Onsdag den 20. marts kom en ny scenekunstaftale på plads. En revidering af den eksisterende støtteordning på scenekunstområdet, hvor den mest markante ændring er, at politikerne ignorerer armslængdeprincippet og tildeler penge direkte til en række teatre.
På den ene side mener jeg, at det er absolut velfortjent, at nogle udvalgte teatre gives ny regional status og får en pose penge til fortsat udvikling. Men jeg bekymrer mig lidt over begrundelserne (eller manglen på samme) og den belønningskultur hos politikerne, der mest af alt ligner en bonusordning.