Den uendelige historie på Aarhus Teater

den uendelige historie familieteater aarhus
Foto: Emilia Therese

Det er snart december og dermed tid til årets familieforestilling på Aarhus Teater. I år har det været ventet med ekstra spænding pga. den nyrenoverede Store Scene, hvor forestillingen Den uendelige historie netop har haft premiere.

Den uendelige historie er en fortælling fuld af fantasifulde skabninger, spænding, mod og ikke mindst håb. Den er spækket med visuelle effekter og virkelig fine kostumer, som gør den seværdig for både store og små.

Min yngste (og særdeles teatervante) har begået sin helt egen videoanmeldelse af forestillingen lige her:

Hvis du gerne vil læse, hvad jeg synes, så kommer min anmeldelse på Iscene snarest.

 

den uendelige historie familieteater aarhus
Foto: Emilia Therese

Den uendelige historie.
Romanforlæg: Michael Ende. Dramatisering: Nina Wester. Oversættelse: Hanne Lund Joensen. Instruktør: Jacob Schjødt. Scenografi og lys: Benjamin la Cour. Kostumer: Astrid Lynge Ottosen. Lyd: Lars Gaarde. Titelsang: Oh Land. Medvirkende: Ashok Pramanik, Anton Hjejle, Kim Veisgaard m.fl.

Spiller på Aarhus Teater til den 21. december.

Du kan læse mere her.

Genudgivelse af Lige børn leger bedst

lige børn leger bedst boganmeldelse kulturmor

[Anmeldereksemplar fra Carlsen]

Denne bog har så afgjort overrasket mig positivt. Jeg ved ikke helt hvorfor, men titel og undertitel fangede mig som udgangspunkt ikke.
Lige børn leger bedst – og syv andre skæve historier om vendinger, de voksne fyrer af… Faktisk tænkte jeg, at den lød lidt kedelig. Men jeg tog helt fejl!

Morsomt og skævt

Christine Skous Lige børn leger bedst er en samling med 8 forholdsvist korte historier, der alle tager deres udgangspunkt i talemåder eller andre sproglige vendinger. Fra ‘Æblet falder ikke langt fra stammen’ til ‘Tiden læger alle sår’.

Men bogen handler ikke for at forklare vendingerne. Tværtimod på at køre dem gennem fordrejningsmaskinen og give dem en helt ny (og noget sjovere) betydning.

Lige børn leger bedst er fuld af finurlig sprogbrug og lange snørklede sætninger. Og det er så afgjort ment som en ros. For det bliver kun sjovere, når man som forælder næsten ikke kan trække vejret under læsningen. F.eks. i ‘Kært barn har mange navne’ hvor den lille pige i historien, der skal døbes, får sit navn og det rent faktisk fylder næsten en hel bogside. Bogstavelig tolkning af ordsproget – og resultatet er endda på vers med rim.

Den samme bogstavelige måde at opfatte en vending på gør sig gældende i ‘Nød lærer nøgen kvinde at spinde’. En historie, der rent faktisk handler om en lille nød, som ved et tilfælde ender hos en kvinde, der drømmer om at blive skuespiller. Og som derfor hjælper hende til at lære at spinde som en kat.

Højlæsning for store og små

Denne udgave af Lige børn leger bedst er en genudgivelse af en bog fra Politikens forlag i 2007. Og netop det faktum, at man på Carlsen har valgt at genoptage og udgive en bog fra et andet forlag, understreger pointen: Det er en god bog!

Historierne er oplagte til højtlæsning fra 5-årsalderen. Og den er stadig sjov, når børnene er noget ældre.
Jeg har læst alle historierne højt for mine egne børn på 8 og 10 (der heldigvis gerne vil have læst historier stadigvæk) og de var også begejstrede.

Rasmus Bregnhøis illustrationer er som altid skønne og fulde af tydelige følelser, der går perfekt i spænd med bogens historier.
Endvidere medfølger der 2 cd’er til bogen, hvor børn og voksne kan høre historierne blive læst højt, samt lytte til en række sange skrevet af Christine Skou og Ole Kibsgaard. Det lyder som et godt mix, som jeg desværre ikke har haft mulighed for at lytte til. Men bogen i sig selv er også en anbefaling værd.

 

lige børn leger bedst boganmeldelse kulturmor

Christine Skou: Lige børn leger bedst
Udgivet af forlaget Carlsen 28. juni 2018.

Du kan læse mere om bogen her.

 

Krigskabaret med masser af ‘nå’ og ikke noget ‘wauw’

paradis krigskabaret teateranmeldelse mannheim momentum kulturmor
Foto: Bobby Mandrup

Teater Mannheims nye forestilling, Paradis – en krigskabaret spillede på Teater Momentum i Odense i denne uge.

