Gensyn med skolebiblioteket

skolebiblioteket kulturmor
Indgangen til skolebiblioteket ligner stort set sig selv.

I starten af juni måned var jeg på besøg på min gamle folkeskole. Sammen med en flok af mine gamle klassekammerater. Vi fik en rundvisning på skolen. Og vigtigst af alt (for mig), så vi det gamle skolebibliotek.

Hvor det hele begyndte

Allerede dengang i skoletiden, da vi netop var begyndt at kunne læse “rigtige” bøger selv, var min veninde og jeg vilde med Phyllis Reynolds Naylors bøger om pigerne Lynn og Mus – og ikke mindst heksen.

Så på gensynsdagen – så snart døren blev åbnet til biblioteket – skulle vi lige tjekke, om bøgerne stadig stod på hylden. Det gjorde de. De tre første i hvert fald.

Samme udgaver, samme bøger (samme veninde). Måske lidt mere slidte (altså bøgerne), men stadig lige gode. Det var så afgjort et glædeligt gensyn.

Ægte gensynsglæde med Phyllis Reynolds Naylors bøger.

Jeg håber bare, at bøgerne stadig bliver læst af skoleeleverne i dag også. For – som jeg konstaterede sidste år (her) – fortællingerne om heksen og pigerne holder så afgjort stadig.

Fra skolebiblioteket til resten af verden

Der er løbet meget vand under broen siden jeg gik i folkeskole. Og der er blevet læst mange bøger siden dengang også.

Men det var altså en ganske særlig oplevelse at være tilbage på det sted, hvor det hele startede. Kærligheden til historierne og glæden ved at forsvinde ind i litteraturens forunderlige verden. For mig går det aldrig af mode.

Hver dag tænker jeg også over, hvordan jeg bedst muligt giver de mange, fortryllende oplevelser videre til mine egne børn. Heldigvis er de også glade for biblioteker. Og vi slæber altid bøger med hjem i stakkevis. Så et eller andet må jeg jo gøre rigtigt.

 

Kunsten at koble helt af

Trine Wøldiche kulturanmelder mor kultur
Jeg deler sjældent billeder af mig selv, men engang imellem skal man jo gøre en undtagelse. Uden bog og med hat!

Afslapning. Afkobling. Ro i hovedet. Nærvær. Det er ikke just en opremsning af noget, som jeg har været særlig god til. Som i overhovedet ikke.

Burde, skulle og alle de andre dumme ord

Jeg har aldrig været god til at slappe af. Jeg har altid haft noget, jeg liiige skulle eller burde gøre. Især den med at burde gøre noget er slem, synes jeg.

Nå, men i hvert fald er jeg de seneste år blevet bevidst om denne svaghed ved mig selv. Og jeg besluttede at tage hånd om den. Omfavne den, om du vil. Og så gøre noget ved det.

Det er bl.a. derfor, at jeg skriver her på kulturmor.dk. Det er ikke noget, jeg skal eller noget jeg bør gøre. Det er noget, jeg gør, fordi jeg har lyst.

Tid til det vigtigste

Jeg har – som du måske har opdaget – to børn. Ret søde børn, når jeg nu selv skal sige det. Og jeg har jo fået dem, fordi jeg gerne vil være sammen med dem.  Så for halvandet års tid siden kastede vi (altså min mand og jeg) alle hverdagsbrikkerne op i luften og samlede dem igen på en ny og (for os) bedre måde.

Derfor har jeg i år – for første gang siden vi fik vores søn for 10 år siden – holdt en lang ferie med børnene. Sådan helt ubetinget og uden nogen hemmelig agenda. Da skolernes sommerferie gik i gang, gik jeg i stå. Jeg har holdt fri i seks (seks!!!!) uger med børnene. Og det har været fedt!

Trine Wøldiche kultur børn
Denne sommer har jeg f.eks. haft tid til bare at sidde på toppen af Samsø og kigge på vandet i blæsevejr sammen med min søn.

Rig på kærlighed er ikke kun en kliché

I dag startede børnene i skole igen og jeg indstillede mig mentalt på at arbejde igen. Jeg har gjort det i dag. Jeg gør det igen i morgen. Og sjovt nok, så er det også helt ok.

For jeg har ingen dårlig samvittighed over for børnene. Og heller ikke over for mig selv. Og det er næsten endnu bedre.

trine wøldiche legoland kulturmor
Jeg har faktisk læst en del denne sommer. Men vi har også været på ture rundt i det danske sommerland. Og jeg har været på “safari” med min datter.

