Den dobbelte grav – gysende noveller

den dobbelte grav
[Anmeldereksemplar] 

Benni Bødkers bog Den dobbelte grav er ikke læsning for sarte sjæle. Jeg er nok også virkelig en bangebuks, når det kommer til gys. Både i bogform og som film. Alligevel bliver jeg tiltrukket af Bødkers historier, der kredser om mytologi og overtro. Og måske netop derfor. 

Den dobbelte grav indeholder tolv gruopvækkende noveller, der borer sig ind og får hårene til at rejse sig i nakken. Indimellem er det næsten for uhyggeligt for en læser som mig.

Desuden har heavybandet Undergang, der tæller bogen illustrator blandt sine medlemmer, lavet en sang, inspireret af bogen. Sangen kan lyttes på den medfølgende vinylplade – eller online, hvis man ikke lige har en pladespiller.

Teksten til sangen kan også læses bagerst i bogen, hvilket er heldigt nok, da den er vanskelig at tyde i sangen. Men når man læser sangteksten, er den i sig selv et virkelig fint billede på bogens stemning. Den lyder blandt andet:

»mit kranie er flækket
maddiker kravler ud af de tomme øjenhuler
kødet hænger slapt på knoglerne
men jeg ved, at du venter på mig
du har ventet mig i alle disse år«

Sagn og overtro

De tolv fortællinger i Den dobbelte grav er væsensforskellige. De foregår i både nutid og fortid. Der er klostre, kirker og kirkegårde med gravrøvere, men der er også almindelige boligområder med etagebyggeri og en helt almindelig dreng, der flygter fra sine plageånder. 

Nogle af historierne foregår i det, der minder om Danmark, mens andre er placeret under fjerne himmelstrøg i Sydeuropa og havområder i Vestindien. Men fælles for alle historierne er den grundlæggende uhygge og det uheldsvangre i den uundgåelige vej mod undergangen. En stemning, der understreges overbevisende i David Mikkelsens morbide sort-hvide illustrationer. 

Et andet gennemgående træk i Benni Bødkers historier er, at de virker velresearchede. Uanset den enkelte histories tema, så har jeg som læser altid følelsen af, at der ligger konkret viden bag. Enten hentet fra gamle sagn og mytologier, historiske dokumenter eller ren overtro. Og det giver fortællinger en ekstra styrke.

Nu har jeg jo allerede afsløret mig selv som meget lidt modig, og især novellen ‘De grædende børn’ virkede uhyggelig på mig. Måske historien mindede mig om filmen Børnehjemmet – og fordi jeg sad alene i et halvmørket værelse, da jeg læste den.

Det kan godt være (og det er ret sandsynligt), at der findes masser af børn, som er mere hårdføre end jeg, men personligt fandt jeg bogen vildt uhyggelig. Helt oplagt til Halloween! 

Benni Bødker: Den dobbelte grav
Udgivet af Forlaget Corto 12. august 2019

Du kan læse mere om bogen her.

Læs også mine omtaler af Benni Bødkers bøger Julebestiariet og Kraken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *