Kulturmor.dk

Om litteratur og teater for både voksne og børn

Menu
  • Om kulturmor
  • Litteratur
    • Skønlitteratur
    • Faglitteratur
    • Børnebøger
    • Ungdomsbøger
  • Scene
    • Teater
    • Musikalske forestillinger
    • Børne- og ungdomsteater
    • Dans og performance
  • Artikler
  • Kontakt
  • Forside
  • /

Tag: Willi og de nye sko

Billedbøger som Totte og Lotte

Hvem har ikke fået læst Totte eller Lotte -bøger højt som barn? Det kan der ikke være mange af nutidens småbørnsforældre, som ikke kan mindes.

Læs mere

Instagram

kulturmor

BØGER & TEATER
Anbefalinger til børn, unge og voksne. Teaterkritiker, Jyllands-Posten og ISCENE. Freelance journalist. Jurymedlem, Årets Reumert.



𝔸𝕟𝕞𝕖𝕝𝕕𝕖𝕣𝕖𝕜𝕤𝕖𝕞𝕡𝕝𝕒𝕣 /
Kim Fupz Aakeson og Signe Kjær har skabt endnu en sød billedbog i serien, der fortælles fra æselets synspunkt. 

‘Æselet fortæller om en dreng’ handler om drengen Jesus. På kanten mellem barn og ung, hvor han ikke opfører sig helt som andre drenge. Ikke helt lytter til det, hans far forsøger at lære ham om tømrerfaget. 

“Det er, som om Jesus har andet at tænke på, noget der er vigtigere end planker og sav”.

Selvom der ikke er helt så meget handling i denne bog, som i de to foregående, der beretter om henholdsvis Jesu fødsel og korsfæstelse, så er det stadig en sød historie om en ganske særlig dreng. 

Bogen er et anmeldereksemplar fra @bibelselskabet 

#æseletfortælleromendreng #kimfupzaakeson #signekjær #bibelselskabet #billedbog #børnebogsnak #højtlæsning #bogsnak #bøgertilbørn #kulturmor



𝔸𝕟𝕞𝕖𝕝𝕕𝕖𝕣𝕖𝕜𝕤𝕖𝕞𝕡𝕝𝕒𝕣 /

Glædelig første søndag i advent 🕯️

Jeg har set frem til at måtte åbne adventsæsken fra Novellix. Den første novelle er Marie Bregendahls ‘Den gamle juleskik’. Den har jeg vist ikke læst før, så det er bare endnu bedre. 

Jeg gemmer den til i aften, når mørket falder på, så jeg kan læse den, mens julelysene skinner. Og så skal jeg naturligvis brygge en kande af den medfølgende the. 

Adventskalenderen fra Novellix er for mig blevet indbegrebet af julehygge med alt det, jeg holder af. 

Æsken er en gave fra @novellix.dk 

#novellix #adventsgave #noveller #bogsnak #mariebregendahl #dengamlejuleskik #julehygge #kulturmor


Nå, men når hjernen er presset og jobbet fylder
Nå, men når hjernen er presset og jobbet fylder for meget, så er romance en af de allerbedste afstresningsmetoder. I hvert fald for mig. 

Jeg har tidligere været igennem en hel del sportsromance-serier. Hvilket jeg tidligere ikke anede, var en genre. Sådan bliver man jo hele tiden klogere. 

På et tidspunkt faldt jeg så over Ana Huangs serie, ‘Kings of sin’. Det er noget helt andet end klassisk rosenrød romance. Her er omdrejningspunktet ultrarige mennesker i New York. Mennesker med hver deres tilbøjeligheder, som spejles i titlerne. En bog for hver af de syv dødssynder. 

Indtil videre er der vist udgivet fem bøger på dansk. Jeg har fået læst de første fire og er i gang med den femte. Det er god underholdning, men jeg har brug for lange pauser mellem hvert bind, da de overpriviligerede og ekstremt rige mennesker bare ikke er helt så lette at leve sig ind i, som mere “almindelige” personer. 

Måske er det bare mig, der er uvidende, men findes der virkelig mennesker i USA som indgår arrangerede ægteskaber for at styrke familievirksomheden? Og er der SÅ mange usandsynligt rige mennesker, at de kan skabe kæmpestore ekslusive klubber til dem? 

Ana Huangs serie på samme tid skræmmende og fascinerende læsning. Glimrende underholdning i små doser!

