst af hver sin lille lampe. Et let, tilrøget lokale, skørter med sving i, mænd i butterflies, vest og tofarvede sko. Bowlerhatte – naturligvis.

Velour, hårbånd og høje hæle. Følgespots på performerne og pianisten siddende på scenen. Så har du en idé om den stemning, som scenograf Kirsten Brink har skabt på Vendsyssel Teater til deres nye musical show, Ain’t Misbehavin’.

Når musikken rigtig swinger

Musikken er hentet fra jazzlegenden, Thomas Wright ”Fats” Wallers repertoire, men præsenteres her – bortset fra en enkelt undtagelse – i Robin Haslund Buchs danske gendigtning. Kapelmester Henrik “Baloo” Andersen lever ved klaveret til fulde op til sit mellemnavn, når han på bedste Sigurd Barrett-vis svinger med hele kroppen, som en tosset, gammel bjørn og sender musikken langt ud over scenekanten.

I det hele taget er det en udsøgt musikalsk fornøjelse at opleve bandet i Ain’t Misbehavin’, der fra det øjeblik, de går i gang, får hele salen til at swinge med. Stilfuldt klædt i skjorter med matchende røde slips og seler sender de bølger af god energi ud i salen, og fremkalder endda til tider begejstrede hvin blandt publikum.

Desværre er en god del af forestillingens første halvdel uden bandet. Og selv om de fem performere synger og swinger på livet løs mens Henrik “Baloo” Andersen sætter gang i klaveret, går festen først for alvor i gang, når den kæmpestore vifte i scenografien åbner sig – som en anden påfuglehale på Pantomimeteatret i Tivoli – og åbenbarer det fulde orkester med bas, trommer og blæsere for publikum.

Som en revy med jazz

I det hele taget er første halvdel af Ain’t Misbehavin’ den svageste. Mange af numrene bliver udpræget revyagtige og tekstuniverset ofte for plat.
Det er en hårdfin balancegang mellem det morsomme og det platte. Dermed ikke sagt, at der ikke er masser af gode sange og sjove påfund i første halvdel også. Men i anden halvdel af showet rammer de en langt mere swing-tro stemning.

Der er mange måder at gå til opgaven på. Lone Rødbroe optræder som en anden energibombe med en sangstemme, der bedst beskrives som et sted i krydsfeltet mellem en revy og en bakkesangerinde. Entusiastisk, morsom og bramfri i en fin balance.

Scenen er halvmørk og grønligt belyst. Frem fra siden dukker Max-Emil Nissen op, springer op på et cafébord og kaster sig ud i Fats Waller sangen, The Viper’s Drag, der på dansk er blevet til Vild med suset, mens han på overbevisende vis agerer påvirket af den ene eller anden type stimuli. Her når musicalshowet Ain’t Misbehavin’ så afgjort sit højdepunkt.

Max-Emil Nissen optræder med den overskudsagtige sikkerhed i både bevægelser og sang, der er så kendetegnende for de musicalperformere, som er uddannet fra Det Danske Musical Akademi i Fredericia.

Skeløjet af beruselse synger han om suset fra en joint og når nærmest Thomas Buttenschønske lyse niveauer med en stemme, der på samme tid oser af de farlige undertoner, som traditionelt set kendetegnede swingmusikken og som forestillingen indtil da har savnet i sit lette og meget revyagtige udtryk.

Enkelt er også fint

Også det ene uoversatte nummer, Black and Blue, hvor alle fem medvirkende sidder i en gruppe på stole forrest på scenen, bør fremhæves. Sangen fremstår fin og ren helt uden dikkedarer, hvorved det understreges, at man også tør træde mere nøgen frem uden det hele går op i hat og briller, men musikken i stedet står frem i fokus.

Ain’t Misbehavin’ byder bestemt på god underholdning fra start til slut. Og mit bud vil være, at Vendsyssel Teater rammer lige ind i hjertekulen på deres kernepublikum, der nok er et par år – eller 20 – ældre end jeg er.

Personligt savnede jeg dog, at teatret havde prioriteret blot en enkelt danser med blandt de medvirkende. Zitta de Fries har koreograferet forestillingen. Med masser af jazzhands og lidt svingen fra side til side. En rigtig danser ville for alvor kunne have sat gang i festen, og kunne uden problemer have danset en vild omgang swing-jive med kick og spring på høje hæle.

Ain’t Misbehavin’ – Fats Waller Musical Show.
Medvirkende: Lise-Lotte Nielsen, Lone Rødbroe, Kirstine Hedrup, Max-Emil Nissen og Peter Oliver Hansen. Kapelmester/pianist: Henrik Baloo Andersen. Musikere: Søren Baggesen, Dan Hejslet, Jonas Lindh, Jesper Berg Pedersen og Michael Friis. Instruktør: Donald Andersen. Scenograf: Kirsten Brink. Koreograf: Zitta de Fries. Lyd: Thomas Holmstrøm. Lys: Anders Budolf Andersen. Dansk gendigtning: Robin Haslund Buch.
Spiller på Vendsyssel Teater til 15. december.

Du kan læse mere her.