Illustrerede ungdomsnoveller

mowgli sarah engell novelle ungdomsbog illustreret carlsen kulturmor

[Anmeldereksemplarer fra Carlsen]

Forlaget Carlsen har sat gang i en ny serie af illustrerede noveller til unge. En ret god idé, tænker jeg. Og bøgerne har et lækkert format, som helt klart indbyder både til læsning og til at samle dem alle.

Mowgli af Sarah Engell

Sarah Engells Mowgli er illustreret af Cato Thau-Jensen, der også er en flittig børnebogsillustrator. Men de mørke, lidt dystre grafiske tegninger i bogen her, minder på ingen måde om en børnehistorie.

Jeg undrede mig over titlen, men kastede mig over læsningen. Og så var jeg solgt. Mowgli er ekstremt stemningsfuld. Billederne og de kun ganske få ord passer perfekt sammen. Der skabes en atmosfære, som mest af alt er en blanding mellem Kafkas fortælling, Forvandlingen og den melankolske stemning, som præsenteres i Carl Nielsens musik til Harald Bergstedts sang Solen er så rød, mor. Den sang, hvis tekst spiller en ret markant rolle i historien her.

Efter endt læsning føles det lidt tomt indvendigt. Trist. Men alligevel på den gode måde. Titlen Mowgli giver pludselig en ny mening, selvom den stadig virker lidt malplaceret, da fortællingen ikke umiddelbart har noget til fælles med Rudyard Kiplings fortællinger fra Junglebogen. Ikke andet end temaet med vilde børn, som jo i sig selv er stort. Men Mowgli er så kendt en figur (især i Disney-udgaven), at navnet kan stjæle lidt fokus fra en ellers original fortælling.

Cato Thau-Jensens tegninger er sort/hvide, men alligevel smækfyldt med fortællinger, frustrationer og følelser. Sammen skaber Sarah Engells tekst og tegningerne et ret forunderligt univers. Jeg vil i hvert fald personligt gerne læse mere i denne stil fra Sarah Engells hånd.

ungdomsnoveller hader hader ikke carlsen kulturmor anbefaling

Hader, hader ikke af Glenn Ringtved

I Glenn Ringtveds novelle, Hader, hader ikke handler det om kærlighed. Og ikke mindst om manglen på samme. Drengen Kim skal aflevere en stil i skolen med titlen Elsker, elsker ikke. Men i stedet for at skrive om kærlighed, har Kim skrevet noget, der mest af alt minder om et langt, poetisk digt om alt det, han hader ved livet.

Hader, hader ikke er det ensomheden og identiteten, der er i fokus. Kim bor alene med sin macho-far og sin storebror. Han bokser, selvom han hader det – fordi hans far kan lide det. Han forsøger at passe ind i en familie, hvor han er helt alene. Og savnet af den afdøde mor fylder som en larmende tavshed hele tiden.

Otto Dickmeiss’ illustrationer er sort/hvide stregtegninger. Men de har en stoflighed og en fylde, som er svær at overse. Tegningerne af Kim har noget umiskendeligt blidt over sig, der står i skarp kontrast til den hverdag, teksten beskriver. Og det fungerer virkelig fint.

Mens Glenn Ringtveds tekst har noget poetisk og letflydende men dog en stor tristhed over sig, er Otto Dickmeiss’ illustrationer til tider helt syrede. Som Kim, der er smeltet ned i bordpladen eller den ret fantastiske tegning af banegården som et stort hjerte, hvor togskinnerne er blodårene der fører livet ind og ud af hjertet.

 

mowgli sarah engell novelle ungdomsbog illustreret carlsen kulturmor

Sarah Engell: Mowgli
Illustreret af Cato Thau-Jensen
Udgivet af Forlaget Carlsen 25. september 2018

ungdomsnoveller hader hader ikke carlsen kulturmor anbefaling

Glenn Ringtved: Hader, hader ikke
Illustreret af Otto Dickmeiss
Udgivet af Forlaget Carlsen 25. september 2018

Du kan læse mere om bøgerne her.

 

Ravnenes hvisken – trilogien afrundes

ravnenes hvisken 3 finaleravn malene sølvsten

[Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Der hviler et stort pres på skuldrene af den forfatter, som har skrevet de to første (og meget populære) bind i en varslet trilogi.

Malene Sølvsten tog måske nok toppen af læsernes utålmodighed ved at udgive den lille bog, Verden styrter – også kaldet Ravnenes hvisken 2,5.
Men læserne af de to første bøger (mig selv inklusive) hungrede efter mere.

En afslutning på den storladne fortælling om den nordjyske pige Anne, der er skæbnebestemt til at være Odins ravn og medvirke til Ragnarok. En trilogi, der bygger på Vølvens Spådom og på historierne fra den nordiske mytologi.

Dilemmaer, medmenneskelighed og politik

I de to første bøger om Ravnenes hvisken (jeg har skrevet om dem her – og ja, da troede jeg, at Verden styrter var bog nr. 3, men jeg blev klogere) er der især fokus på Anne og hendes udvikling fra vred teenager til heltmodig krigerkvinde.

I tredje bind fortsættes historien, men her har Malene Sølvsten givet mere plads til medmenneskelige overvejelser og politiske dilemmaer. Bøgernes handling finder jo sted i nutidens Danmark, men det træder først for alvor frem her i sidste bind, hvor personerne må træffe en række valg, der får indflydelse på liv og død. Både for deres egne nærmeste og for den danske befolkning i almindelighed.

På mange måder kan der drages paralleller mellem de dilemmaer, som Europa står i ift. flygtninge og de valg, som ledere og almindelige borgere i bogen må træffe. Derved får bogen et strejf af noget aktuelt, noget politisk. Uden at det direkte italesættes som sådan.

Endvidere snupper Malene Sølvsten også aktuelle emner som stress og personlig udvikling og blander dem ind i sin eventyrlige fortælling. Og selvom det måske umiddelbart kan lyde rodet, så fungerer det alligevel virkelig fint.

Kærlighedshistorierne i fokus

Men det hele handler jo ikke om død, undergang eller ofringer. Der er masser af kærlighed også i sidste bog. Og der er nok en del læsere, som har ventet spændt på at finde ud af, hvor Annes kærlighedshistorie skal slutte.

Vælger hun Varnar, Sverre eller måske Elias? Jeg afslører det selvfølgelig ikke her, men jeg kan sige, at jeg ikke havde gættet udfaldet på forhånd. Og det er klart en kvalitet.

Der er en tendens til, at Vølvens spådom og den nordiske mytologi får en mindre fremtrædende rolle end tidligere. Og det til trods for, at vølven Hejd (hende med spådommen) genopstår i denne bog. Desuden er der færre seje kampscener og stort set ingen hverdag – Fimbulvinteren tager lidt fokus på det punkt.

Men selvom det måske ikke var den afslutning, jeg havde ventet, så er det helt klart en rigtig slutning. Malene Sølvsten får på fin vis spundet de tråde sammen, som flagrede løse efter de to første bøger. Hun formår at introducere en lang række uventede twists til fortællingen, mens hun stadig er tro mod den oprindelige stil og stemning. Og hun er ikke bange for at lade sine personer blive snydt og/eller dræbt. Hatten af for det.

Kort sagt er Ravnenes hvisken 3 en pageturner og en værdig afslutning på en original fortælling. Det er helt klart bøger, som jeg vil læse igen. Og anbefale til mine egne børn, når de lige bliver lidt ældre.

ravnenes hvisken 3 finaleravn malene sølvsten

Malene Sølvsten: Ravnenes hvisken 3
Udgivet af Gyldendal den 15. september 2018

Du kan læse mere om bogen her.

Gensyn med skolebiblioteket

skolebiblioteket kulturmor
Indgangen til skolebiblioteket ligner stort set sig selv.

I starten af juni måned var jeg på besøg på min gamle folkeskole. Sammen med en flok af mine gamle klassekammerater. Vi fik en rundvisning på skolen. Og vigtigst af alt (for mig), så vi det gamle skolebibliotek.

Hvor det hele begyndte

Allerede dengang i skoletiden, da vi netop var begyndt at kunne læse “rigtige” bøger selv, var min veninde og jeg vilde med Phyllis Reynolds Naylors bøger om pigerne Lynn og Mus – og ikke mindst heksen.

Så på gensynsdagen – så snart døren blev åbnet til biblioteket – skulle vi lige tjekke, om bøgerne stadig stod på hylden. Det gjorde de. De tre første i hvert fald.

Samme udgaver, samme bøger (samme veninde). Måske lidt mere slidte (altså bøgerne), men stadig lige gode. Det var så afgjort et glædeligt gensyn.

Ægte gensynsglæde med Phyllis Reynolds Naylors bøger.

Jeg håber bare, at bøgerne stadig bliver læst af skoleeleverne i dag også. For – som jeg konstaterede sidste år (her) – fortællingerne om heksen og pigerne holder så afgjort stadig.

Fra skolebiblioteket til resten af verden

Der er løbet meget vand under broen siden jeg gik i folkeskole. Og der er blevet læst mange bøger siden dengang også.

Men det var altså en ganske særlig oplevelse at være tilbage på det sted, hvor det hele startede. Kærligheden til historierne og glæden ved at forsvinde ind i litteraturens forunderlige verden. For mig går det aldrig af mode.

Hver dag tænker jeg også over, hvordan jeg bedst muligt giver de mange, fortryllende oplevelser videre til mine egne børn. Heldigvis er de også glade for biblioteker. Og vi slæber altid bøger med hjem i stakkevis. Så et eller andet må jeg jo gøre rigtigt.

 

Når følelser har farver

caravan turbine forlaget kulturmor

I sommerferien i år læste jeg på anbefaling af min veninde Stephanie Garbers Caraval. 

Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forestillet mig. Jeg har ikke læst super megen YA-litteratur. Men jeg blev suget helt ind i fortællingen og slugte bogen på halvanden dag. Så meget for at bruge tid sammen med børnene.

Caraval

Nå, men tilbage til bogen. Børnene har det jo fint. Jeg vidste som sagt intet om, hvilken type bog det var. Og teksten bag på er ikke til megen hjælp:

“En legendarisk konkurrence. En tryllebindende kærlighedshistorie. Et ubrydeligt bånd mellem to søstre.”

Og ja, ok – det var det! Det var en tryllebindende kærlighedshistorie. Og især fordi den (lidt som i Disneys Frost) i højere grad handler om kærligheden mellem søstre frem for romantisk kærlighed. Som der dog heller ikke mangler noget af i denne bog.

Historien er lidt vanskelig at forklare uden at afsløre for meget. Men kort fortalt handler Caraval om de to søstre Scarlett og Donatella, der lever på en ø og er underlagt deres tyranniske fars diktatur.

Et andet sted i øhavet findes en magisk verden hvor Caraval-mesteren Legend styrer. Her kan de heldige udvalgte deltage i et spil, hvor vinderen (måske) får et ønske opfyldt.

Farvestrålende følelser

Faktisk var noget af det, jeg bed mest mærke i under læsningen af Caraval, at alle Scarletts følelser er beskrevet med farver. Fra “blændende gul længsel” til “grå skuffelse”.

Normalt er farver ikke noget, jeg lægger mærke til i bøger. Men de mange forskellige variantioner i Caraval kræver læserens opmærksomhed.

“Scarletts følelser havde endnu stærkere farver, end de plejede. Intens rød som gloende kul. Klar grøn som nyudsprunget græs. Vild gul som fjerene på en flaksende fuld.”

Farverne og deres symbolik giver historien en ekstra dimension og må så afgjort have krævet sit af oversætteren.

Masser af stof til prinsessedrømme

Desuden har Stephanie Garber svælget i beskrivelserne af de to søstres kjoler. Ned til de mindste detaljer. Det fik mig til at tænke på min barndoms fascination af kvindernes kjoler i tv-serien Nord og Syd. Der er flæser, sløjfer, mønstre og (naturligvis) farver nok til at opfylde de vildeste prinsessedrømme.

“En række elegante sløjfer var placeret ned langs midten på et figursyet kjoleliv med dyb udskæring og matchende fyldigt skørt. Underdelen bestod af flere skørter, der alle var tilpasset hendes størrelse, i fem lag i forskellige materialer, fra kirsebærrød silke og tyl og bidder af sort blonde.”

Læseren får for alvor følelsen af, at de kjoler er noget langt ud over det forventlige. Og ligesom farverne spiller de en væsentlig (i hvert fald symbolsk) rolle i fortællingen.

Der er mange uafsluttede elementer i Caraval. Den forsvundne mor, de uafklarede kærlighedsforhold og ikke mindst de to søstres fremtid.

Stephanie Garber har da også skrevet en fortsættelse, Legendary, som desværre endnu ikke er oversat til dansk. Jeg er i hvert fald klar til at læse den, når den kommer!

caravan turbine forlaget kulturmor

Stephanie Garber: Caraval
Udgivet af Turbine forlaget den 13. oktober 2017

Du kan læse mere om bogen her.

Sommerbogen – læseglæde for de 7-14 årige

sommerbogen sommerferielæsning børnebøger kulturmor

Sommerbogen 2018 er i fuld gang. Og hvad er så det, tænker du måske? Jo, Sommerbogen er en leg (eller konkurrence om du vil) for de 7-14 årige. Den er skabt af Biblo.dk (der iøvrigt er et super fint site for børn) og kører via bibliotekerne sommeren over.

Flere bøger, mere læsning

Ganske kort forklaret, så skal barnet oprette en profil på Biblo (med sit unilogin, som de alligevel bruger på alle skolerne) og anmelde mindst tre bøger. Så er det med i konkurrencen om forskellige præmier. Og kan desuden på nogle bibliotker hente en boggave.

Anmeldelserne kan enten være på skrift eller video. Min yngste på 7 deltog allerede sidste år med tre videoanmeldelser af bøger, hun selv valgte. Og i år var hun klar med sin første video allerede inden konkurrencen blev skudt i gang den 15. juni.

Sommerbogen er et super fint initiativ. Især fordi alle (inden for aldersgrupperne) kan være med. Det kræver ikke, at du kan formulere dig i lange, akademiske sætninger eller at du læser tykke, svære bøger. Du kan anmelde hvilken som helst børnebog. Og du kan gøre det på din egen måde.

Når bare de læser

For mit vedkommende er det sådan, at jeg er (stort set) ligeglad med, hvad mine børn læser, hvis bare de læser.

Min ældste læser super gerne i sengen om aftenen. Fordi han på det tidspunkt alternativt skal sove, føles læsningen der som en bonus. Så er det ren lystlæsning og han kan pludselig overskue alle mulige bøger. Derimod er skolelektierne helt tydeligt pligtlæsning i hans optik. Uanset om han selv har valgt bogen.

Min yngste derimod læser gerne. Hele tiden. Alt muligt blandet. Hun kaster sig over alt fra gamle billedbøger til mindre romaner. Og er niveauet for højt for hende, staver hun sig stædigt gennem hvert eneste ord, selvom det kan tage en halv time at læse blot en enkelt side. Sådan er børn så forskellige.

sommerbogen sommerferielæsning børnebøger kulturmor

Desuden fik hun på vores lokale bibliotek stukket en sommerlæsebingo-seddel i hånden af en kvik bibliotekar, da hun afleverede sit første Sommerbogen-diplom i denne uge. Så nu har hun endnu en motivation til læsning hen over sommeren.

Heldigvis vil de stadig begge gerne have læst bøger højt. Så det gør vi også en del. Når bare de læser (eller får læst) er jeg glad.

sommerbogen sommerferielæsning børnebøger kulturmor

Du kan læse mere om Sommerbogen 2018 her.

Blodig graphic novel

Der er noget helt særligt over graphic novels. Eller tegneserieromaner, om du vil. Og Kim W. Anderssons fortælling om Alena er en på samme tid rørende og ekstremt blodig fortælling med et godt anstrøg af gys.

alena forlaget forlæns boganbefaling ungdomsbog

Alena alene

Akkompagneret af få ord i små hvide tekstbokse fortæller svenske Kim W. Andersson en tragisk historie om en ensom teenagepige.

Alena er alene. Hun står uden for de sociale fællesskaber på den fornemme kostskole, hvor hun (som den eneste) har en friplads. Hun er plaget af sorg efter veninden Josephines død året forinden. Og hun er et let mobbeoffer for de populære, stærke piger på skolens lacrosse-hold.

Eller sådan virker det i hvert fald i første omgang. Men efterhånden som Kim W. Anderssons historie skrider frem (og bliver mere og mere blodig) indser man, at intet er helt, som det først ser ud.

alena forlaget forlæns boganbefaling ungdomsbog

Traditionel og nutidig

Der er noget klassisk, 50’er-inspireret over Kim W. Anderssons streg. Stemningen i Alena er mørk og holdt i douce farvetoner. Den perfekte gyserstemning.

