Min far og Vrede Mand

[sponsoreret / pressebillet]

Ikke alle børneoperaerne under GrowOP! Festival er i den lette, humoristiske ende.

Min far og vrede mand børneopera anmeldelse kulturmor
I ‘Min far og Vrede Mand’ sættes der fokus på de børn, der bor i hjem præget af vold. Foto: Jens Hemmel

Min far og Vrede Mand er en co-produktion mellem ZeBU og Musikteatret SAUM instrueret af Marc van der Velden med musik af Steingrimur Rohloff og libretto (tekst) af Jesper B. Karlsen.

Og det er bestemt ikke en lille, ligegyldig historie, som de ønsker at sætte fokus på med deres fine, lille børneopera. Faktisk blev forestillingen i 2016 nomineret til en Reumert for bedste børne-/ungdomsforestilling. Og med god grund!

Store emner for små mennesker

Forestillingen Min far og Vrede Mand handler om Dreng, som elsker sin far. For Drengs far er sød og sjov og glad. Men somme tider sker der noget. Så kommer Vrede Mand op fra kælderen og alt bliver anderledes. Så slår Drengs far og han må gemme sig på sit værelse, beskyttet af sin mor.

Rikke Juellunds scenografi er enkel og effektiv. To vinduer og en dør. Sådan kort fortalt. Og med Mårten Axelssons lysdesign akkompagneret af Live Johannessons på cello og David Hildebrandt på slagtøj ændres stemningen lynhurtigt fra let og legende til ildevarslende og dyster, når Vrede Mand nærmer sig.

Tor Lind spiller i denne opsætning både faren og Dreng som voksen. Han skifter fint mellem de to roller ved at tage en sweater af og på. Det er helt enkelt og let for børnene at forstå.

Både Tor Lind og hans medspiller, Ingeborg Fangel Mo skifter mellem operasangen og almindelig tale. Alt imens dukkefører Lene Hummelshøj på fineste vis formår at puste liv i Dreng med såvel bevægelser som stemme.

Husk samtalen!

Der er både store følelser og store, vigtige samtaleemner til stede i denne forestilling, der til trods for en varighed på kun 45 minutter alligevel når helt i mål med sine pointer.

Og netop samtalen er i fokus. For det vigtigste budskab i Min far og Vrede Mand er, at det ikke er barnets skyld, når den voksne slår. Derfor bliver alle opfordret til at blive siddende i salen efter endt forestilling. Så kan alle børn (og voksne) stille spørgsmål om forestillingen til de medvirkende.

Operasanger, Ingeborg Fangel Mo, der både spiller mor, den gamle dame og kongen i forestillingen, tager efterfølgende en fin snak med børnene. Hun fortæller om den norske børnebog (Sinna Mann af Gro Dahle), der danner baggrund for fortællingen.

Hun lytter til børnene, stiller spørgsmål og åbner op for en dialog – som ganske givet går mere frit, når der er tale om skoleforestillinger, hvor forældre eller bedsteforældre ikke sidder i sædet ved siden af.

Min far og Vrede Mand er en virkelig vellykket oplevelse. Både for den voksne og for børnene (fra 7 år og op). Det er vredesudbrud, angst og glæde. Alle de største følelser samlet i et lille lokale. Og det er ganske enkelt super fint sat sammen.

 

Min far og vrede mand børneopera anmeldelse kulturmor

Min far og Vrede Mand. Medvirkende: Ingeborg Fangel Mo, Tor Lind og Lene Hummelshøj. Musikere: Live Johansson og David Hildebrandt. Komponist: Steingrimur. Libretto: Jesper B. Karlsen. Instruktør: Marc van der Velden. Scenograf: Rikke Juellund. Lys: Mårten Axelsson.
Oplevet under GrowOP! Festival. Spiller frem til 21. november.

Læs mere her.

 

Opera og eventyr i børnehøjde

[Sponsoreret / pressebillet]

jyske opera børneopera anmeldelse kulturmor

Hug en hæl og klip en tå er en del af GrowOP! Festival (den jeg omtalte her). Og i går eftermiddag tog jeg min 7-årige datter i hånden og var forbi for at opleve forestillingen på Bora Bora i Aarhus.

Det var første gang nogensinde, at min datter skulle høre opera. Hun havde gjort sig mange forestillinger på forhånd om, hvordan det ville lyde. Hun havde mildest talt glædet sig meget til oplevelsen og hun blev ikke skuffet.

Hug en hæl og klip en tå

Som titlen nok så fint afslører, så er der en sammenhæng mellem forestillingen Hug en hæl og klip en tå og eventyret om Askepot. Men det er ikke samme fortælling.