Petra Adlerberth-Wik har stået for iscenesættelsen af Julie Petrine Glargaards tekster. Men desværre er resultatet en lidt rodet omgang med svage tekster, der mangler kant.

Og det er ærgerligt. For ideen er god og holdet bag som udgangspunkt i top.

Du kan læse min anmeldelse i Information her, hvis du er abonnent.

 

paradis krigskabaret teateranmeldelse mannheim momentum kulturmor

Paradis – en krigskabaret.
Tekst: Julie Petrine Glargaard. Musik: Søren Siegumfeldt. Instruktør: Petra Adlerberth-Wik. Scenograf: Filippa Berglund. Med: Mette K. Madsen, Jeanette Lindbæk Birk og Katrine Bæk Sørensen. Producent: Teater Mannheim.
Spiller på Teater Momentum i Odense til 11. november.

Du kan finde mere info her.

4:48 Psychosis med Mette Døssing for fuld udblæsning

4:48 psychosis teateranmeldelse aarhus kulturmor
Foto: Anna Marín Schram

Med den nye opsætning af Sarah Kanes selvdestruktive monolog, 4:48 Psychosis, demonstrerer Aarhus Teater (og ikke mindst husinstruktør Sargun Oshana), at de med ganske få virkemidler kan skabe en superintens teateroplevelse.

Publikum står op gennem det meste af den ca. 75 minutter lange forestillingen. Men tiden flyver, så det er intet problem.

Med sit intimiderende nærvær og en kraftpræstation fra skuespiller Mette Døssing er 4:48 Psychosis noget ud over det sædvanlige. Ikke så behageligt, men så afgjort effektivt.

Du kan læse min anmeldelse i Information her, hvis du er abonnent.

 

4:48 psychosis teateranmeldelse aarhus kulturmor
Foto: Anna Marín Schram

4:48 Psychosis.
Tekst: Sarah Kane. Oversætter: Morti Vizki. Instruktør: Sargun Oshana. Scenograf: David Gehrt. Lyd: Ise Klysner Kjems. Lys: Anders Kjems. Med: Mette Døssing.
Spiller på Aarhus Teater til 30. november.

Du kan se mere om forestillingen her.

Mich Vraas roman ‘Haabet’ iscenesat

Haabet teatret møllen anmeldelse
Foto: Søren Hasselgaard Skaanning

Teatret Møllens Haabet handler om slavehandlens mørke skygge i danskernes historie. Men det er også en visuel perle, der i sin enkelhed er en fornøjelse at betragte.

I Rasmus Ask Aagaard-Andersens iscenesættelse af Haabet, dramatiseret af Brian Wind-Hansen, er det budskabet om at huske fortiden, der er i centrum. Men forestillingen er i lige så høj grad præget af høj æstetik og vellykket historiefortælling.

Du kan læse den fulde anmeldelse her på Iscene.

Haabet teatret møllen teater kulturmor anmeldelse

Haabet. Forfatter: Mich Vraa. Dramatisering: Brian Wind-Hansen. Instruktør: Rasmus Ask Aagaard-Andersen. Scenografi: Laura Rasmussen. Lys: Súni Joensen. Lyd: Ida Jacobsen. Medvirkende: Thomas Jacob Clausen Rønne, Connie Tronbjerg, Klaus Andersen, Ole Sørensen, Marie Lydie Melono Nokouda og Sheba Mikkelsen Hunter.
På turné med Teatret Møllen til 7. december.

Du kan finde mere info om forestillingen og turneplanen her. 

 

 

Teaterversion af Dancer in the dark

dancer in the dark aarhus Teater kulturmor
Foto: Emilia Therese

Lars von Triers film Dancer in the dark opsat som teater, lyder umiddelbart som en svær opgave at løfte, men Anne Zacho Søgaards iscenesættelse på Aarhus Teater er en veldrejet teateroplevelse.

Højenergiske musicalscener, skuespilpræstationer, der kan mærkes helt ind i maven, nykomponeret elektronisk musik, en scenografi fuld af velfungerende detaljer og en tragedie, som bevæger sig direkte mod afgrunden. Teaterversionen af Dancer in the Dark har det hele. Og mod alle odds går det hele op i en højere enhed.

Du kan læse anmeldelsen her, hvis du har abonnement på Information.

