Sommerbogen – læseglæde for de 7-14 årige

sommerbogen sommerferielæsning børnebøger kulturmor

Sommerbogen 2018 er i fuld gang. Og hvad er så det, tænker du måske? Jo, Sommerbogen er en leg (eller konkurrence om du vil) for de 7-14 årige. Den er skabt af Biblo.dk (der iøvrigt er et super fint site for børn) og kører via bibliotekerne sommeren over.

Flere bøger, mere læsning

Ganske kort forklaret, så skal barnet oprette en profil på Biblo (med sit unilogin, som de alligevel bruger på alle skolerne) og anmelde mindst tre bøger. Så er det med i konkurrencen om forskellige præmier. Og kan desuden på nogle bibliotker hente en boggave.

Anmeldelserne kan enten være på skrift eller video. Min yngste på 7 deltog allerede sidste år med tre videoanmeldelser af bøger, hun selv valgte. Og i år var hun klar med sin første video allerede inden konkurrencen blev skudt i gang den 15. juni.

Sommerbogen er et super fint initiativ. Især fordi alle (inden for aldersgrupperne) kan være med. Det kræver ikke, at du kan formulere dig i lange, akademiske sætninger eller at du læser tykke, svære bøger. Du kan anmelde hvilken som helst børnebog. Og du kan gøre det på din egen måde.

Når bare de læser

For mit vedkommende er det sådan, at jeg er (stort set) ligeglad med, hvad mine børn læser, hvis bare de læser.

Min ældste læser super gerne i sengen om aftenen. Fordi han på det tidspunkt alternativt skal sove, føles læsningen der som en bonus. Så er det ren lystlæsning og han kan pludselig overskue alle mulige bøger. Derimod er skolelektierne helt tydeligt pligtlæsning i hans optik. Uanset om han selv har valgt bogen.

Min yngste derimod læser gerne. Hele tiden. Alt muligt blandet. Hun kaster sig over alt fra gamle billedbøger til mindre romaner. Og er niveauet for højt for hende, staver hun sig stædigt gennem hvert eneste ord, selvom det kan tage en halv time at læse blot en enkelt side. Sådan er børn så forskellige.

sommerbogen sommerferielæsning børnebøger kulturmor

Desuden fik hun på vores lokale bibliotek stukket en sommerlæsebingo-seddel i hånden af en kvik bibliotekar, da hun afleverede sit første Sommerbogen-diplom i denne uge. Så nu har hun endnu en motivation til læsning hen over sommeren.

Heldigvis vil de stadig begge gerne have læst bøger højt. Så det gør vi også en del. Når bare de læser (eller får læst) er jeg glad.

sommerbogen sommerferielæsning børnebøger kulturmor

Du kan læse mere om Sommerbogen 2018 her.

Blodig graphic novel

Der er noget helt særligt over graphic novels. Eller tegneserieromaner, om du vil. Og Kim W. Anderssons fortælling om Alena er en på samme tid rørende og ekstremt blodig fortælling med et godt anstrøg af gys.

alena forlaget forlæns boganbefaling ungdomsbog

Alena alene

Akkompagneret af få ord i små hvide tekstbokse fortæller svenske Kim W. Andersson en tragisk historie om en ensom teenagepige.

Alena er alene. Hun står uden for de sociale fællesskaber på den fornemme kostskole, hvor hun (som den eneste) har en friplads. Hun er plaget af sorg efter veninden Josephines død året forinden. Og hun er et let mobbeoffer for de populære, stærke piger på skolens lacrosse-hold.

Eller sådan virker det i hvert fald i første omgang. Men efterhånden som Kim W. Anderssons historie skrider frem (og bliver mere og mere blodig) indser man, at intet er helt, som det først ser ud.

alena forlaget forlæns boganbefaling ungdomsbog

Traditionel og nutidig

Der er noget klassisk, 50’er-inspireret over Kim W. Anderssons streg. Stemningen i Alena er mørk og holdt i douce farvetoner. Den perfekte gyserstemning.

