Tænk, hvis man havde en rejsegrammofon

tænk hvis man havde en rejsegrammofon børneteater aarhus anmeldelse

[pressebillet]

Tænk, hvis man havde en rejsegrammofon er en ny poetisk børneforestilling. Babettes gæstebud møder Spørge Jørgen i iscenesættelsen, der er blevet til i samarbejdet mellem de fire teatre Gruppe 38, Teatret Møllen, Teater2tusind og Carte Blanche.

Hans Rønne har stået for iscenesættelsen af Bodil Allings tekst, der på fineste vis spinder en ny fortælling over Karen Blixens klassiker om Babettes gæstebud.

Foto: Søren Hasselgaard Skaanning

Helt enkelt med plads til fantasi

På scenen ved et langbord sidder de tre skuespillere Bodil Alling, Connie Tronbjerg og Peter Seligmann. Der er mørkt omkring dem og deres ansigter og bordet oplyses kun af nogle få spots.

I baggrunden høres lyden af vand, der risler, og tonerne fra et klaver uden genkendelig melodi. Det er enkelt og giver masser af opmærksomhed til skuespillernes ansigtsmimik og ikke mindst deres stemmer.

De begynder en fortælling. En fortælling om en lillebitte by, med helt almindelige folk, der kun ser ned og ikke synger for højt i kirken.

»Rigtige mennesker, som spiser klipfisk og øllebrød«.

De fortæller og ledsager ordene med små rekvisitter på bordet. Træklodser bliver til byen og skråtstillede småpinde bliver til skoven. Publikum må selv danne sig billeder på nethinden. Selv iscenesætte fortællingen indeni hovedet. Kort sagt, bruge deres fantasi.

Foto: Søren Hasselgaard Skaanning

V I O L A

Men som det så ofte er tilfældet i grupper af mennesker, så er der nogen, der skiller sig ud. I Tænk, hvis man havde en rejsegrammofoner det først og fremmest pigen Viola.

Hun kigger op og ikke kun på sine fødder. Og hun filosoferer og stiller spørgsmål, som var hun Spørge Jørgen. Tanker om klumpfødder, kikkertsyn og rejsegrammofoner.

»Hvordan kan solen gå ned, når den ikke har nogen ben?« eller »Tænk hvis vi ikke fandtes, så var der ingen, der kunne finde os«.

Heldigvis for Viola så møder hun ligesindede. Først i den gamle mand Henry, der opfinder ting og sager til »lutter tidsfordriv og unyttig pjank«. Og siden krigsflygtningen Madame Lyt, der introducerer såvel Viola som hele byen for glæden ved velsmagende mad.

Det er med Madame Lyt, at Babettes gæstebud for alvor dukker op i fortællingen. Som det sidste skub, der giver Viola mod til at se op og drage ud i verden. Til at synge med sit eget næb, sin egen stemme. Højt og tydeligt.

Der er noget befriende enkelt over Hans Rønnes iscenesættelse. Fortællingen kommer i fokus og publikum – store som små – drages ind i en næsten eventyrlig verden.

Tænk, hvis man havde en rejsegrammofon er til børn og voksne fra ca. 7 år. Og som min 8-årige kommenterede efter forestillingen var slut, så er »den nok bedst til børn. For de er gode til at bruge deres fantasi«.

tænk hvis man havde en rejsegrammofon børneteater aarhus anmeldelse

Tænk, hvis man havde en rejsegrammofon
Produceret af Teatret Gruppe 38, Teater2tusind, Carte Blanche og Teatret Møllen.
Tekst: Bodil Alling. Instruktør: Hans Rønne. Scenograf: Sara Topsøe-Jensen. Lys og lyd: Søren Søndberg og Søren la Cour. Medvirkende: Bodil Alling, Connie Tronbjerg og Peter Seligmann.
Spiller på Teatret Gruppe 38 til 15. marts.

Du kan læse mere her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *