Inspirerende og super lækker kogebog

food in a jar kogebog anmeldelse

Selvom det måske somme tider virker som om, at jeg bruger al min tid på at læse bøger og gå i teatret, så er jeg faktisk også ret begejstret for mad. Og ikke mindst for lækre kogebøger.

Food in a jar

Jeg faldt over Sophie Vedel Dalgaards bog, Food in a jar, på mit lokale bibliotek tidligere i år. Og det var ren kærlighed ved første blik. Beviset på, at en bog ikke behøver være spritny og frisk fra tryk for at være interessant.

Jeg kan godt lide hele konceptet med ‘mad på glas’, som kogebogen her kredser om. Især fordi det gør de fleste af retterne meget madpakkevenlige. Måske ikke lige i børnehøjde, men for voksne, der – som jeg selv – somme tider skal have en madpakke med på jobbet.

Der er opskrifter på (og ikke mindst inspiration til) alt fra morgenmad og salater til supper og desserter. Der er helt sikkert ideer at hente både til hverdagen (og madpakkerne) og til de dage, hvor du får gæster eller bare vil lave noget lidt ekstra lækkert.

Æstetikken er i top

Når det kommer til kogebøger betyder billederne for mig mindst lige så meget som selve opskrifterne. Det er sindssygt svært at tage pæne og indbydende billeder af mad. Og det ses tit i kogebøger, især af ældre dato, at fotografen ikke har mestret den kunst. Mine fotografiske gengivelser af bogen yder den heller ikke retfærdighed overhovedet.

Men i Food in a jar er maden både lækkert stylet og Line Thit Kleins billeder er super smukke og appetitvækkende. Det er ikke så tit, at kogebøger decideret sniger sig på på niveau med kunstbøger og andre visuelle værker, men Food in a jar er godt nok tæt på.

Jeg mangler stadig at afprøve langt størstedelen af opskrifterne i praksis. Og jeg har snart genlånt bogen så mange gange, at jeg føler, jeg hellere må give andre lånere en chance. Men det er jo heldigvis snart jul. Og jeg ved godt, hvad der skal stå på min ønskeseddel.

Nu er anbefalingen af bogen i hvert fald givet videre herfra.

food in a jar kogebog anmeldelse

Sophie Vedel Dalgaard: Food in a jar – salater, morgenmad, snacks & andre lækre glas
Udgivet af FADL’s forlag 21. september 2016

Du kan læse mere om bogen her.

1. oktober 2018

Ny, fin bullet journal

[anmeldereksemplar fra Frydenlund]

De seneste år er det blevet en ren modedille at føre en bullet journal. Men faktisk er konceptet bag disse en praksis, som har været udøvet meget længere.

Min Bullet Journal

En Bullet Journal er en mellemting mellem en kalender og en dagbog. Ikke sådan en dagbog, hvor man skriver “Kære dagbog” og beretter om alle livets små og store genvordigheder. Men mere en slags daglig, ugentlig og månedlig status i punktform. Det kunne f.eks. være “3 ting, jeg er taknemmelig for denne måned” eller “3 nye ting, jeg vil prøve” eller lignende liste.

Der findes et utal af udgaver af Bullet Journals. Nogle med helt blanke sider (de kaldes også notesbøger), hvor du selv skal udfylde alt og opbygge dit eget system. Denne type er som udgangspunkt lidt svær at gå til, med mindre du allerede har en fast inkorporeret daglig rutine med at føre f.eks. taknemmelighedsdagdog.

Andre Bullet Journals fokuserer på et specifikt tema som f.eks. kost og sundhed, træning, personlig udvikling, karriere eller den slags. Det kan også være fint, hvis man er meget målrettet.

Til alle vi andre, der (som jeg selv) er lidt af det hele på en gang, er der netop kommet en ny udgave fra forlaget Frydenlund. Den hedder meget mundret, Min Bullet Journal og er en fortrykt men ret åben udgave af slagsen.

Kalender og lidt noteplads

Min Bullet Journal er overordnet set en kalender. Dog med den fordel, at den ikke er tilpasset et bestemt år. De tolv måneder er der, men du skal selv skrive ugedage ind og kan derfor i princippet starte med at bruge bogen nårsomhelst på året.

Bogen er skabt af cand.mag Malou Dahl Andersen og mediegrafikerelev Caroline Asferg Madsen. Den er gennemført lækker både indeni og udenpå, hvor fine lyseblå og lysegrønne farvetoner går igen både på omslag og illustrationer.