 

dancer in the dark aarhus teater

Dancer in the Dark. Tekst: Patrick Ellsworth og Stine Pilgaard. Instruktør: Anne Zacho Søgaard. Scenograf: Helle Damgård. Lyd og musik: Marie Koldkjær Højlund og Morten Riis, Klaus Q. Hedegaard og Steffen Lundtoft Jensen. Koreograf: Kasper Ravnhøj. Med: Sofia Nolsøe, Christian Hetland m.fl. Spiller på Aarhus Teater til 8. december.

Læs mere om forestillingen her.

Mayas særlige æske er både til hygge og læring

mayas særlige æske sarah nørgaard børnebog anbefaling kulturmor

[Anmeldereksemplar tilsendt af forfatteren]

Der er noget i tiden med gode børnebøger, der kan lidt mere end blot at underholde. Ikke at søde historier ikke er nok i sig selv. Men det er nu alligevel ret fint.

Hvor der i de senere år er kommet flere godnatlæsningsbøger med tranceinducerende sprogbrug er der med Mayas særlige æske tale om en helt anden form for ekstra læring.

En bog fuld af ord og inspiration

Maya har en æske fuld af ord. Særligt udvalgte ord. De er skrevet på hvide stykker papir af hendes forældre. Det er ord, som hun lærer, møder eller oplever i sin hverdag.

Det kan være nye ord som Salmonella (der iøvrigt rimer på Nutella), ord knyttet til en særlig oplevelse (som en ridetur på en Hest) og ord, der hører til mennesker i Mayas liv (som Mor, Far og Valdemar).

Ideen er enkel. Ethvert barn, der har lyst, kan hurtigt få sin egen særlige æske. Det kræver ingen særlig uddannelsesmæssig baggrund fra forældrene, ingen dyre investeringer i udstyr. Det eneste, der skal til, er lysten til og ønsket om at se ord på skrift.

Måske en ny favorit

Mayas særlige æske har et format og en målgruppe svarende lidt til klassiskere som Totte og Lotte. Det er en varm og genkendelig fortælling om en lille pige og hendes hverdag. En oplagt bog til højtlæsning og hygge før sengetid, som helt sikkert vil kunne placere sig i favoritkategorien set fra barnets synsvinkel.

Mayas særlige æske kan også noget andet. Noget mere.  For ved helt diskret at præsentere barnet for skriftsproget (uden at forklare eller docere), viser den barnet, at der findes et form for sprog, som kan have en reel funktion i livet. Til minder, til breve og til underholdning.

Med de enkle virkemidler og den søde historie, har Sarah Nørgaard skrevet en bog, der vækker barnets nysgerrighed og interesse for ord, sprog og skrivning. Og det er noget, der kan være guld værd for små kommende læsere.

Sarah Nørgaard er iøvrigt uddannet pædagog og har gennem de sidste 10 år arbejdet med tidlig introduktion til skriftsprog allerede fra vuggestuealderen. Så det er nok ikke en helt tilfældig bogudgivelse, der er landet her.

Desuden er Jakob Kramer Heros illustrationer fine og passer perfekt til målgruppen på de 2-5 årige. For mig at se, er det oplagt med flere bøger om Maya og hendes særlige æske.

mayas særlige æske sarah nørgaard børnebog anbefaling kulturmor

Sarah Nørgaard: Mayas særlige æske
Udgivet af Alif Publications 17. september 2018

Illustrerede ungdomsnoveller

mowgli sarah engell novelle ungdomsbog illustreret carlsen kulturmor

[Anmeldereksemplarer fra Carlsen]

Forlaget Carlsen har sat gang i en ny serie af illustrerede noveller til unge. En ret god idé, tænker jeg. Og bøgerne har et lækkert format, som helt klart indbyder både til læsning og til at samle dem alle.

Mowgli af Sarah Engell

Sarah Engells Mowgli er illustreret af Cato Thau-Jensen, der også er en flittig børnebogsillustrator. Men de mørke, lidt dystre grafiske tegninger i bogen her, minder på ingen måde om en børnehistorie.

Jeg undrede mig over titlen, men kastede mig over læsningen. Og så var jeg solgt. Mowgli er ekstremt stemningsfuld. Billederne og de kun ganske få ord passer perfekt sammen. Der skabes en atmosfære, som mest af alt er en blanding mellem Kafkas fortælling, Forvandlingen og den melankolske stemning, som præsenteres i Carl Nielsens musik til Harald Bergstedts sang Solen er så rød, mor. Den sang, hvis tekst spiller en ret markant rolle i historien her.

