Jeg har set en del ungdomsteater på det seneste. Og det har alt sammen været godt. På hver sin måde.
I dag nåede jeg lige to ungdomsforestillinger mere på årets Aprilfestival. Den ene er ret ny, den anden har lidt tid på bagen. Men fælles for dem er, at de var virkeligt veldrejede.
Mordgåde og lottomillion
Syddjurs Egnsteater præsenterer på Aprilfestival noget så specielt som en krimi i teaterform. Ovenikøbet for børn.
Liget og lottokuponen er skrevet af Hege Tokle og Niels Grønne. Og det er en helt oldschool krimi i vaskeægte noirstil med mørke gader, regnfulde aftener, et mystisk mord, en privatdetektiv og (naturligvis) en rigtig femme fatale.
Velvalgte klicheer
Liget og lottokuponen er en ret morsom oplevelse til trods for den dystre stemning i Christian Q. Clausens mørke scenografi. Niels Grønne dyrker i sin iscenesættelse samtlige krimiklicheer – selvom det (spoiler alert) ikke var butleren, der gjorde det.
Krimiforfatteren Poul P. bliver myrdet en sen aften i sin lejlighed. De andre beboere er alle under mistanke. Ikke mindst fordi en lodseddel med en endnu indløst lottogevinst er forsvundet fra gerningsstedet.
Politiet står på bar bund, så kvinden fra kvisten, den sensuelle femme fatale, Lovely (spillet af Susanne Bonde) hyrer privatdetektiven Jack Danielsen (Kenneth Andersson).
Scenevæggene rykkes let rundt og skifter elegant fra de forskellige lejligheder over gaden til privatdetektivens kontor. Der er en umiskendelig Agatha Christie-vibe over Liget og lottokuponen. Og det fungerer virkelig fint.
Forestillingen er til børn og voksne fra 10 år. Og kunne være en fin anledning for krimifans til at introducere deres børn for genren også. Især hvis man holder af Miss Marple, Hercule Poirot og den slags krimiserier på tv.
Liget og lottokuponen.
Tekst: Hege Tokle og Niels Grønne. Instruktør: Niels Grønne. Scenografi og lys: Christian Q. Clausen. Musik: Keld Haaning Ibsen. Medvirkende: Kenneth Andersson, Susanne Bonde og Søren Møller Pedersen.
Oplevet på Aprilfestival 2018.
Du kan læse mere om forestillingen her.
Fucking Åmål iscenesat
Teater Vestvolden og Hils din mor har i fællesskab skabt en teaterversion af Lukas Moodyssons populære film fra 1998.
Julie Maj Jakobsen har stået for dramatiseringen og Mia Lipschitz for instruktionen af Fucking Åmål. Og de er virkelig kommet godt i hus med projektet!
Lyserødt teenageliv
I en enkel, meget lyserød scenografi skabt af Katrine Gjerding, udspilles den (for de fleste) velkendte historie om de to teenagere, Agnes og Elin, der går mod normen i en lille, svensk flække og kaster sig ud i et kærlighedsforhold. De mødes i deres forskelligartede mærkelighed, som de selv påpeger.
Den stille, boglæsende Agnes har ingen venner. Hun er udtalt outsider på skolen og stadig i rollen som “den nye pige” to år efter, hun er flyttet til byen.
Elin – i Mia Lerdams skikkelse – er den toppopulære, smarte pige, der har kysset med masser af drenge, men aldrig rigtig har oplevet forelskelsen. Hun er intens, vild og grænsesøgende. Meget modsat Ingrid-Marie Thorlacius’ forsagte, selvmordstruede Agnes.
Hele forløbet understreges meget elegant af Jes Theedes lyddesign, der består af musik med tekster, der hele tiden passer til handlingen og stemningen i forestillingen.
Udover de to hovedrolleindehavere medvirker også René Benjamin Hansen i alle mulige roller. Fra Agnes’ far til Elins irriterende søster, Jessica.
Det er (altid) morsomt at se en granvoksen mand spille en teenagepige. Men når han dukker op i rollen som Johan, der dyrker en heftig forelskelse i Elin, bliver han pludselig en overbevisende, charmerende og sødmefuld teenagedreng.
Fucking Åmål er ikke en ny forestilling. Men det gør den ikke mindre seværdig. Den henvender sig til alle fra ca. 12 år. Og voksne! Så se den, hvis du får chancen.
Fucking Åmål.
Tekst: Julie Maj Jakobsen. Instruktør: Mia Lipschitz. Scenograf: Katrine Gjerding. Lyd: Jes Theede. Medvirkende: Mia Lerdam, Ingrid-Marie Thorlacius og René Benjamin Hansen.
Oplevet på Aprilfestival 2018.