Men til trods for det lidt altmodische udtryk, er der noget ekstremt relevant og nutidigt over historien. Den stiller spørgsmålstegn ved, hvem der er offer. Og viser, at verden opfattes på forskellig vis alt efter ståsted og baggrund.

Der er ingen tvivl om, at lacrosse-pigen Filippa opfører sig modbydeligt – og langt hen af vejen slipper afsted med sin mobning. Men Alena er heller ikke helt så uskyldsren, som først antaget.

alena forlaget forlæns boganbefaling ungdomsbog

Kim W. Andersson tager fat på emner som ulykkelig kærlighed, ensomhed, seksualitet og sociale kompetencer. Alena er en trist men stærk fortælling, som bæres af de udtryksfulde, smukke illustrationer. Det er ikke en bog for sarte sjæle.

alena forlaget forlæns boganbefaling ungdomsbog

Kim W. Andersson: Alena
Udgivet på Forlaget Forlæns i 2017.

Du kan se mere om bogen her.

 

Bog om robotter vs. mennesker?

Tidligere i år sendte forfatter Morten Dürr mig et eksemplar af sin bog, Robotten kan skide!

Jeg har haft meget om ørerne siden og bogen kom til at ligge ret længe, før jeg fik taget hul på den. Måske også lidt på grund af titlen, der med sin latrinære sprogbrug ikke rigtigt tiltalte mig.

robotten kan skide morten dürr børnebog kulturmor

Robotten kan skide!

Men… Nu har jeg læst bogen. Jeg er jo personligt ikke i målgruppen til denne bog. Langt fra. Så bare fordi jeg er småsnerpet ift. bogtitler, siger det jo ikke nødvendigvis noget om historiens kvalitet.

Og heldigvis. For Robotten kan skide! er faktisk både en morsom og – på sin egen måde – eftertænksom bog.

Hele grundideen tenderer til det tragikomiske, det sørgelige måske. Men mod slutningen af læsningen af den velskrevne bog, er der er gudskelov en form for happy end.

Idyllen udebliver

Historien handler om drengen Konrad. Han er på et børnehjem, hvor han har opholdt sig i tre måneder siden hans forældre døde i en ulykke. Men samfundet er ikke helt, som vi kender det.
Barnløse par ønsker ikke at adoptere søde menneskebørn. Tværtimod foretrækker de fleste at købe sig et robotbarn. Renligt, artigt og lydigt.

Konrad tager sagen i egen hånd. Han handler efter en pludselig indskydelse og ender i en kasse, der skal leveres til en velhavende familie, som har bestilt et nyt robotbarn.

Desværre er verden ikke så idyllisk, som Konrad havde forestillet sig. Og i stedet for en kærlig familie, lander han midt i et mareridt, hvor både fysisk og psykisk vold hersker.

Konrad må igen tænke hurtigt for at undgå at ende som en (lidt for kødfuld og blodig) skrotbunke. Heldigvis er han ikke længere helt alene. Der er håb for en lysere fremtid.

Efter mange kvaler og bekymringer (og en hel del robotvold), ender historien om Konrad lykkeligt.

For begyndere og garvede læsere

Jeg tænker, at Robotten kan skide! er oplagt som højtlæsning for børn fra ca. 7 år, eller som selvlæsning for indskolings- og mellemskolebørn med ekstra læseoverskud, da bogen er på over 200 sider.

Den kan sikkert med sin effektive, fremadskridende og (mod slut) actionfyldte historie fange interessen hos piger og drenge, der finder de fleste bøger for kedelige eller ordinære. For meget kan man sige, men en ordinær fortælling er det så langt fra!

robotten kan skide morten dürr børnebog kulturmor

Morten Dürr: Robotten kan skide!
Udgivet på Forlaget Plot i 2018

Du kan høre forfatteren fortælle om bogen her.

Mere Ravnenes hvisken, tak

Jeg har altid været vild med religionshistorier. Og i særdeleshed fortællinger fra den nordiske mytologi.

Blandt mine favoritbøger som barn var Hohlbeins bog Midgård – om drengen Livs kamp for guderne i Midgård. Det er en ret fin fortælling om skæbner. Om hvordan ens liv kan udforme sig vidt forskelligt alt efter, hvor man tilbringer sin barndom.