Efter endt læsning føles det lidt tomt indvendigt. Trist. Men alligevel på den gode måde. Titlen Mowgli giver pludselig en ny mening, selvom den stadig virker lidt malplaceret, da fortællingen ikke umiddelbart har noget til fælles med Rudyard Kiplings fortællinger fra Junglebogen. Ikke andet end temaet med vilde børn, som jo i sig selv er stort. Men Mowgli er så kendt en figur (især i Disney-udgaven), at navnet kan stjæle lidt fokus fra en ellers original fortælling.

Cato Thau-Jensens tegninger er sort/hvide, men alligevel smækfyldt med fortællinger, frustrationer og følelser. Sammen skaber Sarah Engells tekst og tegningerne et ret forunderligt univers. Jeg vil i hvert fald personligt gerne læse mere i denne stil fra Sarah Engells hånd.

ungdomsnoveller hader hader ikke carlsen kulturmor anbefaling

Hader, hader ikke af Glenn Ringtved

I Glenn Ringtveds novelle, Hader, hader ikke handler det om kærlighed. Og ikke mindst om manglen på samme. Drengen Kim skal aflevere en stil i skolen med titlen Elsker, elsker ikke. Men i stedet for at skrive om kærlighed, har Kim skrevet noget, der mest af alt minder om et langt, poetisk digt om alt det, han hader ved livet.

Hader, hader ikke er det ensomheden og identiteten, der er i fokus. Kim bor alene med sin macho-far og sin storebror. Han bokser, selvom han hader det – fordi hans far kan lide det. Han forsøger at passe ind i en familie, hvor han er helt alene. Og savnet af den afdøde mor fylder som en larmende tavshed hele tiden.

Otto Dickmeiss’ illustrationer er sort/hvide stregtegninger. Men de har en stoflighed og en fylde, som er svær at overse. Tegningerne af Kim har noget umiskendeligt blidt over sig, der står i skarp kontrast til den hverdag, teksten beskriver. Og det fungerer virkelig fint.

Mens Glenn Ringtveds tekst har noget poetisk og letflydende men dog en stor tristhed over sig, er Otto Dickmeiss’ illustrationer til tider helt syrede. Som Kim, der er smeltet ned i bordpladen eller den ret fantastiske tegning af banegården som et stort hjerte, hvor togskinnerne er blodårene der fører livet ind og ud af hjertet.

 

mowgli sarah engell novelle ungdomsbog illustreret carlsen kulturmor

Sarah Engell: Mowgli
Illustreret af Cato Thau-Jensen
Udgivet af Forlaget Carlsen 25. september 2018

ungdomsnoveller hader hader ikke carlsen kulturmor anbefaling

Glenn Ringtved: Hader, hader ikke
Illustreret af Otto Dickmeiss
Udgivet af Forlaget Carlsen 25. september 2018

Du kan læse mere om bøgerne her.

 

Ravnenes hvisken – trilogien afrundes

ravnenes hvisken 3 finaleravn malene sølvsten

[Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Der hviler et stort pres på skuldrene af den forfatter, som har skrevet de to første (og meget populære) bind i en varslet trilogi.

Malene Sølvsten tog måske nok toppen af læsernes utålmodighed ved at udgive den lille bog, Verden styrter – også kaldet Ravnenes hvisken 2,5.
Men læserne af de to første bøger (mig selv inklusive) hungrede efter mere.

En afslutning på den storladne fortælling om den nordjyske pige Anne, der er skæbnebestemt til at være Odins ravn og medvirke til Ragnarok. En trilogi, der bygger på Vølvens Spådom og på historierne fra den nordiske mytologi.

Dilemmaer, medmenneskelighed og politik

I de to første bøger om Ravnenes hvisken (jeg har skrevet om dem her – og ja, da troede jeg, at Verden styrter var bog nr. 3, men jeg blev klogere) er der især fokus på Anne og hendes udvikling fra vred teenager til heltmodig krigerkvinde.

I tredje bind fortsættes historien, men her har Malene Sølvsten givet mere plads til medmenneskelige overvejelser og politiske dilemmaer. Bøgernes handling finder jo sted i nutidens Danmark, men det træder først for alvor frem her i sidste bind, hvor personerne må træffe en række valg, der får indflydelse på liv og død. Både for deres egne nærmeste og for den danske befolkning i almindelighed.

På mange måder kan der drages paralleller mellem de dilemmaer, som Europa står i ift. flygtninge og de valg, som ledere og almindelige borgere i bogen må træffe. Derved får bogen et strejf af noget aktuelt, noget politisk. Uden at det direkte italesættes som sådan.

Endvidere snupper Malene Sølvsten også aktuelle emner som stress og personlig udvikling og blander dem ind i sin eventyrlige fortælling. Og selvom det måske umiddelbart kan lyde rodet, så fungerer det alligevel virkelig fint.

