[Sponsoreret indlæg/pressebillet fra Aarhus Teater]
Et virksomhedsbesøg på Aarhus Havn
Fragt – udflugten kalder Aarhus Teater sæsonens første forestilling. Men faktisk behøvede Aarhus Teater slet ikke være med, for der er ikke meget teater over oplevelsen på Fragt.
Publikum til Fragt køres fra Aarhus Teater i en dobbeltdækkerbus ud til den normalt lukkede del af Aarhus Havn. Med en lille, nervepirrende svingtur omkring DOKK1 på vejen. Derefter fragtes publikum rundt på havnen i tre lastbiler. Samme type, som studenterne kører i hver sommer.
Iført neongule veste og sikkerhedshjelme skrumler man rundt og kigger på containere, på vand, på havn. Alt imens fortæller lastbilens guide (én af tre skuespillere fra Aarhus Teater; Gry Guldager, Kjartan Hansen og Matias Hedegaard Andersen) en blanding af små anekdoter om havnes historie, fakta om havnens brug og udformning – og i ny og næ en lille historie om mennesker og menneskeskæbner.
Der er ikke noget, der for alvor rører. Ikke noget nyt. Eksport af svinekød, containerskibe og underbetalte, afrikanske arbejdere kan dårligt betegnes som skjulte, nye fortællinger fra havnen.
Gigantballet og dansere fra Burkina Faso
Fragt er næsten som en turisttur rundt på Aarhus Havn krydret med et par lidt særegne indslag.
En gigantisk balletlignende dans udført af to enorme maskiner til at flytte containere. En pudsig oplevelse. To tårnhøje maskiner, der udfører en (temmelig lang) koreografi på havnen akkompagneret af meget høj, ret larmende musik i lastbilens højtalere.
Lastbilen hvor publikum i øvrigt stadig sidder og med dårligt udsyn forsøger at finde ud af, hvad det er der foregår.
Ideen med dansede kæmpemaskiner er i sig selv sjov, men sekvensen blev meget lang og musikken var så høj, at jeg måtte holde mig for ørerne hele vejen igennem.
Derudover var der bl.a. en råbekorsoptræden, en masse oppustelige grise i en container, videoklip med forskellige mennesker, hvis liv var relateret til havnen og sidst men ikke mindst et stop ved en lagerhal fyldt med sheanødder og en dansetrup fra Burkina Faso. I sig selv en fin oplevelse, men desværre lidt søgt ift. hele tematikken med fragtgods fra fattige, afrikanske lande.
Var der en pointe?
Jeg er i tvivl om, hvad Aarhus Teater vil opnå med Fragt.
Vil de have mig til at føle skyld? Skyld over mit liv, min privilegerede tilværelse eller mit forbrug, som er medvirkende til at holde de store, kapitalistiske hjul i gang?
Vil de have mig til forstå? Forstå, at den vestlige verden udnytter verdens u-lande? Forstå, at der ligger et kæmpe stort logistisk puslespil bag alle de ting, som jeg køber i mit lokale supermarked? Forstå, at Aarhus Havn er en virksomhed, der sender og modtager ufattelige mængder af fragt dagligt?
Fragt kunne lige så godt have været et virksomhedsbesøg på Aarhus Havn uden indblanding fra Aarhus Teater. Og havde det været annonceret som sådan, havde jeg jo heller ikke haft følelsen af, at teaterdelen manglede.
Der var en oplevelse. Javist. Men en lidt for lang og lidt for rodet én af slagsen.
Fragt spiller på Aarhus Teater frem til 27. august 2017.
Ifm. projekt GENTÆNK TEATERANMELDELSEN har jeg lavet dette fragtbrev om forestillingen. Du kan læse det som en pdf her: Fragtbrev.
Og sammen med to af mine medanmeldere har vi også lavet denne lille video om vores oplevelse af Fragt.
Den kan du se her: