Kulturmor.dk

Om litteratur og teater for både voksne og børn

Menu
  • Om kulturmor
  • Litteratur
    • Skønlitteratur
    • Faglitteratur
    • Børnebøger
    • Ungdomsbøger
  • Scene
    • Teater
    • Musikalske forestillinger
    • Børne- og ungdomsteater
    • Dans og performance
  • Godt og blandet
    • Diverse indlæg
    • Teaterkartellet – podcast
  • Kontakt
  • Forside
  • /

Tag: 4:48 Psychosis

4:48 Psychosis med Mette Døssing for fuld udblæsning

Med den nye opsætning af Sarah Kanes selvdestruktive monolog, 4:48 Psychosis, demonstrerer Aarhus Teater (og ikke mindst husinstruktør Sargun Oshana), at de med ganske få virkemidler kan skabe en superintens teateroplevelse.

Læs mere

Instagram

kulturmor



𝒜𝓃𝓂ℯ𝓁𝒹ℯ𝓇ℯ𝓀𝓈ℯ𝓂𝓅𝓁𝒶𝓇 -
'Drillepind' er sådan helt grundlæggende en god idé til en børnebog. Her er der stof til mange timers samtale med børn om sprog og ords betydninger. I bogen har forfatter- og forældreparret Marie Stegger Schmidt og Tobias Dybvad samlet en lang række ord, der lyder som én ting, men betyder noget andet. 

Det er ord som sovetryne, dansemus, krudtugle, charmebøf, sludrechatol og strandløve. For kan du lige forklare dit barn, hvad de forskellige begreber dækker over? Det kan du sikkert godt, men måske ikke helt så underholdende, som det er gjort i bogen.

Prøv fx at læse et uddrag af definitionen på en hård negl her:
"𝘌𝘯 𝘩𝘢̊𝘳𝘥 𝘯𝘦𝘨𝘭 𝘦𝘳 𝘳𝘪𝘨𝘵𝘪𝘨 𝘨𝘰𝘥 𝘢𝘵 𝘩𝘢𝘷𝘦, 𝘯𝘢̊𝘳 𝘮𝘢𝘯 𝘴𝘬𝘢𝘭 𝘴𝘬𝘳æ𝘭𝘭𝘦 𝘢𝘱𝘱𝘦𝘭𝘴𝘪𝘯𝘦𝘳. 𝘔𝘦𝘯 𝘥𝘦𝘵 𝘦𝘳 𝘰𝘨𝘴𝘢̊ 𝘦𝘯 𝘵𝘺𝘱𝘦 𝘮𝘦𝘯𝘯𝘦𝘴𝘬𝘦, 𝘴𝘰𝘮 𝘢𝘭𝘵𝘪𝘥 𝘣𝘢𝘳𝘦 𝘦𝘳 𝘴𝘬𝘪𝘥𝘦 𝘳𝘢̊. 𝘈𝘭𝘵𝘪𝘥. 𝘏𝘢̊𝘳𝘥𝘦 𝘯𝘦𝘨𝘭𝘦 𝘦𝘳 𝘪𝘬𝘬𝘦 𝘣𝘢𝘯𝘨𝘦 𝘧𝘰𝘳 𝘯𝘰𝘨𝘦𝘯 𝘦𝘭𝘭𝘦𝘳 𝘯𝘰𝘨𝘦𝘵. 𝘋𝘦 𝘬𝘢𝘯 𝘴𝘱𝘪𝘴𝘦 𝘳𝘪𝘨𝘵𝘪𝘨 𝘮𝘦𝘨𝘦𝘵 𝘤𝘩𝘪𝘭𝘪, 𝘩𝘷𝘪𝘴 𝘥𝘦𝘵 𝘴𝘬𝘶𝘭𝘭𝘦 𝘷æ𝘳𝘦, 𝘧𝘰𝘳 𝘥𝘦𝘳𝘦𝘴 𝘭𝘪𝘷𝘳𝘦𝘵 𝘦𝘳 𝘚𝘔𝘌𝘙𝘛𝘌. 𝘋𝘦 𝘬𝘶𝘯𝘯𝘦 𝘢𝘭𝘥𝘳𝘪𝘨 𝘧𝘪𝘯𝘥𝘦 𝘱𝘢̊ 𝘢𝘵 𝘱𝘪𝘷𝘦 𝘦𝘭𝘭𝘦𝘳 𝘨𝘳æ𝘥𝘦 𝘦𝘭𝘭𝘦𝘳 𝘴𝘦 '𝘋𝘦𝘯 𝘴𝘵𝘰𝘳𝘦 𝘣𝘢𝘨𝘦𝘥𝘺𝘴𝘵' - 𝘪𝘬𝘬𝘦 𝘪𝘮𝘦𝘯𝘴 𝘢𝘯𝘥𝘳𝘦 𝘬𝘪𝘨𝘨𝘦𝘳 𝘪 𝘩𝘷𝘦𝘳𝘵 𝘧𝘢𝘭𝘥."

'Drillepind' er en gennemført og fin billedbog med klare farver på Jeanet Trebbiens tegnefilmslignende illustrationer, som vil tiltrække de fleste børneøjne. Hele 24 ord har forfatterparret udvalgt og beskrevet, så der er nok at tage fat på.

Jeg har skrevet lidt mere i indlægget på Kulturmor.dk. Bogen er et anmeldereksemplar fra @Charleysmor

#drillepind #mariesteggerschmidt #tobiasdybvad #charleysmor #billedbog #højtlæsning #1000bøger #børnebogsnak #dklitt #bogsnak #boganbefaling #kulturmor #sponsoreret

Der var en del bøger under træet til jul herhjem
Der var en del bøger under træet til jul herhjemme. Blandt andet havde min søn ønsket sig bøger fra Kazu Kibuishis 'Amulet'-serie. Og til hans store glæde var de tre første bind blandt hans gaver. 

Vi opdagede først serien i efteråret. Jeg faldt tilfældigvis over det første bind på biblioteket (før det lukkede). Jeg lånte det med hjem og det var kærlighed ved første blik.

'Amulet' er tegneserier i form af smukke, indbundne bøger med stemningsmættede tegninger. Det er en magisk og mystisk fortælling om de to søskende Navin og Emily, der må drage ud på en færd for at redde deres mor.

Der er kun ganske lidt tekst i den spændende historie, hvilket gør den let at læse for både børn og voksne. Kibuishis univers er fascinerende og fuld af overnaturlige elementer som elvere og talende dyr. Vi ved jo af gode grunde endnu ikke, hvordan historien ender. Der er i alt ni bøger i serien, som bliver udgivet på dansk af @forlaget_alvilda

#kazukibuishi #amulet #stenensvogter #stenvogterensforbandelse #byenbagskyerne #forlagetalvilda #tegneserie #børnebogsnak #børnebog #læseglæde #bogsnak #boganbefaling #kulturmor

Lørdag gik jeg en tur i De Sydfynske Alper. Nærm
Lørdag gik jeg en tur i De Sydfynske Alper. Nærmere bestemt var det en syv kilometer lang rute fra havnen i Faaborg gennem Højlandet til Lerbjerg, som blev ledsaget af BaggårdTeatrets lydfortælling 'Under Isen'.

I 'Under Isen', der vel bedst kan beskrives som en podwalk, hører man både H.C. Andersen og hans kærlighed til Riborg Voigt, om kunstnerparret Anna og Fritz Syberg og om landskabet, man passerer igennem. Alt sammen indtalt af skuespillere.

Jeg har skrevet meget mere om turen i dagens udgave af Information. Og hvis du ikke har abonnement på avisen, kan du finde mere info hos @baggaardteatret

#underisen #baggaardteatret #dkkultur #teaterdk #anmeldelse #anbefaling #informationdk #kulturmor


𝒜𝓃𝓂ℯ𝓁𝒹ℯ𝓇ℯ𝓀𝓈ℯ𝓂𝓅𝓁𝒶𝓇 -
'Anfald og tryllestøv' er en bog, jeg har haft liggende meget længe efterhånden. Nok især fordi jeg har det lidt ambivalent med den. Det er en pudsig blanding af social realisme og eventyr, der sætter fokus på epilepsi og hvordan den påvirker både epileptikere og mennesker omkring dem. 

