Cilkas rejse – lidt ensidig fortælling om livet i Gulaglejren

cilkas rejse aronsen bogsnak
[Anmeldereksemplar] 

Efter succesen med roman Tatovøren fra Auschwitz skrev den new zealandske forfatter Heather Morris en uafhængig fortsættelse med titlen Cilkas rejse.

Cilkas rejse er en rigtig fin og velskrevet bog, men den lider den lidt af det samme glansbillede-syndrom, som Heather Morris’ første roman om Tatovøren fra Auschwitz (læs om den her).

Fra Auschwitz til Gulag

Cilkas rejse er fortællingen om den unge, jødiske kvinde Cilka Klein, der var fange i Auschwitz sammen med tatovøren Lale Sokolov. Morris’ roman bygger på Sokolovs fortælling om Cilkas liv efter krigens og befrielsen fra koncentrationslejren.

Modsat Lale, der sammen med sin elskede Gita – Cilkas veninde – blev frie efter krigens afslutning, så blev Cilka sendt videre til en russisk arbejdslejr som straf for at sit samarbejde med tyskerne. Et samarbejde, der bestod i dagligt at blive voldtaget og gøre, hvad der skulle til, for at overleve i lejren.

Romanen består primært af scener fra arbejdslejren, beskrivelser af forholdet og hierakiet mellem fangerne, arbejdet i minerne og på hospitalet, hvor Cilka får job som sygeplejerske. Men indimellem springer den med tilbageblik både fra Cilkas barndom i Tjekkoslovakiet og hendes ungdomsår tilbragt i Auschwitz.

Vigtig men ensidig fortælling

Cilkas rejse er en fængende og vigtigt fortælling, men ligesom Tatovøren fra Auschwitz er den meget ensidig i sin vinkling. Cilka er en gennemført heltinde. Renhjertet, uselvisk og tapper. Hun står alle sine prøvelser igennem og lader sine medfanger få glæde af de goder, hun opnår gennem sit arbejde. Men billedet skurrer lidt. Det hele virker for sort/hvidt. De gode vs. de onde. Og en mere nuanceret fortælling, ville have givet en mere interessant roman. 

Bogen er – ligesom forgængeren om Lale – alligevel interessant læsning. Men det er faktisk først, da jeg kommer til romanens efterord, skrevet af Owen Matthews, at jeg bliver berørt. Hans nøgterne, faktuelle beskrivelse af den russiske Gulaglejr er ekstremt rørende – og ikke mindst hans sammenligning med de tyske koncentrationslejre.

Jeg har aldrig tidligere læst om de russiske arbejdslejre. Fokus i bøgerne har altid været på Anden Verdenskrig og nazisternes grusomheder. Først her i læsningen af efterordet mærker jeg for alvor den forfærdelige skæbne, Cilka Klein fik ved at blive sendt fra en lejr til en anden. Uanset hvad hun havde gjort og ikke gjort, så burde det årelange ophold i en koncentrationslejr være mere en rigelig straf for alle.

Heather Morris: Cilkas rejse
Udgivet af Forlaget Aronsen 20. juni 2020

Du kan læse mere om bogen her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *