[Anmeldereksemplar fra Gyldendal]
Der hviler et stort pres på skuldrene af den forfatter, som har skrevet de to første (og meget populære) bind i en varslet trilogi.
Malene Sølvsten tog måske nok toppen af læsernes utålmodighed ved at udgive den lille bog, Verden styrter – også kaldet Ravnenes hvisken 2,5.
Men læserne af de to første bøger (mig selv inklusive) hungrede efter mere.
En afslutning på den storladne fortælling om den nordjyske pige Anne, der er skæbnebestemt til at være Odins ravn og medvirke til Ragnarok. En trilogi, der bygger på Vølvens Spådom og på historierne fra den nordiske mytologi.
Dilemmaer, medmenneskelighed og politik
I de to første bøger om Ravnenes hvisken (jeg har skrevet om dem her – og ja, da troede jeg, at Verden styrter var bog nr. 3, men jeg blev klogere) er der især fokus på Anne og hendes udvikling fra vred teenager til heltmodig krigerkvinde.
I tredje bind fortsættes historien, men her har Malene Sølvsten givet mere plads til medmenneskelige overvejelser og politiske dilemmaer. Bøgernes handling finder jo sted i nutidens Danmark, men det træder først for alvor frem her i sidste bind, hvor personerne må træffe en række valg, der får indflydelse på liv og død. Både for deres egne nærmeste og for den danske befolkning i almindelighed.
På mange måder kan der drages paralleller mellem de dilemmaer, som Europa står i ift. flygtninge og de valg, som ledere og almindelige borgere i bogen må træffe. Derved får bogen et strejf af noget aktuelt, noget politisk. Uden at det direkte italesættes som sådan.
Endvidere snupper Malene Sølvsten også aktuelle emner som stress og personlig udvikling og blander dem ind i sin eventyrlige fortælling. Og selvom det måske umiddelbart kan lyde rodet, så fungerer det alligevel virkelig fint.
Kærlighedshistorierne i fokus
Men det hele handler jo ikke om død, undergang eller ofringer. Der er masser af kærlighed også i sidste bog. Og der er nok en del læsere, som har ventet spændt på at finde ud af, hvor Annes kærlighedshistorie skal slutte.
Vælger hun Varnar, Sverre eller måske Elias? Jeg afslører det selvfølgelig ikke her, men jeg kan sige, at jeg ikke havde gættet udfaldet på forhånd. Og det er klart en kvalitet.
Der er en tendens til, at Vølvens spådom og den nordiske mytologi får en mindre fremtrædende rolle end tidligere. Og det til trods for, at vølven Hejd (hende med spådommen) genopstår i denne bog. Desuden er der færre seje kampscener og stort set ingen hverdag – Fimbulvinteren tager lidt fokus på det punkt.
Men selvom det måske ikke var den afslutning, jeg havde ventet, så er det helt klart en rigtig slutning. Malene Sølvsten får på fin vis spundet de tråde sammen, som flagrede løse efter de to første bøger. Hun formår at introducere en lang række uventede twists til fortællingen, mens hun stadig er tro mod den oprindelige stil og stemning. Og hun er ikke bange for at lade sine personer blive snydt og/eller dræbt. Hatten af for det.
Kort sagt er Ravnenes hvisken 3 en pageturner og en værdig afslutning på en original fortælling. Det er helt klart bøger, som jeg vil læse igen. Og anbefale til mine egne børn, når de lige bliver lidt ældre.
Malene Sølvsten: Ravnenes hvisken 3
Udgivet af Gyldendal den 15. september 2018
Du kan læse mere om bogen her.
