Kulturmor.dk

Om litteratur og teater for både voksne og børn

Menu
  • Om kulturmor
  • Litteratur
    • Skønlitteratur
    • Faglitteratur
    • Børnebøger
    • Ungdomsbøger
  • Scene
    • Teater
    • Musikalske forestillinger
    • Børne- og ungdomsteater
    • Dans og performance
  • Artikler
  • Kontakt
  • Forside
  • /

Tag: Homoseksualitet

Den sommer far blev homo

En Instagram post om Endre Lund Eriksens roman Den sommer far blev homo.

Læs mere

Instagram

kulturmor

BØGER & TEATER
Anbefalinger til børn, unge og voksne. Teaterkritiker, Jyllands-Posten og ISCENE. Freelance journalist. Jurymedlem, Årets Reumert.


Hvis du nu har et barn, der gerne vil læse, men og
Hvis du nu har et barn, der gerne vil læse, men også er vældigt glad for computerspil og disses fantasy-verdener, så er Jennifer Bells bogserie måske interessant. 

‘Legendarium’ er efterfølgeren til ‘Wonderscape’. Det er oplagt at læse dem begge, men du kan også sagtens starte ud med ‘Legendarium’. 

I Bells univers møder vi igen de tre børn, Arthur, Ren og Cecily. Til en havefest ryger de tre venner tilfældigvis (eller måske ikke) gennem tiden og lander igen i fremtiden. Denne gang et par årtier senere, end da vi mødte dem i ‘Wonderscape’. 

For at komme tilbage til deres egen tid må de tre venner deltage i spilturneringen, der bedst kan beskrives som en live-udgave af et computerspil. Men med virkelige farer og erfarne modstandere. 

Jennifer Bells ‘Wonderscape’-serie er til børn i ca. 9-12-års alderen. Men den vil også sagtens kunne fungere til højtlæsning tidligere end det. 

#legendarium #børnebogsnak #bogsnak #læseglæde #kulturmor


𝔸𝕟𝕞𝕖𝕝𝕕𝕖𝕣𝕖𝕜𝕤𝕖𝕞𝕡𝕝𝕒𝕣 /
Normalt plejer jeg at poste bi

𝔸𝕟𝕞𝕖𝕝𝕕𝕖𝕣𝕖𝕜𝕤𝕖𝕞𝕡𝕝𝕒𝕣 /
Normalt plejer jeg at poste billeder af nye anmeldereksemplarer i stories. Men det er jo ikke så ofte, at der kommer et helt nyt forlag til. Og når de så sender en pakke med de fire første bogudgivelser, så kan de godt få et ekstra pip. 

Jeg har faktisk set frem til at læse ‘Når jeg bliver lille igen’ lige siden jeg i efteråret så den første omtale. Og de tre andre skal da også på min tbr-liste. Det er jo tre virkeligt habile forfattere, forlaget lægger ud med. Og så kan jeg jo drikke kaffe af kattekoppen imens. 

Velkommen til @tallulah_forlag - og tak for pakken!

#bogsnak #tbr #dklitt #kulturmor


Jeg interesserer mig ikke for tennis. Som i overho
Jeg interesserer mig ikke for tennis. Som i overhovedet ikke. Jeg har aldrig set en tenniskamp, kender intet til reglerne og forstår på ingen måde pointsystemet. Alligevel var jeg - overraskende for mig selv - meget opslugt af fortællingen i ‘Carrie Soto vender tilbage’. 

Taylor Jenkins Reid har skrevet en fængende fortælling om en kvindelig tennisspiller, Carrie Soto. Den bedste nogensinde. Lige indtil en ny, yngre spiller tangerer Sotos rekord. Det sker flere år efter, Soto har indstillet karrieren, men det får hende op på mærkerne - og tilbage på tennisbanen. 

Størstedelen af romanen handler om tennis. Om strategi, om forskellige skud, om det psykologiske spil mellem de to modstandere. Men hele fortællingen er gennemstrømmet af en smittende kærlighed til sporten. Trods fysiske smerter, trods nederlag. Bare en rendyrket glæde ved spillet. Uanset om det er tillært viden eller bygger på forfatterens eget forhold til tennis, så er det netop dét, der gør læsningen så interessant. 

#carriesotoisback #taylorjenkinsreid #bogsnak #boganbefaling #kulturmor


𝔸𝕟𝕞𝕖𝕝𝕕𝕖𝕣𝕖𝕜𝕤𝕖𝕞𝕡𝕝𝕒𝕣 /
Wolf Erlbruchs billedbog ‘Det

𝔸𝕟𝕞𝕖𝕝𝕕𝕖𝕣𝕖𝕜𝕤𝕖𝕞𝕡𝕝𝕒𝕣 /
Wolf Erlbruchs billedbog ‘Det store spørgsmål’ er livsfilosofi i småbørnshøjde. 

De fine, ganske enkle collage-illustrationer viser på hvert nyt opslag et væsens svar på livets helt store spørgsmål om, hvorfor vi er til. 

Selvom spørgsmålet aldrig stilles, er det interessant at se, hvor forskellige svarene lyder, alt efter om de kommer fra en fugl, en sten eller en mor. 

Bagerst i bogen er der også afsat plads til, at læseren gennem livet kan notere sine egne bud på svar. Og det kan måske være meget sjovt, hvis man som voksen kan se sine egne svar fra børne- og ungdomsårene. 

Bogen er et anmeldereksemplar fra @jensenogdalgaard 

#detstorespørgsmål #højtlæsning #børnebogsnak #bogsnak #kulturmor


𝔸𝕟𝕞𝕖𝕝𝕕𝕖𝕣𝕖𝕜𝕤𝕖𝕞𝕡𝕝𝕒𝕣 /
Med ‘Det retfærdige blod’ har

𝔸𝕟𝕞𝕖𝕝𝕕𝕖𝕣𝕖𝕜𝕤𝕖𝕞𝕡𝕝𝕒𝕣 /
Med ‘Det retfærdige blod’ har Henriette Rostrup skrevet en virkelig fin afrunding på trilogien ‘De fortabte’. 

Louise Juhl får et nyt job på Rigshospitalet, hvor hun skal vurdere patienter, der har meldt sig frivilligt til et forskningsprojekt. På hjemmefronten trives hun med at dele lejligheden med Amalie, Maren og de to små piger. Og selvom Amalie stadig sørger over, at hun intet har hørt fra Ewald. 

Det viser sig hurtigt, at Ewald ikke er så langt væk i en krigszone, som de troede. Og desværre også, at forskningsprojektet, som Louise arbejder på, måske ikke er helt så velmenende, som det foregiver. 

Med hjælp fra både gamle og nye venner tager Louise sagen i egen hånd. Der er helt klart fare på færde i mere end én forstand, og kan de mon stole på politiet. 

‘Det retfærdige blod’ er en både velskrevet og spændende krimi. Placeringen i København i tiden omkring Første Verdenskrig tilføjer et velfungerende historisk aspekt til spændingen. Faktisk er min eneste anke ved serien nok dens forsider. Især denne sidste bog ligner mest af alt en billig hardback med højglanscover og en fuldstændigt intetsigende forside. Det er en skam. 

Så undlad (i hvert fald i dette tilfælde) at skue hunden på hårene og læs endelig de tre bøger i serien. 

Bogen er et anmeldereksemplar fra @forlagetpeoples 

#henrietterostrup #detretfærdigeblod #bogsnak #dklitt #kulturmor


Jeg fik et boggavekort i julegave fra min arbejdsp
Jeg fik et boggavekort i julegave fra min arbejdsplads, og jeg vidste med det samme hvilken bog, jeg ville have. Har elsket alle Tine Høegh bøger so far, så kunne ikke vente mere med også at læse ‘Ultramarin’. Og hvilken fornøjelse!

‘Ultramarin’ har meget til fælles med Tine Høegs tidligere romaner, men alligevel er den noget ganske nyt og andet. Bogens fortæller, Dagny, er billedkunstner. Hun bliver bestilt til at skabe et værk til et specifikt lokale på det (fiktive) naturhistoriskemuseum Gaia. 

