Fredag var jeg i Svendborg for at opleve Sundets stilhed produceret af BaggårdTeatret. Sundets stilhed er en audiowalk eller »usynligt teater«, som teatret selv kalder det.

Krise er den første del af Niels Erlings trilogi som kunstnerisk leder på teater Momentum i Odense. Der er virkelig fine delelementer, som scenografi og skuespilpræstationer. Men desværre er helheden – især på grund af teksten – en noget rodet oplevelse.

Svejk i Anden Verdenskrig er skrevet af Bertolt Brecht i 1940’erne. Nu har Teatret Møllen i Haderslev iscenesat stykket med Gitte Kath som instruktør og scenograf.

»Som hvid, normal mand krænker jeg jo alle med min blotte tilstedeværelse,« konstaterer skuespiller Anders Cornelius Zoffmann frustreret i monologen Velbekomme! på Team Teatret i Herning. 

Filmen Fanny og Alexander vandt en række Oscars og var nomineret til endnu flere, da Ingmar Bergman skabte den i begyndelsen af 1980’erne.

Den store Gatsby regnes for at være et af hovedværkerne i amerikansk litteratur. Og det er der mange gode grunde til.

Efter branden er Julie Maj Jakobsens nyeste dramatik skrevet til Aalborg Teater. En forestilling, der handler om at skille sig ud fra mængden på den ene eller anden vis.

For nylig læste jeg Svend Åge Madsens roman Se dagens lys for første gang. En bog, der ellers udkom i 1980, før jeg overhovedet var blevet født. Men her må det så afgjort gælde med bedre sent end aldrig, for det var en virkelig fin…

Manifest for skrøbelige autoriteter er på samme tid forvirrende og fascinerende som teateroplevelse betragtet. Forestillingen er som et indblik i noget, jeg har valgt at kalde Mads & Monopolet-generationen. Men jeg er faktisk stadig ikke helt sikker på, hvad det var, de ville fortælle mig….

Søndag eftermiddag kunne aarhusianerne opleve det Næstved-baserede egnsteater Dansk Rakkerpak med deres nye forestilling Lus i skindpelsen.