Murder Ballad – Fredericia Musicalteater

murder ballad Foto: Søren Malmose

Det starter lidt vagt, men ender med et brag, når Mads M. Nielsen iscenesætter Julia Jordan og Juliana Nashs korte rockmusical Murder Ballad på Fredericia Musicalteater.

Historien er velkendt og til tider temmelig triviel. Anne Fuglsig er kvinden Hannah, der lever i et stormfuldt forhold med Anders Gjesings Tom – en ægte bad guy i sort læderjakke og med en luftig, lækker rockstemme. Hun forlader ham og forelsker sig i hans modsætning – Mads Æbeløes pæne, poesiskrivende Alex.

Trekantsdramaet opstår, da Hannah efter et årti med mand, barn og hverdag begynder at kede sig, hvorfor fortidens forhold pludselig fremstår i et mere tillokkende, rosenrødt skær.

Læs hele anmeldelsen på jp.dk

Musik og tekst: Juliana Nash og Julia Jordan. Oversættelse: Mads Æbelø Nielsen. Instruktør: Mads M. Nielsen. Koreograf: Ernestine Ruiz. Scenografi: Lise Marie Birch. Kostumedesign: Anna Juul Holm. Lysdesign: Martin Jensen. Lyddesign: Thomas Bolvig.

Medvirkende: Anne Fuglsig, Anders Gjesing, Mads Æbeløe og Line Staun Jensen. Musikere Casper Facius (kapelmester, keys og akustisk guitar), Dennis Pedersen (trommer), Rasmus Birk (guitar), Anders Bækgaard Pedersen (bas) og Jacob Trautner (keyboardprogrammering og kapelmesterassistent).

Spiller på Fredericia Musicalteater til 3. april 2022.