Mens Dagny jonglerer opgaverne i hverdagen som midlertidig alenemor ved afslutningen af sin første barsel og arbejdet med det nye værk, dukker en ukendt kvinde op. Herfra skifter historien mellem nutiden og tilbageblik til studietiden, hvor Dagny tilbragte store dele af sin tid med studiekammeraterne Silva og Frans. 

Selvom formen i ‘Ultramarin’ ligner Høegs tidligere udgivelser, så er der alligevel noget helt nyt over romanen. Som om sproget umærkeligt er påvirket af nye livsindsigter eller en øget modenhed, som vi jo uværgerligt alle opnår med årene. Det er vanskeligt at sætte fingeren præcis på forandringens rod. Men udviklingen klæder Høegs i forvejen stærke fortælleevne. 

Udover formen tager ‘Ultramarin’ også en atypisk drejning i stil. Nærmest som en form for magisk realisme, som jeg personligt er helt vild med. Det er svært at skrive mere om bogen uden at ødelægge oplevelsen for kommende læsere. Men den vigtigste pointe er jo også, at det er en på samme tid jordnær og fascinerende magisk fortælling. Bare læs den, så forstår du, hvad jeg mener. 

#tinehøeg #ultramarin #bogsnak #dklitt #kulturmor


𝔸𝕟𝕞𝕖𝕝𝕕𝕖𝕣𝕖𝕜𝕤𝕖𝕞𝕡𝕝𝕒𝕣 /
“Her er pigen med de travle øj

𝔸𝕟𝕞𝕖𝕝𝕕𝕖𝕣𝕖𝕜𝕤𝕖𝕞𝕡𝕝𝕒𝕣 /
“Her er pigen med de travle øjne / Hun spiser hverken suppe bøffer bananer makrel eller jordbæris. / Hun traver alene omkring / med blikket på skærmen - naturligvis.”

Historien i André Carrilhos ‘Pigen med de travle øjne’ er helt ligetil. En pige, der går glip af verden og livet omkring sig, fordi hun altid har næsen rettet mod mobilskærmen. Sikkert et aktuelt tema i mange børnefamilier. 

Men bogens helt store gave er de vidunderlige illustrationer, hvor hvert opslag nærmest er et helt kunstværk i sig selv. Rent sprogligt glider fortællingen også glat i Lean Pejtersens vellykkede oversættelse fra portugisisk. Men det er også visuelle detaljer nok til at selv helt små børn kan læse bogen og skabe egne historier ud fra billederne. 

Bogen er et anmeldereksemplar fra @jensenogdalgaard 

#pigenmeddetravleøjne #børnebogsnak #bogsnak #højtlæsning #kulturmor


Det er en god lørdag. Har været et smut i genbrugs
Det er en god lørdag. Har været et smut i genbrugsbutik med en veninde og fandt en hel stak bøger af franske Pierre Lemaitre. Vi havde allerede ‘Irene’ og ‘Camille’, så nu er trilogien fuldendt med ‘Alex’. De tre andre bøger kender jeg slet ikke, men jeg glæder mig til at få dem læst. 

Udover Lemaitre-bøgerne fik jeg også lige fingre i C.J. Tudors debut ‘Kridtmanden’ og to af de første ‘Hunger Games’-bøger, som jeg netop har genlæst men aldrig har ejet. 

#bogsnak #pierrelemaitre #krimi #genbrugsguld #kulturmor


𝔸𝕟𝕞𝕖𝕝𝕕𝕖𝕣𝕖𝕜𝕤𝕖𝕞𝕡𝕝𝕒𝕣 /
Somme tider får jeg lyst til a

𝔸𝕟𝕞𝕖𝕝𝕕𝕖𝕣𝕖𝕜𝕤𝕖𝕞𝕡𝕝𝕒𝕣 /
Somme tider får jeg lyst til at læse en bog udelukkende på grund af dens omslag eller dens titel. I dette tilfælde var det en kombination af begge dele. 

‘De blodgyldne’ er jo en fascinerende titel til en bogserie. Nærmest som et oxymoron - i hvert fald indtil jeg læste historierne. Og forsiderne er enkle, men virkeligt smukke. 

Jeg fik tilsendt tredje bog i serien, så jeg måtte lige et smut på biblioteket for at finde de to første bind. Og det var turen værd. 

Namina Fornas trilogi er noget helt for sig. Der er dystopiske elementer, som leder tankerne hen på Atwoods ‘Tjenerindens fortælling’, og der er forunderlige skabninger og livsformer som i den bedste fantasyroman. Alligevel ligner historien ikke for alvor noget andet, jeg tidligere har læst. 

I en alternativ verden, der på mange måder minder om det afrikanske kontinent, vi kender, er piger og kvinder en undertrykt flok, som skal bære masker og tjene mændene. Ved overgangen til voksenlivet bliver alle pigers renhed testet - for farven på deres blod afslører, om de er kvinder eller dæmoner. 

Allerede i begyndelsen af den første bog, ‘Dødløs’, erfarer hovedpersonen Deka, at hun hører til sidstnævnte kategori. Det fører til en række af uundgåelige begivenheder, der sender den unge pige gennem umenneskelige prøvelser - og til sidst sender hende og hendes allierede til kamp mod gudevæsener. 

‘De blodgyldne’ er en spændende fantasytrilogi, der sender masser af hilsner til vores virkelige samfund og de fastgroede strukturer, der findes overalt. Og så er det en unik fusion mellem forskellige kulturelle udtryksformer, som skaber litteratur med såvel vesteuropæisk som afrikansk islæt. 

Bogen er et anmeldereksemplar fra @gutkind_forlag 

#deblodgyldne #naminaforna #gutkindforlag #bogsnak #kulturmor


𝔸𝕟𝕞𝕖𝕝𝕕𝕖𝕣𝕖𝕜𝕤𝕖𝕞𝕡𝕝𝕒𝕣 /
Mange børn kan godt lide bøger

𝔸𝕟𝕞𝕖𝕝𝕕𝕖𝕣𝕖𝕜𝕤𝕖𝕞𝕡𝕝𝕒𝕣 /
Mange børn kan godt lide bøger på vers. Måske fordi rim eller rytme tilføjer et ekstra lag til det sproglige, som gør højtlæsningen mere levende. 

Er man fan af Strids skønne vers, så vil man nok også synes om ‘Digteren Iben’ af Signe Foersom. Her er små finurlige digte om alt fra cirkusheste til sommervind. Eller hvad med ét om en lysekronebygger!?

“Hr. Lichtenmann fra Heidelberg er lysekronebygger / I sin butik kreerer han de kolossale smykker / som lyser byens sale op og funkler som krystaller / og spreder stemning og gør godt ved selskaber og baller”

Er man derimod større fan af Halfdan Rasmussens børnerim, og fornøjes man over vrøvlevers, så er Annette Fahnøes ‘Gugimadudi’ nok lige sagen. Her er farverige vers om både madpakker, prutter og familieforhold. 

“Min mor og far er begge gift, men ikke med hinanden / for de blev skilt da jeg var seks og tabte rokketanden.”

Det er da ret skønt, ikke? Begge bøger er illustrerede i hver sin stil. De små hverdagsvers i ‘Digteren Iben’ ledsages af Pia Halses genkendelige, poetiske collager. Der er noget mere smæk på farverne i Tore Bahsons morsomme illustrationer til ‘Gugimadudi’. To vidt forskellige stilarter til to fine udgivelser med vers til børn. 

Bøgerne er anmeldereksemplarer fra hhv @jensenogdalgaard og @forlaget_hakon_holm 

#børnebogsnak #bogsnak #højtlæsning #bøgertilbørn #kulturmor


2025 var et virkeligt godt læseår for mit vedkomme
2025 var et virkeligt godt læseår for mit vedkommende. Jeg tør kun håbe, at 2026 kan følge trop. Én af de større læseoplevelse sidste år var denne lille sag. 