Men til trods for det lidt altmodische udtryk, er der noget ekstremt relevant og nutidigt over historien. Den stiller spørgsmålstegn ved, hvem der er offer. Og viser, at verden opfattes på forskellig vis alt efter ståsted og baggrund.

Der er ingen tvivl om, at lacrosse-pigen Filippa opfører sig modbydeligt – og langt hen af vejen slipper afsted med sin mobning. Men Alena er heller ikke helt så uskyldsren, som først antaget.

alena forlaget forlæns boganbefaling ungdomsbog

Kim W. Andersson tager fat på emner som ulykkelig kærlighed, ensomhed, seksualitet og sociale kompetencer. Alena er en trist men stærk fortælling, som bæres af de udtryksfulde, smukke illustrationer. Det er ikke en bog for sarte sjæle.

alena forlaget forlæns boganbefaling ungdomsbog

Kim W. Andersson: Alena
Udgivet på Forlaget Forlæns i 2017.

Du kan se mere om bogen her.

 

Bog om robotter vs. mennesker?

Tidligere i år sendte forfatter Morten Dürr mig et eksemplar af sin bog, Robotten kan skide!

Jeg har haft meget om ørerne siden og bogen kom til at ligge ret længe, før jeg fik taget hul på den. Måske også lidt på grund af titlen, der med sin latrinære sprogbrug ikke rigtigt tiltalte mig.

robotten kan skide morten dürr børnebog kulturmor

Robotten kan skide!

Men… Nu har jeg læst bogen. Jeg er jo personligt ikke i målgruppen til denne bog. Langt fra. Så bare fordi jeg er småsnerpet ift. bogtitler, siger det jo ikke nødvendigvis noget om historiens kvalitet.

Og heldigvis. For Robotten kan skide! er faktisk både en morsom og – på sin egen måde – eftertænksom bog.

Hele grundideen tenderer til det tragikomiske, det sørgelige måske. Men mod slutningen af læsningen af den velskrevne bog, er der er gudskelov en form for happy end.

Idyllen udebliver

Historien handler om drengen Konrad. Han er på et børnehjem, hvor han har opholdt sig i tre måneder siden hans forældre døde i en ulykke. Men samfundet er ikke helt, som vi kender det.
Barnløse par ønsker ikke at adoptere søde menneskebørn. Tværtimod foretrækker de fleste at købe sig et robotbarn. Renligt, artigt og lydigt.

Konrad tager sagen i egen hånd. Han handler efter en pludselig indskydelse og ender i en kasse, der skal leveres til en velhavende familie, som har bestilt et nyt robotbarn.

Desværre er verden ikke så idyllisk, som Konrad havde forestillet sig. Og i stedet for en kærlig familie, lander han midt i et mareridt, hvor både fysisk og psykisk vold hersker.

Konrad må igen tænke hurtigt for at undgå at ende som en (lidt for kødfuld og blodig) skrotbunke. Heldigvis er han ikke længere helt alene. Der er håb for en lysere fremtid.

Efter mange kvaler og bekymringer (og en hel del robotvold), ender historien om Konrad lykkeligt.

For begyndere og garvede læsere

Jeg tænker, at Robotten kan skide! er oplagt som højtlæsning for børn fra ca. 7 år, eller som selvlæsning for indskolings- og mellemskolebørn med ekstra læseoverskud, da bogen er på over 200 sider.

Den kan sikkert med sin effektive, fremadskridende og (mod slut) actionfyldte historie fange interessen hos piger og drenge, der finder de fleste bøger for kedelige eller ordinære. For meget kan man sige, men en ordinær fortælling er det så langt fra!

robotten kan skide morten dürr børnebog kulturmor

Morten Dürr: Robotten kan skide!
Udgivet på Forlaget Plot i 2018

Du kan høre forfatteren fortælle om bogen her.

Mere Ravnenes hvisken, tak

Jeg har altid været vild med religionshistorier. Og i særdeleshed fortællinger fra den nordiske mytologi.

