Mumi og hele universet omkring ham er noget ganske særligt. Især når fortællingerne er på vers som her:

»Her går en lille Mumitrold
igennem skoven mørk og kold.
I spanden har han mælk til mor,
men uh, hvor er den skov dig stor!
Det pusler farligt rundt omkring,
og sære væsner står på spring,
og vinden suser mer og mer.
UHA … HVAD TROR DU SÅ DER SKER?«

Tove Janssons bog om Mumi, Mymlan og Lille My har været en af mine børns absolutte højtlæsningsfavoritter, da de var små.

Det har jeg skrevet lidt om her i min post på Instagram:

View this post on Instagram

"Her går en lille Mumitrold igennem skoven mørk og kold. I spanden har han mælk til mor, men uh, hvor er den skov dig stor!" Sådan starter Tove Janssons 'Mumi, Mymlen og Lille My' i Marianne Iben Hansens oversættelse fra 2008. Det er en af de få børnebøger, jeg kan udenad fra start til slut. Og jeg mener det hele. Ordret. For det er nemlig også den bog, jeg har læst højt som godnathistorie for mine børn allerflest gange. Nu er de blevet store, børnene. Og det er ikke denne her, de vælger, når jeg får lov at læse højt. Den kan de jo læse selv. Og det er selvfølgelig dejligt. Men jeg savner faktisk fortællingen om Mumi og de finurlige vers. Jeg ønsker på ingen måde mine børn små igen. Men jeg kunne godt lide godnatlæsningen dengang. Er der andre end mig, der har bøger, som knytter sig så tæt til bestemte episoder? #mumi #tovejansson #mumimymlenoglillemy #gyldendal #1000bøger #højtlæsning #moonin #godnathistorier #børnebogsnak #bogsnak #boganbefaling #bøgertilbørn #børnebog #kulturmor

A post shared by TRINE WØLDICHE (@kulturmor) on Oct 8, 2019 at 7:37am PDT

Du finder mine omtaler af andre Tove Jansson-bøger her.