Hotel Pro Formas skuespil I krydset får de ny sofa er en fysisk, sanselig forlængelse af Helle Helles sproglige univers.

Morten Lundgaards vellykkede teaterversion af Stig Tøftings livshistorie fra biografien No Regrets lærer os, at modgang hærder.

Jeg er mig handler om ungdommelig identitetssøgen. Men Rasmus Krone Andersens tekst bygger på bagklogskabens klare lys og ender med at lande mellem to stole.

Camille Sieling Langdals iscenesættelse af Hofmannsthals Elektra fra 1903 er med et tidsløst udtryk og sære eksistenser alt andet end en klassisk græsk tragedie.

Teatret Møllens Den første sten er en stærk romanadaption, hvor distancen i spillestilen både bliver forestillingens styrke og svaghed.

I Anders Lundorphs seværdige iscenesættelse af Thomas Markmanns Dynastiet fremstilles Danmarks magtelite som mennesker, der vil gøre hvad som helst for at bevare deres positioner.

Aalborg Teaters ensembleskuespillere Marie Knudsen Fogh og Martin Ringsmose leverer fremragende præstationer i Edward Albees Hvem er bange for Virginia Woolf?

Hvor finder man sine forbilleder, når de mandlige filmhelte, man er vokset op med, er forældede og politisk ukorrekte? Det er nogle af de aktuelle spørgsmål, som Ridley Scott Metoden på Teater Nordkraft kredser omkring.

Christian Lollikes dramatisering af Sandmanden iscenesættes vellykket på Aarhus Teater med dansere fra Holstebro Dansekompagni som en fysisk forlængelse af hovedpersonens indre splittelse.

En amerikansk dramatiker har med Et dukkehjem – 15 år senere skrevet en efterfølger til norske Henrik Ibsens kendte klassiker. I forestillingen, som lige nu kan opleves i traditionelle klæder på Himmerlands Teater i Hobro, får vi svaret på, hvor Nora blev af, da hun…