To udvalgte kulturtilbud hver måned

Jeg har fundet på noget nyt. Jeg synes selv, det er en god idé.

kulturmor kultur aarhus

Denne måneds kulturtilbud

Jeg holder altid løbende øje med hvilke kulturtilbud, der dukker op i den nærmeste fremtid. Bare ift. min egen planlægning, så jeg (og min familie) kan opleve de ting, der tiltaler os mest.

Det har jeg nu tænkt mig at bringe et skridt videre. Så fremover vil jeg hver måned – startende fra 1. oktober – poste et indlæg med mine to bud på, hvad du og/eller din familie kan opleve i den kommende måned.

Jeg har – meget originalt – valgt at kalde det for Denne måneds kulturtilbud. Og hvert indlæg bliver inddelt i to dele – et forslag til voksne og et til familier.

Du kan læse mere om det lige her.

Starter 1. oktober

Jeg starter med det første indlæg allerede nu på søndag den 1. oktober. Og jeg håber, at du vil tage godt imod det.

Det er udelukkende ment som et forslag – og der vil jo uværgeligt være en masse fine kulturtilbud, som jeg ikke nævner. Men jeg kan jo ikke nå det hele, uanset hvor gerne jeg ville.

Så derfor kommer jeg hver måned med et forslag til noget, du kan lave med din familie. Og et forslag til noget, du kan lave med dine venner, din kæreste eller lignende.

Se mere her.

 

 

Lydbøger – lyt en bog!

Siden jeg var ganske lille har jeg været kæmpe fan af lydbøger.

lydbog kulturmor

Som barn lyttede jeg til lydbøger når jeg tegnede, når jeg lavede perleplader, når jeg byggede med Fabuland (du ved, Lego hvor alle figurerne har dyrehoveder), mens jeg var i bad og når jeg skulle sove.

Faktisk hørte jeg lydbøger hver eneste dag. Sikkert også flere timer om dagen. Jeg elskede at starte en lydbog (dengang var det kassettebånd) og så bare forsvinde ind i historiens univers.

Og forresten kaldte vi dem ikke lydbøger dengang. De hed historiebånd!

Brug biblioteket

Jeg lytter stadigvæk til lydbøger. Jeg er faktisk aldrig stoppet med det.

Da jeg var barn, kunne jeg kun få fat i lydbøger på mit lokale bibliotek i Skive. Det var et fint bibliotek, men deres udvalg af lydbøger var ikke kæmpe stort dengang.

Så jeg lyttede mig hurtigt gennem de korteste lydbøger til børn. Historier som Magiske Mads, Skrumpen fra det ydre rum og Troldepus fyldte kun et enkelt kassettebånd hver.
Derefter måtte jeg hurtigt videre til ungdomsafdelingen, hvor lydbøgerne fyldte 2-5 kassettebånd hver. Dengang regnede jeg det hele i antal bånd.

Jeg lyttede til fortællingerne om Anne fra Grønnebakken, alle Laura Ingalls Wilders bøger om Det lille hus på præmien og enkeltstående fortællinger som f.eks. Michael Endes Momo.

Og jeg fortsatte begejstret min lytning med klassikere som Jules Vernes En verdensomsejling under havet og Kaptajn Grants børn, James Fenimore Coopers Den sidste Mohikaner og Frederick Marryats Nybyggerne i Canada og Børnene i Nyskoven.

Alt sammen bøger, som jeg nok næppe ville have læst selv. I hvert fald ikke så tidligt i livet. Men som jeg stadig tydeligt husker hver en detalje fra den dag i dag.

Mindre spildtid, mere læsning

Da jeg flyttede hjemmefra og startede på universitetet hørte jeg også lydbøger. Her kunne jeg med fordel lytte nogle af de skønlitterære bøger, som fandtes på pensumlisten.

Jeg hørte dem, mens jeg cyklede frem og tilbage til forelæsningerne. Hvilket gav mig ekstra tid til at læse andre ting, når jeg kom hjem.

lydbøger kulturmor

Efter jeg er blevet voksen (hvis det da er sket), er jeg ikke stoppet med at lytte til lydbøger. Nu streamer jeg dem som regel bare direkte fra eReolen på min mobil. Og jeg lytter dem både, når jeg vil slappe af, når jeg cykler, kører bus eller laver mad.

Komplicerede fortællinger

Jeg ville ønske, at jeg havde alverdens tid til bare at sidde i sofaen og læse. For der er så mange bøger, jeg gerne vil nå, men så lidt tid til læsningen. Der bliver lydbøger min redning.

Jeg kan godt lide at læse. Men jeg har kun mulighed for at gøre det i kortere tid af gangen. Derfor læser jeg de mindre bøger, så jeg får dem brudt mindst muligt op. Og så gemmer jeg de virkeligt lange eller meget komplicerede fortællinger til lydbogslytningen.

Jeg tror f.eks. aldrig, at jeg ville have fået læst Kenn Folletts Jordens søjler, hvis den ikke havde været på lydbog. Eller Frans G. Bengtssons Røde Orm eller Haruki Murakamis 1Q84

Der er også noget helt særligt ved at få historien læst højt. Udover det praktiske element i, at jeg kan lave noget andet samtidig, så giver det også fortællingen en stemme. En ekstra dimension, som jeg personligt er ret vild med.

lydbog kulturmor

Gratis eller abonnement

Der er mange måder at få fingre i lydbøger på i dag. Du kan som nævnt lytte dem gratis på bibliotekernes side (eller i app’en) eReolen.

Og hvis du ikke er tilfreds med udvalget der, kan du vælge at købe dine lydbøger hos boghandlerne. Eller du kan købe et abonnement hos en lydbogstjeneste som f.eks. Mofibo eller Storytel, hvor udvalget er lidt større end på eReolen.

 

 

 

10 spørgsmål – Kids Aarhus

For et par uger siden blev jeg kontaktet af siden Kids Aarhus, som ville have mig til at svare på 10 spørgsmål om, hvad jeg laver sammen med mine børn i og omkring Aarhus.

Jeg havde svært ved at begrænse mig i mine svar. For hvordan vælger man liiiige noget frem for andet. Især når jeg nu bor ved en by, som jeg faktisk er ret vild med.

Men jeg gjorde mit bedste. Og det er blevet til en lille interview-artikel, som du kan læse lige her.

Inspiration til børnefamilien i Aarhus

Og hvis du nu bor i Aarhus. Eller blot i nærheden af Smilets by, så kan du med fordel lige tjekke Kids Aarhus ud.

Kids Aarhus er en slags onlinemagasin, hvor de deler guides og tips til børnevenlige arrangementer, udflugtsmål mv. Ganske gratis. Både på hjemmesiden og på deres Facebook-side.

kids aarhus kulturmor

Desuden er der (lige nu) fem artikler med andre bloggere fra Aarhus-området, som sidste år har besvaret de samme 10 spørgsmål som jeg. Der kunne måske også være lidt inspiration at hente.

God fornøjelse!

 

Krimimessen 2017: Turen går til Horsens

Det er den tid på året. Forår, javist. Men også tid til Krimimessen i Horsens. I år er det den kommende weekend; den 1. og 2. april.

Spontane oplevelser

Selvom jeg egentlig på langt de fleste områder er et et meget struktureret menneske, så er jeg ikke super god til at planlægge Krimimessen på forhånd.

Altså jeg kigger altid programmet igennem og ser, hvilke interviews etc., jeg gerne vil høre. Men så snart jeg træder ind på Fængslets grund, glemmer jeg alle de gode intentioner.

Der er SÅ mange spændende interviews og foredrag. Men der er også så mange glade krimifans, bognørder og andet godtfolk til stede, som man nemt lige kan falde i snak med. Så jeg har for længst droppet de forudplanlagte ture. Jeg hører det, jeg når at høre.

Kig forbi Rød Scene søndag

Til gengæld har jeg så de seneste år tit hørt nogle forfattere, som jeg ikke kendte til på forhånd. Og derved opdaget nye læsemuligheder, netop fordi jeg lige tilfældigvis stod ved den scene på det tidspunkt. Det kan også anbefales.

De sidste to år har jeg taget en frivillig tjans på Krimimessen. Intet at regne mod den kæmpe indsats, som alle folkene bag messen leverer i mange måneder inden. Men lidt har jo også ret. Så i år kan du finde mig ved Rød Scene søndag formiddag.

Og resten af tiden. Tja…. Der hører jeg et eller andet fra en eller anden et sted i Fængslet.

Så afsted til Horsens. Og god fornøjelse til alle på Krimimessen!

Programmet for årets krimimesse kan du se her.

3 bøger jeg vil læse i år

Ja ja, jeg vil nok næppe nøjes med de tre. Men her er 3 titler, som jeg har besluttet, at jeg VIL læse i år (Og læse kan godt betyde lytte, for jeg skelner ikke så hårdt på den front).

Det er tre bøger, som har en fast plads i min bogreol. De to af dem har stået der, så længe jeg kan huske. Men de mangler at blive læst af mig…

De 3 bøger på min must read-liste er:

Christopher Galt: Biblical

Roman skrevet af den skotske krimiforfatter Craig Russell under navnet Christopher Galt. Jeg er vild med Russells krimier, men denne her skulle eftersigende være noget ganske andet. På dansk hedder den vist Det tredje testamente.

Martin A. Hansen: Løgneren

Det er jo en gammel sag. Men min mand er vild med den og har forslået mig at læse den længe – måske ca. de sidste 13 år. Nu er det vist på tide.

George Orwell: 1984

Det er jo en klassiker. En bog, man bør læse. Og jeg aldrig har fået den læst. Så i år skal det være.

Bum! Nu har jeg sagt det højt. Det står her sort på hvidt. Nu hænger jeg på aftalen med mig selv.

Har du også bøger, som du har udskudt at læse alt for længe?

I 2017 er kodeordet GENTÆNK

I 2017 er Aarhus europæisk kulturhovedstad (sammen med Pafos på Cypern, hvilket de færreste i Danmark måske ved).
Temaet i Aarhus 2017 er Let’s Rethink. 

Og netop ordet gentænk er omdrejningspunktet for flere af årets tiltag.

Du kan se hele programmet for Aarhus 2017 her.

Gentænk kulturjournalistik – manifest

Have Kommunikation satte sidste år – i samarbejde med Aarhus Teater og Aarhus 2017 – et projekt i søen, som de kalder Gentænk Kulturjournalistik.

Om baggrunden for projektet skriver de bl.a. følgende på deres hjemmeside.

“Kulturjournalistikken og kulturkritikken skal nu navigere i et helt nyt mediebillede, hvor brugermeninger, guidestof og kommerciel oplevelsesjournalistik indskrænker rummet for den substantielle dialog, bedømmelse og kritik.”

I foråret 2016 blev der afholdt en række workshops rundt om i landet, som havde fokus på netop tanken om at gentænke kulturjournalistikken.
Samlet set er det blevet til et manifest omkring kulturjournalistikken og hvilke behov, der er for gentænkning og nye tiltag.

Se manifestet her.

Aarhus Teater som konkret case

De tre ovennævnte samarbejdspartnere og DMJX (tidligere Journalisthøjskolen) har valgt sammen at bruge 2017 til at se på teateranmeldelsen som en konkret case ift. gentænkning af kulturjournalistikken.

Aarhus Teater lægger forestillinger til projektet og man har oprettet et anmelderkorps til formålet.

Jeg er én af de 14 deltagere – anmeldere – i projektet. Så jeg håber, du har lyst til at følge lidt med i projektets udvikling.

Du kan se oversigten over alle anmeldere her.

Fra traditionelt til eksperimenterende

Ideen med projektet er, at de 14 anmeldere skal afprøve forskellige medier og tilgange til teateranmeldelsen.

De to første forestillinger (som er de eneste indtil videre) er blevet anmeldt på meget traditionel vis, som klassiske teateranmeldelser ift. form og formalia.
Det er planen, at anmeldelserne (forhåbentligt) gerne skulle udvikle sig til noget mere eksperimenterende undervejs. Men ingen ved, hvad der kommer til at ske. Der er ingen fast plan. Bare gode intentioner og ønsket om at gentænke en traditionsrig, journalistisk genre.

Du kan følge med i projektet og læse alle anmeldelserne her.