Om litteratur og teater for både voksne og børn
Med den nye opsætning af Sarah Kanes selvdestruktive monolog, 4:48 Psychosis, demonstrerer Aarhus Teater (og ikke mindst husinstruktør Sargun Oshana), at de med ganske få virkemidler kan skabe en superintens teateroplevelse. Læs videre “4:48 Psychosis med Mette Døssing for fuld udblæsning”
Blod (og andre kropsvæsker) sprøjter ud over både scenografi og skuespillere, når det danske sygehusvæsen fremstilles i Hospitalet på Aarhus Teater.
Læs videre “Hospitalet er fyldt med lort og lagkage”
[sponsoreret / pressebillet]
Løven, heksen og garderobeskabet er nok den mest kendte af alle fortællingerne om Narnia. Langt de fleste kender den især fra filmversionen og nogle har måske også læst C.S. Lewis’ bøger.
Nu kan Narnia opleves live på Aarhus Teaters Store Scene, hvor den er årets familieforestilling. En fortælling iscenesat med masser af eventyrlige væsner, fine detaljer og et lys- og lydbillede, som for alvor gør oplevelsen magisk!
Instruktør Frede Guldbrandsen har – med Glyn Robbins’ velkomponerede dramatisering af C.S. Lewis’ fortælling fra 1950 – skabt en fin balance mellem det søde, det uhyggelige og det eventyrlige.
Det er fortællingen om Løven, heksen og garderobeskabet. Om de fire søskende – Peter, Susan, Edmund og Lucy – der opdager en anden verden bag pelsfrakkerne i et gammelt garderobeskab (og hvilket kæmpe garderobeskab, Aarhus Teater har skabt til lejligheden!). En verden, hvor de er forudbestemte til at kæmpe mod det onde og redde det gode.
Alle de kendte væsner fra C.S. Lewis’ bog vækkes til live på Aarhus Teaters Store Scene. Ikke kun ved hjælp af Camilla Bjørnvads fortryllende scenografi og smukke kostumedesigns – hvor især Isheksen, ulvene og faunen Hr. Tumnus er helt formidable i deres udformning – men også gennem de forskellige væsners særegne måde at bevæge sig på.
Der ligger en tydelig og velovervejet instruktion bag hvert enkelt dyr og hver enkelt persons bevægelser.
Løven Aslan i Jacob Madsen Kvols’ (til formålet meget passende) høje skikkelse bevæger sig rullende, som en gigantisk skabning, der skal bane sig plads på sin vej frem. Mette Døssings isheks er på samme tid krumrygget af ondskab og altfavnende med sine arme, der hele tiden rækker ud og indfanger alt omkring sig. Og Anne Plauborg, som det yngste barn Lucy, nærmest sitrer af begejstring, mens hun med barnligt store øjne stirrer på den ukendte verden med forventningen lysende ud af hele sin krop.
Narnia på Aarhus Teater er en gennemført og veltilberedt teateroplevelse for både voksne og børn. Og det er gennem brugen af lys og lyd, at det i særklasse bliver eventyrligt.
Lysdesigner Anders Kjems opridser med spots og brug af farver alle stemninger fra glæde til frygt. Han skaber isvinter med sit kolde, hvide lys og dryssende sne i blå farver langs bagvæggen. Han skaber forår og varme med gyldent lysskær og udkig over vandet med blågrønligt lys, som havet på en solskinsdag, da Peter sammen med Aslan skuer ud over Narnia.
Men det hele ville ikke have opnået sin fulde effekt uden akkompagnement fra Lars Gaardes lyddesign og Klaus Risagers musik. For der er få ting, der kan være så stemningsskabende som de rette lydeffekter. Dørens knirken på garderobeskabet, lyden af vinter (og ja, den findes åbenbart) eller fornemmelsen af forår med fuglekvidder og vand, der risler. Med et tungt, melodisk beat understeges jagten på Aslan, når kampen mellem det gode og det onde for alvor tager fart. Det er ekstremt effektfuld og underspillet på samme tid.
Hele tiden optræder både lys og lyd som noget sekundært i fortællingen. Men alt imens publikum – både børn og voksne – har deres fokus rettet mod skuespillerne på scenen, så skaber lys og lyd en helt særlig dimension til den magi, som Narnia forventes at byde på.
Og Narnias univers bliver for alvor bragt til live på Aarhus Teater!
Narnia – Løven, heksen og garderobeskabet.
Forfatter: C.S. Lewis. Dramatisering: Glyn Robbins. Instruktion: Frede Gulbrandsen. Scenografi og kostumer: Camilla Bjørnvad. Komponist/musiker: Klaus Risager. Lys: Anders Kjems. Lyd: Lars Gaarde.
Medvirkende: Anne Plauborg, Mikkel Becker Hilgart, Jacob Madsen Kvols, Mette Døssing, Anders Baggesen m.fl.
Spiller på Aarhus Teater, Store Scene til 13. januar 2018.
Læs mere om forestillingen her.
Jeg havde begge mine børn med i teatret denne gang. Og sammen med min datter har jeg lavet en videoanmeldelse af Narnia i børnehøjde.
Og det mest fantastiske ved videoen er (hvis jeg nu selv skal sige det) børns umiddelbare og meget nøgterne tilgang til alting.
“Så troede man jo, at kongen ville dø, men det gjorde han ikke.”
[Sponsoreret / pressebillet fra Aarhus Teater]
I går aftes havde jeg fornøjelsen af at opleve premieren på Aarhus Teaters nye teaterkoncert, Lyden af de skuldre vi står på.
Jeg har sjældent været begejstret for en teaterkoncert, så jeg var spændt på, om denne version kunne gøre det bedre.
Hvis du elsker de smukke, gamle, danske sange som Solen er så rød mor eller Du danske sommer, må du endelig ikke lade dig skræmme væk af, at Aarhus Teater har lanceret den nye teaterkoncert som et remix af den danske sangskat.
For ja, Lyden af de skuldre vi står på byder ikke på den traditionelle udgave af de gamle folkeviser og sange. Men den griber ind i essensen af dem og bringer dem frem til i dag i nye, fine versioner i Nicolei Fabers overraskende velkomponerede iscenesættelse.
Remixet og det endelige musikalske arrangement af sangene er sket i et samarbejde mellem Simon Kvamm, Anders Boll og Marie Koldkjær Højlund. Sidstnævnte står selv “på scenen” som musiker sammen med Esben Inglev.
Musikerne er placeret i de to loger tættest på scenen. Herfra kan de både se scenen og publikum – som også kan se dem. Og er du ikke vaks nok til selv at få øje på dem fra start, så vil de mange lys foran dem hurtigt lede din opmærksomhed i den rigtige retning.
Det fungerer super godt. For det ville jo ikke have været en rigtig koncert, hvis ikke musikernes engagement og musikalske kunnen havde været synlig. Især når de udstråler så megen begejstring for musikken, som disse to gør.
Marluze da Cruz har både stået for koreografien i Lyden af de skuldre vi står på og medvirker også i selve forestillingen.
Selvom teaterkoncerten leverer højt niveau fra første scene, så er det alligevel som om energien får et ekstra nøk op, når da Cruz dukker op på scenen til slutningen af sangen Mørk er november. Iklædt nude dansedragt og en kæmpemæssig blomsterhjelm overtager hun scenen.
Og på finurlig vis skifter sangen til en virkelig velorkestreret version af Du danske sommer, som meget passende akkompagneres af lyden af regnvejr og dans med paraplyer.
I det hele taget er alle sangene i Lyden af de skuldre vi står på ganske fint afstemte. Christian Albrechtsens scenografi og kostumer forstærker sangenes udtryk i deres nye, moderne form.
Oplevelserne skifter forestillingen igennem. Fra larmende, højlydt til helt enkelt og stille. Fra råbende til ganske fint. Fra sært til smukt.
Fra en støjende, rockversion af Tunge mørke natteskyer med Jakob Madsen Kvols, der råber “så lad mig være” til den anden ende af spektret hvor vi finder en smuk og lidt skæv duet mellem operasanger Lisbeth Balslev og Arian Kashef i deres version af folkevisen, Agnete og havmanden.
Mette Døssing står alene på scenen gennem hele Sorrig og glæde de vandre til hobe mens stemningen skifter fra let til voldsomt trykkende. Også i bogstaveligste forstand eftersom hun langsomt tvinges i knæ af en overdimensioneret discokugle, til hun ligger fladt ned på gulvet. Det er ikke bare sjovt tænkt. Det fungerer også i praksis på scenen.
Der er i det hele taget skabt en optimal balance mellem med- og modspil til musikken i såvel skuespillernes udtryk, som i Mathias Herslands vellykkede lysdesign. Intet virker overflødigt eller unødigt. Det er ganske enkelt en seværdig og helstøbt teaterkoncert.
Lyden af de skuldre vi står på. Iscenesættelse: Nicolei Faber. Scenografi: Christian Albrechtsen. Koreografi: Marluze da Crauz. Lys: Mathias Hersland. Lyd: Lars Gaard. Remix og arrangement: Simon Kvamm, Anders Boll og Marie Koldkjær Højlund.
Medvirkende: Mette Døssing, Marie Marscher, Jakob Madsen Kvols, Anders Baggesen, Mikkel Becker Hilgart, Lisbeth Balslev, Marluze da Cruz, Arian Kashef samt Aarhus Teaters kor. Musikere: Marie Koldkjær og Esben Inglev.
Spiller på Aarhus Teaters Store Scene til 30. september 2017.
Læs mere om forestillingen her.
Ifm. Gentænk Kulturjournalistik har jeg naturligvis også lavet en alternativ anmeldelse af forestillingen.
Denne gang har jeg kastet mig ud i en festsang. Det var jo oplagt. Du kan nok bedre læse den her: Festsang – Lyden af de skuldre vi står på.
Og får du lyst til at synge den, så kan du finde en instrumental version lige her.
God fornøjelse!