Jeg opdagede kun Samantha Harveys bog ‘Seksten solopgange’ ved et tilfælde. Faldt over et par anbefalinger af den her på Instagram efter den havde vundet Bookerprisen. Så jeg blev nysgerrig og bestilte den hjem på biblioteket. 

‘Seksten solopgange’ er en lille kort roman på et par hundrede sider. Men den er en virkelig velskrevet og tankevækkende bog, der kigger ind i livet hos seks astronauter i kredsløb om Jorden. 

Der er små og store tanker om livet og verden. Der er fascinerende beskrivelser af jordkloden set fra rummet, hvor kontinenter og verdenshave hastigt passerer forbi. En verden, hvor tiden, som vi kender den, opløses, og hvor de seks astronauter i løbet af et døgn overværer seksten solopgange. 

Det er i hvert fald en roman, der på alle måder kan sætte vores diskussioner og problemer her på Jorden gevaldigt meget i perspektiv. 

#samanthaharvey #sekstenssolopgange #gadsforlag #bogsnak #kulturmor


Tid til en status 📚🎭

Om et øjeblik er året forbi
Tid til en status 📚🎭

Om et øjeblik er året forbi og et nyt begynder. 2025 har været godt for mit vedkommende. Jeg er lykkedes med mindre stress og mere tid til alt det gode. Blandt andet familien, teater og masser af bøger. 

Det sjove er, at jeg i starten af 2025 besluttede at sætte nogle regler for mig selv, så jeg ikke fyldte alle årets dage op med teater i en evig stress-spiral. Et forsøg på max tre forestillinger om ugen, som jeg næsten har overholdt. Alligevel har jeg set mindst lige så mange forestillinger i år. De har bare været mere jævnt fordelt - og der har været mindre stress. 

Det har også givet mig mere overskud til bøgerne. Jeg har droppet de ambitiøse læseplaner og læsemål. I stedet har jeg bare fulgt humøret og læselysten. Samme resultat. 

Det betyder, at jeg med mindre stress og meget mere overskud alligevel har læst langt over 100 bøger og set lige så mange skønne og vidt forskellige teaterforestillinger. Det må i min verden siges at være et perfekt år!

Jeg håber, alle andre også har nydt bøgerne - og måske endda teatrets magi - i det forgangne år. Ellers er det heldigvis aldrig for sent. 

Jeg har desuden lige hentet mine ni mest populære opslag fra 2025. Det glæder mig, at så mange var med på at fejre Lenes fødselsdag og at læse om skønne billedbøger og fantasyromaner 📚🎭

#bogsnak #dkteater #børnebogsnak #kulturmor #dkkultur


𝔸𝕟𝕞𝕖𝕝𝕕𝕖𝕣𝕖𝕜𝕤𝕖𝕞𝕡𝕝𝕒𝕣 /

Jeg har strukket juleglæderne
𝔸𝕟𝕞𝕖𝕝𝕕𝕖𝕣𝕖𝕜𝕤𝕖𝕞𝕡𝕝𝕒𝕣 /

Jeg har strukket juleglæderne ud for at nyde dem ordentligt. Derfor har jeg også netop nu læst den sidste bog i adventsæsken. Der var hele to små historier af H.C. Andersen. 

‘Snemanden’ ser verden fra en snemands perspektiv. Suppleret med livsvisdom fra en gammel lænkehund. Ikke ulig fortællingen om grantræet, men alligevel med sin helt egen særegenhed. 

‘Tolv med posten’ viste sig - ganske passende, når jeg nu har udskudt læsningen - at være en nytårsnovelle. Tolv personer i postvognen, der ankommer kort efter midnat nytårsaften. Hver med sin egen særlige udstråling og personlighed er de det nye års tolv måneder. 

Jeg havde ikke troet, at der ville blive ved med at være H.C. Andersen-historier, som jeg ikke havde læst allerede. Men jeg tog heldigvis  fejl.

Bogen er et anmeldereksemplar fra @novellix.dk 

#bogsnak #noveller #dklitt #kulturmor #novellix


Glædelig jul til alle fra mig, min bogreol og mit
Glædelig jul til alle fra mig, min bogreol og mit juletræ….