Nej, man bliver ikke rig af at arbejde freelance som tekstforfatter. Og slet ikke, når man tager seks uger ud af kalenderen midt på året.
Men jeg tror helt sikkert, at jeg bliver lykkeligere af det. Børnene gør vist også. Og det kan jeg nok faktisk godt leve af. Lidt endnu i hvert fald.

Håber alle andre har haft en lige så skøn sommer, som jeg. Nu er jeg klar igen.

Den megen tid gjorde det også muligt at få læst en masse i løbet af sommeren (yay!). Nogle af bøgerne vil jeg dele lidt mere om her og på Instagram. Skal bare lige skrive indlæggene. De kommer dumpende snart, så stay tuned….

Gensynsglæde og klassikere

Jeg har genoptaget en gammel vane. Jeg er begyndt at genlæse bøger, som har gjort indtryk på mig.

Da jeg var barn læste og lyttede jeg bøger i hundredevis. Både børne-, ungdoms- og voksenbøger. Og dengang som nu var jeg især glad for klassikere, som jeg læste eller lyttede til igen og igen.

Den vane har jeg taget op igen sidste år, hvor jeg efter mange års læsefattighed har skruet gevaldigt op for læseriet igen.

Og eftersom jeg jo i begyndelsen af 2017 besluttede, at jeg ville have et overblik over, hvilke bøger jeg fik læst (se indlægget her), så ved jeg nu temmelig præcist, hvilke bøger jeg i år har genlæst.

Klassikere og ungdomsbøger

Der er overordnet set to kategorier blandt de bøger, jeg i år har genlæst. Den ene halvdel kan kaldes klassikere. Den anden halvdel er nok mere ungdomsbøger. Og så er der nogle stykker, som kunne være begge dele.

Jeg startede året med at læse alle Phyllis Reynolds Naylors bøger om Heksen (se indlæg her), for til min store begejstring at opdage, at de bøger stadig var gode.
Og faktisk er jeg vist ikke den eneste, der var vild med de bøger. For netop det blogindlæg har været mit mest læste hele året.

Af genlæste klassikere har jeg været gennem lidt af hvert. Jeg læste Samuel Becketts Mens vi venter på Godot og Kafkas Forvandlingen.

Jeg lyttede til soundtracket fra min barndom, da jeg lyttede til lydbøger som Jules Vernes En verdensomsejling under havet, Jorden rundt i 80 dage og Kaptajn Grants børn. Lydbøger som jeg allerede dengang hørte igen og igen. Og de holder stadig!

lydbog kulturmor

Jeg har genfundet glæden ved James Fenimore Coopers Den sidste Mohikaner, Daniel Defoes Robinson Crusoe, Frederick Marryats Børnene i Nyskoven og Frans G. Bengtssons to bøger om Røde Orm.

Jeg fik lyst til mere barndom og læste Astrid Lindgrens Brødrene Løvehjerte højt for mine børn. Til glæde (og gråd) for både dem og mig selv.

højtlæsning børn kulturmor

Og før det hele kommer til at virke alt for overskudsagtigt, så vil jeg med det samme indrømme, at jeg til gengæld ikke fik læst de tre (KUN 3!!!) bøger, som jeg ellers havde planlagt at læse i 2017 (det var disse tre). Den slags kan åbenbart ikke planlægges på forhånd.

Fremtidige gensyn

Men al denne genlæsning har også fået mig til at spekulere på, hvilke af de nyere bøger, jeg har læst, som jeg kunne finde på at læse igen i fremtiden.

harry potter kulturelle højdepunkter 2017 kulturmor

Jeg tænker helt klart, at jeg skal læse bøgerne om Harry Potter igen. Selvom jeg ikke engang er gennem dem alle for første gang endnu. Men jeg er vild med dem.

Og også Christopher Galts Biblical (denne her), for jeg er sikker på, at jeg slet ikke fik det hele med i første omgang.

Men hvilke andre bøger, jeg får lyst til at læse igen, det vil fremtiden vise.

Hvilke bøger genlæser du?

Mine kulturelle højdepunkter i 2017

2017 har været et godt år med masser af forrygende teater- og læseoplevelser.

Jeg har grublet lidt og udvalgt mine egne favoritter fra 2017. De oplevelser, der har været mine kulturelle højdepunkter i året, der er gået.

Teateroplevelser fulde af musik

Hvis vi starter med scenekunsten, så har mine favoritter i år været en lidt blandet pakke. Dog kendetegner musikken alle fire forestillinger.

klimaforandringer kulturmor
Tekeraoi Am Mananga! Held og lykke på din rejse. Foto: Per Morten Abrahamsen

Midt i den danske sommer var jeg på en vandretur rundt i Aarhus. Ledsaget af en lille trup dansere og musikere.

Med ørene fulde af musik, sang og dryppende vand, serveret direkte ind i øregangen gennem høretelefoner, oplevede jeg Tekeraoi Am Mananga! Held og lykke på din rejse. Det var enkelt, rørende og virkelig, virkelig fint!

Se mere her.

 

teaterkoncert anmeldelse kulturmor
Lyden af de skuldre vi står på. Foto: Emilia Therese

Jeg var helt solgt til Aarhus Teaters teaterkoncert Lyden af de skuldre vi står på, som havde premiere i august. For mig, der ellers ikke bryder mig synderligt om teaterkoncerter, var Lyden af de skuldre vi står på lidt en øjenåbner. Smuk, gentænkt og en sand hyldest til de mange, kendte sange, som den byggede på.

Læs mit indlæg her.

 

aarhus godsbanen opera kulturmor
Spiseoperaen AGONY

I en enkelt uge i oktober spillede spiseoperaen Agony på Godsbanen i Aarhus.

En nyskreven opera akkompagneret af særegen musik hovedsagligt skabt af slag mod køkkenredskaber. Og nåja, så fik publikum serveret en fire-retters menu undervejs. Det var så afgjort en oplevelse ud over det sædvanlige.

Læs om Agony her.

 

opera børn kulturmor
Min far og Vrede Mand. Foto Jens Hemmel

Som rosinen i pølseenden har jeg valgt den nye børneoperafestival i det midtjyske – GrowOP! Festival. Og nærmere bestemt forestillingen om Min far og vrede mand, som er en samproduktion mellem ZeBU og Musikteatret SAUM. 

I børnehøjde fortælles om drengen og om faren, der slår. Og hvordan det aldrig, aldrig er barnets skyld. Ikke blot en fin børneforestilling, der introducerer børnene til opera, men også en decideret rørende oplevelse.

Læs mit indlæg her.

Bøger om livet, døden og alt derimellem

Her kommer to meget forskellige bøger. Den ene er en roman. Ren fiktion. Den anden er hardcore virkelighed og fuld af store følelser. Men begge har alligevel gjort stort indtryk på mig.

har døden taget noget fra dig så giv det tilbage kulturelle højdepunkter 2017

Den sidste bog jeg læste i 2017 var Naja Marie Aidts bog Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. 

Jeg tudede mig igennem det meste af læsningen. Og jeg kunne ikke læse flere bøger bagefter. Det blev årets sidste, men også én af de største læseoplevelser.

Jeg har ikke skrevet et indlæg om bogen. Den er svær at beskrive. Men jeg har skrevet et par linjer på Instagram her.

 

biblical craig russell kulturmor

En anden fremragende bog, som gjorde indtryk på mig sidste år var romanen Biblical. 

Under pseudonymet Christopher Galt har den skotske forfatter Craig Russell skrevet en historie, der roder godt og grundigt rundt i din hjerne. Du kommer i tvivl om alt, du tror, du ved. Og det er mildest talt temmeligt fascinerende.

Udover et ret originalt plot er Biblical også særdeles velskrevet og godt skruet sammen. Så afgjort en stor læseoplevelse.

Læs mit indlæg om Biblical her.

Til børn, unge og alle andre

I foråret faldt jeg over Frida Nilssons børne-/ungdomsbog Ishavspirater.

En rørende og stærk fortælling om søskendekærlighed og mod i en iskold verden. Ishavspirater mindede mig i høj grad om Astrid Lindgrens bøger. Og alligevel er historien helt sin egen.

Jeg skrev om bogen her.

 

Ravnenes hvisken boganbefaling kulturelle højdepunkter 2017 kulturmor

Hvornår er en bog en ungdomsbog? Det bestemmer man vel selv. Jeg var i hvert fald helt begejstret, da jeg læste Malene Sølvstens Ravnenes hvisken. 

Jeg har altid været glad for nordisk mytologi. Både historier om guderne og andre bøger, der bygger på mytologien. Så Sølvstens bøger gik rent ind hos mig. Kærlighed, overnaturlige evner og en historie, hvor det er let at kende forskel på de gode og de onde. Jeg glæder mig til den tredje og sidste bog i trilogien er klar.