Blandt mine favoritbøger som barn var Hohlbeins bog Midgård – om drengen Livs kamp for guderne i Midgård. Det er en ret fin fortælling om skæbner. Om hvordan ens liv kan udforme sig vidt forskelligt alt efter, hvor man tilbringer sin barndom.

Moderne fortællinger

Ravnenes hvisken boganbefaling kulturelle højdepunkter 2017 kulturmor

Nå, men i 2016 udgav forlaget Carlsen Malene Sølvsten bog, Ravnenes hvisken del 1. Og allerede året efter udkom bind 2.

Jeg observerede udgivelserne og læste de mange rosende ord fra bloggere og anmeldere. Men jeg fangede i første omgang ikke rigtigt, at Malene Sølvstens fortælling netop bygger på den nordiske mytologi.

Da jeg (endelig) opfattede den (ret væsentlige) pointe, skyndte jeg mig at læse begge bøger. Til min store begejstring. For jeg var vild Ravnenes hvisken. Med personerne, universet og de eventyrlige elementer.

Ravnenes hvisken gyldendal carlsen nordisk mytologi

På en meget overbevisende måde formår Malene Sølvsten at skabe en fælles fortælling mellem det moderne Danmark, vi kender i dag, gamle skikke og nordiske guder. Og alt sammen finder sted i en lille by i Nordjylland.

Det er ikke bare godt tænkt. Det er også både virkelig velskrevet og godt skruet sammen. De to første bøger har den utilpassede, unge pige, Anne, i hovedrollen. Uden venner og forældre har hun klaret sig alene gennem livet. Lige indtil den dag, hun begynder i gymnasiet, hvor hun (uventet) pludselig tiltrækker sig positiv opmærksomhed fra to af de nye klassekammerater.

Og så tager eventyret fart. Med guder, kærlighedsfortællinger og kampe mod det onde. I mine øjne, så har Ravnenes hvisken alt det, du kan ønske dig.

Tredje bind på trapperne

Og Malene Sølvsten er (heldigvis) en effektiv forfatter, for nu udkommer tredje bind i serien snart. På nyt forlag, godt nok, men universet er det samme. Og mon ikke, Gyldendal kan løfte opgaven.

Titlen er Verden styrter og hovedpersonen er denne gang ikke Anne men Varnar – hvilket både jeg og sikkert mange andre kvindelige læsere sætter pris på…

Du kan høre Malene Sølvsten afsløre den nye hovedperson her.

Nå, men jeg er i hvert fald klar til bog nummer tre. Nu!

 

Ravnenes hvisken boganbefaling kulturelle højdepunkter 2017 kulturmor

Malene Sølvsten: Ravnenes hvisken 1 + 2
Udgivet på Carlsen i 2016 og 2017

Du kan se mere om bøgerne her.

Ungdomsroman om Erik den Rødes datter

Jeg har et svagt punkt, når det kommer til historier om vikinger og/eller mytologier. Og jeg elsker at læse romaner, hvor jeg samtidig lærer noget om virkelige historiske begivenheder eller måder at leve på.

frejdis eriksdottir vikinger boganmeldelse kulturmor

I Erik Juul Clausens bog Frejdis Eriksdottir er der lidt af det hele. Fortællingen, som bygger på virkelige sagaer om Erik den Rødes datter, Frejdis, tegner et billede af en ung kvinde, som atypisk for sin tid, ønskede mere af livet end blot at holde hus og føde børn.

Frejdis Eriksdottir

Fortællingen om Frejdis begynder, da hun er en ganske ung pige på Island. Hvor hun færdes omkring med sin yngre halvbror, Leif – som siden får tilnavnet den lykkelige. Hvordan hun bevidner sin fars drab på en nabo og hans deraffølgende forvisning.

Frejdis er ikke blot en almindelige pige. Hun vil lære at bruge våben og list – og begge dele med held.

Frejdis Eriksdottir følger sin far i hans landsforvisning og videre ind i den næste. Erik den Rødes temperament er ustyrligt, og man fornemmer, at den ligeledes rødhårede Frejdis ikke kun har arvet hans hårfarve.

