Ingmar Bergman iscenesættes på Aarhus Teater

[sponsoreret / pressebillet fra Aarhus Teater]

Den gode vilje aarhus teater anmeldelse
Mathias Flint og Anne Plauborg i én af forestillingens mange konfrontationer. Foto: Natascha Thiara Rydvald.

Skænderier og forskellige drømme

På Aarhus Teater har Emmet Feigenberg iscenesat Ingmar Bergmans fortælling – Den gode vilje – i Eirik Stubø og Cecilia Ølveczkys dramatisering.

Godt tre timer og mange gentagelser senere efterlades publikum i en lidt uforløst tilstand. For hvorfor har teatret valgt at fortælle netop denne historie? Hvad vil de formidle og hvordan skal et nutidigt publikum relatere til historien?

Personlig fortælling

Den gode vilje er en biografi om Bergmans egne forældres historie – og især deres turbulente kærlighedsforhold.

I Steffen Aarfings lidt mørke scenografi, der mest af alt ligner en sparsomt indrettet dagligstue med ægte tæpper og enkel lædersofa, giver skuespillerne Mathias Flint og Anne Plauborg liv til Bergman-forældrene Henrik og Anna.

Og liv er der så afgjort i de to, som gentagne gange forestillingen igennem decideret skriger af hinanden med en heftighed, der først er fascinerende, men efter de første par gange lidt trættende.

Den gode vilje er fortællingen om to unge mennesker, der kommer fra vidt forskellige kår. Og som får hinanden til trods for både deres mødres modvilje og deres egne udtalte forskelligheder.  Selvom det tilsyneladende aldrig bliver et lykkeligt forhold.

Stakkels, stakkels Henrik

Inge Sofie Skovbo i rollen som Henriks mor, Alma Bergman, omtaler ham flere gange som “stakkels”. Det samme gør sig gældende for hans første forlovede, Frida i Maria Buch Cordsens skikkelse.

Hele tiden hører publikum om, hvor stakkels en skæbne Henrik Bergman er. Og han forsøger også selv at underbygge sin nærmest martyriske rolle. Da han og Anna har forelsket sig i hinanden og skal forloves siger han; “Det kan ikke være tilladt med så megen glæde. Jeg er sikker på, at der er straf på vej.”

Handlingen i Den gode vilje foregår i begyndelsen af det 20. århundrede. Men den springer hurtigt frem i tiden og viser brudstykker af det Bergmanske pars liv. Desværre bliver det på en måde medvirkende til, at personskildringerne aldrig rigtig får dybde og troværdighed.

den gode vilje aarhus teater anmeldelse
Foto: Natascha Thiara Rydvald

Stærkt skuespilhold

Rollerne i Den gode vilje er besat af skuespillere fra Aarhus Teaters ensemble, Maria Buch Cordsen, der er studerende på Den Danske Scenekunstskole samt drengene Ejgil Jørgensen Hvelplund og Sofus Petersen, der deler rollen som drengen Petrus.

Gennem hele Den gode vilje akkompagneres skuespillerne af pianisten Pojken Flensborg, som sidder ved et klaver på selve scenen og leverer skiftevis baggrundsmusik og musik til sange på scenen.

Og i enkelte scener træder også én af de førnævnte drenge ind som kordreng og synger med sin lyse drengesopran både stykker af Schubert og Grubers julesalme, der på dansk kendes som Glade jul.

Ud og ind af rollerne

Skuespillerne træder ind og ud af deres roller. Skifter mellem at tale til publikum og spille sammen med de øvrige skuespillere.

Bue Wandahl åbner forestillingen ved direkte henvendt til publikum kortfattet at forklare hele baggrundshistorien for derefter at træde ind i rollen som Henrik Bergmans farfar i forestillingens første scene.

En enkelt scene træder frem. Bergman-parrets besøg i kirken. Her skaber Mikael Sylvests lys i samspil med Kim Engelbrechts lyddesign en decideret smuk gengivelse af et kirkerum, hvor lyset fra det ikkeeksisterende vindue skinner ned på gulvet og skuespillernes stemmer runger, som var de virkelig i en kirke.

Men til trods for fine skuespilpræstationer, veludført teknik og sammenhæng i historien, så kommer Den gode vilje aldrig for alvor ud over scenekanten. Det er som om, der mangler noget.

Tilbage efterlades publikum med spørgsmålet om, hvorfor Aarhus Teater har valgt at opsætte netop denne forestilling.

Der er hverken nogen klar relevans for et moderne publikum eller en udpræget underholdningsværdi repræsenteret. Og selvom historien sikkert har været vigtig for Bergman at fortælle, så er det svært at se, hvad den skal vise os i Aarhus i 2017.

