Anekdoter serveret med kærlighed

[sponsoret / pressebillet]

I et stort lokale på Lokalcenter Møllestien i Aarhus, har instruktør Sargun Oshana fra Aarhus Teater sammen med syv skuespillerelever skabt en hjertevarm collage af fortællinger fra nogle af de (ældre) mennesker, som har deres gang på centret.

Anekdoter aarhus teater lokalcenter møllestien kulturmor
De syv 3. års elever fra Den danske Scenekunstskole, som medvirker i ‘Anekdoter*. Foto: Aarhus Teater

Som et besøg i farmors stue

Når unge og gamle mødes, kan der opstå magi. Og det er tilfældet med Aarhus Teaters nye forestilling, Anekdoter – livshistorier fra Møllestien.

Lokalet på Lokalcenter Møllestien er stort nok til at rumme syv store borde, dækket op med hvide duge, kaffestel og kage. Der er plads til mindst 8 personer ved hvert bord.

Anekdoter aarhus teater lokalcenter møllestien kulturmor
Der var både kaffe, te og kage til publikum under premieren på ‘Anekdoter’.

De syv skuespillere defilerer rundt, hjælper publikum på plads og serverer te og kaffe for alle. Alt imens musikken i baggrunden har et touch af støj, som blev den spillet fra en gammel grammofonplade.

Det føles i det hele taget trygt, varmt og hyggeligt, som at komme på besøg hos en elsket farmor. Og den følelse varer ved fra start til slut.

Livets avenue

Mens publikum drikker kaffe, serveres historier om liv og død, forhold og familie, krig og kærlighed i små sekvenser fulde af indlevelse.

Kim Larsens sang, Avenuen, bliver sunget af alle syv skuespillere. Enkeltvis og sammen. Enkelt men virkningsfuldt. Og melodien bliver et fint tema til forestillingen, der – ligesom sangen – handler om livets op- og nedture.

Det handler om livet. Om at leve og også lidt om at dø. Et tema, der uundgåeligt bliver mere og mere aktuelt efterhånden som livet paserer forbi.

Anekdoter bygger på samtaler mellem skuespillerelever og beboere og besøgende på Lokalcenter Møllestien. Det er vaskeægte livshistorier, der iscenesættes.

Fulde af kærlighed, familie, krig og hverdagens små trivialiteter. Og fortællingerne leveres med så stor indlevelse og respekt fra de syv skuespillerelever, at det bliver både rørende og genkendeligt for publikum.

Især for de iblandt, som enten selv har delt deres historier eller kender én, der har. Der bliver nikket rundt omkring blandt publikum. Nogle kommer med anerkendende og kække kommentarer. En enkelt må kigge ned og tørre en tåre væk fra øjenkrogen.

Og netop sådan er livet jo. Fuld af følelser, op- og nedture. Og den oplevelse rammer Sargun Oshana lige i øjet med Anekdoter.

Det er ganske enkelt en vellykket totaloplevelse.

Anekdoter aarhus teater lokalcenter møllestien kulturmor

Anekdoter. Instruktør: Sargun Oshana. Medvirkende: Alexander Krumhausen, Arian Kashef, Maria Cordsen, Clara Ellegaard, Johannes Zois, Rasmus Skaarup og Sarah Francesca Brænne.
Spiller på Lokalcenter Møllestien til 23. juni.

Du kan finde mere info her.

Forestillingen er en del af kategorien Udflugten på Aarhus Teater, som du kan læse mere om her.

Feministisk etagekomedie?

[sponsoreret / pressebillet]

Du kender helt sikkert Barbie. Altså den populære dukke med de absurde proportioner; den ultrasmalle talje, de alt for lange ben og den tændstiktynde hals.

Og hvis du (som jeg) har mindre børn, så kender du måske også tegnefilmsudgaven om Barbie – Life in the Dreamhouse, hvor den kendte dukke er vakt til live i en overgearet og irriterende overskudsagtig udgave, der taler med en ekstremt nuttet, lys stemme… Hvis ikke, kan du finde den her.

Men hvorfor nu al den snak om Barbie? Og hvordan passer det med titlen “Feministisk etagekomedie”? Det kommer vi til nu.

grab them by the pussy svalegangen anmeldelse kulturmor
Alle ved, at Barbie har haft alle jobs. For hun er jo den perfekte kvinde. I Rasmus Asks morsomme iscenesættelse er glansbilledet knap så perfekt. Men noget mere underholdende. Foto: Montgomery

Grab Them by the Pussy

Med en forestillingstitel, der er et direkte citat fra den siddende, amerikanske præsident (skræmmende men sandt) er der lagt op til en samfundsaktuel komedie om feminisme og ligestilling med Svalegangens nyeste forestilling, Grab Them by the Pussy.

Teatret betegner selv forestillingen som en feministisk etagekomedie – helt konkret fordi den handler om forskellige former for feminisme, der er repræsenteret på scenen med beboerne i en etageejendom.
Fra bordellet i kælderen over de forskellige familieformer på vejen op til den enlige, perfekte, superkvinde, som har hele overetagen for sig selv.