Find bøgerne her.

 

harry potter kulturelle højdepunkter 2017 kulturmor

2017 blev også året, hvor jeg (endelig) fik taget hul på J.K. Rowlings serie om Harry Potter. Bedre sent end aldrig.

Jeg har aldrig tvivlet på, at Harry Potter-bøgerne var noget særligt. Men jeg blev alligevel overvældet af, hvor fantastisk universet og historierne er. Og det gode ved, at jeg har ventet helt til nu, er, at jeg kan dele oplevelsen med mine børn.

 

Der var masser af andre, gode oplevelser – både teater og litteratur – som kunne have været med her. Og havde du spurgt mig for seks måneder siden, havde jeg måske valgt nogle andre. Men nu – hvor året er slut – så har jeg valgt ovenstående som mine kulturelle højdepunkter for 2017.

Hvilke oplevelser var dine favoritter?

 

 

To udvalgte kulturtilbud hver måned

Jeg har fundet på noget nyt. Jeg synes selv, det er en god idé.

kulturmor kultur aarhus

Denne måneds kulturtilbud

Jeg holder altid løbende øje med hvilke kulturtilbud, der dukker op i den nærmeste fremtid. Bare ift. min egen planlægning, så jeg (og min familie) kan opleve de ting, der tiltaler os mest.

Det har jeg nu tænkt mig at bringe et skridt videre. Så fremover vil jeg hver måned – startende fra 1. oktober – poste et indlæg med mine to bud på, hvad du og/eller din familie kan opleve i den kommende måned.

Jeg har – meget originalt – valgt at kalde det for Denne måneds kulturtilbud. Og hvert indlæg bliver inddelt i to dele – et forslag til voksne og et til familier.

Du kan læse mere om det lige her.

Starter 1. oktober

Jeg starter med det første indlæg allerede nu på søndag den 1. oktober. Og jeg håber, at du vil tage godt imod det.

Det er udelukkende ment som et forslag – og der vil jo uværgeligt være en masse fine kulturtilbud, som jeg ikke nævner. Men jeg kan jo ikke nå det hele, uanset hvor gerne jeg ville.

Så derfor kommer jeg hver måned med et forslag til noget, du kan lave med din familie. Og et forslag til noget, du kan lave med dine venner, din kæreste eller lignende.

Se mere her.

 

 

Lydbøger – lyt en bog!

Siden jeg var ganske lille har jeg været kæmpe fan af lydbøger.

lydbog kulturmor

Som barn lyttede jeg til lydbøger når jeg tegnede, når jeg lavede perleplader, når jeg byggede med Fabuland (du ved, Lego hvor alle figurerne har dyrehoveder), mens jeg var i bad og når jeg skulle sove.

Faktisk hørte jeg lydbøger hver eneste dag. Sikkert også flere timer om dagen. Jeg elskede at starte en lydbog (dengang var det kassettebånd) og så bare forsvinde ind i historiens univers.

Og forresten kaldte vi dem ikke lydbøger dengang. De hed historiebånd!

Brug biblioteket

Jeg lytter stadigvæk til lydbøger. Jeg er faktisk aldrig stoppet med det.

Da jeg var barn, kunne jeg kun få fat i lydbøger på mit lokale bibliotek i Skive. Det var et fint bibliotek, men deres udvalg af lydbøger var ikke kæmpe stort dengang.

Så jeg lyttede mig hurtigt gennem de korteste lydbøger til børn. Historier som Magiske Mads, Skrumpen fra det ydre rum og Troldepus fyldte kun et enkelt kassettebånd hver.
Derefter måtte jeg hurtigt videre til ungdomsafdelingen, hvor lydbøgerne fyldte 2-5 kassettebånd hver. Dengang regnede jeg det hele i antal bånd.

Jeg lyttede til fortællingerne om Anne fra Grønnebakken, alle Laura Ingalls Wilders bøger om Det lille hus på præmien og enkeltstående fortællinger som f.eks. Michael Endes Momo.

Og jeg fortsatte begejstret min lytning med klassikere som Jules Vernes En verdensomsejling under havet og Kaptajn Grants børn, James Fenimore Coopers Den sidste Mohikaner og Frederick Marryats Nybyggerne i Canada og Børnene i Nyskoven.

Alt sammen bøger, som jeg nok næppe ville have læst selv. I hvert fald ikke så tidligt i livet. Men som jeg stadig tydeligt husker hver en detalje fra den dag i dag.

Mindre spildtid, mere læsning

Da jeg flyttede hjemmefra og startede på universitetet hørte jeg også lydbøger. Her kunne jeg med fordel lytte nogle af de skønlitterære bøger, som fandtes på pensumlisten.

Jeg hørte dem, mens jeg cyklede frem og tilbage til forelæsningerne. Hvilket gav mig ekstra tid til at læse andre ting, når jeg kom hjem.

lydbøger kulturmor

Efter jeg er blevet voksen (hvis det da er sket), er jeg ikke stoppet med at lytte til lydbøger. Nu streamer jeg dem som regel bare direkte fra eReolen på min mobil. Og jeg lytter dem både, når jeg vil slappe af, når jeg cykler, kører bus eller laver mad.

Komplicerede fortællinger

Jeg ville ønske, at jeg havde alverdens tid til bare at sidde i sofaen og læse. For der er så mange bøger, jeg gerne vil nå, men så lidt tid til læsningen. Der bliver lydbøger min redning.

Jeg kan godt lide at læse. Men jeg har kun mulighed for at gøre det i kortere tid af gangen. Derfor læser jeg de mindre bøger, så jeg får dem brudt mindst muligt op. Og så gemmer jeg de virkeligt lange eller meget komplicerede fortællinger til lydbogslytningen.

Jeg tror f.eks. aldrig, at jeg ville have fået læst Kenn Folletts Jordens søjler, hvis den ikke havde været på lydbog. Eller Frans G. Bengtssons Røde Orm eller Haruki Murakamis 1Q84

Der er også noget helt særligt ved at få historien læst højt. Udover det praktiske element i, at jeg kan lave noget andet samtidig, så giver det også fortællingen en stemme. En ekstra dimension, som jeg personligt er ret vild med.

lydbog kulturmor

Gratis eller abonnement

Der er mange måder at få fingre i lydbøger på i dag. Du kan som nævnt lytte dem gratis på bibliotekernes side (eller i app’en) eReolen.

Og hvis du ikke er tilfreds med udvalget der, kan du vælge at købe dine lydbøger hos boghandlerne. Eller du kan købe et abonnement hos en lydbogstjeneste som f.eks. Mofibo eller Storytel, hvor udvalget er lidt større end på eReolen.

 

 

 

10 spørgsmål – Kids Aarhus

For et par uger siden blev jeg kontaktet af siden Kids Aarhus, som ville have mig til at svare på 10 spørgsmål om, hvad jeg laver sammen med mine børn i og omkring Aarhus.

Jeg havde svært ved at begrænse mig i mine svar. For hvordan vælger man liiiige noget frem for andet. Især når jeg nu bor ved en by, som jeg faktisk er ret vild med.

Men jeg gjorde mit bedste. Og det er blevet til en lille interview-artikel, som du kan læse lige her.

Inspiration til børnefamilien i Aarhus

Og hvis du nu bor i Aarhus. Eller blot i nærheden af Smilets by, så kan du med fordel lige tjekke Kids Aarhus ud.

Kids Aarhus er en slags onlinemagasin, hvor de deler guides og tips til børnevenlige arrangementer, udflugtsmål mv. Ganske gratis. Både på hjemmesiden og på deres Facebook-side.

kids aarhus kulturmor

Desuden er der (lige nu) fem artikler med andre bloggere fra Aarhus-området, som sidste år har besvaret de samme 10 spørgsmål som jeg. Der kunne måske også være lidt inspiration at hente.

God fornøjelse!

 

Krimimessen 2017: Turen går til Horsens

Det er den tid på året. Forår, javist. Men også tid til Krimimessen i Horsens. I år er det den kommende weekend; den 1. og 2. april.

Spontane oplevelser

Selvom jeg egentlig på langt de fleste områder er et et meget struktureret menneske, så er jeg ikke super god til at planlægge Krimimessen på forhånd.

Altså jeg kigger altid programmet igennem og ser, hvilke interviews etc., jeg gerne vil høre. Men så snart jeg træder ind på Fængslets grund, glemmer jeg alle de gode intentioner.

Der er SÅ mange spændende interviews og foredrag. Men der er også så mange glade krimifans, bognørder og andet godtfolk til stede, som man nemt lige kan falde i snak med. Så jeg har for længst droppet de forudplanlagte ture. Jeg hører det, jeg når at høre.

Kig forbi Rød Scene søndag

Til gengæld har jeg så de seneste år tit hørt nogle forfattere, som jeg ikke kendte til på forhånd. Og derved opdaget nye læsemuligheder, netop fordi jeg lige tilfældigvis stod ved den scene på det tidspunkt. Det kan også anbefales.

De sidste to år har jeg taget en frivillig tjans på Krimimessen. Intet at regne mod den kæmpe indsats, som alle folkene bag messen leverer i mange måneder inden. Men lidt har jo også ret. Så i år kan du finde mig ved Rød Scene søndag formiddag.

Og resten af tiden. Tja…. Der hører jeg et eller andet fra en eller anden et sted i Fængslet.

Så afsted til Horsens. Og god fornøjelse til alle på Krimimessen!

Programmet for årets krimimesse kan du se her.

3 bøger jeg vil læse i år

Ja ja, jeg vil nok næppe nøjes med de tre. Men her er 3 titler, som jeg har besluttet, at jeg VIL læse i år (Og læse kan godt betyde lytte, for jeg skelner ikke så hårdt på den front).

Det er tre bøger, som har en fast plads i min bogreol. De to af dem har stået der, så længe jeg kan huske. Men de mangler at blive læst af mig…

De 3 bøger på min must read-liste er:

Christopher Galt: Biblical

Roman skrevet af den skotske krimiforfatter Craig Russell under navnet Christopher Galt. Jeg er vild med Russells krimier, men denne her skulle eftersigende være noget ganske andet. På dansk hedder den vist Det tredje testamente.

Martin A. Hansen: Løgneren

Det er jo en gammel sag. Men min mand er vild med den og har forslået mig at læse den længe – måske ca. de sidste 13 år. Nu er det vist på tide.

George Orwell: 1984

Det er jo en klassiker. En bog, man bør læse. Og jeg aldrig har fået den læst. Så i år skal det være.

Bum! Nu har jeg sagt det højt. Det står her sort på hvidt. Nu hænger jeg på aftalen med mig selv.

Har du også bøger, som du har udskudt at læse alt for længe?

I 2017 er kodeordet GENTÆNK

I 2017 er Aarhus europæisk kulturhovedstad (sammen med Pafos på Cypern, hvilket de færreste i Danmark måske ved).
Temaet i Aarhus 2017 er Let’s Rethink. 

Og netop ordet gentænk er omdrejningspunktet for flere af årets tiltag.

Du kan se hele programmet for Aarhus 2017 her.

Gentænk kulturjournalistik – manifest

Have Kommunikation satte sidste år – i samarbejde med Aarhus Teater og Aarhus 2017 – et projekt i søen, som de kalder Gentænk Kulturjournalistik.

Om baggrunden for projektet skriver de bl.a. følgende på deres hjemmeside.

“Kulturjournalistikken og kulturkritikken skal nu navigere i et helt nyt mediebillede, hvor brugermeninger, guidestof og kommerciel oplevelsesjournalistik indskrænker rummet for den substantielle dialog, bedømmelse og kritik.”

I foråret 2016 blev der afholdt en række workshops rundt om i landet, som havde fokus på netop tanken om at gentænke kulturjournalistikken.
Samlet set er det blevet til et manifest omkring kulturjournalistikken og hvilke behov, der er for gentænkning og nye tiltag.

Se manifestet her.

Aarhus Teater som konkret case

De tre ovennævnte samarbejdspartnere og DMJX (tidligere Journalisthøjskolen) har valgt sammen at bruge 2017 til at se på teateranmeldelsen som en konkret case ift. gentænkning af kulturjournalistikken.

Aarhus Teater lægger forestillinger til projektet og man har oprettet et anmelderkorps til formålet.

Jeg er én af de 14 deltagere – anmeldere – i projektet. Så jeg håber, du har lyst til at følge lidt med i projektets udvikling.

Du kan se oversigten over alle anmeldere her.

Fra traditionelt til eksperimenterende

Ideen med projektet er, at de 14 anmeldere skal afprøve forskellige medier og tilgange til teateranmeldelsen.

De to første forestillinger (som er de eneste indtil videre) er blevet anmeldt på meget traditionel vis, som klassiske teateranmeldelser ift. form og formalia.
Det er planen, at anmeldelserne (forhåbentligt) gerne skulle udvikle sig til noget mere eksperimenterende undervejs. Men ingen ved, hvad der kommer til at ske. Der er ingen fast plan. Bare gode intentioner og ønsket om at gentænke en traditionsrig, journalistisk genre.

Du kan følge med i projektet og læse alle anmeldelserne her.