Den svære to’er. Somme tider er det nok sandt.
I påskeferien læste jeg Gabriella Ullberg Westins første roman, ENSOMmerfugl. I sommerferien har jeg fulgt op med bog nummer to om mordene i Hudiksval; Håndlangeren.
Selvom jeg måske ikke helt synes, at to’eren holder niveauet fra første bog, så er der stadig nogle timers god underholdning i Håndlangeren.
Stolt svensk krimitradition
Svensk krimi er som udgangspunkt et kvalitetstegn, og Håndlangeren er også en helt ok ferielæsningsbog. Det virker dog indimellem som om, at forfatteren har haft lidt for travlt med af få bog nr. to færdig.
Der er en del temmelig hurtige konklusioner bogen igennem. Lidt som at føre en samtale med én, der kun siger slutningen af en sætning højt, men har tænkt den første del af det inde i hovedet.
Og det er vel egentlig også gået stærkt for Gabriella Ullberg Westin. I 2014 udgav hun ENSOMmerfugl på svensk. To år efter i 2016 kom Håndlangeren og allerede i april i år sendte hun tredje bog, Fikseren på gaden i Sverige. Sidstnævnte er også netop udkommet på dansk.
Men når successen ruller er det nok også bare om at hoppe med på bølgen.
Rokka vol. 2
I Håndlangeren er der gået nogle år siden begivenhederne i ENSOMmerfugl. Johan Rokka arbejder stadig i Hudiksvall, hvor han holder styr på gadens bøller med gode snakke og faderrollelignende scenarier. Bl.a. over for teenageren Eddie, som tilsyneladende minder om Rokka selv i samme alder.
En ung kvinde findes brutalt myrdet dagen efter sin dimissionsfest. Mange af sagens aspekter minder Rokka om den gamle sag om hans egen kæreste, der forsvandt. Og hurtigt hvirvles Rokka ind i en sag, der trækker tråde til hans egen, tvivlsomme fortid.
Tvungen genre
Gabriella Ullberg Westin er “stemplet” som forfatter i genren Erotic Crime. Men det virker i Håndlangeren lidt som om, at hun har følt sig nødsaget til at leve op til dette prædikat.
Handlingen skrider fint frem, men indimellem dukker der eksplicitte sexscener op, som virker lidt søgte ift. handlingens egentlige tråd. Netop som om de er skrevet ind mere af pligt end som en naturlig del i fortællingen.
Umiddelbart gør disse scener ingen forskel ift. at drive handlingen frem. De er stort set unødige og enkelte virker endda lidt forstyrrende på forståelsen af plottet.
På den anden side, så er Håndlangeren uanset hvad fin underholdning. Og der er noget over Johan Rokka, som giver én lyst til at læse mere om ham. For din fikse blanding af stærk politimand og forhenværende forbryder, som Gabriella Ullberg Westin har skabt med Rokka, gør det lidt uklart, hvor han skal ende – hvad der skal ske.
Så der er nok ikke andet for, end lige at læse den tredje bog også.
Gabriella Ullberg Westin: Håndlangeren
Udgivet af Harper Collins Nordic 1. november 2016