Holger Østergaards Ole – faren fra kernefamilien på 1. – forklarer på et tidspunkt sin 14-årige søn, Mads (spillet af Albert Stein Ankerstjerne) “du skal ta’ dem i fissen, du ved.”
Men ellers har forestillingen faktisk ingen sammenhæng med Trumps udtalelser. Og heldigvis. For det ville nok have lagt en deprimerende dæmper på komediedelen.

Rasmus Asks iscenesættelse af Jeanette Munzerts tekst er underholdende og ganske morsom, hvilket de konstante latterudbrud i salen bevidner, men Grab Them by the Pussy er ikke provokerende eller dybt tankevækkende teater, som skaber debat om ligestilling og kønsroller i det danske samfund.

Det er dog både interessante og relevante emner, der berøres. Og der er mange måder at sætte fokus på et emne. Humor kan – og er i denne sammenhæng – bestemt være effektivt.

Skævt, så alting skrider

Rasmus Ask har ladet de fem skuespillere gakke helt ud. Og sommetider fremmer overdrivelse virkelig forståelsen. Med Peter Schultz’ fysisk skæve scenografi, bliver selv helt almindelige hverdagssituationer overdrevent komiske.

grab them by the pussy svalegangen anmeldelse kulturmor
Mændene i Grab Them by the Pussy har iøvrigt ingen bukser på. Men det er bare en detalje. Den må du selv overveje. Foto: Montgomery

Scenegulvet er skråt – de skrå brædder i ekstremudgaven – og ellers består scenografien kun af en åbning (ud mod trappeopgangen forstås) og en masse gigantiske balloner.

Første skuespiller på scenen er Mette Gadeberg Gregersen som Sally, der netop er flyttet ind sammen med kæresten Mikkel. Hun træder ind på scenen iført moderne karrierekvinde-look: kort, sort kjole og tårnhøje stilletter. Derudover bærer hun på store stofnet fyldt med indkøbsvarer og en håndtaske mellem tænderne.

Hun vakler frem over scenen – hvilket er lidt en kunst i sig selv med de høje hæle på det skrå underlag. Hun snubler, taber den ene pose, hvorefter alt indholdet triller ned af scenegulvet og ryger ud over kanten mod publikum på de forreste rækker.

Peter Schultz’ scenografi bliver således en aktiv medspiller til en på alle måder skæv, men morsom forestilling.

Barbie IRL

Det er mange underholdende elementer i Grab Them by the Pussy. Sjove påfund og velspillede scener. Og der er så afgjort også et moment (eller to) of surprise.

Ikke mindst når (advarsel, spoiler alert) personificeringen af Barbie træder ind på scenen iført pink plastiktøj med kæmpe velcrolukning bagpå.

Jeg skal ikke afsløre for meget, men jeg er ganske enkelt imponeret over, at Josefine Tvermoes – i rollen som kvinden på øverste etage – kan lyde fuldstændig som en mellemting mellem Barbie (fra førnævnte tegnefilm) og de enerverende, lalleglade heste i tegnefilmsudgaven af My Little Pony (dem finder du ligeledes på Netflix, hvis du mangler lidt underholdning – værsgo’ og det var så lidt).

Meget kan man mene om de budskaber, som Svalegangen måske – måske ikke – forsøger at sende med denne forestilling. Men underholdningsværdien kan der ikke sås tvivl om.

grab them by the pussy svalegangen anmeldelse kulturmor

Grab Them by the Pussy.
Tekst: Jeanette Munzert. Instruktion: Rasmus Ask. Scenografi: Peter Schultz.  Medvirkende: Holger Østergaard, Albert Stein Ankerstjerne, Camilla Gjelstrup, Mette Gadeberg Gregersen og Josefine Tvermoes.
Spiller på Svalegangen til 4. maj.

Du kan læse mere om forestillingen her.

 

Musikalsk og nærværende ungdomsteater

[sponsoreret / pressebillet]

En musiker, tre skuespillere og små personhistorier, der finder sted i hjertet af Aarhus med en afrunding, der samler alle ender til en enkelt, fin sløjfe. Det er tilsyneladende opskriften på en virkelig fin, musikalsk og nærværende portion teater til unge og voksne.

OMG opgang2 ungdomsteater kulturmor
Med ganske få virkemidler skaber Pia Marcussen en veldrejet og underholdende forestilling om livet set fra forskellige vinkler. Foto: Ditte Chemnitz

Oh My God, hvor er der mange måger!

Pia Marcussen har skrevet og instrueret Opgang2s nye forestilling, OMGkærlighed og andre katastrofer, som er en lidt svær størrelse at beskrive.

Det første, der falder mig ind er noget med måger. Mågeskrig og mågeklatter og måger, der kredser over cafebordene langs Aarhus Å, som gribbe over kadavere.
For selvom forestillingen jo ikke handler om måger, så spiller de store hvide fugle alligevel en central rolle fra start til slut.

Parasollerne langs åens cafeer beskrives som “blå med hvide striber af mågelort”. Alle medvirkende er klædt i mørkt tøj med mågeklatter på skuldrene. Og Gitte Bøgs scenografi, der har et ungdommeligt præg med grafitti og grafiske illustrationer på store, uens flader, som minder om faconerne på et Danmarkskort, er også dækket med mågeklatter.

Musisk og fuld af energi

“Jeg har altid drømt om sådan rigtigt at finde kærligheden” siger Jakob Svensmark på den sødeste, udpræget bøvede, jyske måde, alt imens musikeren Henrik Andersen spiller en variant over temaet fra Titanic-filmen på sin guitar.

For det handler om kærlighed. I forskellige varianter. Fra den unge, frustrerede fyr, der efter et enkelt one night stand, er blevet far i en alder af blot 16 år, til den unge pige, der er kommet til at snuppe penge fra sin mormors opsparing og nu lider de frygteligste samvittighedskvaler.

Musikken præger OMG – kærlighed og andre katastrofer fra første færd. Og de tre skuespillere bevæger sig gennem alle lyde fra mågeskrig til sang. De bevæger sig naturligt rundt mellem hinanden og skaber den ene virkningsfulde, genkendelige scene efter den anden.

Publikum er godt underholdt med de små skæbnefortællinger, som mod slut bindes sammen og afsluttes. OMG – kærlighed og andre katastrofer er en nærværende og fin oplevelse, som er oplagt for både unge og voksne.

OMG opgang2 aarhus teater
Foto: Ditte Chemnitz

OMG – Kærlighed og andre katastrofer. Tekst og instruktion: Pia Marcussen. Medvirkende: Stinne Henriksen, Jakob Svensmark, Sami Idrissi Hvidtfeldt og Henrik Andersen. Musik: Henrik Andersen. Scenograf: Gitte Bøg. Spiller på Aarhus Teater til 14. april. Derefter turné.

Læs mere her.

Denne måneds kulturtilbud: April 2018

kulturmor kultur aarhus

April måned står for i teatrets tegn (igen!).  Jeg har udvalgt en ungdomsteaterforestilling og en feministisk komedie.

Teater om kærlighed, feminisme og livet i almindelighed. Så er der (forhåbenligt) lidt for enhver smag.

Aktuelt teater til unge

Familietid foregår i teatret. I hvert fald her i april, hvor der er så mange tilbud, at det kan være vanskeligt at vælge.

Men jeg glæder mig bl.a. til at se  OMG – kærlighed og andre katastrofer fra Opgang2 Turnéteater.

OMG opgang2 aarhus teater
Foto: Ditte Chemnitz

OMG – kærlighed og andre katastrofer handler om livet som ung, med alle de forhindringer, det nu måtte bringe. Og om kærlighed, der alt for nemt kan ende i katastrofer. Forestillingen henvender sig til voksne og unge fra ca. 13 år.

kultur for børn aarhus kulturmor anbefaling

OMG – kærlighed og andre katastrofer spiller på Aarhus Teater 3.-14. april og tager derefter på turné. Bl.a. på Aprilfestival.

Du kan læse mere om forestillingen her.

Og har du ikke lige børn i den “rigtige” alder til OMG – kærlighed og andre katastrofer, så er der jo Aprilfestival, som jeg skrev om her.

Forskellige former for feminisme

Feminisme er et emne, der er ret hot for tiden. Nye former for feminisme vinder frem. Det har Svalegangen i Aarhus valgt at se nærmere på med deres nye forestilling, Grab Them by the Pussy.

feministisk teater aarhus kulturmor

Svalegangen kalder forestillingen for en feministisk etagekomedie. Og det skal tilsyneladende tages bogstaveligt. For forestillingen foregår i en etageejendom og handler om de forskellige beboerne på etagerne. Forskellige former for feminisme.

Desuden har jeg haft det ret morsomt over billedet på plakaten – jeg håber humoren går igen i selve forestillingen.

kulturmor aarhus voksentid

Grab Them by the Pussy har premiere på Svalegangen i Aarhus den 7. april og spiller på teatret til den 4. maj.

Du kan læse mere om forestillingen her.

 

Aprilfestival til små og store

Ja, vi er stadig kun i gang med marts, men somme tider må man gerne tage glæderne på forskud. Og Aprilfestival er så afgjort en begivenhed, som jeg glæder mig til!

aprilfestival børneteater kulturmor aarhus

Gratis teaterfestival

Aprilfestival er det største arrangement i Danmark med scenekunst for børn og unge. Men det er faktisk også verdens største børneteaterfestival. Intet mindre.

Det mest fantastiske er, at alle kan komme og opleve teater. For billetterne koster ingenting, så der er ingen undskyldning for ikke at lade selv de mindste børn komme med.

Festivalen turnerer rundt i landet til et nyt sted hvert år, og har gjort det siden første festival i Herning i 1971. I  år afholdes Aprilfestival på forskellige lokationer i Syddjurs Kommune. Dejligt tæt på Aarhus og mit hjem.

Masser af teater til alle

Til Aprilfestival kan du i år opleve over 150 teaterforestillinger for børn og unge i perioden fra 15.-22. april.
Det er ganske gratis. Du skal blot booke billetter på forhånd. Hvilket du kan gøre fra den 10. april.

Programmet byder på forestillinger til alle aldersgrupper. Fra spædbørn og op. Alle kan finde noget, der passer lige netop til deres alder – og temperament.

Så sørg for at komme afsted. Det er bedre at få set blot en enkelt forestilling end slet ingen. Jeg vil dog anbefale, at du kigger programmet igennem i god tid før billetsalget åbner, for der er mange tilbud, tidspunkter og steder at vælge imellem.

Du finder hele programmet for Aprilfestival her.

 

Super relevant ungdomsteater om stress

[sponsoreret / pressebillet]

det går ned stress blandt unge filuren apropos aarhus

På en barstol på et lille rundt repos på scenen sidder en ung kvinde. Krampagtigt har hun trukket benene op under sig og kæmper for at holde balancen. På stolen eller i livet generelt.

Stress er ikke kun noget, der kun rammer fortravlede voksne. Desværre. For stress og angst også meget udbredt blandt børn og unge (tjek evt. Pia Konstantin Bergs bog, som jeg skrev om her).

Derfor er stress også et virkelig vigtigt emne at italesætte. Og det er netop hvad Teateriet Apropos og Filuren gør i en ny, super relevant teaterforestilling for unge på 13+.

Det går ned

Det går ned, har Sara Line Møller Olsen i hovedrollen som gymnasiepigen, Caroline. Og gennem et par dage i Carolines liv, får publikum indblik i det pres, som hviler på et enkelt ungt menneskes skuldre.

For selvom Caroline gerne vil være den søde datter, det betænksomme barnebarn, den sødeste bedsteveninde, den flittige i skolen, den vilde til festen, den smarte i klassen, den dygtige til fodbold og den erfarne udi kæresteforholdene, så er det ikke muligt. Og naturligvis ikke. Udefra er det klart, at hun ikke kan klare presset. Og også det er en vigtig pointe. Især når publikum netop selv er unge.

det går ned stress blandt unge filuren apropos aarhus

Rammerne for forestillingen er enkle. Holdt i røde og petroleumsgrønne nuancer med en malet bagvæg, der skifter farve alt efter lyssætningen, og på mange måder minder om en solnedgang af Monet.

De to skuespillere leverer en overbevisende præstation. Matias Hedegård Andersen er morsom og energisk i alle sine (mange) roller, som han med en kamæleons lethed skifter imellem. At der ikke skal meget mere udstyr end forskellige parykker til at gå fra far til teenagepige er ret imponerende. Og han giver et fint modspil til Sara Line Møller Olsens intense Caroline, som trækker vejret så anstrengt og krampagtigt, at hun vitterligt ligner en person på randen af angstanfaldet.

Fin tilgang til et svært emne

Det går ned, rammer tonen blandt de unge virkelig fint. Lidt karikeret selvfølgelig. Men overdrivelse fremmer forståelsen. Og det er ret befriende at grine af sig selv.

For at sikre bedst mulig relevans og en realistisk fremstilling, har der været inddraget både unge og en ekspert i stress blandt unge i tilblivelsen af Det går ned. Og det mærkes.
For i Leiv Arne Kjøllmoens iscenesættelse rammes ikke bare den perfekte balance mellem det alvorlige og det morsomme. Publikum kan både se og mærke presset på den unge Caroline vokse.

Det går ned er en velkomponeret forestilling, hvor skuespilpræstationer, scenografi, lys og lyd går op i en højere enhed. En oplagt mulighed for at sætte gang i samtalen blandt og med unge.

Og mon ikke du (som jeg), vil gå fra forestillingen med sanglinjen “Alt er guld” kørende i hovedet.

det går ned stress blandt unge filuren apropos aarhus

Det går ned. Tekst: Henrik Szklany. Medvirkende: Sara Line Møller Olsen og Matias Hedegård Andersen. Instruktør: Leiv Arne Kjøllmoen. Scenograf: Nadia Nabil. Lyd: Johannes Smed. Lys: Jesper Jepsson.
Spiller på Filuren til 23. marts.

Du kan læse mere om forestillingen her.

 

Sort er sorgens farve

[sponsoreret / pressebillet]

Som ved en eksplosion tipper hele den sorte mur, der er bygget op forrest på scenen, bagover og afslører skuespillere og musikere. Flammer af lys tegner billeder på væggene og alle står kortvarigt tavse. Fortabte, som om alt er slut.

Sådan begynder Svalegangens smukke, musikalske iscenesættelse af den danske kunstner Søren Huss’ album, Troen og Ingen.

Troen og ingen anmeldelse aarhus kulturmor

Troen og Ingen

Hvordan beskriver man sorgen efter et elsket menneskes død? Med gråd? Med musik? Med teater?

På Svalegangen i Aarhus har Per Smedegaard iscenesat Søren Huss’ musik, som netop handler om den ultimative, personlige sorg.

En forestilling med dialog af Jeanette Munzert, tre skuespillere, en sangerinde, fire musikere, et barn og en hel hær af flyttekasser. Sådan kort opsummeret. Men meget, meget effektfuldt.

Det er med udgangspunkt i Søren Huss’ egen historie, at fortællingen om sorg i Troen og Ingen opbygges på scenen.
Med hårdt sammenknyttede hænder er Nikolaj Mineka den fortabte mand, der netop har mistet sin hustru og sit barns mor. Men også med nærmest hysteriske vredesudbrud og eksplosive frustrationer. Det er altsammen sider af sorgens ansigt.

Ashok Pramanik er hendes bror, der søger i mørket med en lygte efter minderne fra en fælles barndom og Laura Kold hendes bedste og helt fortvivlede veninde.

Forskellige vinkler på sorg

Som et sorgfuldt trekløver træder de tre skuespillere ind og ud af Søren Huss’ sange med korte mellemscener, hvor historien strejfes uden på noget tidspunkt helt at blive fortalt.

“Du er så smuk” synger de sammen men hver for sig, som tre mennesker i sorg, der hver især må klare sig igennem alene.
Og hvor Søren Huss’ oprindelige tekst er skrevet er skrevet til hans datter, synges sangen her til den afdøde kvinde. Umiddelbart den eneste sang i forestillingen, hvor betydningen er ændret markant ift. originalen.

Der er en vis indforståethed i Troen og Ingen. Og måske er det en fordel at kende til Søren Huss’ historie på forhånd. Måske ikke.
For den sorg, som iscenesættes på Svalegangen er ikke til at tage fejl af. Og selvom scenerne især i begyndelsen veksler mellem de meget sorte og de mere karikeret kosmiske, så spejler det nok blot virkeligheden.

Sort med lysende prikker af håb

Alt er sort i Siggi Óli Pálmasons enkle scenografi. I hvert fald i begyndelsen. Sorte flyttekasser, der først danner en mur ud mod publikum og efterfølgende skaber fysisk kaos på scenen. Musikere og skuespillere er klædt i sort fra top til tå.

Kun de lysende billeder i Jens Mønsteds videoprojektioner vover at vise lidt farver i ny og næ. Fra ilden i åbningsscenen til svævende lysprikker, der mimer støvkorn, som reflekterer sollysets farver i et ellers sort lokale.

På særegen vis bringer de små prikker håb om en fremtid og et liv, der uundgåeligt vil gå videre. Og på samme måde kommer siden hen små prikker af farver i form af bløde bolde flyvende. En meget fin symbolik, der ikke gør så meget ud af sig selv, men ikke desto mindre har en stor effekt set udefra.

Musikalsk og stærkt

Det er musikken, der skaber den vigtigste del af fortællingen i Troen og Ingen. Ingen tvivl om det.

Og Søren Huss’ musik er fint arrangeret i Svalegangens opsætning. Tro mod originalerne uden at være helt det samme.

Musikerne leverer en overlegen, smuk oplevelse fra start til slut. Og sangerinden Jullie Hjetland synger hele spektret af toner med så stor indlevelse og overbevisning, at det ville have været en oplevelse i sig selv blot at høre hende.

“Med et hjerte, der skriger, jeg kan ikke mere” synger Jullie Hjetland kraftfuldt fra sangen Et hav af udstrakte hænder, mens hun kaster kasser til siden og baner sig vej frem over scenen, hvor Nikolaj Mineka ligger sammenkrøbet, skjult i to kasser.

Håb for fremtiden

Og især samspillet mellem Nikolaj Mineka og Jullie Hjetland bliver mod slut ekstremt fint.

Musikken stiger i styrke og intensitet mens Nikolaj Mineka står fuldkommen stille med hele overkroppen dækket af et bjerg af børnetøj. Hans krop emmer af indesluttet frustration, som var han fuldkommen fortabt i sit eget liv, mens  Jullie Hjetland synger “så langt må du nå. Først krybe, så gå” med så megen power og så mange følelser, at de snøftende lyde i salen tager til i styrke.

Troen og Ingen er ikke en forestilling, du kan se, uden at føle. Uden at leve dig bare en smule ind i de mange, store følelser, som formidles. Ikke med mindre, du er bygget af is i hvert fald.

Men det er også en fortælling om håb til trods for alt det sorte og triste. Om at livet går videre, og glæden langsomt vender tilbage i nye former.

