Kunsten at være dansk

[sponsoreret / pressebillet]

Dansk er titlen på en ny forestilling på Teatret Svalegangen i Aarhus. På plakaterne har forestillingen fået undertitlen, En pæredansk integrationskomedie og teatrets beskrivelse lover “en integrationskomedie uden frelste moraler og indvandrere, der taler ‘perker-dansk'”.

Men egentlig er det netop det, som Dansk er.

dansk anmeldelse kulturmor

En integrationskomedie

En flygtning, kridhvide danskere, en påtrængende telefonsælger, en niqab-klædt kvinde, der råber “svin”, en overentusiastisk dansklærer, en tysktalende læge, en stønnende prostitueret og en særdeles rød/hvid jul. Det er essensen af Dansk.

Dansk handler om Hassan (virkelig velspillet af Alvin Olid Bursøe), der er flygtning fra Syrien. Hans møde med danskerne, sproget og forholdet til den lettere excentriske underbo Liza spillet af Anna Nøhr Tolstrup.

Han taler i starten gebrokkent dansk med den uundgåelige sammenblanding af en/et og har især vanskeligt ved at forstå de mange danske talemåder, som “at tage noget i stiv arm.”

Hassan opfører sig som forventet. Men hans udseende er alternativt. Han er iklædt fuldt klovnekostume og -sminke. Lige fra de overdimensionerede sko til den halvskallede, rødkrøllede paryk på toppen.

Og i skarp kontrast til Hassan er alle de danskere, han møder, iklædt lyst tøj. Han er altså tydeligvis anderledes end samfundets normer. Det er nærmest skåret ud i pap.

Samfundsdebat eller ren underholdning?

Dansk er skrevet af dramatiker Aleksa Okanovic, der bl.a. også var manden bag forestillingen Tvang på Katapult tidligere i år (se indlægget her).

Til tider er replikkerne skarpe og rammer direkte ind i noget, der på samme tid virker velkendt og tåkrummende.
Som da Hassan er på date med den danske pige, Mia (også spillet af Anna Nøhr Tolstrup), der er fuldt optaget af sin mobil og af at dele billeder af de to på sociale medier med kommentarer som “På date med en flygtning”, hvorefter hun siger til Hassan, “Du taler virkelig godt dansk”.

Mere stereotypt bliver det ikke. Og der kan ikke være mange blandt publikum, som ikke føler sig ramt på den ene eller den anden vis. Men hvis ideen er at lave en integrationskomedie helt uden moraler, så bliver forestillingen jo i sig selv overflødig.

Grammatik og talemåder

Gradvist i løbet af forestillingen afklæder Hassan sig sine klovneklæder. Del for del smides ud over scenekanten. Og til slut er også han iklædt lyst, skandinavisk tøj og endda blond paryk over sin klovnesminke.

Hassan er så afgjort en komisk person. Og komedien dukker op til overfladen i små brudstykker. Men det er en hårfin balancegang fra dramaet, som er den virkelige historie bag.

For i stykkets sidste minutter dukker et stærkt, personligt dilemma op . Hvilket, skal ikke afsløres her. Men Hassans indre konflikt italesættes, det personlige drama træder frem og så slutter forestillingen.

Det er i virkeligheden super ærgerligt. For den personlige skæbne- og kærlighedsfortælling virker langt mere interessant at se iscenesat end endnu en indvandrers udvikling fra udenlansk til tvangsfordansket.

Et studie i rødt og hvidt

Instruktør Morten Lundgaard har med Dansk taget fat i et enormt emne. Det kunne være optrevlingen af danskheden, oplevelsen af Danmark fra flygtningens synsvinkel, de mange besværlige regler om ophold og familiesammenføring eller meget, meget andet.

Men det hele bliver kun overfladisk berørt. Og selvom der står komedie på plakaten, så er det ikke for alvor morsomt.

Dansk er kort sagt en fin oplevelse, men også en lidt for let version af den klassiske integrationshistorie, hvor de dybere emner og mere relevante historier overses til fordel for de hurtige replikker og den overordnede historie.

 

dansk anmeldelse kulturmor

Dansk. Mevirkende: Alvin Olid Bursøe, Anna Nøhr Tolstrup, Rie Nørgaard og Mads Nørby. Dramatiker: Aleksa Okanovic. Instruktør: Morten Lundgaard. Scenograf: Stine Martinsen. Lys: Steffen Ilfeldt. Lyd: Anton Bast. Spiller på Svalegangen til 4. november. Derefter Danmarksturné.

Se mere om forestillingen her.

Kunsten at være svensk – spis surstrømning

surstrømning kulturmor anmeldelse

Surstrømning

I maj var jeg et smut i Hjørring til premieren på et unikt samarbejde mellem fem jyske teatre og et enkelt fra København.

Forestillingen hedder SURSTRØMNING og er siden premieren på Vendsyssel Teater i maj draget på turné rundt til de øvrige fem teatre i samarbejdet: Folketeatret i København, Team Teatret i Herning, Teater Nordkraft i Aalborg, Randers Egnsteater og Svalegangen i Aarhus.

Og netop de fem teatre, eller rettere sagt de fem teatres byer, spiller også en rolle i handlingen i SURSTRØMNING.

Farvel til Danmark

Kort fortalt er et stort isbjerg ved at smelte og Danmark vil inden for 24 timer være dækket af vand. Alle skal dø. Bortset fra fem heldige danskere, som vil få tilbudt asyl i nabolandet, Sverige.

De fem danskere er udvalgt til at skulle repræsentere fem, danske arketyper: En hygge-sexist, en svineavler, en brugsforeningsdansker, en hyggeracist og en kulturradikal. Desuden kommer de fem fra netop de samme byer, som teatrene ligger i. En enkelt bor i både Aarhus og København. To fluer med et smæk.

De fem førnævnte er måske ikke arketyper i den danske selvforståelse, men SURSTRØMNING er skrevet af den svenske satiriker-duo, Gertrud Larsson og Åsa Asptjärn, som ikke lægger fingre i mellem – hverken i skildringen af danskernes fejl og mangler eller svenskernes uudholdelige, politiske korrekthed. Det er på samme tid skarp satire og virkelig morsom underholdning.

Fra oversvømmelse til flygtningelejr

De fem danskere interneres efter Danmarks undergang i en midlertidig flygtningelejr i Sverige. Her skal de forsøge at lære om de svenske skikke, tilpasse sig den politiske korrekthed og som de eneste videreføre den danske arv.

Laura Rasmussens scenografi er enkel men danner en effektiv ramme om fortællingens forskellige lokationer. Fra svinestald og shawarmabar til teltplads og tv-show. For det viser sig naturligvis, at det med at få asyl i Sverige er lettere sagt end gjort. Det indebærer bl.a. et absurd quizshow med Holger Østergaard i rollen som overgearet vært, der mest af alt minder om Peter Myginds discorolle som Score-Kaj fra 1990’ernes danske børne-tv.

Karikeret og højaktuelt

I det hele taget er alle rollerne sat på spidsen i SURSTRØMNING.

Anders Brink Madsen er helt utroligt irriterende og grænseoverskridende som hygge-sexisten Mads, der faktisk ikke er i stand til at tale ligeværdigt om kvinder.

Camilla Gjelstrup svømmer nærmest over af politisk ukorrekthed i rollen som den snobbede, kulturradikale (og lesbiske) Vibeke, der pulser smøger og passer roserne i sin have alt imens hun erklærer alt tabt for sønnen, der er droppet ud af sin uddannelse.

Hans Holtegaard bliver indbegrebet af den danske, antibiotikaelskende svineavler som Knud, der på ingen måde forstår, at svenskerne ikke er vilde med den danske fastelavnstradition, hvor man slår katten af tønden.

Det samme gør sig gældende for resten af de medvirkende på det særdeles velspillende og velcastede hold i SURSTRØMNING.

Instruktør Kasper Sejersen har fundet en perfekt balance mellem det underholdende og det politiske i de (faktisk ret så) højaktuelle emner om flygtninge og kulturforskellighed, som SURSTRØMNING tager op.

surstrømning teateranmeldelse kulturmor

Har du endnu ikke oplevet forestillingen, bør du gøre dig selv den tjeneste at få fingre i en billet.

 

SURSTRØMNING. Medvirkende: Signe Barfoed, Hans Holtegaard, Lisbeth Knopper, Morten B. Koch, Anders Brink Madsen, Camilla Gjelstrup og Holger Østergaard. Dramatikere: Gertrud Larsson og Åsa Asptjärn. Instruktør: Kasper Sejersen. Scenograf: Laura Rasmussen. Lys: Andrew Tristram. Lyd: Morten Birk.

SURSTRØMNING har indtil videre spillet på Vendsyssel Teater, Folketeatret og Team Teatret. Lige nu holder forestillingen sommerferie. Men fra den 1. august har du igen chancen for at opleve virkelig underholdende satire. Spiller på Teater Nordkraft 1.-12. august, Randers Egnsteater 14.-23. august og Svalegangen 25. august – 9. september.

Klik på hvert enkelt teaters navn for at læse mere.

surstrømning kulturmor teateranmeldelse

 

Umiddelbart efter premieren bragte Dagbladet Information min anmeldelse af forestillingen. Den kan du (hvis du har adgang til Information) læse lige her.