Anekdoter serveret med kærlighed

[sponsoret / pressebillet]

I et stort lokale på Lokalcenter Møllestien i Aarhus, har instruktør Sargun Oshana fra Aarhus Teater sammen med syv skuespillerelever skabt en hjertevarm collage af fortællinger fra nogle af de (ældre) mennesker, som har deres gang på centret.

Anekdoter aarhus teater lokalcenter møllestien kulturmor
De syv 3. års elever fra Den danske Scenekunstskole, som medvirker i ‘Anekdoter*. Foto: Aarhus Teater

Som et besøg i farmors stue

Når unge og gamle mødes, kan der opstå magi. Og det er tilfældet med Aarhus Teaters nye forestilling, Anekdoter – livshistorier fra Møllestien.

Lokalet på Lokalcenter Møllestien er stort nok til at rumme syv store borde, dækket op med hvide duge, kaffestel og kage. Der er plads til mindst 8 personer ved hvert bord.

Anekdoter aarhus teater lokalcenter møllestien kulturmor
Der var både kaffe, te og kage til publikum under premieren på ‘Anekdoter’.

De syv skuespillere defilerer rundt, hjælper publikum på plads og serverer te og kaffe for alle. Alt imens musikken i baggrunden har et touch af støj, som blev den spillet fra en gammel grammofonplade.

Det føles i det hele taget trygt, varmt og hyggeligt, som at komme på besøg hos en elsket farmor. Og den følelse varer ved fra start til slut.

Livets avenue

Mens publikum drikker kaffe, serveres historier om liv og død, forhold og familie, krig og kærlighed i små sekvenser fulde af indlevelse.

Kim Larsens sang, Avenuen, bliver sunget af alle syv skuespillere. Enkeltvis og sammen. Enkelt men virkningsfuldt. Og melodien bliver et fint tema til forestillingen, der – ligesom sangen – handler om livets op- og nedture.

Det handler om livet. Om at leve og også lidt om at dø. Et tema, der uundgåeligt bliver mere og mere aktuelt efterhånden som livet paserer forbi.

Anekdoter bygger på samtaler mellem skuespillerelever og beboere og besøgende på Lokalcenter Møllestien. Det er vaskeægte livshistorier, der iscenesættes.

Fulde af kærlighed, familie, krig og hverdagens små trivialiteter. Og fortællingerne leveres med så stor indlevelse og respekt fra de syv skuespillerelever, at det bliver både rørende og genkendeligt for publikum.

Især for de iblandt, som enten selv har delt deres historier eller kender én, der har. Der bliver nikket rundt omkring blandt publikum. Nogle kommer med anerkendende og kække kommentarer. En enkelt må kigge ned og tørre en tåre væk fra øjenkrogen.

Og netop sådan er livet jo. Fuld af følelser, op- og nedture. Og den oplevelse rammer Sargun Oshana lige i øjet med Anekdoter.

Det er ganske enkelt en vellykket totaloplevelse.

Anekdoter aarhus teater lokalcenter møllestien kulturmor

Anekdoter. Instruktør: Sargun Oshana. Medvirkende: Alexander Krumhausen, Arian Kashef, Maria Cordsen, Clara Ellegaard, Johannes Zois, Rasmus Skaarup og Sarah Francesca Brænne.
Spiller på Lokalcenter Møllestien til 23. juni.

Du kan finde mere info her.

Forestillingen er en del af kategorien Udflugten på Aarhus Teater, som du kan læse mere om her.

Antiinflammatorisk kost og livsstil

[anmeldereksemplar fra Harper Collins]

Der dukker hele tiden nye trends op inden for kost og sund livsstil. Nogle er (efter min mening) mere anvendelige end andre.

Antiinflammatorisk livsstil sundhedsrevolutionen Harpercollins

I disse år bliver der talt og skrevet en del om antiinflammatorisk kost. Både i kogebøger, på blogs og i damebladene. I mine øjne, så er denne tilgang til sundhed ret logisk.

Det handler i grove træk om at spise sundt og passe godt på sin krop, uden dog på noget tidspunkt at udsætte den for ekstremer som sultekure, voldsom træning og lignende.

Sundhedsrevolutionen

Da jeg først læste om Maria Borelius’ nye bog, Sundhedsrevolutionen – vejen til en anti-inflammatorisk livsstil, spekulerede jeg på, om verden virkelig havde brug for endnu en kogebog fra en frelst sundhedsfreak. Men en sådan er der slet ikke tale om.

For det første er Sundhedsrevolutionen slet ikke en kogebog. Og for det andet, så er Maria Borelius både ærlig og realistisk i sin gennemgang af, hvordan hun lagde (og til stadig forsøger at lægge) sit eget liv om.

