Coraline af Neil Gaiman

ungdomsbog coraline kulturmor

Coraline er fortællingen om pigen med samme navn. Om hendes opdagelse af en anden verden bag den blændede dør i den nye lejlighed. Om hendes kamp for at frelse både sine forældre, tre døde børn og sig selv. Og om den indre kamp for at finde mod til at kræve sin egen plads her i livet.

Mystik og sære personligheder

Handlingen i Coraline foregår i et sært gammelt hus, hvor der tidligere boede en enkelt familie, men som nu er lavet om til lejligheder.

Øverst bor den gamle mand, der påstår, at han er ved at opdrætte et musecirkus, hvor musene spiller på blæseinstrumenter.
Nederst bor de to pensionerede skuespillerinder, der kan læse spådomme i teblade.
Og lige midt imellem bor Coraline med sine forældre. De to forældre, der aldrig har tid men altid bare sidder ved deres computere og arbejder.

Caroline eller Coraline

Bogen er som en særegen blanding mellem Stephen Kings univers og Raymond Queneaus fortælling om Zazie i Paris, hvor verden vendes på vrangen. Alt er omvendt det normale. Som når alle konsekvent kalder Coraline for Caroline. Eller at alt på én og samme tid er det samme i den anden verden og alligevel helt forskelligt fra den verden, hvor Coraline lever.

“Jeg sværger, sagde den anden mor. Jeg sværger ved min egen mors grav.
Har hun en grav? spurgte Coraline.
Åh ja, sagde den anden mor. Jeg lagde hende selv i den. Og da jeg opdagede, at hun prøvede på at kravle op af den, pressede jeg hende ned igen.”

Der er noget Stephen Kingsk over fortællingens uhygge. Ja, der er sære væsner og overnaturlige fænomener, men det er i hele stemningen, at uhyggen for alvor træder frem.
Og når Neil Gaiman hen mod slutningen lader den anden verden gå i opløsning – lige så langsomt flyde ud – så minder det i høj grad om verdens opløsning, når tiden er passeret i Stephen Kings bog Langolinerne.

Ingen øvre aldersgrænse

Neil Gaiman har skrevet fortællingen om Coraline til sine egne teenagedøtre. Og det er en ret fantastisk ungdomsbog, som ganske hurtigt blev en klassiker i sin genre.

Men i min optik er der ingen øvre aldersgrænse for læsningen af Coraline. Sproget, stemningen, temaet. Det hele er så fornemt skruet sammen og så veludført, at en hvilken som helst læser – uanset alder – vil kunne blive fascineret af og draget ind i fortællingen.

 

ungdomsbog coraline kulturmor

Neil Gaiman: Coraline
Udgivet af forlaget Høst & Søn 15. maj 2013

Se mere om bogen her.

 

Garmann er visuelle sanseoplevelser for børn

Den norske illustrator og forfatter, Stian Hole, er gennem tiden blevet både rost og skamrost for sine smukke børnebøger. Ikke mindst for bøgerne om drengen Garmann. Men det er der også god grund til.

Garmann Stian hole kulturmor

Personligt hører Garmann-bøgerne til mine (og mine børns) absolutte favoritlæsninger, når det kommer til børnelitteratur. Og jeg har efterhånden læst en hel del forskelligt i den genre.

Der er altid magi i luften

Fortællingerne om Garmann er på samme tid magiske og jordnære. Stian Holes smukke illustrationer er rige på deltajer i en grad, der gør, at du aldrig bliver færdig med at se på dem. Både voksne og børn vil hele tiden kunne få øje på nye, små detaljer.

Karmanns sommer kulturmor

Og universet er i det hele taget magisk. Både når det kommer til farvetonerne, motiverne og ordene, der flyder lette og meget sigende hen over siderne. F.eks. dette lille udsnit fra den første bog, Garmanns sommer:

“Tante Borghild har mange rynker og lange, hvide hår på hagen. Garmann tænker, at rynkerne ligner årringe på et træ. Han lader sin pegefinger følge en blodåre på den tynde, hvide hud på hendes hånd. De blinde læser med fingrene, tænker Garmann og lukker øjnene.”

Karmanns sommer kulturmor

Poesi og eftertænksomhed

Stian Holes historier er som smuk poesi. Fortalt i børnehøjde. Men altid med en gammelklog, eftertænksom, bagvedliggende stemme.

Garmanns gade kulturmor boganmeldelse

Det handler om venskab, om liv og død, om universet og alt derimellem. Stort som småt. Både når Garmann bliver venner med den gamle, ensomme mand – Frimærkemanden – i Garmanns gade og når han tilbringer sommeren med den ene af de to enæggede tvillinger, Johanne, i Garmanns hemmelighed.

Garmanns hemmelighed boganmeldelse kulturmor

Sammen med Johanne kommer fortællingen til at handle om kærlighed og alt det, der er større end os selv. Månen, stjernerne og hele universet. Men også om det nære. Om berøring, om følelser og om at bade i en skovsø:

“Garmann klæder sig af, lukker øjnene og hopper efter hende. Det grågrønne skovvand er køligt mod huden. Åkandernes stilke kilder på benene. Det er uhyggeligt og spændende på samme tid.”

Garmanns hemmelighed boganmeldelse kulturmor

Jeg har ved udgivelsen af den anden og tredje Garmann-bog skrevet anmeldelser til KultuNaut. Du kan læse om Garmanns gade her og om Garmanns hemmelighed her.

Og så vil jeg på det varmeste anbefale dig læsningen af alle Garmann-bøgerne, hvis du endnu ikke kender dem.

Garmann Stian hole kulturmor

Stian Hole: Garmanns sommer, Garmanns gade og Garmanns hemmelighed
Udgivet af forlaget Høst & søn i 2008 og 2010.

Den søde hugorm Gorm

Hugorme er som bekendt nogle værre nogle. De bider. De er gifttige. De spiser smådyr. Men ikke hugormen Gorm i Camilla Kuhns ret fantastiske børnebog, Den søde hugorm Gorm.

Hugorme spiser da dåsemad

“Gorm er sød. Han lever af dåsemad. Og han arbejder på et apotek.”

Gorm er i det hele taget en utroligt indtagende, venlig hugorm. Han har truffet et aktivt valg om ikke at spise andre dyr. Og selvom hans familie mener, at han ikke er rigtig klog, spiser Gorm kun dåsemad!

Han er hjælpsom og glad. Han passer overboens kat. Han servicerer kunderne på apoteket. Og han elsker ros fra andre.

“Gorm kan godt lide at være sød.”

Luk øjnene og synk

Selv de allerbedste, allerrareste kan begå fejl. Det ved enhver. Dog ikke Gorm, vel? Og dog. For somme tider, når Gorm lukker øjnene, når lyset går ud, så forsvinder små dyr omkring ham. Han aner ikke hvorfor. Det har i hvert fald ikke noget med Gorm at gøre.

Den søde hugorm Gorm er en både sød og skæg fortælling om en hugorm, der bare SÅ gerne vil være god.

Fortællingen ledsages af fine tegninger. Og det er egentlig kun på billederne og ikke i teksten, at den virkelige handling finder sted. For når Gorm åbner sine øjne, er hans vom som regel blevet lidt rundere.

Og netop denne detalje er ret sjov. For der kan godt gå lidt, inden barnet opdager, hvad der egentlig foregår i fortællingen.

Den søde hugorm Gorm er perfekt som højtlæsning for de mindre børn på ca. 3-6 år.

Camilla Kuhn: Den søde hugorm Gorm
Udgivet på Høst & Søn den 4. september 2013.

Bogen er desværre udsolgt fra forlaget, men du kan finde den på dit bibliotek.

Matilde sagde, Pirater er seje!

Hvem kan ikke lide pirater? Helt ærligt…

Jeg tænker, at de fleste (både børn og voksne) er begejstrede for pirater og ikke mindst historier om pirater. Ellers ville filmene om Pirates of the Caribbean næppe have hittet så stort.

3 gode børnebøger med pirater

Jeg har udvalgt tre af vores (som i min families) yndlings børnebøger om pirater. Og jeg lover, at ingen af dem er for uhyggelige for små øjne og ører.

Mine børn er som nævnt glade for bøger om pirater. Og de elsker bøger på vers. Derfor er de 3 piratbøger her dobbeltgode. De er nemlig også alle tre skrevet på vers.

Sørøverne flytter ind

Med Sørøverne flytter ind får du både en sød fortælling om venskab mellem pirater og landkrabber, om fordomsfri børn og om integration og plads til forskelligheder. Alt sammen pakket ind i en historie om en sørøverfamilie, der midlertidigt slår sig ned i en lille by ved havet, hvor beboerne mildest talt ikke er begejstrede for deres nye naboer.

Familien Søstærk flytter ind på Nydelighedsallé. I huset lige ved siden af Matilde. Og modsat alle andre borgere i byen, så synes Matilde, at pirater er seje. Og hun bliver den eneste ven, som sørøverdrengen Jim får i byen.

En sjov og ret lærerig bog om, hvordan vi ser på “de fremmede”, der flytter ind i vores samfund. Godt tænkt, veludført. Og fint illustreret!

Jonny Duddle: Sørøverne flytter ind
Udgivet på Turbine Forlaget i 2012.
Desværre udsolgt fra forlaget, men kan lånes på dit lokale bibliotek.

Pirater i havsnød

Den traditionelle tællebog møder blodige piraterier i bogen Pirater i havsnød. Det er faktisk lidt som sangen om de ti små cyklister. Her er der desværre bare ingen kloge pirater tilbage, når bogen slutter.

“8 pirater havde meget at lære.
Én blev rullet i fjer og tjære,
kastet fra masten, de andre skreg “Flyv!!!”
Han ramte dækket – og så var der 7.

Pirater i havsnød er både sjov og fint illustreret. Nogle af rimene er lidt skarpere end andre. Men alt i alt, så fungerer bogen godt. Både som tællebog og som fortælling om nogle ret uintelligente pirater.

Sten Platz: Pirater i havsnød
Udgivet af Høst & Søn 10. marts 2015.

Læs mere om bogen her.

Eller se min oprindelige anmeldelse på KultuNaut her.

Havets Ædedolke

Grumme fortællinger før sengetid har aldrig været en god idé. Men denne her bog kan nu godt læses sidst på dagen også. For fortællingen om havets ædedolke er så tilpas skør, at børn næppe vil tro på den. Som drengen i bogen slutter til sidst…

“Jeg har ikke troet på den historie,
siden jeg var lille.
Nu går jeg i seng igen
– og kan I så være stille!”

Til trods for versene og den lidt skøre handling, så er Havets ædedolke dog klart den mest uhyggelige af de tre piratbøger. Så er der følsomme små til stede, som ikke er så glade for knuste knogler, er den nok ikke den, du skal starte med at læse.

John Kelly: Havets ædedolke
Udgivet af Turbine Forlaget den 10. februar 2015.

Læs mere om bogen her.

Eller se min oprindelige anmeldelse på KultuNaut her.

 

God fornøjelse med læsningen og de drabelige pirater!

Silke – en forvandlingshistorie

Jeg har netop færdiggjort læsningen af Bent Hallers roman, Silke – en forvandlingshistorie. Den er skrevet til børn og unge. Og kunne også bruges til højtlæsning.
Altså en børne-/ungdomsbog, men det ændrede ikke på, at jeg undervejs i læsningen både var spændt på udfaldet af fortællingen og at jeg måtte knibe en tåre til sidst.

Silke – et ganske særligt barn

Silke er et ganske særligt barn. Hun elsker vand fra den dag hun bliver født og vil helst bade uafbrudt. Silke døjer med voldsom allergi. Næsten som var hun allergisk overfor verden.

“- Hvad er dog det? mumlede Silke. – Hvad er det jeg kan høre?
Moster Olga tog konkylien og holdt den op til øret.
– Det er havet, sagde hun.
– Havet, mumlede Silke og blev fjern og meget blå i øjenene.”

Det er tydeligt fra bogens første side, at den lille pige Silke har en ganske særlig tilknytning til havet. Alligevel er hun 6 år, før hun det havet for første gang. Det hav, hvor hun blev undfanget i sin tid

At finde hjem

I havet finder Silke sit virkelige element. Det er en fin, fin fortælling om en lille pige, der stoler fuldt og fast på sit instinkt. Og som gør det, der er rigtigt for hende – også selvom det betyder ofre undervejs.

“Silke gik ind mellem klitterne og hørte hvordan havet kaldte og kaldte. Det holdt jo aldrig op med at kalde, ikke før hun dykkede og begyndte at svømme.”

Forfærdelig fin og frygtelig på samme tid

Silke er en smuk og meget magisk fortælling, der på samme tid er helt forfærdelig læsning. I hvert fald for en forælder.
Men det er også en historie om ubetinget kærlighed mellem forældre og børn. For kun hvis man elsker nogen højt nok, kan man give slip.

Bent Haller har en særlig evne til at balancere mellem det realistiske og det magiske. Han har et stort bagkatalog af udgivelser – den mest kendte er nok Kaskelotternes sang (fra 1981). Og det er tydeligt for mig, at jeg må i gang med at læse flere af hans bøger.

Bogen om Silke er udgivet første gang i 1991, så jeg ved ikke, hvorfor det skulle tage mig SÅ mange år at opdage den. Men bedre sent end aldrig. For det er bestemt ikke en fortælling, jeg ville have været foruden.

Bent Haller: Silke – en forvandlingshistorie
Udgivet på Høst & Søn i 1991

Se mere på forlagets hjemmeside.