Moderne fortællinger

Ravnenes hvisken boganbefaling kulturelle højdepunkter 2017 kulturmor

Nå, men i 2016 udgav forlaget Carlsen Malene Sølvsten bog, Ravnenes hvisken del 1. Og allerede året efter udkom bind 2.

Jeg observerede udgivelserne og læste de mange rosende ord fra bloggere og anmeldere. Men jeg fangede i første omgang ikke rigtigt, at Malene Sølvstens fortælling netop bygger på den nordiske mytologi.

Da jeg (endelig) opfattede den (ret væsentlige) pointe, skyndte jeg mig at læse begge bøger. Til min store begejstring. For jeg var vild Ravnenes hvisken. Med personerne, universet og de eventyrlige elementer.

Ravnenes hvisken gyldendal carlsen nordisk mytologi

På en meget overbevisende måde formår Malene Sølvsten at skabe en fælles fortælling mellem det moderne Danmark, vi kender i dag, gamle skikke og nordiske guder. Og alt sammen finder sted i en lille by i Nordjylland.

Det er ikke bare godt tænkt. Det er også både virkelig velskrevet og godt skruet sammen. De to første bøger har den utilpassede, unge pige, Anne, i hovedrollen. Uden venner og forældre har hun klaret sig alene gennem livet. Lige indtil den dag, hun begynder i gymnasiet, hvor hun (uventet) pludselig tiltrækker sig positiv opmærksomhed fra to af de nye klassekammerater.

Og så tager eventyret fart. Med guder, kærlighedsfortællinger og kampe mod det onde. I mine øjne, så har Ravnenes hvisken alt det, du kan ønske dig.

Tredje bind på trapperne

Og Malene Sølvsten er (heldigvis) en effektiv forfatter, for nu udkommer tredje bind i serien snart. På nyt forlag, godt nok, men universet er det samme. Og mon ikke, Gyldendal kan løfte opgaven.

Titlen er Verden styrter og hovedpersonen er denne gang ikke Anne men Varnar – hvilket både jeg og sikkert mange andre kvindelige læsere sætter pris på…

Du kan høre Malene Sølvsten afsløre den nye hovedperson her.

Nå, men jeg er i hvert fald klar til bog nummer tre. Nu!

 

Ravnenes hvisken boganbefaling kulturelle højdepunkter 2017 kulturmor

Malene Sølvsten: Ravnenes hvisken 1 + 2
Udgivet på Carlsen i 2016 og 2017

Du kan se mere om bøgerne her.

Ungdomsroman om Erik den Rødes datter

Jeg har et svagt punkt, når det kommer til historier om vikinger og/eller mytologier. Og jeg elsker at læse romaner, hvor jeg samtidig lærer noget om virkelige historiske begivenheder eller måder at leve på.

frejdis eriksdottir vikinger boganmeldelse kulturmor

I Erik Juul Clausens bog Frejdis Eriksdottir er der lidt af det hele. Fortællingen, som bygger på virkelige sagaer om Erik den Rødes datter, Frejdis, tegner et billede af en ung kvinde, som atypisk for sin tid, ønskede mere af livet end blot at holde hus og føde børn.

Frejdis Eriksdottir

Fortællingen om Frejdis begynder, da hun er en ganske ung pige på Island. Hvor hun færdes omkring med sin yngre halvbror, Leif – som siden får tilnavnet den lykkelige. Hvordan hun bevidner sin fars drab på en nabo og hans deraffølgende forvisning.

Frejdis er ikke blot en almindelige pige. Hun vil lære at bruge våben og list – og begge dele med held.

Frejdis Eriksdottir følger sin far i hans landsforvisning og videre ind i den næste. Erik den Rødes temperament er ustyrligt, og man fornemmer, at den ligeledes rødhårede Frejdis ikke kun har arvet hans hårfarve.

Historisk indsigt

Der er ingen tvivl om, at Erik Juul Clausen ikke fornægter sin journalistiske baggrund, når han skriver om historiske personer og begivenheder. Der ligger en tydelig research bag hele fortællingen, hvor læseren både kan lære om vikingetidens skikke, hvordan klæderne blev udformet samt hvilke urter, man spiste.

Bogen om Frejdis Eriksdottir har ikke travlt. Historien fortælles i et roligt tempo, der giver alle detaljerne den plads, de har brug for. For Frejdis’ udvikling og læringskurve underbygges af hendes møder med forskellige mennesker. Fra Didrik Tysker, der lærer hende at læse til den irske munk og eneboer, som hun ved et tilfælde støder på i de islandske bjerge, som forklarer hende om stjernerne og ikke mindst, at jorden er rund.

Frejdis er ud af en mildest talt berømt familie. Og hun er for de fleste sikkert ganske ukendt modsat hendes far og lillebror. Men Erik Juul Clausen underbygger sin fortælling med henvisninger til to forskellige sagaer, der begge beskriver Frejdis. Godt nok på meget forskellig vis, men alligevel.

Der hersker dog ingen tvivl om, at Erik Juul Clausen i sin fortælling har fremstillet Frejdis Eriksdottir i et noget blidere og renere lys end de to sagaer, hvoraf hun i den ene bl.a. beskrives som “begærlig, misundelig, hovmodig og forbryderisk”.

Men hvem ville have haft lyst til at læse om sådan en kvinde?

Frejdis Eriksdottir er et oplagt læsevalg for den unge, der er nysgerrig på historien og interesserer sig for vikingetiden. Den kan på nogle punkter sammenlignes med Frans G. Bengtssons bøger om Røde Orm. Men Frejdis Eriksddottir er noget kortere og lettere læst. Så måske skal interesserede starte her og siden kaste sig over Bengtssons læsværdige men temmelig lange roman.

frejdis eriksdottir vikinger boganmeldelse kulturmor

Erik Juul Clausen: Frejdis Eriksdottir – opdagelsesrejsende i vikingetiden
Udgivet af Palatium Books 21. december 2017

Du kan læse mere om bogen her.

Spændende og dystopisk ungdomsroman

I en dystopisk fremtidsverden, der på mange måder minder om Kevin Reynolds film Waterworld fra 1995, lever klatretyven Kajsa af at udføre indbrud på bestilling. Nogle mere succesfulde end andre.

krystalskibet anmeldelse alvilda kulturmor

Krystalskibet

Benni Bødkers ungdomsroman, Krystalskibet, finder sted i London. Ikke London, som vi kender byen i dag. Men en stort set oversvømmet og raseret by, hvor de færreste kan klare sig.

Pigen Kajsa ernærer sig som tyv. Mestertyv, når hun selv skal sige det. Sammen med sin eneste ven, drengen Isak, bor hun på en ramponeret undervandsbåd og drømmer om, at de to en dag kan rejse ud i verden og lede efter et tørt sted at slå sig ned.

Der er noget virkelig fint, eventyrligt og magisk over Benni Bødkers fortælling. Verden er et dystert sted og ondskaben lurer alle vegne. Ikke mindst i form af den forhenværende pirat, Sandokan – også kaldet Tigeren fra Borneo – der med magt og bestikkelse styrer byen.

Og da Kajsas og Sandokans veje krydses ændres livet markant. For begge parter.

Gennemført stemning

Udover det helt åbentlyse – at Krystalskibet er en virkelig smuk bog udenpå – så er det også en virkelig velskreven og gennemarbejdet historie.

Rasmus Bregnhøis sort/hvide tegninger matcher steampunk-stemningen i historien helt perfekt. Og – modsat hans mere farvestrålende illustrationer i børnebøger af f.eks. Kim Fupz Aakeson – er der noget skræmmende mørkt over billederne her, som i samspil med teksten uværgeligt driver læsningen frem.

Krystalskibet er en dystopisk fremtidsroman. Men det er også en spændingshistorie og en fin fortælling om venskab. Bogen har kort sagt det hele.

Jeg tænker umiddelbart, at historien er perfekt til højtlæsning ca. fra 10 år. Måske lidt før. Det kommer an på det enkelte barn.
Og ellers er den oplagt som læsning for unge og voksne. Jeg var i hvert fald vældig godt underholdt!

krystalskibet anmeldelse alvilda kulturmor

Benni Bødker: Krystalskibet
Illustreret af Rasmus Bregnhøi
Udgivet af forlaget Alvilda 15. september 2017

Læs mere om bogen her.