Må der være masser af pakker med bøger, teaterbilletter og andre skønne oplevelser under jeres træer 🎄

#kulturmor #bogreol #bogsnak #julen2025 #dkkultur


Jeg har i mange år været trofast fan af den amerik
Jeg har i mange år været trofast fan af den amerikanske krimiforfatter Tess Gerritsen. Jeg har stået klar ved udgivelserne og læst samtlige af hendes bøger om Rizzoli & Isles. 

Derfor var jeg også spændt på at læse hendes nye serie om ‘Martiniklubben’. Den første bog i serien er ‘Indhentet af fortiden’, som udkom i 2024. Og det er en virkelig skøn krimi med et persongalleri, der på nogle punkter minder lidt om det, der findes i de britiske bøger om ‘Torsdagsmordklubben’. 

Fem tidligere CIA-agenter, der alle officielt har andre, mindre spændende karrierer bag sig, har slået sig ned for at nyde pensionisttilværelsen i en lille by i Maine. De fem gamle venner har en bogklub, som mest af alt er en undskyldning for at mødes og drikke martinier. 

Men en dag bliver et lig efterladt i en af deres indkørsler, og de fem venner må grave deres evner og erfaringer frem, for at hjælpe det lokale politi med at løse mysteriet. Med risiko for at afsløre deres dække og ødelægge den nye, behagelige tilværelse, de nyder så meget. 

Der er indtil videre kommet to bøger i serien. Bog nummer to, ‘Sommergæsterne’, er næsten lige udkommet. Og den lever fuldt ud op til seriens første bind. Så bare keep them coming!

#martiniklubben #indhentetaffortiden #sommergæsterne #tessgerritsen #forlagetjentas #krimi #bogsnak #krimifan #boganbefaling #kulturmor


𝔸𝕟𝕞𝕖𝕝𝕕𝕖𝕣𝕖𝕜𝕤𝕖𝕞𝕡𝕝𝕒𝕣 /
Bedre sent end aldrig. Jeg er

𝔸𝕟𝕞𝕖𝕝𝕕𝕖𝕣𝕖𝕜𝕤𝕖𝕞𝕡𝕝𝕒𝕣 /
Bedre sent end aldrig. Jeg er nu endelig nået til at læse min adventsnovelle fra anden søndag i advent. Det er intet mindre end en Sherlock Holmes-novelle af Arthur Conan Doyle. 

‘Den blå karfunkel’ kombinerer alt det bedste fra Sherlock-universet med vaskeægte julestemning. Her er en gåde, et tyveri af en skinnede blå karfunkel, en forsvundet julegås og lidt ekstra overbærenhed i anledning af julen. 

Jeg kendte ikke denne historie om Sherlock på forhånd, men den er præcis som Conan Doyles fortællinger altid er. Skarpt skåret, velfortalt og med god fremdrift. At der så er tilføjet jul er blot en bonus. 

Jeg er klar til søndagens næste novelle. Æsken med adventsnoveller er en gave fra @novellix.dk 

#denblåkarfunkel #arthurconandoyle #novellix #novelle #bogsnak #adventskalender #litteratur #boganbefaling #kulturmor


𝔸𝕟𝕞𝕖𝕝𝕕𝕖𝕣𝕖𝕜𝕤𝕖𝕞𝕡𝕝𝕒𝕣 /
Kim Fupz Aakeson og Signe Kjær

𝔸𝕟𝕞𝕖𝕝𝕕𝕖𝕣𝕖𝕜𝕤𝕖𝕞𝕡𝕝𝕒𝕣 /
Kim Fupz Aakeson og Signe Kjær har skabt endnu en sød billedbog i serien, der fortælles fra æselets synspunkt. 

‘Æselet fortæller om en dreng’ handler om drengen Jesus. På kanten mellem barn og ung, hvor han ikke opfører sig helt som andre drenge. Ikke helt lytter til det, hans far forsøger at lære ham om tømrerfaget. 

“Det er, som om Jesus har andet at tænke på, noget der er vigtigere end planker og sav”.