Overordnet set er det altså en virkelig fin udgivelse. Ikke noget nyt eller banebrydende, men godt, gedigent håndværk i bogform.

Dog vil jeg mene, at de mange felter til at notere lister som “Mine mål”, “Månedens ideer” og “Husk” er ret små. Som i meget små. Måske er det bare mig, der ikke har dyrket og opøvet en fin lille sirlig håndskrift. Eller også har jeg bare alt for meget på hjerte, som jeg gerne vil skrive ned i listeform.

Klar, parat, skriv

Jeg har endnu ikke kastet mig ud i den daglige brug af Min Bullet Journal. Jeg har nærstuderet den, gjort mig tanker om, hvad der skal stå på de forskellige sider og taget tilløb. For mig at se, er det en af den type “opgaver”, som man skal være klar på at gennemføre, når man starter. Ellers giver det ingen mening.

Men jeg er ved at være klar. Jeg tænker, at jeg godt kunne bruge sådan en fin dagsrutine. Også fordi bogen jo ville være oplagt til at notere tanker og planer både for teaterture og læseoplevelser. To dele af mit liv, hvor jeg nemt mister overblikket lidt midt i alle de hektiske uger, der bare flyver afsted.

Malou Dahl Andersen og Caroline Asferg Madsen: Min Bullet Journal
Udgivet af forlaget Frydenlund 1. oktober 2018

Du kan læse mere om bogen her.

5. juni 2018

Antiinflammatorisk kost og livsstil

[anmeldereksemplar fra Harper Collins]

Der dukker hele tiden nye trends op inden for kost og sund livsstil. Nogle er (efter min mening) mere anvendelige end andre.

Antiinflammatorisk livsstil sundhedsrevolutionen Harpercollins

I disse år bliver der talt og skrevet en del om antiinflammatorisk kost. Både i kogebøger, på blogs og i damebladene. I mine øjne, så er denne tilgang til sundhed ret logisk.

Det handler i grove træk om at spise sundt og passe godt på sin krop, uden dog på noget tidspunkt at udsætte den for ekstremer som sultekure, voldsom træning og lignende.

Sundhedsrevolutionen

Da jeg først læste om Maria Borelius’ nye bog, Sundhedsrevolutionen – vejen til en anti-inflammatorisk livsstil, spekulerede jeg på, om verden virkelig havde brug for endnu en kogebog fra en frelst sundhedsfreak. Men en sådan er der slet ikke tale om.

For det første er Sundhedsrevolutionen slet ikke en kogebog. Og for det andet, så er Maria Borelius både ærlig og realistisk i sin gennemgang af, hvordan hun lagde (og til stadig forsøger at lægge) sit eget liv om.

Her er ikke noget “få det perfekte liv på 3 uger” eller andet i den genre. Tværtimod skriver hun allerede i sit forord, at det for hende har været en lang, søgende rejse, som varede i årevis. Altså intet quick fix eller hurtige løsninger.

Der er nogle få opskrifter til sidst i bogen. Fine og anvendelige. Men ikke nok til en generel kostomlægning. Opskrifterne og deres indhold giver også først rigtig mening præcis dér, hvor de står i bogen. Nemlig til sidst.

At forstå, hvorfor det virker

Men hvad var det så, der tog så lang tid? Det er nemlig her, jeg mener, at Sundhedsrevolutionen bliver interessant.

Maria Borelius er biolog og videnskabsjournalist (og faktisk også tidligere handelsminister i Sverige, men det er en anden historie).

Så da hun (faktisk ved et tilfælde) fandt et program (kost, træning, tanker), der virkede for hende og gav hende mere energi, sagde hun ikke bare tak og fortsatte. Hun satte sig for at undersøge, hvorfor det virkede. Hun ville til bunds i, hvad den nye livsstil rent faktisk gjorde ved hendes krop.

Respekt for det projekt. Vi andre (jeg i hvert fald) havde nok bare tænkt “fedt nok!” og ladet det blive ved det.

Set fra samtlige vinkler

Sundhedsrevolutionen er en meget personlig bog. Det er Maria Borelius’ personlige fortælling om alt fra ungdommens usunde spise- og slankevaner over kærestesorger og heftig Jane Fonda-træning og ikke mindst opdagelsen af, at almindelig mad ikke altid er nok.

I sin søgen efter forklaringer har Maria Borelius rejst verden rundt. Flere gange. Hun har besøgt såvel anerkendte som alternative forskere ved verdens universiteter. Hun har besøgt spirituelle retninger og en lang række kursteder med alt fra yoga til tarmpleje.

Derfor indeholder bogen 15 meget forskellige kapitler. Om “Helbredelse”, “Indsigt” og “Vejrtrækning”, men også om “Laks og tyttebær”.

Det er lange beskrivelser af alle de tænkelige (og utænkelige) aspekter af sundheden. Fra kost og motion til religion og ærefrygt. Og derfor er det langt mere interessant læsning end blot endnu en kogebog.

Og så er der et ret sigende citat fra en indisk ayurvedalæge, der viser, hvor kort det hele egentlig kan forklares:

“helbred handler om den rette kombination af mad, motion, hvile, massage, meditation og yoga.”

Brug den nødvendige tid

Det gælder sådan set for både bogen her og for livet i almindelighed.

Sundhedsrevolutionen er ikke et opslagsværk. Der er ingen letkøbt eller hurtig information at hente.

Skal man forstå Maria Borelius’ pointer – hentet fra diverse forskere, sundhedsguruer og religiøse retninger verden over – skal man læse hele bogen. Fra start til slut.

Den er lang. Bogen. Egentlig også fuld af kompliceret videnskab. Men det er en oplevelse, som er værd at tage med i bagagen. Og så afgjort en inspirationskilde til at tage egne vaner op til revurdering. Både hvad angår kost, motion og tankegang. Alle revolutioner starter vel i det små.

Antiinflammatorisk livsstil sundhedsrevolutionen Harpercollins

Maria Borelius: Sundhedsrevolutionen – vejen til en anti-inflammatorisk livsstil
Udgivet af Harper Collins Nordic 23. april 2018

Du kan læse mere om bogen her.

21. januar 2018

Livsklogskab med humor fra Hella Joof

Papmaché-reglen. Jeg har spekuleret over den titel, siden jeg hørte den for første gang. Hvad var det for en bog?

hella woof papmachereglen kulturmor anmeldelse

Men jeg har altid virkelig godt kunnet lide Hella Joof. Altså ikke personligt. Jeg kender hende jo ikke. Men i alt fra børne-tv over hendes instruktørarbejde til interviews er hun forekommet mig at være et menneske, som man bliver i godt humør af.

Så derfor besluttede jeg, at jeg hellere måtte få læst den bog. Papmaché-reglen altså. Ikke hendes nye Båven om Gud. Jeg kan ikke følge med til det udgivelsestempo. Den når jeg til senere. Måske.

Papmaché-reglen

Men hvad er det så for en størrelse? Det er som undertitlen angiver glimrende leveregler fra livets lovsamling. Men der er i høj grad også noget selvbiografisk over denne bog. Ikke forstået som en gennemgang fra fødsel til nutid af Hella Joofs liv og levned. Men hun bruger alligevel sin egen historie og sine egne livserfaringer til at understrege sine pointer.

Det er ikke raketvidenskab. Tværtimod. Det er alle de små ting, som kan gøre din hverdag, dine forhold, dit liv lettere. Måske endda bedre. Det er banalt (som Hella Joof selv beskriver det), men det er så afgjort brugbart og morsomt.

“Alle, der har været på barselsbesøg, oplever det samme. Der ligger en forpjusket dame i en seng med et barn i favnen (…) og siger de samme banale, store ord, som alle andre damer siger og altid har sagt, nemlig har du nogensinde set noget så smukt?
Og det har man. Man er netop cyklet forbi metrobyggeriet nede ved Enghave Plads, og det uden sammenligning mere struktureret i udtrykket.”

Det er jo sandt. Altså det med, at de nyfødte babyer ikke altid er så pæne, som man giver udtryk for. Og netop ærligheden og den direkte måde at sige tingene på er meget kendetegnende for Papmaché-reglen.

Den handler om livet og døden og alle hverdagens små trivialiteter. Et fint mix mellem livskloge erfaringer og selvbiografiske afsnit. Det lyder som en værre gang rod, men det er det ikke.

Start her, hvis du vil have styr på dit liv

Jeg har arbejdet en årrække med psykoterapi og personlig udvikling. Altså ikke som terapeut forstås – men i branchen. Her i denne (ret letlæste) bog bliver nærmest en hel psykoterapeutuddannelse kogt ned til essensen. Alle de vigtigste pointer serveret lige på og let fordøjeligt.

Det er jo sådan helt grundlæggende en masse ting, som du godt ved allerede. Men i Papmaché-reglen bliver det italesat. Sat i system. Og udpenslet med eksempelhistorier og små finurlige tegninger, der understreger humoren og den kærlighed, som følger med bogens pointer. De omhandler alt fra hvordan du skal sætte pris på de små ting i livet (og drysse dine minder med glimmer) til hvordan du skal vaske dine mere intime dele (der er tegninger også – bare rolig). Intet er helligt.

Der er f.eks. Bage-reglen, som bl.a. indeholder følgende konklusion:

“Nu skal du høre, du Bagemartyr: Du må godt lade være med at bage. Også selvom du har lovet det. Du må godt komme til forældremøde og sige jeg har fortrudt. Jeg vil ikke bage alligevel.”

Og nej, det er (igen) ikke stor videnskab. Men det er sandt.

Jeg følte mig ikke ramt i mine egne svagheder under læsningen af Papmaché-reglen. Jeg blev derimod glad indeni.
Indimellem måtte jeg grine højt. Andre gange måtte jeg tørre en tåre væk fra øjenkrogen. Men overordnet set blev jeg bare glad.

Jeg er – når jeg selv skal sige det – et ret positivt indstillet menneske. Jeg har en stålsat tro på, at alt nok skal gå. Også på de dårlige dage. De går jo over. Så Papmaché-reglen var masser af vand (både drikkevand, håndklædevand med glimmer på og brunt opvaskevand) på min mølle. Og så bliver man glad indeni.

Tak, Hella. Glimmer på og op på kaminhylden med den bog.

hella joof papmaché-reglen anmeldelse kulturmor

Hella Joof: Papmaché-reglen
Udgivet af Gyldendal 10. oktober 2016

Læs mere om bogen her.

12. januar 2018

Dragonologi – videnskab om drager for børn

Hvem siger, at børn altid kun skal lære nyttig viden? Ikke jeg i hvert fald.

Og herhjemme er vi alle ret fascinerede af drager. Dinosaurer er også populære, jovist, men drager kan nu noget helt særligt.

drager drogonologi dr. ernest drake

Fakta eller fabler?

Interessen for drager er ikke just falmet i takt med læsningen af Harry Potter-bøgerne. Tværtimod. Og derfor er Dr. Ernest Drakes bog om Dragonologi også i høj kurs for tiden.

drager dragonologi kulturmor — Der er virkelig kælet for detaljerne i bogen.

Dragonologi er et opslagsværk for drageforskere – dragonologer. Og den er så gennemført i alle de små detaljer, at alle og enhver vil kunne godtage dens autencitet.

Det er et opslagsværk om drager skrevet af én af verdens førende dragonologer. Kun hvis du nærstuderer kolofonen, finder du navnene på de virkelige forfattere. Og det er også bedst sådan. Det er en illusion, som det ville være ærgerligt at spolere.

Dragonologi er skrevet som et hvilket som helst andet opslagsværk. I børnehøjde forstås, men alligevel. Der er masser af billeder og (falske) historiske fakta om drager, de forskellige arter, deres levesteder og deres særlige kendetegn.

Den kommende dragonolog kan se dragens udvikling fra foster til klækkefærdig drageunge.

Der er landkort med angivelser af, hvor man med største sandsynlighed vil kunne møde de forskellige arter. Der er detaljerede tegninger af drager med redegørelse af deres knoglestrukturer, udviklinger af fostret i ægget samt deres forsvarsmekanismer og tilbøjeligheder. F.eks. kan man læse, at Ranerne ofte bevogter skatte, men at de ikke spyr ild som forsvar, men derimod bruger gift.

drager børnebog opslagsværk — Smukke illustrationer fra start til slut i Dragonologi.

Den aspirerende drageforsker kan også læse om dragonometrik (opmåling af dragers kroppe), dragegåder, anvendelse af drager til laboratorieforsøg, historiske dragedræbere, om forskellene på østlige og vestlige drager og hvordan man tæmmer en drage. Særdeles nyttig viden for en forsker!

Nærmest magisk bog

Dragonologi er på mange måder en temmelig magisk bog. Den er så smukt udført. Med så mange fascinerende detaljer, at der er underholdning til mange dage gemt i de store, tykke sider.

Der er kælet for detaljerne. Der er sat små breve ind i bogen i små kuverter. Der er indsat prøver på forskellige typer af drageskel. Og der er annoncer i bogen om drageildsikrede hatte og dragekalds horn – alt hvad en ægte dragonolog måtte begære. Illusionen er ganske enkelt total.

Dragonologi er ikke en ny bog. Den er udkommet på dansk i 2004 fra forlaget Sesam. Vi fandt den ved et tilfælde for nogle år tilbage på et loppemarked. Heldigvis i perfekt stand og stadig med alle de små breve intakte i kuverterne. For det er så afgjort en magisk bog, som vi ikke ville have været foruden.

Forlaget Sesam eksisterer jo desværre ikke længere. Det overgik vist til Lindhardt og Ringhof. Men så vidt jeg kan se, så er det heldigvis en bog, der stadig kan lånes på biblioteket. Og ellers kan du måske – som jeg – være heldig at finde den brugt et sted. For det er altså en bog, som man gerne vil eje!

drager drogonologi dr. ernest drake

Dr. Ernest Drake: Dragonologi
Udgivet på Forlaget Sesam i 2004.

Du kan finde en lignende (nyere, tror jeg) udgave her.

12. september 2017

Vigtig bog om børn, unge og angst

[Sponsoreret / Anmeldereksemplar fra Byens Forlag]

Bogsnak kulturmor

De, der griner mest, har det bedst!

Måske er det ikke altid sandt. Men for det meste er det. For tager man let på livet og undlader at lade alverdens forventninger og pres tynge på skuldrene, så bliver livet både lettere og sjovere.

Pia Konstantin Berg har skrevet en meget personlig bog om netop det. Eller faktisk handler den om børn og unge, der lider af angst og om de følgevirkninger, det har resten af deres liv.

For uanset hvad du tænker, så er det et stigende problem i samfundet. Det er både eksperter og de fleste forældre enige om.

Vi lever i en stresstid. Men hvad kommer det af? Hvad skaber dette pres på de unge? Og hvordan kommer vi problemet til livs inden det bliver altoverskyggende?

Pointen i bogen er klar: Dem, der griner mest, har det bedst. Så lad være med at bruge dit liv på at slå dig selv oveni hovedet med det, du ikke kan eller det, du ikke er bedst til.

Personlig og ligetil

Pia Konstantin Bergs bog er en fin og meget personlig tilgang til emnet. Den skifter mellem hendes egne livserfaringer med angst, depression og præstationspres til en række interviewpersoners ditto erfaringer. Og det er en blandet landhandel. Fra skuespiller og instruktør Christian Tafdrup til bekendte fra forfatterens egen omgangskreds.

Pia Konstantin Berg er ikke bange for at udlevere sig selv og sine personlige op- og nedture. Men det er netop det, der gør Dem der griner mest til en så helstøbt bog.
For den gør præcis det, den skal. Den viser læseren, at det er ok at fejle. At det er ok, ikke at være den bedste.

De enkelte indlæg får al den plads, de behøver. De forskellige historier fylder en stor procentdel af bogen. Og det er fint. For de ti historier (Pia Konstantin Bergs egen inklusiv) er forskellige. Og de fleste læsere vil sikkert kunne identificere sig med mindst én af historierne.

Mod slutningen af bogen konstaterer forfatteren, at

“toppræstationerne mister deres værdi, når glæden forsvinder.”

Det er ingen nytte til at være den bedste, hvis du er ulykkelig indeni. Og det er det, Pia Konstantin Berg ønsker, at børn og unge skal forstå tidligere i deres liv. Og det kan de kun, hvis de ser de voksne udleve det i praksis.

De gode forbilleder

Ifølge psykologiprofessor Svend Brinkmann, lever vi midt i en stresstid. Han siger bl.a. til Ugebrevet A4 at

“Kort sagt skal vi lære at gå glip af noget. For vi mennesker kan ikke få det hele og nå det hele. Så kæntrer vi af stress og præstationsjagt. Og kloden går under af klimapres og ulighed.”

Hvis alle de voksne stresser rundt i præstationsræset, hvordan skal børn og unge så lære at tage den med ro og sige pyt?

Iværksætter Michelle Hviid fortæller om sin egen barndom, hvor hun havde svært ved at sidde stille i skolen. Der var der en (klog) lærer, der sagde til hende:

“Du er ikke som de andre. Men det skal du heller ikke være. Du skal ikke engang prøve.”

Det er et virkeligt fint råd til et barn. For dybest set handler det vel om, at barnet skal lære at være sig selv. Og ikke mindst acceptere sig selv, som det nu engang er.
Det er der sikkert også mange voksne, der vil kunne lære noget af.