Historisk indsigt

Der er ingen tvivl om, at Erik Juul Clausen ikke fornægter sin journalistiske baggrund, når han skriver om historiske personer og begivenheder. Der ligger en tydelig research bag hele fortællingen, hvor læseren både kan lære om vikingetidens skikke, hvordan klæderne blev udformet samt hvilke urter, man spiste.

Bogen om Frejdis Eriksdottir har ikke travlt. Historien fortælles i et roligt tempo, der giver alle detaljerne den plads, de har brug for. For Frejdis’ udvikling og læringskurve underbygges af hendes møder med forskellige mennesker. Fra Didrik Tysker, der lærer hende at læse til den irske munk og eneboer, som hun ved et tilfælde støder på i de islandske bjerge, som forklarer hende om stjernerne og ikke mindst, at jorden er rund.

Frejdis er ud af en mildest talt berømt familie. Og hun er for de fleste sikkert ganske ukendt modsat hendes far og lillebror. Men Erik Juul Clausen underbygger sin fortælling med henvisninger til to forskellige sagaer, der begge beskriver Frejdis. Godt nok på meget forskellig vis, men alligevel.

Der hersker dog ingen tvivl om, at Erik Juul Clausen i sin fortælling har fremstillet Frejdis Eriksdottir i et noget blidere og renere lys end de to sagaer, hvoraf hun i den ene bl.a. beskrives som “begærlig, misundelig, hovmodig og forbryderisk”.

Men hvem ville have haft lyst til at læse om sådan en kvinde?

Frejdis Eriksdottir er et oplagt læsevalg for den unge, der er nysgerrig på historien og interesserer sig for vikingetiden. Den kan på nogle punkter sammenlignes med Frans G. Bengtssons bøger om Røde Orm. Men Frejdis Eriksddottir er noget kortere og lettere læst. Så måske skal interesserede starte her og siden kaste sig over Bengtssons læsværdige men temmelig lange roman.

frejdis eriksdottir vikinger boganmeldelse kulturmor

Erik Juul Clausen: Frejdis Eriksdottir – opdagelsesrejsende i vikingetiden
Udgivet af Palatium Books 21. december 2017

Du kan læse mere om bogen her.

Spændende og dystopisk ungdomsroman

I en dystopisk fremtidsverden, der på mange måder minder om Kevin Reynolds film Waterworld fra 1995, lever klatretyven Kajsa af at udføre indbrud på bestilling. Nogle mere succesfulde end andre.

krystalskibet anmeldelse alvilda kulturmor

Krystalskibet

Benni Bødkers ungdomsroman, Krystalskibet, finder sted i London. Ikke London, som vi kender byen i dag. Men en stort set oversvømmet og raseret by, hvor de færreste kan klare sig.

Pigen Kajsa ernærer sig som tyv. Mestertyv, når hun selv skal sige det. Sammen med sin eneste ven, drengen Isak, bor hun på en ramponeret undervandsbåd og drømmer om, at de to en dag kan rejse ud i verden og lede efter et tørt sted at slå sig ned.

Der er noget virkelig fint, eventyrligt og magisk over Benni Bødkers fortælling. Verden er et dystert sted og ondskaben lurer alle vegne. Ikke mindst i form af den forhenværende pirat, Sandokan – også kaldet Tigeren fra Borneo – der med magt og bestikkelse styrer byen.

Og da Kajsas og Sandokans veje krydses ændres livet markant. For begge parter.

Gennemført stemning

Udover det helt åbentlyse – at Krystalskibet er en virkelig smuk bog udenpå – så er det også en virkelig velskreven og gennemarbejdet historie.

Rasmus Bregnhøis sort/hvide tegninger matcher steampunk-stemningen i historien helt perfekt. Og – modsat hans mere farvestrålende illustrationer i børnebøger af f.eks. Kim Fupz Aakeson – er der noget skræmmende mørkt over billederne her, som i samspil med teksten uværgeligt driver læsningen frem.