I Hug en hæl og klip en tå møder vi en lille familie bestående af mor, Madame Tulle og de tre døtre, Trille, Trunte og Tanne.

Madame Tulle ønsker om, at de to ældste piger skal udleve hendes drøm og blive operasangerinder, mens hun mener, at Tanne ikke har det, der skal til for at optræde.

Men det viser sig naturligvis, at de tre piger har helt andre håb og drømme for fremtiden. Drømme, som de til slut – i bedste eventyrstil – vælger at følge.

hug en hæl og klip en tå børneteater anmeldelse kulturmor
Bolette Bruno Hansen som Madame Tulle er på samme tid streng og morsom i Den Jyske Operas ‘Hug en hæl og klip en tå’. Foto: Kåre Viemose.

Rossinis Askepot

Musikken i Hug en hæl og klip en tå består bl.a. uddrag fra Rossinis opera om Askepot. Netop den opera, som Tanne drømmer om at spille titelrollen i.

Den spilles på harmonika af Branko Djordjevic, der også har stået for musikalsk arrangement til hele forestillingen.

Børnene i salen kan se musikeren. Han sidder lige foran scenografien. Og der er fra start til slut fokus på at introducere børnene til opera. Faktisk byder Bolette Bruno Hansen i Madame Tulles klæder børnene velkommen før start. Hun fortæller dem, hvad de skal se, hvad musikeren hedder og taler om eventyret om Askepot, som handlingen bygger på.

Det er en meget fin indramning af forestillingen, hvor børn – og publikum i det hele taget – bliver taget i hånden og – for de fleste vedkommende – præsenteres for opera for første gang.

Eventyrligt univers med fokus på detaljerne

Der er kælet for detaljerne i Gøje Rostrups scenografi, der ligner en fin, gammel stue eller soveværelse med en dobbelt køjeseng bagerst.

Vi har knap nok sat os til rette i stolene før børnene omkring begynder at kommentere små detaljer i scenografien: Det næsten Dalí-agtige, skæve ur på bagvæggen, de store sløjfer på sengen og billederne på væggen.

Og da forestillingen går i gang får ikke bare de kvindelige sangere børnenes opmærksomhed. Hele lyssætningen og måden lyset ændres i Ib Asps opsætning bliver genstand for en del fokus og kommentarer. Og det samme gælder i høj grad de komiske parykker, som Trunte og Trille ifører sig.

Hug en hæl og klip en tå er så afgjort en helhedsoplevelse i børnehøjde. I en fin lille fortælling underholder Den Jyske Opera børnene i knap en times tid. Helt tilpas længde for børnene i aldersgruppen på 5-9 år.

Birthe Bonde Niilonen har i sin instruktion holdt fortællingen i en let og humoristisk tone, som indimellem endda fremkalder spontane latterudbrud blandt børnene. Netop den type førstegangsoplevelse, som man kunne ønske sig.

Jeg har allerede nævnt det, men jeg er ret vild med hele konceptet bag GrowOP! Festival. Og det ser ud til, at det også fungerer upåklageligt i praksis.

 

jyske opera børneopera anmeldelse kulturmor

Hug en hæl og klip en tå. Den Jyske Opera. Medvirkende: Bolette Bruno Hansen, Hanne Hohwü Houmøller, Sine Algreen Møller og Eline Denice Risager. Instruktion: Birthe Bonde Niilonen. Musik: Rossini/Branko Djordjevic. Arrangement: Branko Djordjevic. Scenografi: Gøje Rostrup. Lys: Ib Asp.

Spiller under GrowOP! Festival i hhv. Aarhus, Holstebro og Struer frem til 21. november.

Læs mere her.

 

Operafestival for børn

børneopera festival growop
GrowOP! Festival er Danmarks første operafestival for børn. Foto: GrowOP! Festival

Ja, der sker ting og sager for tiden, når det drejer sig om nye kulturtilbud til børn. Sidst var det børnelitteraturfestivalen Hay, jeg skrev om (denne her). Nu er det en operafestival for børn.

GrowOP! Festival

GrowOP! Festival er et helt nyt tiltag. Danmarks første operafestival for børn (ifølge dem selv – jeg har ikke tjekket). Festivalen løber af stablen fra den 11.-26. november.

Der er forestillinger for børn helt ned i aldersgruppen 0-3 år, for børn på 12+ og for alle derimellem. Der er kort sagt lidt til alle aldre.

GrowOP! Festival spreder sig rundt omkring i Midtjylland som en del af Aarhus 2017 og byder ikke udelukkende på forestillinger men også workshops m.v..

Der spilles Snehvide i Messecenter Herning og Hug en hæl og klip en tå på Bora Bora i Aarhus. Der afholdes en workshop for skolebørn på Samsø kaldet Mikropera, seminarer for fagfolk i Ikast og Herning og morgen-opera-sang i både Aarhus og Holstebro.

GrowOP! Festival skriver selv om programmet at

“I løbet af de små to uger festivalen varer, vil der blive spillet omkring 34 forestillinger fra i alt 6 nationale og internationale operakompagnier fordelt på spillesteder i Aarhus, Holstebro, Ikast, Herning og Struer”.

Det fulde program finder du her.

Opera for børn i Aarhus

Jeg har gennemtrevlet hele programmet til GrowOP! Festival. Og selvom jeg gerne ville nå det hele, så har jeg for længst indset, at både tid og logistik sætter visse grænser for mig.

opera børn kulturmor
Fra forestillingen “Min far og Vrede Mand”, der spiller på GrowOP! Festival. Foto: Jens Hemmel

Derfor har jeg udelukkende forholdt mig til programmet i Aarhus, som faktisk ikke er så kompakt. I princippet, kan du nå at opleve det hele, hvis du virkelig vil.

Jeg har dog valgt to forestillinger ud, som jeg vil se sammen med mine børn. Og egentlig er de mest valgt frem for de øvrige, fordi de passer til mine børns aldersgruppe (somme tider ville jeg ønske, at jeg lige have en tumling ved hånden, som jeg kunne tage med til babyteater. Men de fleste dage er jeg nu glad for, at jeg er ovre det stadie).

Den første forestilling vi skal se er Den Jyske Operas Hug en hæl og klip en tå og den anden er ZeBU og Musikteatret SAUMs Min far og Vrede Mand. Begge forestillinger spiller på Bora Bora i Aarhus.

Du kan læse mere om GrowOP! Festival og se det fulde program på festivalens hjemmeside.

Den finder du lige her.

Gratis åbningsforestilling

Og er du typen, der gerne lige vil se det hele lidt an først, så kunne du smutte forbi Dokk1 i Aarhus lørdag den 11. november. For der åbnes hele festivalen med forestillingen New Beginnings, som er blevet til i et samarbejde mellem Den Jyske Opera og Opera North.

New Beginnings er til alderen 12+, men jeg lurer nu alligevel på at nappe mine to indskolingsbørn med en tur derind alligevel. Om ikke andet, så får de da en tur på Dokk1 ud af det.

Du kan se praktisk info om New Beginnings her.

Og lad os så få de børn med til at opleve noget opera!

 

Spiseoperaen AGONY – en anderledes oplevelse

[sponsoreret / pressebillet]

teateranmeldelse opera spiseoperaen Agony

Tag en nyskreven opera med noget på hjerte, moderne kompositionsmusik og en række alternative percussioninstrumenter. Tilsæt en række sære lyde, en intim atmosfære og synkrone serveringer af en fire-retters menu. Så har du (sådan kort fortalt) oplevelsen af spiseoperaen AGONY, som spiller på Godsbanen i Aarhus i disse dage.

Klassisk opbygning, helt nyt resultat

Jeg har gennem årene set en del klassiske operaer. Men jeg har aldrig før set noget, der mindede om spiseoperaen Agony.

Agony er på nogle punkter opbygget som en klassisk opera med præludium, intermezzo og masser af drama med de helt store følelser. Men så hører lighederne også op.

I Agony vender den førstefødte søn tilbage til familien, som har ventet ham med glæde. Faderen er en patriarkalsk machotype. Han er slagter, grynter som et svin og har en skinke stående, som han skærer små bidder af med en stor kniv.

Moderen i Michelle Appelros’ skikkelse står i køkkenet. Hun er tavs fra start til slut og taler kun gennem sit kropssprog og sine handlinger, mens søsteren er blid og fyldt med kærlighed.

Men sønnen er ikke helt som ventet. Tværtimod dukker han op iført glimmertop, heftig makeup og stiletter. Ikke just den søn, som faderen havde ventet at se.

I Agony sætter komponist Line Tjørnhøj og instruktør Giacomo Ravicchio kønsrollerne og seksualiteten på spidsen. Forestillingen svømmer over med budskaber og statements, der understreges på de store, emhættelignende skærme, som hænger over scenen og viser operaens overtekster. Både tekstning af sangernes ord og en række guidelines til publikum undervejs.

Her på disse skærmes kastes det ene hashtag efter det andet op. Som #meatislife, #akwardsilence og #eatnow.

Delvist udpluk fra sangernes ord og delvist beskeder til publikum om, hvordan man skal forholde sig ift. service, mad etc.

Hvert sit sprog

Hver person har sin egen stemme, sin egen melodi. Men i Agony synger de også på hvert deres sprog.

Den patriarkalske far, Il Padre – præsenteret af Robert Kollers bariton – synger på italiensk. Et sprog hvor traditionelle kønsroller og den maskuline mand får lov at træde frem.
Og når han så ovenikøbet opfører sig brovtent og grynter som en gris mellem hver sætning, så er typen nærmest skåret ud i pap.

Den homoseksuelle søn, Angel – imponerende sunget af kontratenoren Daniel Carlsson – synger på svensk. Meget sigende sproget fra det land, der har sat en ære i at udviske kønnene og har opfundet deres eget ikke-kønsbegreb.
Angel synger lyst og fint med en udpræget feminin tone i et konstant klagende, nærmest jamrende udtryk.

Søsteren Rabia synger på engelsk. Verdenssproget. Og en smule på arabisk. Anna Otterun præsterer som Rabia endda bl.a. at synge og fløjte nærmest samtidig. En temmelig imponerende kombination.

Og sidst men ikke mindst lægger Robert Koller også stemme til Angels forlovede, den tysksyngende læge Robin. Hans sang minder her mest af alt om klagende lyde. Som en person, der hiver efter vejret synger han med hiksende, stammende stemme alt imens han sætter kysselyde ind hist og her.

Der er måske ikke smukt. Men det er så afgjort både effektfuldt og imponerende sunget af alle de medvirkende.

Alt er musik

Spiseoperaen Agony er så afgjort en helhedsoplevelse. Alle sanser skal tages i brug. Og alle sanserne bliver overraskede undervejs.

De to percussionister, Ying-Hsueh Chen og Sara Rosendal, skaber musik af alting og ingenting.
De spiller på isblokke og zinkbaljer, de skaber musik ved at gurgle og spytte vand og ved at indsamle affald hos publikum. De river salat i stykker og hvæsser køkkenknive. Det hele bliver til musik og rytmer, som understreger handlingen fra start til slut.

Samtidig sidder også cellist Marie Louise Lind og violinist Anna Jalving på scenen. De frembringer alt fra fine til skærende toner fra deres strygere, men skaber også alternative lyde med slag eller ved at puste ind i celloen.

Lydbilledet i Agony er fra start til slut på samme tid særegent, skingert, eksperimenterende og utroligt fascinerende.

Mad som en ekstra dimension

eateranmeldelse opera spiseoperaen Agony
Menuerne til Agony. Som de er præsenteret i programmet og også bliver vist på skærmene under forestillingen.

Men Agony er jo ikke blot en nyskreven opera. Det er en spiseopera. Og undervejs gennem hele forestillingen serveres en fire-retters menu for publikum.

I starten synkront med den genforenede families egen festmiddag, men siden som en slags medkommentar til handlingen.

Da Angel er på hospitalet bliver serveringen kaldt hospitalsmad og serveres på paptallerkener med plastikbestik. Og udover at mime lokationen, så er anretningen også en spejling af de kvindelige kønsorganer. Det er ikke mad for sarte sjæle.

Afslutningen på spiseoperaen Agony er så afgjort rosarød. Men ikke forstået som lykkelig eller blid. Konflikten intensiveres. Lyset bliver mørkerødt. Kvinderne dolker i luften mens den patriarkalske far forsvinder, dør.

Musikken spiller en elegi, hvor den sørgelige stemning understreges af nærmest grådlignende toner fra violinen

Alt imens gøres desserten klar. Og selve færdiggørelsen foregår på scenen. Lydene bliver til musikkens rytmer. Luften bliver tyk af glitter, en sødlig duft breder sig i hele lokalet. Lyset er rødt, desserten lyserød. Og når skeen med den første mundfuld rammer tungen popper det lystigt løs inde i munden. En ekstra dimension til det i forvejen fyldte lydbillede. Men også et perfekt akkompagnement til den glitrende luft i lokalet.

Forestilling, duft og smag går kort sagt op i en højere enhed.

 

teateranmeldelse opera spiseoperaen Agony

Agony – an eating opera.
Komponist: Line Tjørnhøj. Instruktur: Giacomo Ravicchio. Medvirkende: Robert Koller, Anna Ottertun, Daniel Carlsson, Michelle Appelros. Musikere mv.: Ying-Hsueh Chen, Sara Rosendal, Marie Louise Lind og Anna Jalving. Scenograf: Lumen. Lys: Christoffer Gulløv. Video: Jens Mønsted.
Spiller på Åbne Scene på Godsbanen til 27. oktober.

Læs mere her.