#anahuang #kingsofsin #gyldendalromance #flamingobooks #romance #bogsnak #kulturmor


Det er valgdag i Danmark. Jeg har allerede sat min
Det er valgdag i Danmark. Jeg har allerede sat mine krydser, men hvis jeg havde haft muligheden, ville jeg måske have stemt på Helga Antonsen her…

Forestil dig en blanding mellem George Orwells ”1984”, tv-julekalenderen ”Tidsrejsen” og en diktaturstat. Så har du en fornemmelse af ”Julen findes ikke”, som er årets familieforestilling på Aarhus Teater

Jeg er fan. Og har skrevet en hel del mere i min anmeldelse i JP. Blandt andet om Mette Døssings herlige superskurk, også kendt som Bestemmeministeren Helga Antonsen.

Billedet er taget af Emilia Therese.

#julenfindesikke #aarhusteater #juleforestilling #dkteater #dkkultur #teateranmeldelse #kulturmor


Jacob Jonias serie om Danmarks første rejsehold h
Jacob Jonias serie om Danmarks første rejsehold har fået meget opmærksomhed i 2025. Ikke mindst takket være den filmatisering af den første roman i serien, som fik biografpremiere i april i år. 

Dertil er også den tredje bog i serien udkommet. I ‘Troldmanden’ mødes læseren igen af de pressede politikfolk fra Rejseholdet. Fortællingen fokuserer på Danmarks rigeste mand, den flamboyante og vildtlevende Harald Plum. For da journalisten, Nete Schwartz, udgiver en bog om Plum, er det som om en række begivenheder - blandt andet flere drabsforsøg - uundgåeligt ruller afsted. 

Rejseholdets leder Otto Himmelstrup får sin sag for - og får udfordret sine indgroede opfattelser af korrekt opførsel, for slet ikke at tale om, hvordan verden hænger sammen. 

Jacob Jonias serie er både velskrevet og medrivende. Fortællingen virker velresearchet og gennemsyres af et sprogligt overskud. 

#troldmanden #jacobjonia #forlagetpeoples #bogsnak #dklitt #krimi #danmarksførsterejsehold #boganbefaling #kulturmor



𝔸𝕟𝕞𝕖𝕝𝕕𝕖𝕣𝕖𝕜𝕤𝕖𝕞𝕡𝕝𝕒𝕣 /
Marieke Ten Berges billedbog ‘Rana’ er fortællingen om en lille polarræv, der dag bliver væk fra sin mor midt i al den hvide sne. 

Ensom og alene bliver hun fundet af en isbjørn, som heldigvis er venlig. Bjørnen følger Rana tilbage gennem islandskabet, mens Rana genfortæller sin mors historier og skaber nordlys med halen. For det kan polarræve nemlig. 

‘Rana’ er en sød og magisk fortælling om at møde verden og (næsten) stå på egne ben. Alt sammen ledsaget af smukke illustrationer holdt i hvidt og douce nuancer. 

Bogen er et anmeldereksemplar fra @straarupogco 

#rana #marieketenberge #straarupogco #billedbog #højtlæsning #børnebogsnak #1000bøger #bøgertilbørn #kulturmor


I slutningen af august så jeg Den Jyske Operas op
I slutningen af august så jeg Den Jyske Operas opsætning af ‘La Traviata’. Operaen bygger på Dumas’ roman ‘Kameliadamen’, som det gik op for mig, at jeg aldrig havde læst. 

Den slags er jo heldigvis aldrig for sent, så det er der nu rådet bod på. Fortællingen handler om den unge mand Armand, forelsker sig hovedkuls i den parisiske kurtisane Marguerite. Hun gengælder hans kærlighed, men ender med at forlade ham for hans eget bedste. 

Det er endnu en tragisk kærlighedshistorie. Dem er der jo skrevet mange af gennem tiden. Men det er som om, at hvert eneste fortælling er spiret af sit eget, unikke frø. Således også ‘Kameliadamen’, som ikke kun er en kærlighedshistorie, men også et studie i datidens skikke og normer. 

#kameliadamen #latraviata #alexandredumas #klassiker #bogsnak #litteratur #kulturmor


Fredag i denne uge er det Allehelgens aften. Bland
Fredag i denne uge er det Allehelgens aften. Blandt børn især kendt som Halloween. Højsæson for uhygge, udklædning og slikspisning. Her kunne man jo varme op med lidt læsning. Jeg har været i gemmerne og fundet nogle bud på bøger, der passer til højtiden - og lidt til såvel børn som voksne. 

Benni Bødkers ‘Den dobbelte grav’ er ikke læsning for sarte sjæle. Jeg er virkelig en bangebuks, når det kommer til gys. Alligevel bliver jeg tiltrukket af Bødkers historier, der kredser om mytologi og overtro. Og måske netop derfor. 

Blandt mine absolutte favoritbøger, da jeg var tween, var Phyllis Reynolds Naylors hekse-serie  for et par år siden genlæste jeg hele serien og konstaterede, at bøgerne stadig holder. 

Neil Gaimans genfortælling af eventyret om ‘Hans og Grete’, som ledsages af John Kenn Mortensens meget stemningsfulde tegninger, er oplagt skræmmende Halloween-læsning.

Benni Bødkers dystre fortælling og Christian Højgaards fascinerende sort/hvide tegninger i ‘Meschugge’ skaber en gennemført gotisk vibe med mystik, monstre, antisemitisme og uendeligt mørke. 

Jeg tænkte fejlagtigt, at en så gammel bog som Bram Stokers ‘Dracula’ næppe var rigtigt uhyggelig. Jeg tog fejl. Det er fortællingen om mennesker, der med egne liv som indsats tager kampen op mod ondskaben.

I den mindre uhyggelige ende finder vi Chris Riddells bøger om Ada Goth. Det er illustrerede romaner med finurlige detaljer, fine illustrationer og mystiske historier.


I går aftes fik jeg endelig set Uppercut Dansetea
I går aftes fik jeg endelig set Uppercut Danseteater og Holstebro Dansekompagnis ‘Shâh Mât’. 

Sikke en fantastisk energiudladning! Fuldstændigt forrygende dansere og musikere i en temmelig genial koreografi. 

Så vidt jeg ved, spiller ‘Shâh Mât’ sidste forestilling i aften i Holstebro. Men på vegne af alle dem, der endnu ikke har set den, håber jeg, at den vil blive genopsat på et senere tidspunkt. Jeg skal i hvert fald nok komme og se den igen!

@holstebrodansekompagni @uppercutdanseteater #shahmat #dans #dkteater #dkkultur #anbefaling #kulturmor


Jeg blev inspireret af de mange trailers, som jeg
Jeg blev inspireret af de mange trailers, som jeg stødte på overalt, for Netflix-filmen ‘Torsdagsmordklubben’. De gav mig lyst til at læse Richard Osmans krimiserie. Og det var et godt valg. 

Coopers Chase er et gammelt kloster, der er ombygget til et luksuriøst lejlighedskompleks for ældre. Her bor de fire medlemmer af Torsdagsmordklubben, der hver uge mødes i puslespilsrummet for at opklare gamle mordgåder. Lige indtil de en dag støder på en helt aktuel og igangværende mordsag. 

De fire venner er en umage samling. Ron er en vaskeægte arbejder, der har kæmpet sine kampe mod systemet gennem tiden. Ibrahim er psykolog, der måske nok er pensioneret, men stadig tager klienter ind i ny og næ. Elizabeth har en slet skjult fortid i MI5 eller MI6. Og Joyce er tidligere sygeplejerske, der elsker at bage kager. Men sammen er de fire nærmest uovervindelige. 

Jeg er indtil videre nået til fjerde bind i serien. Og jeg er meget begejstret. Det er på samme tid hyggelæsning og spændende krimier. Oplagt til ferielæsning. Jeg har, efter at have læst de første par bøger, også set Netflix-filmen. Den er fin og god underholdning. Men bogen er klart mere gennemført. Og jeg er klart mere til den originale slutning end alternative, som filmen har fået.

#richardosman #torsdagsmordklubben #mandenderdødetogange #kuglenderikkeramte #cicero #bogsnak #krimi #boganbefaling #kulturmor



𝔸𝕟𝕞𝕖𝕝𝕕𝕖𝕣𝕖𝕜𝕤𝕖𝕞𝕡𝕝𝕒𝕣 / 
Efterårsferien er lige om hjørnet. I hvert fald for mange børnefamilier. Måske betyder det også lidt ekstra tid til hyggelig højtlæsning for de mindste. 

Jeg har været i gemmerne og fundet en række fine billedbøger, som jeg tidligere har anbefalet. Det kan jo være, du kan finde en eller flere af dem på hylden på dit lokale bibliotek. 

‘Sørøverne flytter ind’ af Jonny Duddle var en personlig favorit, da mine børn var små. En super fin og sjov historie om angsten for det ukendte og “de fremmede” skrevet på finurlige vers. 

‘Bogen om Blom’ er noget så fin, poetisk og smuk. Både Tina Sakura Bestles skønne skildpaddefortælling og Anna Jacobina Jacobsens eventyrlige illustrationer.

Frank Madsen lille korte billedbog ‘Alf vil ha’ et kæledyr NU!’ er uhyre skarpt skåret og virkelig, virkelig sjov! Så kort kan det egentlig siges.

David Sundins ‘Bogen der ikke ville læses’ er noget så mærkværdigt som en højtlæsningsbog uden en historie. Det er en bog, der først foldes ud gennem læsningen og er overraskende sjov - også for den voksne at læse.

Shaun Tans ‘Cikade’ er en yderst elegant billedbog. Næsten ingen tekst ledsager de grålige tegninger. Men det er en ret mesterlig demonstration af, hvor meget der kan siges med få ord.

Thomas Knappe står bag både tekst og illustrationer i ‘Hvordan vil du jage et monster?’ På næsten hvert opslag kan læseren vælge mellem forskellige ting og deltage aktivt i historien. 

‘Bedste’ er en sød og tankevækkende billedbog, som er oplagt til højtlæsning og samtaler med familiens yngste om, hvordan det føles at blive gammel.

Vil du have smukke, poetiske og samtidigt helt jordnære fortællinger med de fineste illustrationer, skal du vælge Stian Holes bøger om drengen Garmann. 

Bøgerne er anmeldereksemplar fra @turbine_forlaget @forlagetcarlsen @forlageteudor @gutkind_forlag @abcforlag @forlagetforlaens @jensenogdalgaard @gyldendalborneboger


SEPTEMBER er altid en travl måned. Her ligger tea
SEPTEMBER er altid en travl måned. Her ligger teaterpremiererne som perler på en snor, og der er få for timer i døgnet. Jeg er jo (desværre) også nødt til at passe mit day job. Men det er også altid en skøn måned fuld af vidt forskellige oplevelser.

Jeg er ikke helt i mål med at nå septembers forestillinger. Skal lige se to mere i dag og en heldagsforestilling i morgen i Aalborg. Og måske en enkelt eller to i næste uge. Men så når jeg heller ikke flere. 

Så vidt, jeg kan tælle, har jeg set 21 forestillinger siden 1. september. Det er nok derfor, jeg ser lidt træt ud. Jeg føler mig i hvert fald ret flad. Men så er det jo godt, at kaffe kan købes i kæmpe kopper ☕️

I næste uge vil jeg begynde at se nærmere på, hvilke forestillinger resten af efteråret byder på. Jeg bliver aldrig træt af at se teater 🎭

#teaterdk #dkkultur #teater #teateranmeldelse #kulturmor #temmeligtrættype


Jeg læser meget efter humør og mentalt overskud.
Jeg læser meget efter humør og mentalt overskud. Når jeg har god tid eller måske endda ferie, så er jeg klar til tykke noget og komplicerede historier. Det kunne være lange, dystopiske fortællinger, som Justin Cronins. Men når jeg er presset med travlhed og træthed, så læser jeg gerne romance eller krimier. 

Det handler ikke om, at bøgerne er bedre eller dårligere. Men i langt højere grad om, at jeg nogenlunde på forhånd ved, hvilken type læseoplevelse, jeg skal forvente. Det tager ligesom lidt af presset. 

Et godt bud på en god krimi til en eftermiddagspause - eller måske en søndag, hvor din hjerne skal koble lidt fra hverdagsstressen - er Sofie Sarenbrant og Carina Bergfeldts serie om tv-værten Frida von Engen og hendes familie. 

‘Fødselsdagen’ er første bind i serien. Her skal Frida og hendes eksmand fejre sønnens fødselsdag. Men da de åbner døren for at vække ham, er den lille dreng ikke på sit værelse. Frygt, beskyldninger og mistillid flyder mellem forældrene, den “nye” stedmor og alle Fridas mange fans. For hver er hendes søn forsvundet hen?

Der er indtil videre kommet to bind i serien. Del to er ‘Langfredag’, hvor Frida og familie endnu engang udsættes for nervepirrende oplevelser, da Fridas populære tv-show forvandles til en gidseltagning. 

Mangler du inspiration til krimilæsning, er Sarenbrant og Bergfeldts bøger et godt bud. 

#fødselsdagen #krimi #sofiesarenbrant #carinabergfeldt #forlagetpeoples #bogsnak #boganbefaling #læsning #kulturmor



𝔸𝕟𝕞𝕖𝕝𝕕𝕖𝕣𝕖𝕜𝕤𝕖𝕞𝕡𝕝𝕒𝕣 /
De her to billedbøger fra En Tegneblok er virkeligt fine. Og med sympatiske projekter. Den ene om fødevarer og den anden om livet i havet. Derfor er det også bare virkelig ærgerligt, at det sproglige ikke følger med. 

Lad os tage det positive først. Anna Viskindes illustrationer er vellignende og står fint frem på de farverige bogsider. Der er masser af skæv tænkning, som giver plads til sjove påfund på hvert opslag. Fx at både en friturestegt fiskefilet og en dåse makrel i tomat har fået plads på opslaget om fisk. 

Formålet med bogen ‘Hva’ det? Vi spiser’ er både at lære læseren mere om de forskellige fødevarer, vi spiser herhjemme i Danmark, og at gøre børn mere “madmodige”. Hvordan det præcis skal ske, fordi man læser om fødevarer, vides ikke. Jeg kan personligt godt være i tvivl, om børn får mere lyst til at spise svinekød ved at lære, at grise er intelligente og kan lære tricks ligesom hunde. 

Den anden bog, ‘Hva’ det? Under vandet’ sætter primært spot på dyre- og plantelivet under vandoverfladen. Men der bliver også lige plads til et opslag med en løftet pegefinger om plastik, som fylder mere og mere i verdenshavene. 

Desværre kan de gode intentioner og flotte illustrationer for mit vedkommende ikke opveje for de sproglige mangler. Flere af sætningerne er simpelthen ikke grammatisk korrekte. Det gør dem svære og snørklede at læse. Tegnsætningen er mildest talt mangelfuld, hvilket heller ikke gør læseoplevelsen lettere. Begge bøger mangler en ekstern, skarp korrektur. Det ville have gjort alverden til forskel. 

Bøgerne er anmeldereksemplarer fra @entegneblok 

#hvadet #entegneblok #annaviskinde #børnebogsnak #bogsnak #højtlæsning #bøgertilbørn #kulturmor


Fantasy-favoritter 📚
Denne weekend er der fanta

Fantasy-favoritter 📚
Denne weekend er der fantasyfestival i Esbjerg. Det har fået mig til at tænke over, hvem mine personlige favorit-forfattere inden for genren er. 

Det er jo altid svært at vælge til og fra, men her er i hvert fald nogle af mine yndlingsforfattere, når jeg er i humør til fantasy. 

Tolkien er jo et must. Der er så mange andre serier, der er inspireret af universet i ‘Ringenes herre’. Og så er det altså romaner med over 60 år på bagen, som stadig holder den dag i dag. 

Malene Sølvstens bogserie ‘Ravnenes hvisken’ har været min indgang til den store eventyrlige del af genren, som tager udgangspunkt i nordiske universer og gudesagn. Det er vist snart tid til at genlæse dem, tænker jeg. 

Frida Nilssons bøger, som ‘Ishavspirater’ og ‘Lindormes land’, har noget noget over sig, som minder om moderne Astrid Lindgren-fortællinger. De er for både børn og voksne. Og hvem bliver nogensinde træt af det?

T.J. Klunes finurlige universer er jeg altid i humør til. Især fordi der altid er mere på spil end det, overfladen viser. Vi kan alle have brug for at få rusket op i vores fordomme. Og måske tage en enkelt tudetur. 

Nanna Foss’ ‘Spektrum’-serie udspiller sig i et genkendeligt, nutidigt univers med en flok teenagere, der kan rejse i tiden under meteorstorme. Og det kan jo umuligt gå galt… Jeg er fortsat spændt på, hvor det hele ender. 

Jessica Townsends ‘Nevermoor’-fortællinger tegner et billede af en forunderlig verden med enorme katte og børn med alverdens magiske evner. Det er bøger, der ikke rigtigt ligner noget andet, jeg har læst. Flere af dem, tak!