 

Den gode vilje aarhus teater anmeldelse

Den gode vilje.
Medvirkende: Mathias Flint, Anne Plauborg, Nanna Bøttcher, Kim Veisgaard, Christian Hetland, Bue Wandahl, Inge Sofie Skovbo, Maria Buch Cordsen og Ejgil Jørgensen Hvelplund/Sofus Petersen. Pianist: Pojken Flensborg. Instruktør: Emmet Feigenberg. Dramatisering: Eirik Stubø og Cecilia Ølveczky. Scenografi: Steffen Aarfing. Lys: Mikael Sylvest. Lyd: Kim Engelbrecht.
Spiller på Scala på Aarhus Teater til 21. oktober.

Læs mere her.

 

Ifm. projekt GENTÆNK TEATERANMELDELSEN har jeg her også lavet en alternativ anmeldelse af forestillingen. Som en mellemting mellem et video- og et radioformat.

 

Premiere – en vandreforestilling

Når teatret gentænker scenen

Premiere aarhus teater kulturmor
Anders Baggesen var uhyggeligt overbevisende i rollen som krakelerende instruktør med sadistiske tilbøjeligheder. Foto: Rumle Skafte

Hvad er teater egentlig? Er det når skuespillere stiller sig op på en scene foran et publikum og spiller nogle på forhånd bestemte roller? Er det når skuespillere agerer en anden end sig selv foran et publikum på et ikke nærmere angivet sted? Eller er det, når nogen får en oplevelse fordi nogle andre gør noget?

Begrebet teater en nok mere flydende end som så. Men én ting er sikkert og det er, at forestillingen Premiere, der kan opleves på Aarhus Teater både byder på overbevisende skuespilpræstationer, god dramatik og masser af intriger.

Tag de flade sko på og gå (i) teater

Premiere er en såkaldt vandreforestilling. Publikum inddeles i mindre grupper, der anført af en guide følger én af forestillingens medvirkende rundt i teatrets baglokaler.
Man vandrer ganske enkelt rundt på teatret fra en scene til den næste. Det giver begrebet “at gå i teater” en hel ny betydning.

De seks skuespillere, Anders Baggesen, Anna-Sofie Fredslund, Anne Plauborg, Inge Sofie Skovbo, Kim Veisgaard og Mikkel Becker Hilgart spiller sig selv. Eller i hvert fald en iscenesat udgave af sig selv.

Anders Baggesen er instruktøren og idémanden til en opsætning af Hvem er bange for Virginia Wolf? De fem sidstnævnte skuespillere er de medvirkende i den fiktive forestilling. Personligt fulgte jeg Baggesens scener og kan derfor kun forholde mig til disse.

Premieres forløb starter med første møde og læseprøve og slutter ved premieren på Stiklingen. Det kan lyde lidt forvirrende, men det er det på ingen måde. Det er bare ganske svært at forklare.

Intimiderende og grænseoverskridende

To gode ord, der beskriver min personlige oplevelse af Premiere. Måske ikke ord man som udgangspunkt vil forbinde med noget positivt, men ikke desto mindre var min samlede oplevelse af Premiere særdeles god.

Anders Baggesen spiller en teaterinstruktør i opløsning. Han har mistet grebet og tilsyneladende også fuldkommen mistet overblikket over sin forestilling.

Han krakelerer langsomt men sikkert foran øjnene på tilskuerne. Men medlidenheden udebliver, for han er også voldsomt usympatisk med udtalte sadistiske tilbøjeligheder.

Der er især én scene, hvor Baggesens voldsomhed udvikler sig parallelt med en temmelig eksplicit seksuel akt. Publikum er meget tæt på. Lokalet er småt. Og det er i den grad grænseoverskridende at sidde der som en anden pervers voyeur og betragte en både intim og privat situation. Og jeg ved fra flere andre publikummer, at de havde lignende oplevelser på deres ture rundt i teatret.

Jeg vil ikke afsløre for meget om forestillingens indhold. Men oplevelsen var interessant! Og det vil sikkert være tilsvarende uanset hvilken af de seks skuespillere, du som publikum sendes med. Det er så afgjort ikke en oplevelse, som du bør gå glip af.

premiere kulturmor teateranmeldelse

Premiere. Manus: Magnus Iuel Berg. Idé og iscenesættelse: Sargun Oshana. Scenografi: Benjamin la Cour. Lyd: Kim Engelbrecht. Medvirkende: Mikkel Becker Hilgart, Anders Baggesen, Kim Veisgaard, Anne Plauborg, Inge Sofie Skovbo og Anna-Sofie Fredslund.

Spiller på Aarhus Teater til 17. juni.

Se mere her.

 

Gentænk teateranmeldelsen

Jeg har set Premiere som et led i projekt Gentænk Kulturjournalistik. Derfor har jeg også lavet lidt forskellige udgaver af anmeldelser og omtaler.

Du kan f.eks. se mine (flotte!!) skitser/tegninger på Instagram lige her. Og inden for de nærmeste dage, kan du også læse både min og de øvrige deltagere i projektets alternative anmeldelser på Aarhus Teaters hjemmeside. Du finder dem lige her.