Her er ikke noget “få det perfekte liv på 3 uger” eller andet i den genre. Tværtimod skriver hun allerede i sit forord, at det for hende har været en lang, søgende rejse, som varede i årevis. Altså intet quick fix eller hurtige løsninger.

Der er nogle få opskrifter til sidst i bogen. Fine og anvendelige. Men ikke nok til en generel kostomlægning. Opskrifterne og deres indhold giver også først rigtig mening præcis dér, hvor de står i bogen. Nemlig til sidst.

At forstå, hvorfor det virker

Men hvad var det så, der tog så lang tid? Det er nemlig her, jeg mener, at Sundhedsrevolutionen bliver interessant.

Maria Borelius er biolog og videnskabsjournalist (og faktisk også tidligere handelsminister i Sverige, men det er en anden historie).

Så da hun (faktisk ved et tilfælde) fandt et program (kost, træning, tanker), der virkede for hende og gav hende mere energi, sagde hun ikke bare tak og fortsatte. Hun satte sig for at undersøge, hvorfor det virkede. Hun ville til bunds i, hvad den nye livsstil rent faktisk gjorde ved hendes krop.

Respekt for det projekt. Vi andre (jeg i hvert fald) havde nok bare tænkt “fedt nok!” og ladet det blive ved det.

Set fra samtlige vinkler

Sundhedsrevolutionen er en meget personlig bog. Det er Maria Borelius’ personlige fortælling om alt fra ungdommens usunde spise- og slankevaner over kærestesorger og heftig Jane Fonda-træning og ikke mindst opdagelsen af, at almindelig mad ikke altid er nok.

I sin søgen efter forklaringer har Maria Borelius rejst verden rundt. Flere gange. Hun har besøgt såvel anerkendte som alternative forskere ved verdens universiteter. Hun har besøgt spirituelle retninger og en lang række kursteder med alt fra yoga til tarmpleje.

Derfor indeholder bogen 15 meget forskellige kapitler. Om “Helbredelse”, “Indsigt” og “Vejrtrækning”, men også om “Laks og tyttebær”.

Det er lange beskrivelser af alle de tænkelige (og utænkelige) aspekter af sundheden. Fra kost og motion til religion og ærefrygt. Og derfor er det langt mere interessant læsning end blot endnu en kogebog.

Og så er der et ret sigende citat fra en indisk ayurvedalæge, der viser, hvor kort det hele egentlig kan forklares:

“helbred handler om den rette kombination af mad, motion, hvile, massage, meditation og yoga.”

Brug den nødvendige tid

Det gælder sådan set for både bogen her og for livet i almindelighed.

Sundhedsrevolutionen er ikke et opslagsværk. Der er ingen letkøbt eller hurtig information at hente.

Skal man forstå Maria Borelius’ pointer – hentet fra diverse forskere, sundhedsguruer og religiøse retninger verden over – skal man læse hele bogen. Fra start til slut.

Den er lang. Bogen. Egentlig også fuld af kompliceret videnskab. Men det er en oplevelse, som er værd at tage med i bagagen. Og så afgjort en inspirationskilde til at tage egne vaner op til revurdering. Både hvad angår kost, motion og tankegang. Alle revolutioner starter vel i det små.

Antiinflammatorisk livsstil sundhedsrevolutionen Harpercollins

Maria Borelius: Sundhedsrevolutionen – vejen til en anti-inflammatorisk livsstil
Udgivet af Harper Collins Nordic 23. april 2018

Du kan læse mere om bogen her.

Surrealistisk novellesamling

[anmeldereksemplar fra Forlaget Spring]

Jeg har altid været glad for noveller. Både fordi de er hurtigt læste og jeg derfor ikke behøver bryde en historie op, men også fordi formatet tvinger forfatteren (med mindre man lige er Stephen King – og han er undskyldt på forhånd) til at fatte sig i korthed.

skibbruden noveller bogsnak kulturmor

Fortællinger om udødelighed

Forlaget Spring har netop udgivet Kira Dreyer Messells bogdebut, som er en ret interessant novellesamling.

Skibbruden – og andre fortællinger om udødelighed er titlen. Og i sig selv fortæller den ikke særligt meget om, hvilken fin læseoplevelse, der venter. Jeg var i hvert fald ikke forberedt på den til tider dystre og temmelig surrealistiske stemning, som Kira Dreyer Messell bygger op gennem sine ni korte historier.

Den første novelle, Dukkehuset, tog lynhurtigt en meget syret drejning, som først mindede mig (med omvendt fortegn) om kæmpebarnet, Lillebror i Lars von Triers Riget – og siden blev en underlig og ret uhyggelig udgave af H.C. Andersens Tommelise-fortælling.

Magisk og til tider surrealistisk

Kira Dreyer Messells noveller har alle det magiske og/eller surrealistiske til fælles. Der er særegne, levende skovvæsner og festmåltider for de døde, der er marionetdukker med egne, selvstændige tanker, havfruer og en dansende pige med abeansigt. Kort sagt lidt af hvert.

Historierne er eksotiske. De udspiller sig i lande langt fra kolde, grå Danmark. Navnene og stederne klinger asiatiske – ligesom de mange sagn og den overtro, de tydeligvis er inspireret af.

Alle novellerne er fulde af overtro.

”Gravide kvinder bør aldrig se vilde dyr i øjnene.”

står der i novellen “Monkey Girl”. Hvorfor skulle pigen ellers være blevet født med et abeansigt? Moderen bærer hele skylden på sine skuldre. Sådan tænker hun i hvert fald, for det siger overtroen.

Levende og elegant sprog

Novellerne i Skibbruden er af den fineste slags. Ingen indledning, ingen reelle afslutninger. Som små nedslag tilfældige steder midt i forskellige livsforløb. Og det er meget elegant udført.

Især novellen “Jagt” gjorde et stærkt indtryk. En absurd og ret fantastisk skildring af en tysk konservators forhold til en sort panter. En panter, som han vel at mærke skal udstoppe, men som i stedet kommer til at indtage og udfylde hans liv – inkl. det tomrum, som ekskæresten har efterladt.

Formalin lugter ikke. Men blod lugter af tungen på en lygtepæl og jordslået tøj.”

Helt nøgternt uden stillingtagen beskrives tanker og overvejelser i en hverdag med et enormt rovdyr i en lille lejlighed på første sal. Og et helt igennem unormalt forhold mellem mand og dyr.

Kira Dreyer Messells sprog er beskrivende og finurligt. Læseren føler, lugter, sanser og oplever frem for blot at læse.

 

skibbruden noveller bogsnak kulturmor

Kira Dreyer Messell: Skibbruden – og andre fortællinger om udødelighed
Udgivet på Forlaget Spring 12. april 2018

Du kan læse mere om bogen her.

 

Blodig graphic novel

Der er noget helt særligt over graphic novels. Eller tegneserieromaner, om du vil. Og Kim W. Anderssons fortælling om Alena er en på samme tid rørende og ekstremt blodig fortælling med et godt anstrøg af gys.

alena forlaget forlæns boganbefaling ungdomsbog

Alena alene

Akkompagneret af få ord i små hvide tekstbokse fortæller svenske Kim W. Andersson en tragisk historie om en ensom teenagepige.

Alena er alene. Hun står uden for de sociale fællesskaber på den fornemme kostskole, hvor hun (som den eneste) har en friplads. Hun er plaget af sorg efter veninden Josephines død året forinden. Og hun er et let mobbeoffer for de populære, stærke piger på skolens lacrosse-hold.

Eller sådan virker det i hvert fald i første omgang. Men efterhånden som Kim W. Anderssons historie skrider frem (og bliver mere og mere blodig) indser man, at intet er helt, som det først ser ud.

alena forlaget forlæns boganbefaling ungdomsbog

Traditionel og nutidig

Der er noget klassisk, 50’er-inspireret over Kim W. Anderssons streg. Stemningen i Alena er mørk og holdt i douce farvetoner. Den perfekte gyserstemning.

Men til trods for det lidt altmodische udtryk, er der noget ekstremt relevant og nutidigt over historien. Den stiller spørgsmålstegn ved, hvem der er offer. Og viser, at verden opfattes på forskellig vis alt efter ståsted og baggrund.

Der er ingen tvivl om, at lacrosse-pigen Filippa opfører sig modbydeligt – og langt hen af vejen slipper afsted med sin mobning. Men Alena er heller ikke helt så uskyldsren, som først antaget.

alena forlaget forlæns boganbefaling ungdomsbog

Kim W. Andersson tager fat på emner som ulykkelig kærlighed, ensomhed, seksualitet og sociale kompetencer. Alena er en trist men stærk fortælling, som bæres af de udtryksfulde, smukke illustrationer. Det er ikke en bog for sarte sjæle.

alena forlaget forlæns boganbefaling ungdomsbog

Kim W. Andersson: Alena
Udgivet på Forlaget Forlæns i 2017.

Du kan se mere om bogen her.

 

Mere Ravnenes hvisken, tak

Jeg har altid været vild med religionshistorier. Og i særdeleshed fortællinger fra den nordiske mytologi.

Blandt mine favoritbøger som barn var Hohlbeins bog Midgård – om drengen Livs kamp for guderne i Midgård. Det er en ret fin fortælling om skæbner. Om hvordan ens liv kan udforme sig vidt forskelligt alt efter, hvor man tilbringer sin barndom.

