Ny bogvæg med masser af bøger

bogvæg bøger litteratur
Sådan så vores gulv ud, før projektet gik i gang. Og reolerne var placeret foran sofaen.

Det kan godt være, at jeg er lidt af en kulturnørd. Jeg elsker at læse bøger i bunkevis og se teater. Men jeg kan også godt lave mere praktiske ting.

Sommeren 2018 blev brugt på renovering af vores stue, som er en tilbygning fra 1984. Hvilket især kunne ses på gulvet og den sparsomme isolering. Og da stuen havde fået nyt, fint gulv var det på tide at udskifte de ti år gamle bogreoler, vi havde stående. Ikke kun fordi, der ikke længere var plads nok. Men også for at give bøgerne et finere hjem.

Nyt hjem til bøgerne

Samme væg igen. Men nu med ny trappe og nyt gulv.

Efter bogreolerne var fjernet og det nye gulv var lagt, stod det helt klart, at de ikke længere skulle bo på samme væg som tidligere.

Den modsatte væg i stuen er af træ. Det giver den et lidt for sommerhusagtigt præg efter min smag, så derfor eksperimenterede vi med at rykke reolerne derover.

Vi prøvede de gamle reoler på den anden væg. Ideen var god, men reolerne ret slidte.

 Vi besluttede, at det var på tide at udskifte de gamle reoler. De havde udtjent deres værnepligt. I hvert fald her hos os. Så vi solgte dem og købte nye, friske reoler. Faktisk endte vi med den samme type igen. Fra Ikea. Men blot i den smalle model, så alle rum kunne få samme størrelse – for et mere roligt udtryk.

Og så kom vi til den sjove del: Nu skulle bøgerne fyldes i. Og der var mange bøger….

Det var vigtigt for os, at det ikke blev en alt for tung væg. Der skulle være lidt luft mellem bøgerne. Nogle rum uden bøger for at sætte bedre fokus på samlingen.    

Så langt så godt. På denne væg kunne vi samle al faglitteratur, graphic novels og børnebøger. Dvs. jo overhovedet ikke alle børnebøgerne. Men begge børn har også en bogreol med bøger på deres værelse. Så her er kun samlet de ekstra børnebøger.

 

Pladsmangel er permanent

Den nu færdige bogvæg med faglitteratur var naturligvis slet ikke stor nok. Så vi besluttede at fortsætte om hjørnet og sætte bogreoler op på hele endevæggen også. Der skulle jo også gerne være plads til skønlitteraturen.

Igen startede vi med at tage nogle rum fra, hvor der ikke skulle stå bøger.

Vi valgte at sætte en reol mindre op, end der var plads til. Det kommer vi sikkert snart til at fortryde, for det gik stærkt med at fylde hylderne op. Men det giver væggen et noget lettere udtryk.

  

Kassevis af bøger blev slæbt ned i stuen igen. Og så kom den sjove del.

Vores skønlitteratur er sorteret alfabetisk efter forfatternavn. Så det handlede om at holde tungen lige i munden og tage kasserne i den rigtige rækkefølge.

Det færdige resultat

Selvom det tog tid og var tungt at slæbe alle de bøger, så var det virkelig arbejdet værd.

Nu har vi to fine vægge fyldt med bøger. Der er ingen tvivl om, at vi er nødt til kontinuerligt at sortere bøger fra med hård hånd. Der er simpelthen ikke plads til flere. Men heldigvis er det lidt lettere, at fjerne bøger fra reolen, når man kan give dem videre til gode formål, som Læs for livet. 

 

Det blev en ret lang billedserie. I know. Men sådanne fortællinger fungerer ikke uden det visuelle.

4 Replies to “Ny bogvæg med masser af bøger”

  1. Smuk fornyelse – og deler så absolut din entusiasme for bøger. De er et vigtigt element i livet for dem af os, som er vilde med at læse disse fantastiske historier, som på flere måder gør os alle klogere både på livet og fagligt, uanset hvad man vælger at læse.
    Tak for et inspirerende indlæg. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *