‘Breaking News’ på Svalegangen

Breaking news teatret svalegangen aarhus anmeldelse

Det er ikke altid, at teater behøver være godt for at kunne være vedkommende eller interessant.

Brian Wind-Hansens Breaking News, der netop har haft premiere på Teatret Svalegangen i weekenden, er en lidt rodet oplevelse. Men netop således formår instruktør Anne Zacho Søgaard at understrege én af historiens væsentligste pointer, og det er bestemt et interessant greb.

Forstyrrende larm

Grundlæggende fortælles der to sideløbende historier i Breaking News. Den ene handler om nyhedsredaktionen, der med en ny ledelse går fra samfundsrelevant nyhedsstof til clickbaiting og historier, der vil sprede sig viralt.

Denne historie toppes med en ny, banebrydende opfindelse: En Smartchip, der skydes direkte ind i hjernen og sætter mennesker online på nyhedsstrømmen direkte via deres nethinder. En drøm for et medie, der således har adgang til brugerne 24/7.

Den anden historie handleer om det unge par Gitte og Rasmus – og deres opmærksomhedskrævende baby. De går fra tanker om total frigørelse fra skærmenes forstyrrende tilstedeværelse i deres liv til at hoppe med på Smartchip-bølgen og helt glemme at være til stede i den virkelige verden. Med fatale konsekvenser for den lille familie.

Indimellem scenerne med de to historier dukker sære, musikalske indslag op. Johannes Smed har komponeret lyd til uddrag af Lone Hørslevs Dagene er data. 

Det er larmende, rodet og nærmest uden sammenhæng. Som et ekstremt forstyrrende element midt i fortællingerne.

Det er faktisk mest af alt lidt irriterende. Som en mobiltelefon eller en anden skærm, der stjæler fokus fra den væsentlige fortælling. Og det kunne være en pointe fra instruktørens side. I så fald en ret interessant en af slagsen.

Altseende, blodsprængte øjne

Breaking News er i langt højere grad en fortælling om skærmforbrug, manglen på nærvær og den evige jagt på dopaminrusen, end det er en fortælling om medierne og fænomenet breaking news.

Breaking news teatret svalegangen aarhus anmeldelse
Virkeligheden er temmelig farveløs i Katrine Gjerdings scenografi. Foto: Morten Fauerby www.montgomery.dk

De fire skuespillere fremfører en fortælling om menneskehedens undergang og teknologiens overtag. Virkeligheden i Katrine Gjerdings scenografi er overvejende grå, hvid og beige. En kontrast for at understrege, at virkeligheden dybest set er uinteressant og farveløs. Modsat de farvestrålende historier, der fortælles i medierne.

Allerede fra start har skuespillerne rødsminkede øjenområder. Som om de var blevet rødøjede af for megen skærmbrug. Og da de ifører sig kæmpestore hoveder, udformet som blodsprængte øjeæbler, skæres pointerne næsten ud i pap.

Men de er dobbelte, pointerne. For det handler både om de stirrende øjne, der ikke kan slippe blikket på skærmens lokkende lys, og om overvågning og deraffølgende manipulation. Det altseende øje.

Med smartchippens udbredelse får medierne magten og kan manipulere med folket. Men medierne er styret af politikerne og de store, internationale virksomheder. Så Smartchippen bliver hurtigt brugt til at udskifte den siddende regering og til at udsende skjulte reklamer i øjets ellers blinde punkt.

Så tæt på sandheden, at det virker helt gak

Det lyder skræmmende. Og det er det. Som en langt ude science fiction fortælling. Men alligevel er der ikke langt fra virkeligheden til iscenesættelsen.

Medierne i dag er jo fyldt med historier om børn, der mister evnen til social interaktion og leg, fordi de ikke kan slippe computerspillenes vanedannende verden.

Når mennesker mødes, sidder de alligevel med ansigtet gemt bag hver deres lille skærm og er aldrig rigtigt til stede i samværet med andre. Det er denne tilstand, som Brian Wind-Hansen fortæller om i Breaking News.

Som nævnt er forestillingen måske ikke objektivt set særlig god. Den er nærmere lidt kaotisk. Men formen mimer historien. Netop derfor – understreget af de mange forstyrrende elementer – står pointerne mere klart frem.

Breaking news teatret svalegangen aarhus anmeldelse
Foto: Morten Fauerby

Breaking News
Tekst: Brian Wind-Hansen. Instruktør: Anne Zacho Søgaard. Scenograf: Katrine Gjerding. Medvirkende: Anders Vølpert Momme, Martine Levinsen, Anna Ur Konoy og Matias Hedegård Andersen. Komponist: Johannes Smed. Lyrik: Lone Hørslev. Lyd: Anton Bast. Lys: Jens Hansen.
Spiller på Teatret Svalegangen til 20. marts.

Du kan læse mere om forestillingen her.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *