ILT19 – Internationalt levende teater i Aarhus

ilt19 kulturmor real magic

Maj måned er fuld af forskellige scenekunstfestivaler. En af dem er ILT19, som løber af stablen i Aarhus 23.-26. maj.

Det har været lidt svingende gennem årene, hvor mange forestillinger, jeg når at få set. I år har jeg pakket programmet godt og grundigt. Der er jo trods alt kun ILT hvert andet år.

Men har du ikke lige mulighed for at afsætte flere hele eftermiddage og aftener i træk til at se på teater i alverdens afskygninger, så er der stadig håb.

Close-Act Theatre blue birds ILT19 kulturmor
Blue Birds. Pressefoto: Close-Act Theatre

Gratis oplevelser for alle under ILT19

Under ILT19 er der også masser af gratis oplevelser i gaderne rundt omkring.

I år glæder jeg mig især til at se det hollandske gadeteater Close-Act Theatres Blue Birds.

Forrige år havde jeg hele familien med for at se deres Saurus. Og det var en fascinerende oplevelse for både store og små. Blue Birds kan opleves på Bispetorv torsdag, fredag og lørdag.

Du kan læse om Saurus og se et lille videoklip her.

pocket size people ILT19 teater aarhus kulturmor
Pocket Size People. Pressefoto: Davy & Kristin McGuire

Udover Blue Birds planlægger vi at nå forbi Katapult for at se Pocket Size People af britiske Davy & Kristin McGuire.

Det er en installation med en holografisk miniatureverden. Altså videoprojektioner af småbitte mennesker. Den slags plejer at gå rent ind hos mine børn. Og hos mig.

Pocket Size People kan ses alle dage fra torsdag til søndag, så der er rig mulighed for at nå den. Der er mere info her.

Søndag skal vi helt sikkert også se franske Olivier Grossetêtes Monumental Construction – Aarhus Edition, hvor byens gamle rådhus opbygges i fuld størrelse af papkasser på Store Torv.

monumental constructions aarhus edition ilt19 teater kulturmor
Monumental Constructions. Pressefoto: Olivier Grossetête

Det lyder tilpas skørt til, at vi alle vil kunne fascineres af det. Og tænk nu, hvis det regner…

Iøvrigt kan man vist også melde sig til at være bygger på værket. Det finder du mere info om nher.

Legender og nycirkus på scenerne

Jeg planlægger at se fire forestillinger under ILT19. Særligt er jeg spændt på den belgiske forestilling Five Easy Pieces af den schweiziske instruktør Milo Rau. Her fortælles den virkelige historie om en barnemorder af børneskuespillere på scenen.

ILT19 five easy pieces teater kulturmor
Five Easy Pieces. Pressefoto: Phile Deprez

Fredag eller lørdag skal jeg se den legendariske teatertrup Forced Entertainments Real Magic på Teatret Svalegangen (første billede i indlægget her. Pressefoto: Hugo Glendinning). Da jeg i sin tid læste på Dramaturgi var truppen på pensum, men jeg har ikke tidligere oplevet dem live.

Jeg skal helt sikkert også se den skandinaviske Invisible Lands på Teater Refleksion. Det er en fortælling om flygtningestrømmene efter det arabiske forår. Den spiller på Teater Refleksion lørdag og søndag.

nycirkus ILT19 saloon kulturmor
Saloon. Pressefoto: Cirque Éloize

Og sidst men ikke mindst skal jeg have min debut udi at være tilskuer til rigtigt nycirkus. Jeg har før set mindre nycirkusinspirerede forestillinger, men aldrig noget i denne skala.

Derfor glæder jeg mig også ret meget til at opleve canadiske kompagni Cirque Éloize med deres Saloon, der spiller i Musikhuset fredag og lørdag.

Du finder mere info om ILT19 og naturligvis hele programmet lige her.