Kærlighedshistorierne i fokus

Men det hele handler jo ikke om død, undergang eller ofringer. Der er masser af kærlighed også i sidste bog. Og der er nok en del læsere, som har ventet spændt på at finde ud af, hvor Annes kærlighedshistorie skal slutte.

Vælger hun Varnar, Sverre eller måske Elias? Jeg afslører det selvfølgelig ikke her, men jeg kan sige, at jeg ikke havde gættet udfaldet på forhånd. Og det er klart en kvalitet.

Der er en tendens til, at Vølvens spådom og den nordiske mytologi får en mindre fremtrædende rolle end tidligere. Og det til trods for, at vølven Hejd (hende med spådommen) genopstår i denne bog. Desuden er der færre seje kampscener og stort set ingen hverdag – Fimbulvinteren tager lidt fokus på det punkt.

Men selvom det måske ikke var den afslutning, jeg havde ventet, så er det helt klart en rigtig slutning. Malene Sølvsten får på fin vis spundet de tråde sammen, som flagrede løse efter de to første bøger. Hun formår at introducere en lang række uventede twists til fortællingen, mens hun stadig er tro mod den oprindelige stil og stemning. Og hun er ikke bange for at lade sine personer blive snydt og/eller dræbt. Hatten af for det.

Kort sagt er Ravnenes hvisken 3 en pageturner og en værdig afslutning på en original fortælling. Det er helt klart bøger, som jeg vil læse igen. Og anbefale til mine egne børn, når de lige bliver lidt ældre.

ravnenes hvisken 3 finaleravn malene sølvsten

Malene Sølvsten: Ravnenes hvisken 3
Udgivet af Gyldendal den 15. september 2018

Du kan læse mere om bogen her.

Inspirerende og super lækker kogebog

food in a jar kogebog anmeldelse

Selvom det måske somme tider virker som om, at jeg bruger al min tid på at læse bøger og gå i teatret, så er jeg faktisk også ret begejstret for mad. Og ikke mindst for lækre kogebøger.

Food in a jar

Jeg faldt over Sophie Vedel Dalgaards bog, Food in a jar, på mit lokale bibliotek tidligere i år. Og det var ren kærlighed ved første blik. Beviset på, at en bog ikke behøver være spritny og frisk fra tryk for at være interessant.

food in a jar kogebog anmeldelse
‘Bulgursalat med kikærter og feta’ er f.eks. et oplagt bud på en sund og lækker madpakke.

Jeg kan godt lide hele konceptet med ‘mad på glas’, som kogebogen her kredser om. Især fordi det gør de fleste af retterne meget madpakkevenlige. Måske ikke lige i børnehøjde, men for voksne, der – som jeg selv – somme tider skal have en madpakke med på jobbet.

Der er opskrifter på (og ikke mindst inspiration til) alt fra morgenmad og salater til supper og desserter. Der er helt sikkert ideer at hente både til hverdagen (og madpakkerne) og til de dage, hvor du får gæster eller bare vil lave noget lidt ekstra lækkert.

food in a jar kogebog anmeldelse
Jeg ville gerne servere disse ‘Blueberry-chesse-crumble-cakes’ for mine gæster.

Æstetikken er i top

Når det kommer til kogebøger betyder billederne for mig mindst lige så meget som selve opskrifterne. Det er sindssygt svært at tage pæne og indbydende billeder af mad. Og det ses tit i kogebøger, især af ældre dato, at fotografen ikke har mestret den kunst. Mine fotografiske gengivelser af bogen yder den heller ikke retfærdighed overhovedet.

Men i Food in a jar er maden både lækkert stylet og Line Thit Kleins billeder er super smukke og appetitvækkende. Det er ikke så tit, at kogebøger decideret sniger sig på på niveau med kunstbøger og andre visuelle værker, men Food in a jar er godt nok tæt på.

food in a jar kogebog anmeldelse
Farverne på ‘Rødbederåkost med rød quinoa og humus’ er bare super delikate!

Jeg mangler stadig at afprøve langt størstedelen af opskrifterne i praksis. Og jeg har snart genlånt bogen så mange gange, at jeg føler, jeg hellere må give andre lånere en chance. Men det er jo heldigvis snart jul. Og jeg ved godt, hvad der skal stå på min ønskeseddel.

Nu er anbefalingen af bogen i hvert fald givet videre herfra.

food in a jar kogebog anmeldelse

Sophie Vedel Dalgaard: Food in a jar – salater, morgenmad, snacks & andre lækre glas
Udgivet af FADL’s forlag 21. september 2016

Du kan læse mere om bogen her.