Moderne fortællinger

Ravnenes hvisken boganbefaling kulturelle højdepunkter 2017 kulturmor

Nå, men i 2016 udgav forlaget Carlsen Malene Sølvsten bog, Ravnenes hvisken del 1. Og allerede året efter udkom bind 2.

Jeg observerede udgivelserne og læste de mange rosende ord fra bloggere og anmeldere. Men jeg fangede i første omgang ikke rigtigt, at Malene Sølvstens fortælling netop bygger på den nordiske mytologi.

Da jeg (endelig) opfattede den (ret væsentlige) pointe, skyndte jeg mig at læse begge bøger. Til min store begejstring. For jeg var vild Ravnenes hvisken. Med personerne, universet og de eventyrlige elementer.

Ravnenes hvisken gyldendal carlsen nordisk mytologi

På en meget overbevisende måde formår Malene Sølvsten at skabe en fælles fortælling mellem det moderne Danmark, vi kender i dag, gamle skikke og nordiske guder. Og alt sammen finder sted i en lille by i Nordjylland.

Det er ikke bare godt tænkt. Det er også både virkelig velskrevet og godt skruet sammen. De to første bøger har den utilpassede, unge pige, Anne, i hovedrollen. Uden venner og forældre har hun klaret sig alene gennem livet. Lige indtil den dag, hun begynder i gymnasiet, hvor hun (uventet) pludselig tiltrækker sig positiv opmærksomhed fra to af de nye klassekammerater.

Og så tager eventyret fart. Med guder, kærlighedsfortællinger og kampe mod det onde. I mine øjne, så har Ravnenes hvisken alt det, du kan ønske dig.

Tredje bind på trapperne

Og Malene Sølvsten er (heldigvis) en effektiv forfatter, for nu udkommer tredje bind i serien snart. På nyt forlag, godt nok, men universet er det samme. Og mon ikke, Gyldendal kan løfte opgaven.

Titlen er Verden styrter og hovedpersonen er denne gang ikke Anne men Varnar – hvilket både jeg og sikkert mange andre kvindelige læsere sætter pris på…

Du kan høre Malene Sølvsten afsløre den nye hovedperson her.

Nå, men jeg er i hvert fald klar til bog nummer tre. Nu!

 

Ravnenes hvisken boganbefaling kulturelle højdepunkter 2017 kulturmor

Malene Sølvsten: Ravnenes hvisken 1 + 2
Udgivet på Carlsen i 2016 og 2017

Du kan se mere om bøgerne her.

Romaner om vikinger

I fin tråd med min begejstring for den nordiske mytologi, har jeg som nævnt også altid været glad for fortællinger om vikinger.

vikinger roman bøger litteratur kulturmor
En lille stak fra min private samling. Også Frejdis Eriksdottir, som jeg skrev om her.

Røde Orm

Sidste sommer spillede man på Moesgaard ved Aarhus teaterforestillingen Røde Orm (som iøvrigt får repremiere i Dyrehaven nord for København meget snart).

Jeg fik den ikke set. Og det var helt ok. Men til gengæld fik jeg lyst til at genlæse Frans G. Bengtssons to bøger om Røde Orm, som jeg hørte som lydbøger som barn. De har undertitlerne Søfarer i Vesterled og Hjemme og i Østerled.

Røde orm vikinger boganbefaling kulturmorm

Så det har jeg gjort. Altså genlæst dem. Og selvom sproget somme tider er lidt kringlet – der bliver sagt en helt del thi – så er det bare stadig en både velskrevet og storladen fortælling.

Bøgerne handler (hvis du ikke kender dem) om vikingen Orm Tostesøn, der – mere eller mindre frivilligt – rejser verden rundt, møder sit livs kærlighed, kommer i fjendskab med konger og omvender både sig selv og sine folk til kristendommen.

Røde Orm var klart en af de historier, der lærte mig mest om vikingetiden i Danmark. Også selvom historien er fiktiv. Det er noget med stemningen og hele det sindelag, der formodentlig prægede de nordiske vikinger.

Frans G. Bengtsson: Røde Orm I-II
Udgivet første gang i hhv. 1941 og 1945.

Læs mere om bøgerne her.

Uthred og blodbadene

Af andre (vikinge-)fortællinger holder jeg meget af Bernard Cornwells serie om krigeren Uthred, der samlet kaldes Saksernes fortællinger.

Der er indtil videre ti bind i serien. Jeg har (endnu) ikke læst dem alle. Men jeg er halvvejs og har tænkt mig at fortsætte.

Saksernes fortællinger vikinger boganbefaling kulturmorm

Bøgerne handler om den saksiske mand Uthred, der godt nok ikke er viking, men eftersom han som barn blev snuppet af danske vikinger, hvor han efterfølgende voksede op, er der ret meget viking over ham.

Til trods for sin opvækst (eller måske netop pga. den) vender Uthred som voksen tilbage og kæmper for sakserne mod vikingerne. Det medfører både politiske spil, masser af snarrådighed og temmelig blodige kampe.

Jeg ved jo (af gode grunde) endnu ikke, hvordan serien ender. Men hører du til dem, der elsker tv-serier om vikinger og des lige, så vil Cornwells bøger måske også falde i din smag.

Der er noget storladent og på mange måder filmisk over Cornwells fortællinger om Uthred. Hvilket nok også er én af årsagerne til, at serien, The Last Kingdom (som du måske kender fra Netflix) er bygget på netop denne bogserie.

Bernard Cornwell: Saksernes fortællinger
Udgivet på Lindhardt og Ringhof.

Læs mere om serien her.

 

Bøgerne i serien om Saksernes fortællinger er i kronologisk rækkefølge:

Det sidste kongerige
Den danske rytter
Nordens herrer
Sværdsang
Det brændende land
En konges død
Den hedenske herre
Den tomme trone
Stormens krigere
Flammebæreren 

Velkomponeret ungdomsteater x 2

Jeg har set en del ungdomsteater på det seneste. Og det har alt sammen været godt. På hver sin måde.

I dag nåede jeg lige to ungdomsforestillinger mere på årets Aprilfestival. Den ene er ret ny, den anden har lidt tid på bagen. Men fælles for dem er, at de var virkeligt veldrejede.

Mordgåde og lottomillion

Syddjurs Egnsteater præsenterer på Aprilfestival noget så specielt som en krimi i teaterform. Ovenikøbet for børn.

liget og lottokuponen syddjurs egnsteater krimi ungdomsteater kulturmor
Plakaten for Liget og lottokuponen viser stemningen ret fint. Beklager den lidt uskarpe billedkvalitet, jeg præsterer her….

Liget og lottokuponen er skrevet af Hege Tokle og Niels Grønne. Og det er en helt oldschool krimi i vaskeægte noirstil med mørke gader, regnfulde aftener, et mystisk mord, en privatdetektiv og (naturligvis) en rigtig femme fatale.

Velvalgte klicheer

Liget og lottokuponen er en ret morsom oplevelse til trods for den dystre stemning i Christian Q. Clausens mørke scenografi. Niels Grønne dyrker i sin iscenesættelse samtlige krimiklicheer – selvom det (spoiler alert) ikke var butleren, der gjorde det.

Krimiforfatteren Poul P. bliver myrdet en sen aften i sin lejlighed. De andre beboere er alle under mistanke. Ikke mindst fordi en lodseddel med en endnu indløst lottogevinst er forsvundet fra gerningsstedet.

Politiet står på bar bund, så kvinden fra kvisten, den sensuelle femme fatale, Lovely (spillet af Susanne Bonde) hyrer privatdetektiven Jack Danielsen (Kenneth Andersson).

Scenevæggene rykkes let rundt og skifter elegant fra de forskellige lejligheder over gaden til privatdetektivens kontor. Der er en umiskendelig Agatha Christie-vibe over Liget og lottokuponen. Og det fungerer virkelig fint.

Forestillingen er til børn og voksne fra 10 år. Og kunne være en fin anledning for krimifans til at introducere deres børn for genren også. Især hvis man holder af Miss Marple, Hercule Poirot og den slags krimiserier på tv.

liget og lottokuponen syddjurs egnsteater krimi ungdomsteater kulturmor

Liget og lottokuponen.
Tekst: Hege Tokle og Niels Grønne. Instruktør: Niels Grønne. Scenografi og lys: Christian Q. Clausen. Musik: Keld Haaning Ibsen. Medvirkende: Kenneth Andersson, Susanne Bonde og Søren Møller Pedersen.
Oplevet på Aprilfestival 2018.

Du kan læse mere om forestillingen her.

Fucking Åmål iscenesat

Teater Vestvolden og Hils din mor har i fællesskab skabt en teaterversion af Lukas Moodyssons populære film fra 1998.

 

ucking åmål teater vestvolden hils din mor ungdomsteater aprilfestival kulturmor
Ung kærlighed i sin fineste form i Fucking Åmål. Foto: Karoline Lieberkind

Julie Maj Jakobsen har stået for dramatiseringen og Mia Lipschitz for instruktionen af Fucking Åmål. Og de er virkelig kommet godt i hus med projektet!

Lyserødt teenageliv

I en enkel, meget lyserød scenografi skabt af Katrine Gjerding, udspilles den (for de fleste) velkendte historie om de to teenagere, Agnes og Elin, der går mod normen i en lille, svensk flække og kaster sig ud i et kærlighedsforhold.  De mødes i deres forskelligartede mærkelighed, som de selv påpeger.

Den stille, boglæsende Agnes har ingen venner. Hun er udtalt outsider på skolen og stadig i rollen som “den nye pige” to år efter, hun er flyttet til byen.

Elin – i Mia Lerdams skikkelse – er den toppopulære, smarte pige, der har kysset med masser af drenge, men aldrig rigtig har oplevet forelskelsen. Hun er intens, vild og grænsesøgende. Meget modsat Ingrid-Marie Thorlacius’ forsagte, selvmordstruede Agnes.

Hele forløbet understreges meget elegant af Jes Theedes lyddesign, der består af musik med tekster, der hele tiden passer til handlingen og stemningen i forestillingen.

Udover de to hovedrolleindehavere medvirker også René Benjamin Hansen i alle mulige roller. Fra Agnes’ far til Elins irriterende søster, Jessica.

Det er (altid) morsomt at se en granvoksen mand spille en teenagepige. Men når han dukker op i rollen som Johan, der dyrker en heftig forelskelse i Elin, bliver han pludselig en overbevisende, charmerende og sødmefuld teenagedreng.

Fucking Åmål er ikke en ny forestilling. Men det gør den ikke mindre seværdig. Den henvender sig til alle fra ca. 12 år. Og voksne! Så se den, hvis du får chancen.

fucking åmål teater vestvolden ungdomsteater hils min mor

Fucking Åmål.
Tekst: Julie Maj Jakobsen. Instruktør: Mia Lipschitz. Scenograf: Katrine Gjerding. Lyd: Jes Theede. Medvirkende: Mia Lerdam, Ingrid-Marie Thorlacius og René Benjamin Hansen.
Oplevet på Aprilfestival 2018.

Du kan læse mere om Fucking Åmål her.

Feministisk etagekomedie?

[sponsoreret / pressebillet]

Du kender helt sikkert Barbie. Altså den populære dukke med de absurde proportioner; den ultrasmalle talje, de alt for lange ben og den tændstiktynde hals.

Og hvis du (som jeg) har mindre børn, så kender du måske også tegnefilmsudgaven om Barbie – Life in the Dreamhouse, hvor den kendte dukke er vakt til live i en overgearet og irriterende overskudsagtig udgave, der taler med en ekstremt nuttet, lys stemme… Hvis ikke, kan du finde den her.

Men hvorfor nu al den snak om Barbie? Og hvordan passer det med titlen “Feministisk etagekomedie”? Det kommer vi til nu.

grab them by the pussy svalegangen anmeldelse kulturmor
Alle ved, at Barbie har haft alle jobs. For hun er jo den perfekte kvinde. I Rasmus Asks morsomme iscenesættelse er glansbilledet knap så perfekt. Men noget mere underholdende. Foto: Montgomery

Grab Them by the Pussy

Med en forestillingstitel, der er et direkte citat fra den siddende, amerikanske præsident (skræmmende men sandt) er der lagt op til en samfundsaktuel komedie om feminisme og ligestilling med Svalegangens nyeste forestilling, Grab Them by the Pussy.

Teatret betegner selv forestillingen som en feministisk etagekomedie – helt konkret fordi den handler om forskellige former for feminisme, der er repræsenteret på scenen med beboerne i en etageejendom.
Fra bordellet i kælderen over de forskellige familieformer på vejen op til den enlige, perfekte, superkvinde, som har hele overetagen for sig selv.

Holger Østergaards Ole – faren fra kernefamilien på 1. – forklarer på et tidspunkt sin 14-årige søn, Mads (spillet af Albert Stein Ankerstjerne) “du skal ta’ dem i fissen, du ved.”
Men ellers har forestillingen faktisk ingen sammenhæng med Trumps udtalelser. Og heldigvis. For det ville nok have lagt en deprimerende dæmper på komediedelen.

Rasmus Asks iscenesættelse af Jeanette Munzerts tekst er underholdende og ganske morsom, hvilket de konstante latterudbrud i salen bevidner, men Grab Them by the Pussy er ikke provokerende eller dybt tankevækkende teater, som skaber debat om ligestilling og kønsroller i det danske samfund.

Det er dog både interessante og relevante emner, der berøres. Og der er mange måder at sætte fokus på et emne. Humor kan – og er i denne sammenhæng – bestemt være effektivt.

Skævt, så alting skrider

Rasmus Ask har ladet de fem skuespillere gakke helt ud. Og sommetider fremmer overdrivelse virkelig forståelsen. Med Peter Schultz’ fysisk skæve scenografi, bliver selv helt almindelige hverdagssituationer overdrevent komiske.

grab them by the pussy svalegangen anmeldelse kulturmor
Mændene i Grab Them by the Pussy har iøvrigt ingen bukser på. Men det er bare en detalje. Den må du selv overveje. Foto: Montgomery

Scenegulvet er skråt – de skrå brædder i ekstremudgaven – og ellers består scenografien kun af en åbning (ud mod trappeopgangen forstås) og en masse gigantiske balloner.

Første skuespiller på scenen er Mette Gadeberg Gregersen som Sally, der netop er flyttet ind sammen med kæresten Mikkel. Hun træder ind på scenen iført moderne karrierekvinde-look: kort, sort kjole og tårnhøje stilletter. Derudover bærer hun på store stofnet fyldt med indkøbsvarer og en håndtaske mellem tænderne.

Hun vakler frem over scenen – hvilket er lidt en kunst i sig selv med de høje hæle på det skrå underlag. Hun snubler, taber den ene pose, hvorefter alt indholdet triller ned af scenegulvet og ryger ud over kanten mod publikum på de forreste rækker.

Peter Schultz’ scenografi bliver således en aktiv medspiller til en på alle måder skæv, men morsom forestilling.

Barbie IRL

Det er mange underholdende elementer i Grab Them by the Pussy. Sjove påfund og velspillede scener. Og der er så afgjort også et moment (eller to) of surprise.

Ikke mindst når (advarsel, spoiler alert) personificeringen af Barbie træder ind på scenen iført pink plastiktøj med kæmpe velcrolukning bagpå.

Jeg skal ikke afsløre for meget, men jeg er ganske enkelt imponeret over, at Josefine Tvermoes – i rollen som kvinden på øverste etage – kan lyde fuldstændig som en mellemting mellem Barbie (fra førnævnte tegnefilm) og de enerverende, lalleglade heste i tegnefilmsudgaven af My Little Pony (dem finder du ligeledes på Netflix, hvis du mangler lidt underholdning – værsgo’ og det var så lidt).

Meget kan man mene om de budskaber, som Svalegangen måske – måske ikke – forsøger at sende med denne forestilling. Men underholdningsværdien kan der ikke sås tvivl om.

grab them by the pussy svalegangen anmeldelse kulturmor

Grab Them by the Pussy.
Tekst: Jeanette Munzert. Instruktion: Rasmus Ask. Scenografi: Peter Schultz.  Medvirkende: Holger Østergaard, Albert Stein Ankerstjerne, Camilla Gjelstrup, Mette Gadeberg Gregersen og Josefine Tvermoes.
Spiller på Svalegangen til 4. maj.

Du kan læse mere om forestillingen her.

 

Virkelig vellykket musicalsamarbejde

[Sponsoreret / pressebillet]

west side story aarhus aalborg teater musical kulturmor
Energiske og velkoreograferede dansescener kendetegner bl.a. Rune David Grues opsætning af West Side Story. Foto: Emilia Therese

Det er ingen hemmelighed, at West Side Story hører til blandt mine absolutte musicalfavoritter. Jeg har set den mange gange i meget forskellige opsætninger. Men jeg har aldrig tidligere set en så vellykket og gennemført iscenesættelse som den Rune David Grue har præsteret til samarbejdet mellem Aarhus Teater og Aalborg Teater.

Rørende og inderlig West Side Story

“Sig det kærligt og nænsomt og yndigt” synger Mathias Flints i sangen Maria. Og det er netop det, han gør.

Der er noget på samme tid rørende, inderligt og skræmmende overbevisende over Mathias Flint i rollen som Tony. Følelsen af den første, store kærlighed med al dens intensitet og hæmningsløshed bobler helt ud til de bagerste kroge i salen. Og der er ingen tvivl til stede: Dette korte møde mellem to unge mennesker er kærlighed ved første blik.

west side story anmeldelse kullturmor
Kærligheden mellem Isabel Schwartzbachs Maria og Mathias Flints Tony er troværdig og overbevisende i langt højere grad end før oplevet. Foto: Emilia Therese

Det faktum, at de to tilhører hver deres rivaliserende bande – de amerikanske Jets og de puertoricanske Sharks – er blot en bagatel. Ligesom det var tilfældet i Shakespeares tragedie om Romeo og Julie. Publikum ved fra starten, at det ender galt. Men alligevel indfinder der sig et dybtfølt ønske om, at de to må få hinanden til trods.

Et ønske som bunder i virkelig overbevisende skuespilpræstationer. Både fra førnævnte Mathias Flint og fra Isabel Schwartzbachs Maria, der på samme tid er fuld af sødmefuld klang og en desperat intensitet mod slut, når konflikten mellem de to bander tilspidses. Sjældent har så mange publikummer været SÅ tavse på samme tid.

Rent og velkoreograferet

Karin Gilles industrielle scenografi danner de fysiske rammer for Rune David Grues på mange måder meget traditionelle iscenesættelse. Historien og ikke mindst musikken er i fokus – og for en gangs skyld får musicalen lov at stå frem i al sin storhed med voldsomme følelser, morsomme indslag og virkeligt velkoreograferede ensemblescener.

Drejescenen anvendes aktivt i fortællingen og underbygger musikken. Det er meget enkelt skabt men ekstremt effektfuldt. Og da alle Jets og Sharks og solister mod slutningen af første akt synger quintet-udgaven af Tonight, mens scenen drejer rundt og viser dem på skift, er det som om hele iscenesættelsen går op i en højere enhed.

west side story anmeldelse kullturmor
Lise Koefoed er velsyngende, sensuel og temperamentsfuld i rollen som Anita. Her et billede fra sangen America. Foto: Emilia Therese

Der er ingen dårlige scener i denne opsætning af West Side Story. Det er ganske enkelt en stor oplevelse, hvor alt fra instruktion, skuespil og sangpræstationer til scenografi, lyssætning og dansescener passer sammen som brikker i et puslespil.

Skuespillernes evne til at fremvise desperation og følelser er så overbevisende, at man skal være mere end almindeligt hårdfør for at holde tårerne tilbage. Også selvom du kender hele historien på forhånd.

 

west side story anmeldelse kullturmor

West Side Story.
Tekst:
Stephen Sondheim. Musik: Leonard Bernstein. Medvirkende: Mathias Flint, Isabel Schwartzbach, Simon Matthew, Jacob Madsen Kvols, Lise Koefoed m.fl. Dansk oversættelse: Kasper Hoff og Mathias Flint. Instruktion: Rune David Grue. Scenografi: Karin Gille. Koreografi: René Vinther.
Spiller på Aarhus Teater til 19. maj og på Aalborg Teater fra 29. august.

Læs mere her og her.

Musikalsk og nærværende ungdomsteater

[sponsoreret / pressebillet]

En musiker, tre skuespillere og små personhistorier, der finder sted i hjertet af Aarhus med en afrunding, der samler alle ender til en enkelt, fin sløjfe. Det er tilsyneladende opskriften på en virkelig fin, musikalsk og nærværende portion teater til unge og voksne.

OMG opgang2 ungdomsteater kulturmor
Med ganske få virkemidler skaber Pia Marcussen en veldrejet og underholdende forestilling om livet set fra forskellige vinkler. Foto: Ditte Chemnitz

Oh My God, hvor er der mange måger!

Pia Marcussen har skrevet og instrueret Opgang2s nye forestilling, OMGkærlighed og andre katastrofer, som er en lidt svær størrelse at beskrive.

Det første, der falder mig ind er noget med måger. Mågeskrig og mågeklatter og måger, der kredser over cafebordene langs Aarhus Å, som gribbe over kadavere.
For selvom forestillingen jo ikke handler om måger, så spiller de store hvide fugle alligevel en central rolle fra start til slut.

Parasollerne langs åens cafeer beskrives som “blå med hvide striber af mågelort”. Alle medvirkende er klædt i mørkt tøj med mågeklatter på skuldrene. Og Gitte Bøgs scenografi, der har et ungdommeligt præg med grafitti og grafiske illustrationer på store, uens flader, som minder om faconerne på et Danmarkskort, er også dækket med mågeklatter.

Musisk og fuld af energi

“Jeg har altid drømt om sådan rigtigt at finde kærligheden” siger Jakob Svensmark på den sødeste, udpræget bøvede, jyske måde, alt imens musikeren Henrik Andersen spiller en variant over temaet fra Titanic-filmen på sin guitar.

For det handler om kærlighed. I forskellige varianter. Fra den unge, frustrerede fyr, der efter et enkelt one night stand, er blevet far i en alder af blot 16 år, til den unge pige, der er kommet til at snuppe penge fra sin mormors opsparing og nu lider de frygteligste samvittighedskvaler.

Musikken præger OMG – kærlighed og andre katastrofer fra første færd. Og de tre skuespillere bevæger sig gennem alle lyde fra mågeskrig til sang. De bevæger sig naturligt rundt mellem hinanden og skaber den ene virkningsfulde, genkendelige scene efter den anden.

Publikum er godt underholdt med de små skæbnefortællinger, som mod slut bindes sammen og afsluttes. OMG – kærlighed og andre katastrofer er en nærværende og fin oplevelse, som er oplagt for både unge og voksne.

OMG opgang2 aarhus teater
Foto: Ditte Chemnitz

OMG – Kærlighed og andre katastrofer. Tekst og instruktion: Pia Marcussen. Medvirkende: Stinne Henriksen, Jakob Svensmark, Sami Idrissi Hvidtfeldt og Henrik Andersen. Musik: Henrik Andersen. Scenograf: Gitte Bøg. Spiller på Aarhus Teater til 14. april. Derefter turné.

Læs mere her.