Krystalskibet er en dystopisk fremtidsroman. Men det er også en spændingshistorie og en fin fortælling om venskab. Bogen har kort sagt det hele.

Jeg tænker umiddelbart, at historien er perfekt til højtlæsning ca. fra 10 år. Måske lidt før. Det kommer an på det enkelte barn.
Og ellers er den oplagt som læsning for unge og voksne. Jeg var i hvert fald vældig godt underholdt!

krystalskibet anmeldelse alvilda kulturmor

Benni Bødker: Krystalskibet
Illustreret af Rasmus Bregnhøi
Udgivet af forlaget Alvilda 15. september 2017

Læs mere om bogen her.

Umbra – fantasy i børnehøjde

[sponsoreret / anmeldereksemplar]

Umbra tellerup fantasy kulturmor

Når fantasy er godt, så er det – i mine øjne – en af de mest dragende litterære genrer. Magi og overnaturlige væsner. Det godes kamp mod det onde.

Før jul fik jeg en fin stak bøger fra forlaget Tellerup. Alle seks bind i Martin Vinther Madsens serie, Umbra, som er skrevet ca. til de 8 – 11-årige.

Nu har jeg læst alle bøgerne højt for mine børn. Og vi er helt enige om overordnet set at være svært begejstrede.

Skyggelæsere

Umbra handler – ligesom f.eks. Astrid Lindgrens Mio min Mio – om det godes kamp mod det onde.

Pigen Jovia har et særligt talent. Hun kan se en ekstra skygge hos mennesker. En skygge, der viser deres potentielle onde side. Denne skygge kaldes en umbra. Og Jovia finder ud af, at hun er skyggelæser.

Sammen med drengen Pirmin, der deler hendes evne, indgår hun et samarbejde med munken, Bertus. De går mod den onde fyrste Corpu, som stjæler menneskers umbraer for at forøge sin egen magt.

Spænding og gentagelser

I hver bog er der en ny opgave for de to børn. Og langsomt men sikkert udvikles også den overordnede fortælling og det endelig slag mod Corpu nærmer sig.

Serien kommer godt fra start med højt spændingsniveau i den første bog. Og selvom den lidt taber pusten i de efterfølgende bøger, hvor den samme historie gentager sig igen og igen, så tager den revanche igen i bog 4-6, hvor både de personlige historier udvikles og fyrst Corpus magt og ondskab intensiveres.

Og netop ondskaben fylder en del i Martin Vinther Madsens fortælling. Så meget, at min 7-årige indimellem har ment, at det hele var lidt for uhyggeligt. Men hendes 9-årige storebror har været med fra start til slut – hele tiden svært begejstret.

Filmiske illustrationer

Alle seks bøger er ledsaget af Flemming Schmidts meget flotte og livagtige illustrationer – både på forsiderne og inde i bøgerne. Tegningerne har noget dystert og  næsten filmisk over sig, der giver lyst til læsning.

Martin Vinther Madsens gode og originale historie sammen med illustrationerne skaber en fin og helstøbt læseoplevelse – både for børnene og den voksne.

Eneste anke er, at bøgerne godt kunne have brugt en ekstra korrektur. Der er en gennemført, mangelfuld tegnsætning, som indimellem gør læsningen lidt vanskelig. Især hvis bøgerne også skal kunne læses af nye læsere. Og det er en skam i en ellers virkelig fin og veludført lille fantasyserie.

 

umbra børnebog fantasy kulturmor

Martin Vinther Madsen: Umbra
Første bind udgivet af forlaget Tellerup 10. februar 2016

Læs mere om serien her.

 

Bøgerne i serien er:
Manden uden skygge
Pigen fra Knark
Dværgen Pavle
Jovias kamp
Corpus styrke
Venner og fjender

Gensynsglæde og klassikere

Jeg har genoptaget en gammel vane. Jeg er begyndt at genlæse bøger, som har gjort indtryk på mig.

Da jeg var barn læste og lyttede jeg bøger i hundredevis. Både børne-, ungdoms- og voksenbøger. Og dengang som nu var jeg især glad for klassikere, som jeg læste eller lyttede til igen og igen.

Den vane har jeg taget op igen sidste år, hvor jeg efter mange års læsefattighed har skruet gevaldigt op for læseriet igen.

Og eftersom jeg jo i begyndelsen af 2017 besluttede, at jeg ville have et overblik over, hvilke bøger jeg fik læst (se indlægget her), så ved jeg nu temmelig præcist, hvilke bøger jeg i år har genlæst.

Klassikere og ungdomsbøger

Der er overordnet set to kategorier blandt de bøger, jeg i år har genlæst. Den ene halvdel kan kaldes klassikere. Den anden halvdel er nok mere ungdomsbøger. Og så er der nogle stykker, som kunne være begge dele.

Jeg startede året med at læse alle Phyllis Reynolds Naylors bøger om Heksen (se indlæg her), for til min store begejstring at opdage, at de bøger stadig var gode.
Og faktisk er jeg vist ikke den eneste, der var vild med de bøger. For netop det blogindlæg har været mit mest læste hele året.

Af genlæste klassikere har jeg været gennem lidt af hvert. Jeg læste Samuel Becketts Mens vi venter på Godot og Kafkas Forvandlingen.

Jeg lyttede til soundtracket fra min barndom, da jeg lyttede til lydbøger som Jules Vernes En verdensomsejling under havet, Jorden rundt i 80 dage og Kaptajn Grants børn. Lydbøger som jeg allerede dengang hørte igen og igen. Og de holder stadig!

lydbog kulturmor

Jeg har genfundet glæden ved James Fenimore Coopers Den sidste Mohikaner, Daniel Defoes Robinson Crusoe, Frederick Marryats Børnene i Nyskoven og Frans G. Bengtssons to bøger om Røde Orm.

Jeg fik lyst til mere barndom og læste Astrid Lindgrens Brødrene Løvehjerte højt for mine børn. Til glæde (og gråd) for både dem og mig selv.

højtlæsning børn kulturmor

Og før det hele kommer til at virke alt for overskudsagtigt, så vil jeg med det samme indrømme, at jeg til gengæld ikke fik læst de tre (KUN 3!!!) bøger, som jeg ellers havde planlagt at læse i 2017 (det var disse tre). Den slags kan åbenbart ikke planlægges på forhånd.

Fremtidige gensyn

Men al denne genlæsning har også fået mig til at spekulere på, hvilke af de nyere bøger, jeg har læst, som jeg kunne finde på at læse igen i fremtiden.

harry potter kulturelle højdepunkter 2017 kulturmor

Jeg tænker helt klart, at jeg skal læse bøgerne om Harry Potter igen. Selvom jeg ikke engang er gennem dem alle for første gang endnu. Men jeg er vild med dem.

Og også Christopher Galts Biblical (denne her), for jeg er sikker på, at jeg slet ikke fik det hele med i første omgang.

Men hvilke andre bøger, jeg får lyst til at læse igen, det vil fremtiden vise.

Hvilke bøger genlæser du?

Mine kulturelle højdepunkter i 2017

2017 har været et godt år med masser af forrygende teater- og læseoplevelser.

Jeg har grublet lidt og udvalgt mine egne favoritter fra 2017. De oplevelser, der har været mine kulturelle højdepunkter i året, der er gået.

Teateroplevelser fulde af musik

Hvis vi starter med scenekunsten, så har mine favoritter i år været en lidt blandet pakke. Dog kendetegner musikken alle fire forestillinger.

klimaforandringer kulturmor
Tekeraoi Am Mananga! Held og lykke på din rejse. Foto: Per Morten Abrahamsen

Midt i den danske sommer var jeg på en vandretur rundt i Aarhus. Ledsaget af en lille trup dansere og musikere.

Med ørene fulde af musik, sang og dryppende vand, serveret direkte ind i øregangen gennem høretelefoner, oplevede jeg Tekeraoi Am Mananga! Held og lykke på din rejse. Det var enkelt, rørende og virkelig, virkelig fint!

Se mere her.

 

teaterkoncert anmeldelse kulturmor
Lyden af de skuldre vi står på. Foto: Emilia Therese

Jeg var helt solgt til Aarhus Teaters teaterkoncert Lyden af de skuldre vi står på, som havde premiere i august. For mig, der ellers ikke bryder mig synderligt om teaterkoncerter, var Lyden af de skuldre vi står på lidt en øjenåbner. Smuk, gentænkt og en sand hyldest til de mange, kendte sange, som den byggede på.

Læs mit indlæg her.

 

aarhus godsbanen opera kulturmor
Spiseoperaen AGONY

I en enkelt uge i oktober spillede spiseoperaen Agony på Godsbanen i Aarhus.

En nyskreven opera akkompagneret af særegen musik hovedsagligt skabt af slag mod køkkenredskaber. Og nåja, så fik publikum serveret en fire-retters menu undervejs. Det var så afgjort en oplevelse ud over det sædvanlige.

Læs om Agony her.

 

opera børn kulturmor
Min far og Vrede Mand. Foto Jens Hemmel

Som rosinen i pølseenden har jeg valgt den nye børneoperafestival i det midtjyske – GrowOP! Festival. Og nærmere bestemt forestillingen om Min far og vrede mand, som er en samproduktion mellem ZeBU og Musikteatret SAUM. 

I børnehøjde fortælles om drengen og om faren, der slår. Og hvordan det aldrig, aldrig er barnets skyld. Ikke blot en fin børneforestilling, der introducerer børnene til opera, men også en decideret rørende oplevelse.

Læs mit indlæg her.

Bøger om livet, døden og alt derimellem

Her kommer to meget forskellige bøger. Den ene er en roman. Ren fiktion. Den anden er hardcore virkelighed og fuld af store følelser. Men begge har alligevel gjort stort indtryk på mig.

har døden taget noget fra dig så giv det tilbage kulturelle højdepunkter 2017

Den sidste bog jeg læste i 2017 var Naja Marie Aidts bog Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. 

Jeg tudede mig igennem det meste af læsningen. Og jeg kunne ikke læse flere bøger bagefter. Det blev årets sidste, men også én af de største læseoplevelser.

Jeg har ikke skrevet et indlæg om bogen. Den er svær at beskrive. Men jeg har skrevet et par linjer på Instagram her.

 

biblical craig russell kulturmor

En anden fremragende bog, som gjorde indtryk på mig sidste år var romanen Biblical. 

Under pseudonymet Christopher Galt har den skotske forfatter Craig Russell skrevet en historie, der roder godt og grundigt rundt i din hjerne. Du kommer i tvivl om alt, du tror, du ved. Og det er mildest talt temmeligt fascinerende.

Udover et ret originalt plot er Biblical også særdeles velskrevet og godt skruet sammen. Så afgjort en stor læseoplevelse.

Læs mit indlæg om Biblical her.

Til børn, unge og alle andre

I foråret faldt jeg over Frida Nilssons børne-/ungdomsbog Ishavspirater.

En rørende og stærk fortælling om søskendekærlighed og mod i en iskold verden. Ishavspirater mindede mig i høj grad om Astrid Lindgrens bøger. Og alligevel er historien helt sin egen.

Jeg skrev om bogen her.

 

Ravnenes hvisken boganbefaling kulturelle højdepunkter 2017 kulturmor

Hvornår er en bog en ungdomsbog? Det bestemmer man vel selv. Jeg var i hvert fald helt begejstret, da jeg læste Malene Sølvstens Ravnenes hvisken. 

Jeg har altid været glad for nordisk mytologi. Både historier om guderne og andre bøger, der bygger på mytologien. Så Sølvstens bøger gik rent ind hos mig. Kærlighed, overnaturlige evner og en historie, hvor det er let at kende forskel på de gode og de onde. Jeg glæder mig til den tredje og sidste bog i trilogien er klar.