Holly Blacks serie om handlekraftige mennesker og skruppelløse feer, der forenes, kæmper og/eller elsker i en uendelighed er så fascinerende, at de er vanskelige at lægge fra sig. Der må gerne komme endnu flere spin-offs. 

Har du en favorit inden for fantasy, som du kan anbefale mig at prøve?

#fantasy #fantasybøger #bogsnak #boganbefaling #ringenesherre #tolkien #ravneneshvisken #malenesølvsten #underdenhviskendedør #tjklune #fridanilsson #ishavspirater #jessicatownsend #nevermoor #nannafoss #spektrum #hollyblack #folkoftheair #prinsenafondskab #abcforlag #forlagetmemoris #gyldendal #kulturmor



𝔸𝕟𝕞𝕖𝕝𝕕𝕖𝕣𝕖𝕜𝕤𝕖𝕞𝕡𝕝𝕒𝕣 /
Forlaget Jensen & Dalgaard udgiver i dag en fin, oversat billedbog, som skal lære børn (og voksne), at det er helt normalt at opleve negative tanker. 

 I ‘Tunge tanker’ møder vi Leo. Leo har gode dage, hvor hovedet er fyldt med alle hans yndlingsting. Og Leo har svære dage, hvor hans hoved er fyldt med tunge tanker. Tanker om tidspunkter, hvor han har gjort noget forkert. Tanker om farlige situationer. Og tanker om alt muligt fra fantasiens verden, som virker skræmmende. 

Heldigvis har Leo en søster, Sol, som han betror sig til. Hun fortæller ham, at alle mennesker har tunge tanker indimellem, og at det modigste man kan gøre, er at bede om hjælp. 

‘Tunge tanker’ er en sød billedbog til højtlæsning i hjemmet eller måske i institutionen. Det vigtigste er, at man følger højtlæsningen op med en snak om svære tanker. Her kommer forfatteren med helt konkrete, enkle forslag til, hvordan man håndterer de tunge tanker. Ikke ulig de værktøjer, som børn med angst lærer på kommunens velfungerende Cool Kids-forløb. 

Bogen er et anmeldereksemplar fra @jensenogdalgaard 

#tungetanker #lauradockrill #ashlinglindsay #jensenogdalgaard #børnebogsnak #bogsnak #højtlæsning #læseglæde #1000bøger #kulturmor


T.J. Klune har vovet pelsen og skrevet en fortsæt
T.J. Klune har vovet pelsen og skrevet en fortsættelse til sin fabelagtige historie ‘Eventyrhuset’. Det viser sig at være et godt valg. Og det er ikke kun fordi, det er en fornøjelse for læseren igen af være i selskab med den brogede flok af mennesker og magiske væsner, der lever sammen på øen Marcia…

‘Tilbage til eventyrhuset’ er en vidunderlig fortælling om en anderledes familie, der tør drømme om en verden for alle. En verden, hvor der er plads til alle. Uanset hvilken slags, de er. Uanset hvem, de elsker. 

Hvis du endnu ikke har læst ‘Eventyrhuset’, så skal du læse den først. Men har du læst den, og elskede du den lige så meget som jeg, så skal du ikke snyde dig selv for gensynet med Marcia. 

#tilbagetileventyrhuset #tjklune #forlagetmemoris #fantasy #bogsnak #boganbefaling #kulturmor



𝔸𝕟𝕞𝕖𝕝𝕕𝕖𝕣𝕖𝕜𝕤𝕖𝕞𝕡𝕝𝕒𝕣 /
Der kommer flere nye billedbøger ind ad døren, end jeg kan følge med til at læse. Men nu har jeg forsøgt at indhente lidt af det forsømte. 

Her er derfor tre gode bud på oversatte billedbøger til højtlæsning, som kan sætte gang i gode snakke med de små lyttere. 

Først ‘Venner’ om elefanten og zebraen, der er bedste venner og laver alting sammen. Uanset om det er at hjælpe krokodillen, lege gemmeleg eller finde svar på eksistentielle spørgsmål. Venskab kommer i mange former. Det er godt at huske. 

Der er også nok af samtaler at tage fat på efter læsning af ‘Jeg vil spise min lillebror’. Oskars forældre er desperate for at få ham til at spise. Bare noget. Hvad som helst. Dog ikke lillebror, som er Oskars eget forslag. En ret sød billedbog om søskendejalousi og om at opdage, at en lillebror måske alligevel kan bruges til noget. 

‘Julian til bryllup’ er en fortælling om kærlighed, sådan helt grundlæggende. Her får vi med ganske få ord og poetiske, næsten drømmelignende illustrationer både lært om venskab, om hjælpsomhed og om, at kærlighed kan have mange former. 

Alle tre bøger er anmeldereksemplarer fra @jensenogdalgaard 

#venner #stefanboonen #janvanlierde #jegvilspiseminlillebror #helenegaudy #simonerea #juliantilbryllup #jessicalove #jensenogdalgaard #børnebogsnak #højtlæsning #bogsnak #1000bøger #læseglæde #kulturmor


Aarhus Festuge er i fuld gang. Selvom det er højs
Aarhus Festuge er i fuld gang. Selvom det er højsæson for teaterpremierer, så har jeg også nået et par ture forbi Festugen med familien. 

Der er jo næsten uoverskueligt mange tilbud under Festugen, så hvis du ikke helt kan vælge, kommer her tre konkrete anbefalinger til oplevelser, du bør unde dig selv. 

Først og fremmest er der ‘Wahlberg and friends - det elektromekaniske univers’ i de gamle slagterilokaler på Sydhavnen. For blot en 50’er i entre får du en guidet tur gennem tre lokaler med mekaniske installationer. Smukt og anderledes. For slet ikke at tale om muligheden for at tage en køretur i en sofa på hjul rundt om slagteribygningen. Stort hit!

Hos Teatret Svalegangen er festen også i år rykket ud på gaden. Her kan du - kvit og frit - opleve performer Esther Wrobel fra Sparrow Dance bevæge sig elegant omkring på teatrets facade til skøn livemusik fra Lydenskab, Alla Lozova og Jokke. Det er et spektakulært show og virkelig skøn musik. 

Sidst men ikke mindst er der igen lydkunst i de offentlige rum. Her vil jeg gerne fremhæve værket ‘Fluxit’, som er placeret i Mølleparken. Her har det hollandske kunstnerkollektiv skabt et værk, der mimer et stort bål. Gyldne striber af lys bevæger sig som ild og gløder gennem værket, der er fascinerende at se på i nattemørket. 

Der er selvfølgelig utallige andre tilbud inden for alle genrer under Aarhus Festuge. Men hvis du kun kan afsætte en enkelt aften, så er ovenstående mine anbefalinger. 

#aarhusfestuge #anbefaling #wahlbergandfriends #udstilling #imokay #teatretsvalegangen #sparrowdance #lydenskab #performance #fluxit #lyskunst #dkteater #dkkultur #kulturmor


Det er ikke svært at forstå, at Morten Dürr og
Det er ikke svært at forstå, at Morten Dürr og Lars Horneman bliver ved med at slå deres kunstneriske pjalter sammen. Kombinationen af Dürrs ordknappe fortællinger og Hornemans på samme tid smukke og skræmmende illustrationer er helt perfekt. 

I deres nyeste samarbejde ‘Liv’ får vi den temmeligt dystopiske historie om pigen Felicia. Felicia har svært ved at følge med i skolen. Derfor vælger hendes forældre, at hun skal have en optimerende operation, som vil gøre hende bedre til at huske. Der er 99,9 chance for succesfulde resultater uden bivirkninger. Men da Felicia vågner efter operationen husker hun intet. I hvert fald intet fra tiden før hospitalet…

‘Liv’, der har sin titel efter Felicias spæde lillesøster, er endnu en mørk og rørende fortælling fra Dürr og Horneman, der tidligere har udgivet ‘Zenobia’ og ‘Ivalu’ i samme format/serie. Hver gang, jeg åbner en ny af deres bøger, tror jeg, jeg er forberedt på det, der vil ramme mig. Og hver gang bliver jeg overrasket, berørt og fuld af tanker om den verden, vi lever i. Det er virkeligt vellykkede bøger!

#liv #mortendürr #larshorneman #cobolt #graphicnovel #tegneserie #bogsnak #boganbefaling #kulturmor



Følg mig på Instagram


Copyright © 2025 Kulturmor.dk. Alle rettigheder forbeholdes.
Easyblog Theme by FRT