Selvom der ikke er helt så meget handling i denne bog, som i de to foregående, der beretter om henholdsvis Jesu fødsel og korsfæstelse, så er det stadig en sød historie om en ganske særlig dreng. 

Bogen er et anmeldereksemplar fra @bibelselskabet 

#æseletfortælleromendreng #kimfupzaakeson #signekjær #bibelselskabet #billedbog #børnebogsnak #højtlæsning #bogsnak #bøgertilbørn #kulturmor


𝔸𝕟𝕞𝕖𝕝𝕕𝕖𝕣𝕖𝕜𝕤𝕖𝕞𝕡𝕝𝕒𝕣 /

Glædelig første søndag i adve
𝔸𝕟𝕞𝕖𝕝𝕕𝕖𝕣𝕖𝕜𝕤𝕖𝕞𝕡𝕝𝕒𝕣 /

Glædelig første søndag i advent 🕯️

Jeg har set frem til at måtte åbne adventsæsken fra Novellix. Den første novelle er Marie Bregendahls ‘Den gamle juleskik’. Den har jeg vist ikke læst før, så det er bare endnu bedre. 

Jeg gemmer den til i aften, når mørket falder på, så jeg kan læse den, mens julelysene skinner. Og så skal jeg naturligvis brygge en kande af den medfølgende the. 

Adventskalenderen fra Novellix er for mig blevet indbegrebet af julehygge med alt det, jeg holder af. 

Æsken er en gave fra @novellix.dk 

#novellix #adventsgave #noveller #bogsnak #mariebregendahl #dengamlejuleskik #julehygge #kulturmor


Nå, men når hjernen er presset og jobbet fylder fo
Nå, men når hjernen er presset og jobbet fylder for meget, så er romance en af de allerbedste afstresningsmetoder. I hvert fald for mig. 

Jeg har tidligere været igennem en hel del sportsromance-serier. Hvilket jeg tidligere ikke anede, var en genre. Sådan bliver man jo hele tiden klogere. 

På et tidspunkt faldt jeg så over Ana Huangs serie, ‘Kings of sin’. Det er noget helt andet end klassisk rosenrød romance. Her er omdrejningspunktet ultrarige mennesker i New York. Mennesker med hver deres tilbøjeligheder, som spejles i titlerne. En bog for hver af de syv dødssynder. 

Indtil videre er der vist udgivet fem bøger på dansk. Jeg har fået læst de første fire og er i gang med den femte. Det er god underholdning, men jeg har brug for lange pauser mellem hvert bind, da de overpriviligerede og ekstremt rige mennesker bare ikke er helt så lette at leve sig ind i, som mere “almindelige” personer. 

Måske er det bare mig, der er uvidende, men findes der virkelig mennesker i USA som indgår arrangerede ægteskaber for at styrke familievirksomheden? Og er der SÅ mange usandsynligt rige mennesker, at de kan skabe kæmpestore ekslusive klubber til dem? 

Ana Huangs serie på samme tid skræmmende og fascinerende læsning. Glimrende underholdning i små doser!

#anahuang #kingsofsin #gyldendalromance #flamingobooks #romance #bogsnak #kulturmor


Det er valgdag i Danmark. Jeg har allerede sat min
Det er valgdag i Danmark. Jeg har allerede sat mine krydser, men hvis jeg havde haft muligheden, ville jeg måske have stemt på Helga Antonsen her…

Forestil dig en blanding mellem George Orwells ”1984”, tv-julekalenderen ”Tidsrejsen” og en diktaturstat. Så har du en fornemmelse af ”Julen findes ikke”, som er årets familieforestilling på Aarhus Teater

Jeg er fan. Og har skrevet en hel del mere i min anmeldelse i JP. Blandt andet om Mette Døssings herlige superskurk, også kendt som Bestemmeministeren Helga Antonsen.

Billedet er taget af Emilia Therese.

#julenfindesikke #aarhusteater #juleforestilling #dkteater #dkkultur #teateranmeldelse #kulturmor



Følg mig på Instagram


Copyright © 2026 Kulturmor.dk. Alle rettigheder forbeholdes.
Easyblog Theme by FRT