Find bøgerne her.

 

harry potter kulturelle højdepunkter 2017 kulturmor

2017 blev også året, hvor jeg (endelig) fik taget hul på J.K. Rowlings serie om Harry Potter. Bedre sent end aldrig.

Jeg har aldrig tvivlet på, at Harry Potter-bøgerne var noget særligt. Men jeg blev alligevel overvældet af, hvor fantastisk universet og historierne er. Og det gode ved, at jeg har ventet helt til nu, er, at jeg kan dele oplevelsen med mine børn.

 

Der var masser af andre, gode oplevelser – både teater og litteratur – som kunne have været med her. Og havde du spurgt mig for seks måneder siden, havde jeg måske valgt nogle andre. Men nu – hvor året er slut – så har jeg valgt ovenstående som mine kulturelle højdepunkter for 2017.

Hvilke oplevelser var dine favoritter?

 

 

Denne måneds kulturtilbud: Januar 2018

Første dag i januar. Stilhed efter stormen. Eller det, der ligner. For nogen i hvert fald.

kulturmor kultur aarhus

Og det er nok også de færreste, der starter året med liiige at læse et blogindlæg om den kommende måneds kulturtilbud. Ikke desto mindre er det netop, hvad du får her.

Personligt er januar for mig ofte præget af lidt post-december-stemning. Alle julelysene bliver taget ned (ikke vores dog), gaderne er mørke og forventningens glæde, der præger tiden op til jul, er for længst overstået.

Denne måneds voksentid

I januar skal voksentiden bruges på teatret. Hvorfor ikke svælge lidt i postjulestemningen og gå all in på de store følelser.

troen og ingen voksentid aarhus kulturmor
Foto: Svalegangen

Den danske musiker, Søren Huss, der fik sit store gennembrud som forsanger i bandet Saybia, udgav i 2010 sit første soloalbum, Troen og Ingen. Et sorgalbum bygget på hans følelser efter kærestens død.

Dette album og sangene dramatiseres nu i forestillingen af samme navn på Svalegangen i Aarhus. 

Musik kan efter min mening være ét af de bedste medier til at udtrykke følelser og stemninger, og jeg er ret vild med Huss’ musik. Så Troen og Ingen har jeg glædet mig til lige siden jeg første gang læste om dens tilblivelse.

Ifølge teatret kommer forestillingen til at bestå af “32% afmagt og jernhård realisme, 17% erkendelsesrock, 21% terapeutiske toner og 30% dramatiseret sorgarbejde” – jeg er spændt på, hvordan det kommer til at opleves i praksis.

kulturmor aarhus voksentid

Troen og Ingen får premiere på Teatret Svalegangen i Aarhus den 27. januar.

Du kan læse mere om den her.

 

Denne måneds familietid

I januar skal vi fortsætte hyggen fra juledagene. Ikke de store udskejelser eller lange udflugter. Vi skal derimod putte os derhjemme med gode historier og højtlæsning.

Umbra børnebog tellerup kulturmor

Før jul fik jeg en fin stak bøger i gave af forlaget Tellerup. En fantasyserie på seks bind skrevet af Martin Vinther Madsen med fællestitlen, Umbra.

Egentlig måske bøger, som min ældste snart kan læse selv. Men ikke helt endnu, så vi læser dem højt.

Vi læste den første bog før jul og børnene (og jeg selv) var helt vilde med den, så vores plan for januar er at læse de næste fem bøger.

Bøgerne i Umbra er ikke så lange, men hvis vi læser dem som godnathistorier, når vi ca. en halv bog pr. gang.

Og så vil der være dage, hvor vi ikke lige når det. Eller hvor far putter. Og så må de høre noget andet, for jeg vil ikke gå glip af historien.

kultur for børn aarhus kulturmor anbefaling

Martin Vinther Madsen: Umbra
Udgivet på forlaget Tellerup

Du kan læse mere om Umbra-serien her.

 

Ha’ en forrygende januar måned!