Troen og ingen anmeldelse aarhus kulturmor

Troen og Ingen.
Medvirkende: Jullie Hjetland, Laura Kold, Ashok Pramanik, Nikolaj Mineka og Selma Pandora Kramhøft Mønsted/Signe Louise Frevert Andresen. Musik: Søren Huss. Tekst: Jeanette Munzert. Instruktør: Per Smedegaard. Scenografi: Siggi Óli Pálmason. Musikere: Niels Søren Hansen, Nikolaj Heyman, Tom Bilde og Benedikte Botrum Poulsen. Videodesign: Jens Mønsted.
Spiller på Svalegangen i Aarhus til 3. marts 2018.

Forestillingen er helt udsolgt, men du læse mere om den her.

 

Hvis du vil læse mere om Søren Huss’ historie, så har Politiken et fint, langt portræt i dag. Det kan du læse her.

 

Mine kulturelle højdepunkter i 2017

2017 har været et godt år med masser af forrygende teater- og læseoplevelser.

Jeg har grublet lidt og udvalgt mine egne favoritter fra 2017. De oplevelser, der har været mine kulturelle højdepunkter i året, der er gået.

Teateroplevelser fulde af musik

Hvis vi starter med scenekunsten, så har mine favoritter i år været en lidt blandet pakke. Dog kendetegner musikken alle fire forestillinger.

klimaforandringer kulturmor
Tekeraoi Am Mananga! Held og lykke på din rejse. Foto: Per Morten Abrahamsen

Midt i den danske sommer var jeg på en vandretur rundt i Aarhus. Ledsaget af en lille trup dansere og musikere.

Med ørene fulde af musik, sang og dryppende vand, serveret direkte ind i øregangen gennem høretelefoner, oplevede jeg Tekeraoi Am Mananga! Held og lykke på din rejse. Det var enkelt, rørende og virkelig, virkelig fint!

Se mere her.

 

teaterkoncert anmeldelse kulturmor
Lyden af de skuldre vi står på. Foto: Emilia Therese

Jeg var helt solgt til Aarhus Teaters teaterkoncert Lyden af de skuldre vi står på, som havde premiere i august. For mig, der ellers ikke bryder mig synderligt om teaterkoncerter, var Lyden af de skuldre vi står på lidt en øjenåbner. Smuk, gentænkt og en sand hyldest til de mange, kendte sange, som den byggede på.

Læs mit indlæg her.

 

aarhus godsbanen opera kulturmor
Spiseoperaen AGONY

I en enkelt uge i oktober spillede spiseoperaen Agony på Godsbanen i Aarhus.

En nyskreven opera akkompagneret af særegen musik hovedsagligt skabt af slag mod køkkenredskaber. Og nåja, så fik publikum serveret en fire-retters menu undervejs. Det var så afgjort en oplevelse ud over det sædvanlige.

Læs om Agony her.

 

opera børn kulturmor
Min far og Vrede Mand. Foto Jens Hemmel

Som rosinen i pølseenden har jeg valgt den nye børneoperafestival i det midtjyske – GrowOP! Festival. Og nærmere bestemt forestillingen om Min far og vrede mand, som er en samproduktion mellem ZeBU og Musikteatret SAUM. 

I børnehøjde fortælles om drengen og om faren, der slår. Og hvordan det aldrig, aldrig er barnets skyld. Ikke blot en fin børneforestilling, der introducerer børnene til opera, men også en decideret rørende oplevelse.

Læs mit indlæg her.

Bøger om livet, døden og alt derimellem

Her kommer to meget forskellige bøger. Den ene er en roman. Ren fiktion. Den anden er hardcore virkelighed og fuld af store følelser. Men begge har alligevel gjort stort indtryk på mig.

har døden taget noget fra dig så giv det tilbage kulturelle højdepunkter 2017

Den sidste bog jeg læste i 2017 var Naja Marie Aidts bog Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. 

Jeg tudede mig igennem det meste af læsningen. Og jeg kunne ikke læse flere bøger bagefter. Det blev årets sidste, men også én af de største læseoplevelser.

Jeg har ikke skrevet et indlæg om bogen. Den er svær at beskrive. Men jeg har skrevet et par linjer på Instagram her.

 

biblical craig russell kulturmor

En anden fremragende bog, som gjorde indtryk på mig sidste år var romanen Biblical. 

Under pseudonymet Christopher Galt har den skotske forfatter Craig Russell skrevet en historie, der roder godt og grundigt rundt i din hjerne. Du kommer i tvivl om alt, du tror, du ved. Og det er mildest talt temmeligt fascinerende.

Udover et ret originalt plot er Biblical også særdeles velskrevet og godt skruet sammen. Så afgjort en stor læseoplevelse.

Læs mit indlæg om Biblical her.

Til børn, unge og alle andre

I foråret faldt jeg over Frida Nilssons børne-/ungdomsbog Ishavspirater.

En rørende og stærk fortælling om søskendekærlighed og mod i en iskold verden. Ishavspirater mindede mig i høj grad om Astrid Lindgrens bøger. Og alligevel er historien helt sin egen.

Jeg skrev om bogen her.

 

Ravnenes hvisken boganbefaling kulturelle højdepunkter 2017 kulturmor

Hvornår er en bog en ungdomsbog? Det bestemmer man vel selv. Jeg var i hvert fald helt begejstret, da jeg læste Malene Sølvstens Ravnenes hvisken. 

Jeg har altid været glad for nordisk mytologi. Både historier om guderne og andre bøger, der bygger på mytologien. Så Sølvstens bøger gik rent ind hos mig. Kærlighed, overnaturlige evner og en historie, hvor det er let at kende forskel på de gode og de onde. Jeg glæder mig til den tredje og sidste bog i trilogien er klar.

Find bøgerne her.

 

harry potter kulturelle højdepunkter 2017 kulturmor

2017 blev også året, hvor jeg (endelig) fik taget hul på J.K. Rowlings serie om Harry Potter. Bedre sent end aldrig.

Jeg har aldrig tvivlet på, at Harry Potter-bøgerne var noget særligt. Men jeg blev alligevel overvældet af, hvor fantastisk universet og historierne er. Og det gode ved, at jeg har ventet helt til nu, er, at jeg kan dele oplevelsen med mine børn.

 

Der var masser af andre, gode oplevelser – både teater og litteratur – som kunne have været med her. Og havde du spurgt mig for seks måneder siden, havde jeg måske valgt nogle andre. Men nu – hvor året er slut – så har jeg valgt ovenstående som mine kulturelle højdepunkter for 2017.

Hvilke oplevelser var dine favoritter?

 

 

Denne måneds kulturtilbud: Januar 2018

Første dag i januar. Stilhed efter stormen. Eller det, der ligner. For nogen i hvert fald.

kulturmor kultur aarhus

Og det er nok også de færreste, der starter året med liiige at læse et blogindlæg om den kommende måneds kulturtilbud. Ikke desto mindre er det netop, hvad du får her.

Personligt er januar for mig ofte præget af lidt post-december-stemning. Alle julelysene bliver taget ned (ikke vores dog), gaderne er mørke og forventningens glæde, der præger tiden op til jul, er for længst overstået.

Denne måneds voksentid

I januar skal voksentiden bruges på teatret. Hvorfor ikke svælge lidt i postjulestemningen og gå all in på de store følelser.

troen og ingen voksentid aarhus kulturmor
Foto: Svalegangen

Den danske musiker, Søren Huss, der fik sit store gennembrud som forsanger i bandet Saybia, udgav i 2010 sit første soloalbum, Troen og Ingen. Et sorgalbum bygget på hans følelser efter kærestens død.

Dette album og sangene dramatiseres nu i forestillingen af samme navn på Svalegangen i Aarhus. 

Musik kan efter min mening være ét af de bedste medier til at udtrykke følelser og stemninger, og jeg er ret vild med Huss’ musik. Så Troen og Ingen har jeg glædet mig til lige siden jeg første gang læste om dens tilblivelse.

Ifølge teatret kommer forestillingen til at bestå af “32% afmagt og jernhård realisme, 17% erkendelsesrock, 21% terapeutiske toner og 30% dramatiseret sorgarbejde” – jeg er spændt på, hvordan det kommer til at opleves i praksis.

kulturmor aarhus voksentid

Troen og Ingen får premiere på Teatret Svalegangen i Aarhus den 27. januar.

Du kan læse mere om den her.

 

Denne måneds familietid

I januar skal vi fortsætte hyggen fra juledagene. Ikke de store udskejelser eller lange udflugter. Vi skal derimod putte os derhjemme med gode historier og højtlæsning.

Umbra børnebog tellerup kulturmor

Før jul fik jeg en fin stak bøger i gave af forlaget Tellerup. En fantasyserie på seks bind skrevet af Martin Vinther Madsen med fællestitlen, Umbra.

Egentlig måske bøger, som min ældste snart kan læse selv. Men ikke helt endnu, så vi læser dem højt.

Vi læste den første bog før jul og børnene (og jeg selv) var helt vilde med den, så vores plan for januar er at læse de næste fem bøger.

Bøgerne i Umbra er ikke så lange, men hvis vi læser dem som godnathistorier, når vi ca. en halv bog pr. gang.

Og så vil der være dage, hvor vi ikke lige når det. Eller hvor far putter. Og så må de høre noget andet, for jeg vil ikke gå glip af historien.

kultur for børn aarhus kulturmor anbefaling

Martin Vinther Madsen: Umbra
Udgivet på forlaget Tellerup

Du kan læse mere om Umbra-serien her.

 

Ha’ en forrygende januar måned!

 

Narnias magi vækkes til live

[sponsoreret / pressebillet]

Løven, heksen og garderobeskabet er nok den mest kendte af alle fortællingerne om Narnia. Langt de fleste kender den især fra filmversionen og nogle har måske også læst C.S. Lewis’ bøger.

Narnia aarhus teateranmeldelse
Anne Plauborgs Lucy er barnligt eventyrlysten mens Anders Baggesens Hr. Tumnus bare er lige til at kramme. Foto: David Bering

Nu kan Narnia opleves live på Aarhus Teaters Store Scene, hvor den er årets familieforestilling. En fortælling iscenesat med masser af eventyrlige væsner, fine detaljer og et lys- og lydbillede, som for alvor gør oplevelsen magisk!

Løven, heksen og garderobeskabet

Instruktør Frede Guldbrandsen har – med Glyn Robbins’ velkomponerede dramatisering af C.S. Lewis’ fortælling fra 1950 – skabt en fin balance mellem det søde, det uhyggelige og det eventyrlige.

Det er fortællingen om Løven, heksen og garderobeskabet. Om de fire søskende – Peter, Susan, Edmund og Lucy – der opdager en anden verden bag pelsfrakkerne i et gammelt garderobeskab (og hvilket kæmpe garderobeskab, Aarhus Teater har skabt til lejligheden!). En verden, hvor de er forudbestemte til at kæmpe mod det onde og redde det gode.

Alle de kendte væsner fra C.S. Lewis’ bog vækkes til live på Aarhus Teaters Store Scene. Ikke kun ved hjælp af Camilla Bjørnvads fortryllende scenografi og smukke kostumedesigns – hvor især Isheksen, ulvene og faunen Hr. Tumnus er helt formidable i deres udformning – men også gennem de forskellige væsners særegne måde at bevæge sig på.

Narnia aarhus teateranmeldelse
Mette Døssing er på samme tid smuk og frygtindgydende som den onde Isheks i Narnia. Foto: David Bering

Der ligger en tydelig og velovervejet instruktion bag hvert enkelt dyr og hver enkelt persons bevægelser.
Løven Aslan i Jacob Madsen Kvols’ (til formålet meget passende) høje skikkelse bevæger sig rullende, som en gigantisk skabning, der skal bane sig plads på sin vej frem. Mette Døssings isheks er på samme tid krumrygget af ondskab og altfavnende med sine arme, der hele tiden rækker ud og indfanger alt omkring sig. Og Anne Plauborg, som det yngste barn Lucy, nærmest sitrer af begejstring, mens hun med barnligt store øjne stirrer på den ukendte verden med forventningen lysende ud af hele sin krop.

Eventyrlys og mystiske lyde

Narnia på Aarhus Teater er en gennemført og veltilberedt teateroplevelse for både voksne og børn. Og det er gennem brugen af lys og lyd, at det i særklasse bliver eventyrligt.

Lysdesigner Anders Kjems opridser med spots og brug af farver alle stemninger fra glæde til frygt. Han skaber isvinter med sit kolde, hvide lys og dryssende sne i blå farver langs bagvæggen. Han skaber forår og varme med gyldent lysskær og udkig over vandet med blågrønligt lys, som havet på en solskinsdag, da Peter sammen med Aslan skuer ud over Narnia.

Narnia aarhus teateranmeldelse
Fortryllende kostumer, dygtige skuespillere og en ret eminent brug af lys og lyd kendetegner Narnia på Aarhus Teater. Foto: David Behring.

Men det hele ville ikke have opnået sin fulde effekt uden akkompagnement fra Lars Gaardes lyddesign og Klaus Risagers musik. For der er få ting, der kan være så stemningsskabende som de rette lydeffekter. Dørens knirken på garderobeskabet, lyden af vinter (og ja, den findes åbenbart) eller fornemmelsen af forår med fuglekvidder og vand, der risler. Med et tungt, melodisk beat understeges jagten på Aslan, når kampen mellem det gode og det onde for alvor tager fart. Det er ekstremt effektfuld og underspillet på samme tid.

Hele tiden optræder både lys og lyd som noget sekundært i fortællingen. Men alt imens publikum – både børn og voksne – har deres fokus rettet mod skuespillerne på scenen, så skaber lys og lyd en helt særlig dimension til den magi, som Narnia forventes at byde på.

Og Narnias univers bliver for alvor bragt til live på Aarhus Teater!

 

Narnia aarhus teateranmeldelse

Narnia – Løven, heksen og garderobeskabet.
Forfatter: C.S. Lewis. Dramatisering: Glyn Robbins. Instruktion: Frede Gulbrandsen. Scenografi og kostumer: Camilla Bjørnvad. Komponist/musiker: Klaus Risager. Lys: Anders Kjems. Lyd: Lars Gaarde.
Medvirkende: Anne Plauborg, Mikkel Becker Hilgart, Jacob Madsen Kvols, Mette Døssing, Anders Baggesen m.fl.
Spiller på Aarhus Teater, Store Scene til 13. januar 2018.

Læs mere om forestillingen her.

Gentænk teateranmeldelsen

Jeg havde begge mine børn med i teatret denne gang. Og sammen med min datter har jeg lavet en videoanmeldelse af Narnia i børnehøjde.

Og det mest fantastiske ved videoen er (hvis jeg nu selv skal sige det) børns umiddelbare og meget nøgterne tilgang til alting.

“Så troede man jo, at kongen ville dø, men det gjorde han ikke.”