Pia Konstantin Berg bog ændrer selvfølgelig ikke dit (eller dine børns) liv fra den ene dag til den anden. Men det er en virkelig fin reminder om, hvad du bør prioritere i dit liv. Og især hvad du ikke bør bruge så megen energi på.

Bogsnak kulturmor

Pia Konstantin Berg : Dem der griner mest
Udgivet af Byens Forlag den 28. august 2017.

Se mere om bogen her.

Vil du læse mere om emnet, så tjek evt. også Svend Brinkmanns nye bog: Gå glip – om begrænsningens kunst i en grænseløs tid, der netop er udkommet fra Gyldendal.

23. juli 2017

Tour de France – Verdens hårdeste cykelløb

Sandheden er, at jeg er vild med Tour de France. Hvis jeg kan slippe afsted med det, så ser jeg gerne mest muligt af alle årets etaper.

Sådan har det været lige siden jeg var syv og Miquel Induráin dominerede løbet (for de ikke cykelsportsinteresserede, så er det ham her).

Tour de France kulturmor — Miquel Induráin (i gult) fra hans storhedstid i 1993.

Kæmpe bog om Tour de France

Tour de France bog kulturmor

Nå, men i dag ruller feltet ind på Champs-Élysées og årets tour lakker mod enden. Det betyder som regel lidt akutte cykelløbsabstinenser. Men i år har jeg fundet en kur. En helt vildt fin, kæmpestor bog om netop Tour de France med undertitlen Verdens hårdeste cykelløb.

Den danske journalist, Joakim Jakobsen har begået et ret stort værk om Tour de France’s historie fra det første løb i 1903 og helt frem til 2016.

Med opdelinger og små gennemgange af hvert enkelt år og nogle af de mest prominente cykelryttere gennem tiden er der rigelig historie at tage fat på.

De fleste danskere – cykelsportsinteresserede eller ej – kender til Bjarne Riis, der vandt Tour de France i 1996.

Historie og anekdoter

Der er den ene sjove eller interessante historie efter den anden. Og masser af fotografier til at understrege, hvordan løbet har ændret sig fra starten og indtil nu.

Tour de France Joakim Jakobsen kulturmor

Vidste du f.eks., at der i 1904 var en fransk rytter, der forsøgte at snyde, ved at tage en korkprop i munden, som var fastgjort til en bil foran med ståltråd?

Ret så kreativt, hvis du spørger mig. Selvom sådan et stunt nok kræver stærke tænder at gennemføre. Han blev dog også opdaget og diskvalificeret.

Tour de France bog kulturmor — Den nobelt klædte cykelrytter, Hippolyte Aucouturier, der viste sig at være lidt for kreativ i sin cykelform.

Eller vidste du, at rytterne i starten både tog kokain og kloroform samt diverse andre medikamenter, de kunne få fingre i. Og dengang kaldtes det ikke for doping. Det var bare sådan, det var.

Det er en fin blanding af denne type små anekdoter og mere faktuelle ting om touren, som man finder i Joakim Jakobsens bog fra 2015, Tour de France – Verdens hårdeste cykelløb.

Gennemarbejdet mursten

Den kæmpestore bog indeholder intet mindre end 790 sider. Det er stort slået op. Stort tænkt. Og det er både velgennemført og velgennemarbejdet.

Jeg er ret begejstret. Men jeg er som sagt også ret stor fan af Tour de France. Så deler du ikke min passion, skal du måske bare se bort fra denne anbefaling. Og dog, for det er temmelig spændende læsning. Selv for en uindviet.

Tour de France kulturmor

Joakim Jakobsen: Tour de France – Verdens hårdeste cykelløb
Udgivet på Lindhardt & Ringhof i en ny, opdateret udgave i 2017

Du kan se mere om bogen her.

14. juli 2017

Lad fantasien få frit løb med Kerry Lord

Den britiske garnentusiast, Kerry Lord, er på få år blevet et kendt navn i hæklekredse. Det lyder måske ikke som noget stort, men hækling har det seneste årti fået en vaskeægte renæssance blandt såvel unge som ældre.

Hækleopskrift kerry lord kulturmor

I 2015 udkom hendes første bog med hækleopskrifter på dansk. Edwards Menageri hedder den (du kan se min anmeldelse her). Siden har hun udgivet både en tilsvarende bog med fugle (Edwards Menageri – fugle) og for nylig kom bogen, Edwards Imaginarium.

Brug dine kreative evner

Edwards Imaginarium er helt enkelt bare en virkelig sjov idé. For modsat de to første bøger, fordrer Edwards Imaginarium at læseren (eller måske nærmere hækleren) selv skal bruge sin fantasi til andet og mere end farve- og materialevalg.

Hækleopskrift kulturmor boganmeldelse

I Edwards Imaginarium er der (som i de to foregående bøger) en grundform, der går igen til alle opskrifter. Men det sjove tvist er, at bogen er lavet som en flap-bog, hvor man selv kan kombinere hoved, arme og ben på utallige måder.

Ifølge forfatteren giver de forskellige dele i alt over 1 million kombinationsmuligheder. Altså er der hækleopskrifter nok til et helt liv. Hvis man ikke bliver træt af at hækle den samme type tøjdyr inden da.

Kerry lord hækleopskrift kulturmor boganmeldelse

Der er på samme tid en helt simpel og virkelig sjov måde at lave en bog med hækleopskrifter på.

Lad barnet vælge

I sin indledning til bogen skriver Kerry Lord, at hendes ønske med bogen er at

“opfordre til kreativitet, diskussion og inspiration, så de unge mennesker kan sammensætte form, farve og mønster til den følgesvend, de drømmer om.”

Den helt enkle, visuelle fremstilling med billeder på flapper gør det oplagt at lade barnet bruge sin egen fantasi og selv vælge, hvordan det næste tøjdyr skal se ud.

hækleopskrift kulturmor kerry lord

Og som i de to første bøger, kan hækleren også selv vælge, hvilke størrelse det pågældende tøjdyrsmonster skal have. Fra lille til kæmpe.

Med Edwards Menageri afprøvede jeg endda at hækle en str. kæmpe i endnu større garn end angivet, hvilket også fungerede. Jeg endte i hvert fald med en næsten 1 meter høj bamse (du kan se billeder af den her).

For den garvede og for begynderen

I mine øjne er det gode ved Kerry Lords bøger, at de på samme tid byder på ret nemme opskrifter, som er lette at følge, men også åbner muligheden for, at hækleren selv kan vælge, hvor stor en udfordring opgaven skal være.

Du kan vælge de lette løsninger og de nemme masker og stadig få et super fint resultat. Det er helt op til dig. Kun fantasien sætter grænser!

Hækleopskrift kerry lord kulturmor

Kerry Lord: Edwards Imaginarium
Udgivet af Turbine forlaget 16. marts 2017

Se mere om bogen her.

24. januar 2017

Tilgiv – sådan kommer du videre

En bog om tilgivelse og hvordan du kommer videre med dit liv efter at være blevet krænket (på den ene eller den anden vis). Det lyder umiddelbart som et både omfattende og voldsomt ambitiøst projekt.
Ikke desto mindre er det lykkedes for forfatter Ulla Hinge Thomsen at skrive en både velstruktureret, tankevækkende og ret kortfattet bog om netop dette emne.

Tilgiv – sådan kommer du videre er på samme tid en nøgtern journalistisk og meget personlig bog. Bogen er bygget op af 9 kapitler om tilgivelse og forskellige tilgange til og historier om emnet.

Der er en lang række personlige skildringer fra mennesker (interviewpersoner), der har oplevet svigt, krænkelse eller lignende og som enten helt har tilgivet eller i hvert fald forsonet sig efterfølgende. Men der er mindst lige så mange (ret personlige) fortællinger fra forfatterens eget liv.

Og det er netop denne meget personlige tilgang til emnet, som gør bogen ekstra fin. For det bliver på intet tidspunkt navlepillende eller uinteressant. Tværtimod har Ulla Hinge Thomsen formået at udvælge de personlige fortællinger, som de hele vejen igennem underbygger bogens konklusioner og gør teorien om tilgivelse lidt lettere at forstå.

Hvad er tilgivelse så?

Bogen giver intet entydigt svar. For det er der tilsyneladende lige så mange meninger om, som der er forskellige typer eksperter i verden.

Men hvert kapitel (næsten) indledes med et citat om tilgivelse. Især bed jeg mærke i disse to citater fra hhv. Alexander Pope og Martin Luther King:

“At være vred er at hævne andres fejl på dig selv”

“Mærke kan ikke uddrive mørke; det kan kun lyset. Had kan ikke uddrive had; det kan kun kærlighed…”

Vi har alle (jeg selv inkluderet) haft mange oplevelser gennem livet, som efterfølgende har skullet bearbejdes før vi kunne komme videre.

Jeg har personligt aldrig rigtigt tænkt på det som tilgivelse. Men under min læsning af Tilgiv kunne jeg pludselig se, at jeg (gentagne gange) har fulgt et (tilsyneladende universelt og helt naturligt forløb), der bestod af først chok efterfulgt af vrede, som til sidst er blevet afløst af det, jeg har tænkt på som ligegyldighed. Men som nok i virkeligheden lige så godt kunne have været betegnet som tilgivelse.

tilgiv sådan kommer du videre ulla hinge thomsen rosinante kulturmor For der er ifølge Ulla Hinge Thomsen jo mange forståelser af ordet tilgivelse. Og for mig personligt kan se, at det nok handler om det punkt, hvor man er i stand til at give slip på en hændelse, et forløb eller en person. Og når det i bogen sættes på spidsen og der står, at det modsatte af tilgivelse er hævn, så bliver tilgivelse pludselig et ret tillokkende valg. For det er vel i de færreste tilfælde (og mest i kriminallitteraturen) at valget falder på decideret hævn

Ulla Hinge Thomsen indleder bogen med i det første kapitel at interviewe en præst, en buddistisk nonne, en psykolog, hjerneforsker og en konfliktmægler om begrebet tilgivelse. Og allerede der er det klart, at både definitionen af begrebet og udførelsen af tilgivelsen i sidste ende må være subjektivt. For selvom der er fællesnævnere i de fems definitioner, så er de alligevel uenige på en lang række punkter.

Bogen hedder jo Tilgiv – sådan kommer du videre. Men giver den så en opskrift på, hvordan du gør? Egentlig ikke. Men Ulla Hinge Thomsen er hele vejen igennem meget klar i spyttet desangående. Der findes ingen universel opskrift på, hvordan du kan tilgive. Og der findes også ting, der aldrig kan tilgives. Måske endda ting, som ikke skal tilgives.

Alligevel slutter bogen af med en opsummering i form af tilgivelsens 10 bud. Dog ikke ment som bud men mere som guidelines til den retning, du kan vælge at gå, hvis du ønsker at tilgive nogen (eller selv blive tilgivet).

Det er i hvert fald en bog, der helt klart bør kunne hjælpe de fleste mennesker til at sætte gang i en udvikling og forhåbenligt komme videre med deres liv.

tilgiv sådan kommer du videre ulla hinge thomsen rosinante kulturmor

Ulla Hinge Thomsen: Tilgiv – sådan kommer du videre
Udgivet på Rosinante den 25. august 2016

Se mere på forlagets hjemmeside.

Ulla Hinge Thomsen er også forfatteren bag bogen Særligt sensitiv – guide til det gode liv, der udkom i 2015. Dengang skrev jeg en anmeldelse af den til KultuNaut, som du kan læse her.

8. december 2016

Den Gamle Bys årbog 2016

Der landede en lille overraskelse i min postkasse i går. Den nye årbog fra Den Gamle By.

Jeg (og min familie) elsker Den Gamle By. Stemningen, fortællinger, helhedsoplevelsen.

Vi er vilde med det nyere kvarter fra 1970’erne. Og vi kommer tit forbi. Også bare på korte visitter. Det er fordelen ved at købe et årskort. Det giver adgang for hele familien hver gang.

Udover adgangen til Den Gamle By får man også tilsendt årbogen hvert år i december. Og i år synes jeg, den er særligt fin.

Printet i en lækker kvalitet og med det fineste forsidefoto.
Jeg glæder mig i hvert fald til at læse i den. Tænker, at den skal med på juleferie, hvor der er masser af tid til hygge og læsning.

Tag en tur i Den Gamle By

Eller giv et årskort til én, du holder af!

Hvis du endnu ikke har besøgt Den Gamle By eller blot ikke har været der for nylig, så bør du unde dig selv en tur. Det er et af de steder, hvor der er masser af gode oplevelser for både voksne og børn.

Du kan læse mere om Den Gamle By lige her.

Et årskort er jo også en oplagt gaveidé, hvis du mangler inspiration til julegaverne. Et almindeligt årskort giver adgang for indehaveren + 1 voksen mere. Børn under 18 år kommer gratis ind.

Husk, at byen er levendegjort både i sommerperioden, i skoleferierne og her ved juletid.