Bogens hovedperson er den 10-årige Frederik, hvis lillesøster Emma begynder at få epileptiske anfald. Under anfaldet forsvinder Emma ind i en drømmeagtig verden, hvor hun ser en fe, der beder hende følge fjerene. 

På epilepsihospitalet, hvor hele familien befinder sig, mens Emmas behandling igangsættes, ser børnene en dame i kantinen, der ligner Emmas fe. Sammen med pigen Filippa, der også er indlagt på stedet, tager Frederik afsted for at finde kvinden - og få nogle svar.

Historien begynder godt, næsten rørende med fortællingen og Frederik og Emmas forhold og de pludseligt opståede anfald. Men så tager det hele en noget urealistisk drejning, der står i kontrast til begyndelsens realisme. Både når det drejer sig om børnenes stålsatte tro på, at de kan finde en fe med helbredende tryllestøv, og de episoder, de oplever på deres tur. For de er ude fra alt fra væbnet røveri på Slagelse Station til kamp med fordærvede madvarer bag Netto i Sønderborg. Desuden er det faktum, at de bliver forfulgt på tværs af landet af nogle store drenge, ikke helt i den realistiske genre. 

Det er et sympatisk projekt og et vigtigt emne, Martin Vinther Madsen sætter fokus på. Men der er et mismatch mellem en bog på knap 300 sider og en målgruppe på 6-10-årige. 
Måske en kortere bog til selvlæsning ville ramme bedre. Men ellers kan den sikkert fungere fint til højtlæsning, som den er nu.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren. 

#anfaldogtryllestøv #tellerup #martinvinthermadsen #epilepsi #børnebog #højtlæsning #børnebogsnak #bogsnak #bøgertilbørn #læseglæde #kulturmor #sponsoreret


𝒜𝓃𝓂ℯ𝓁𝒹ℯ𝓇ℯ𝓀𝓈ℯ𝓂𝓅𝓁𝒶𝓇 -
'Pigebogen - din guide til puberteten' er på alle måder en fantastisk bogudgivelse. Ikke blot kan piger før og i puberteten læse detaljerede beskrivelser af, hvad der sker med deres kroppe. De kan også finde svar på en række spørgsmål, som de måske synes, det er svært at tale med deres forældre om. 

Jeg synes, vi taler med vores børn om alt herhjemme. Og at vi altid fortæller dem, at der ikke er noget, vi ikke vil tale med dem om. Men som min datter på 10 sagde, da hun fik bogen her, så er det fint nok, at hun kan spørge mig, men somme tider er det også fedt selv at læse om det i en bog. 

Og bogen var da også et hit fra dag et. Kapitlerne er blevet studeret nøje, gengivet for os andre, og også venner på besøg har med stor interesse læst med. 

Når det er sagt, så er bogen altså - trods titlen - ikke kun for piger. Alle vil kunne få glæde af læsningen. Man kan jo altid blive klogere, og de to norske læger, der står bag, er gode til at gøre kroppen letforståelig. 

Desuden har forfatterne en væsentlig pointe med: "𝑫𝒆𝒕 𝒆𝒓 𝒗𝒊𝒈𝒕𝒊𝒈𝒕 𝒂𝒕 𝒉𝒖𝒔𝒌𝒆 𝒑𝒂̊, 𝒂𝒕 𝒅𝒆𝒓 𝒊𝒌𝒌𝒆 𝒂𝒍𝒕𝒊𝒅 𝒆𝒓 𝒔𝒂𝒎𝒎𝒆𝒏𝒉æ𝒏𝒈 𝒎𝒆𝒍𝒍𝒆𝒎 𝒅𝒆𝒏 𝒕𝒚𝒑𝒆 𝒌𝒓𝒐𝒑, 𝒎𝒂𝒏 𝒉𝒂𝒓, 𝒐𝒈 𝒅𝒆𝒕 𝒌ø𝒏, 𝒎𝒂𝒏 𝒇ø𝒍𝒆𝒓, 𝒎𝒂𝒏 𝒕𝒊𝒍𝒉ø𝒓𝒆𝒓. 𝑫𝒆𝒓 𝒇𝒊𝒏𝒅𝒆𝒔 𝒅𝒓𝒆𝒏𝒈𝒆 𝒎𝒆𝒅 𝒑𝒊𝒈𝒆𝒌𝒓𝒐𝒑𝒑𝒆 𝒐𝒈 𝒑𝒊𝒈𝒆𝒓 𝒎𝒆𝒅 𝒅𝒓𝒆𝒏𝒈𝒆𝒌𝒓𝒐𝒑𝒑𝒆." 

'Pigebogen - din guide til puberteten' er en vigtig udgivelse. Og forhåbentligt kan den hjælpe nogle børn til større selvværd og mindre usikkerhed. Alle kroppe er forskellige. Rigtigt og forkert findes ikke. Så ønsker vi os bare en tilsvarende bog med fokus på drengekroppe - uanset hvilket køn, personen i kroppen, føler sig som. 

Bogen er et anmeldereksemplar fra @straarupogco

#pigebogen #ninabrochmann #ellenstøkkendahl #straarupogco #børnebog #læsning #læseglæde #børnelitteratur #børnebogsnak #litteratur #boganbefaling #bøgertilbørn #kulturmor #sponsoreret

Det var så 2020. Billeder af bogreolen og mig, de
Det var så 2020. Billeder af bogreolen og mig, der ser lettere crazy ud er i høj kurs. Og naturligvis også bøger og min egen lille Pippi.

En enkelt teaterforestilling har sneget sig med i collagen. Jeg håber på mange flere i 2021. Godt nytår til alle 🥂

#farvel2020 #2020bestnine #bogsnak #litteratur #børnebogsnak #boganbefaling #kulturmor


𝒜𝓃𝓂ℯ𝓁𝒹ℯ𝓇ℯ𝓀𝓈ℯ𝓂𝓅𝓁𝒶𝓇 -
2020 har været et år med corona-virus som det altoverskyggende tema. Mange kulturoplevelser er blevet udskudt eller helt aflyst. Mange kunstnere kæmper for deres eksistens. Litteraturen er måske den eneste kunstart (hvis man ser bort fra fællessang), der for alvor er blevet styrket i år. For når alle er sendt hjem og man sidder alene, så er bøgernes verden et kærkomment sted at søge hen. 

Det hsr været et vildt og lidt kaotisk år. Også når man lever af at se teater... Lige nu holder jeg ferie og helt fri. Jeg overvejede at få skrevet om alle de bøger, jeg har læst men endnu ikke fortalt om. I stedet har jeg valgt at koble helt fra, gå lange ture med hunden og lytte til en masse lydbøger. Jeg snupper dog lige en sidste boganbefaling i år. 

Som et corona-sikkert kram, du kan sende til mennesker, du savner, har Jesper Wung-Sung skrevet 'Der danser en virus'. En lille, fin bog med et enkelt digt, der ledsages af billeder af H.C. Andersens papirklip. Der er ikke som sådan sammenhæng mellem ord og illustrationer, men de to dele går alligevel fint hånd i hånd. 

"𝑨𝒕 𝒅𝒆́𝒓 𝒈𝒂̊𝒓 𝒆́𝒏 𝒊 𝒅𝒆𝒏 𝒕𝒐𝒎𝒎𝒆 𝒌𝒂𝒏𝒕𝒊𝒏𝒆
𝒇𝒍ø𝒋𝒕𝒆𝒓 𝒈𝒆𝒏𝒏𝒆𝒎 𝒅𝒆𝒕 𝒂̊𝒃𝒏𝒆 𝒌𝒐𝒏𝒕𝒐𝒓
𝒑𝒊𝒍𝒍𝒆𝒓 𝒗𝒆𝒅 𝒌𝒂𝒇𝒇𝒆--𝒐𝒈 𝒌𝒐𝒑𝒊𝒎𝒂𝒔𝒌𝒊𝒏𝒆
𝒔𝒎æ𝒌𝒌𝒆𝒓 𝒃𝒆𝒏𝒆𝒏𝒆 𝒐𝒑 𝒑𝒂̊ 𝒄𝒉𝒆𝒇𝒆𝒏𝒔 𝒃𝒐𝒓𝒅" 
 
'Der Danser en virus' er ligetil læsning, som vil ramme følelserne hos langt de fleste, forestiller jeg mig. For det er små brudstykker af en verden, der ø
fra den ene dag til den anden blev vores alle sammens virkelighed. 

Bogen her er et anmeldereksemplar fra Forlaget Fugl, men bogen kan også købes direkte hos @bausagerbooks med en personlig hilsen fra forfatteren. Det ved jeg, for jeg bestilte selv et eksemplar og fik det sendt til mine forældre, der holdt jul alene i år. 

#derdanserenvirus #forlagetfugl #jesperwungsung #coronalitteratur #digt #bogsnak #litteratur #dklitt #boganbefaling #kulturmor #sponsoreret


𝒜𝓃𝓂ℯ𝓁𝒹ℯ𝓇ℯ𝓀𝓈ℯ𝓂𝓅𝓁𝒶𝓇 -

Hvis man nu gerne vil høre søde historier, men endnu ikke har knækket læsekoden - og de voksne omkring én ikke har tid til at læse højt - så er historierne om 'Lille Kvast' en oplagt løsning.

Pierre Bailly og Céline Fraiponts bøger om 'Lille kvast' er fulde af farvemættede tegneseriestriber helt uden tekst. Hver bog har sin egen hjem-ud-hjem fortælling, hvor Lille Kvast om morgenen siger farvel til sin mor i døren, går ud i verden og oplever et eller andet vildt, for til slut at vende hjem igen til aftensmad og puttetid.

'Den triste Yeti' og 'Krøller eller ej' er bog 9 og 10 i serien. Men rækkefølgen er underordnet. Det er bare om at kaste sig ud i historiernes univers og lade sig opsluge af søde billedfortællinger om venskab og forskellighed. 

Bøgerne er anmeldereksemplarer fra @forlagetforlaens

#lillekvast #pierrebailly #celinefraipont #forlagetforlæns #børnebogsnak #børnebog #højtlæsning #1000bøger #bøgertilbørn #bogsnak #litteratur #boganbefaling #kulturmor #sponsoreret


𝒜𝓃𝓂ℯ𝓁𝒹ℯ𝓇ℯ𝓀𝓈ℯ𝓂𝓅𝓁𝒶𝓇 -

Heather Morris' 'Cilkas rejse' er en fin og velskrevet bog, men den lider den lidt af det samme glansbillede-syndrom, som Morris’ første roman om 'Tatovøren fra Auschwitz'. 

'Cilkas rejse' er fortællingen om den unge, jødiske kvinde Cilka Klein, der var fange i Auschwitz sammen med tatovøren Lale Sokolov. Morris’ roman bygger på Sokolovs fortælling om Cilkas liv efter krigens og befrielsen fra koncentrationslejren. 

Modsat Lale, der sammen med sin elskede Gita – Cilkas veninde – blev frie efter krigens afslutning, så blev Cilka sendt videre til en russisk arbejdslejr som straf for at sit samarbejde med tyskerne. Et samarbejde, der bestod i dagligt at blive voldtaget og gøre, hvad der skulle til, for at overleve i lejren.

Romanen består primært af scener fra arbejdslejren, beskrivelser af forholdet og hierakiet mellem fangerne, arbejdet i minerne og på hospitalet, hvor Cilka får job som sygeplejerske. Men indimellem springer den med tilbageblik både fra Cilkas barndom i Tjekkoslovakiet og hendes ungdomsår tilbragt i Auschwitz.

'Cilkas rejse 'er egentlig en fængende og vigtig fortælling, men ligesom 'Tatovøren fra Auschwitz' er den meget ensidig i sin vinkling. Cilka er renhjertet, uselvisk og tapper. Hun står alle sine prøvelser igennem og lader sine medfanger få glæde af de goder, hun opnår gennem sit arbejde. Men billedet skurrer lidt. Og en mere nuanceret fortælling, ville have givet en mere interessant roman. 

Det er faktisk først, da jeg kommer til romanens efterord, skrevet af Owen Matthews, at jeg bliver berørt. Hans nøgterne, faktuelle beskrivelse af den russiske Gulaglejr er ekstremt rørende – og ikke mindst hans sammenligning med de tyske koncentrationslejre. 

Bogen er et anmeldereksemplar fra @forlaget_aronsen_dk
Der står en my mere om den i det nyeste indlæg på kulturmor.dk

#cilkasrejse #heathermorris #forlagetaronsen #bogsnak #litteratur #boganbefaling #kulturmor #sponsoreret

Jeg er lidt stille herinde for tiden. Men denne he
Jeg er lidt stille herinde for tiden. Men denne her december er også - som resten af året har været - fuld af udfordringer. Jeg har haft vildt travlt og set en masse skønt teater. De sidste seks forestillinger på min plan i år må enten vente til januar (håber jeg) eller er desværre helt aflyste. Men det vigtigste er jo også, at vi passer på hinanden.

Jeg har heldigvis stadig masser af arbejdsopgaver til resten af året. Og hundredevis af ulæste bøger i min reol. Men jeg kan jo også godt lide at vælge helt selv. Så efter mandagens pressemøde tog jeg en tur på lokale bibliotek og hentede en lille stak blandede bøger til juleferien. Man skulle jo nødig løbe tør. Jeg har hapset en del julebøger, en god portion til børnene og nogle kreabøger til mig selv, når jeg trænger til lidt afveksling. Det skal nok blive en dejlig jul. Jeg bliver herhjemme indtil 2021.

#bøger #bibliotek #bogsnak #dkteater #børnebogsnak #juleferielæsning #julen2020  #læseglæde #børnelitteratur #kulturmor


𝒜𝓃𝓂ℯ𝓁𝒹ℯ𝓇ℯ𝓀𝓈ℯ𝓂𝓅𝓁𝒶𝓇 -
Der er noget helt særligt over julebøger – både dem, der direkte handler om jul og nisser, og dem, der på anden vis lægger op til december-hygge-læsning.

Jeg har de senere år anbefalet gode julehistorier til børn og er kommet med bud på julelæsningen for små og lidt større. I år er naturligvis ingen undtagelse - og hvilken mere oplagt dag end 1. december? Faktisk er jeg super sent på den. I know! Og grundet min markant reducerede tid til bøger er listen også ganske kort, men jeg har fundet tre gode bud her, som du bør kigge nærmere på.

Desuden er det jo sådan, at julen også er fuld af traditioner og gentagelser. Så derfor er det helt sikkert også relevant at tage et tilbageblik på de bøger, jeg tidligere har anbefalet. Dem finder du på kulturmor.dk, hvor det nyeste indlæg om disse tre bøger også netop er udgivet.

To af bøgerne er anmeldereksemplarer fra forlagene @forlagetcarlsen
og @forlagettorgard

#julelæsning #højtlæsning #julehygge #denjullillebrorfyldtedethele #forlagettorgard #williholderjul #gyldendal #juleklar #carlsen #børnebogsnak #børnebøger #kulturmor #sponsoreret

Glædelig 1. søndag i advent 🕯️

Lige om lid
Glædelig 1. søndag i advent 🕯️

Lige om lidt sætter december ind med fuld skrue for julehyggen og forhåbentlig også julelæsningen. Men 2020 har jo været et år, hvor der er kommet fornyer fokus på sang og fællessang. Også selvom man ikke må synge sammen, som det ser ud lige nu. 

Så som en alternativ kalender og har jeg fundet denne her sag på mit lokale bibliotek. '24 julesalmer og sange'. En til hver decemberdag frem til jul. Den er på ingen måde ny. Faktisk er den fra 2001. Men det føles ret aktuel igen nu. Så selvom det nok ikke er realistisk, at vi får sunget en ny sang herhjemme hver dag, så skal vi nok nå nogle af dem.

Der er alle de mest kendte julesalmer som fx 'En rose så jeg skyde', 'Julen har bragt velsignet bud' og 'Højt fra træets grønne top'. Men der er også en del sange, som jeg ikke umiddelbart kender som fx 'Julebudet til dem, der bygge', som jeg aldrig har hørt om.

Udover sangene og nogle fine sort/hvide illustrationer til hver sang er der også en kort tekst til hver sang, som fortæller lidt om sangens oprindelse og/eller budskab. Det er da lige en bog, der kan sætte gang i julestemningen, tænker jeg.

#24julesalmerogsange #forlagetbøegh #julesange #julebogsnak #bogsnak #dklitt #bookstagram #kulturmor #julen2020


I sidste uge vandt Sara Omar De Gyldne Laurbær fo
I sidste uge vandt Sara Omar De Gyldne Laurbær for 'Skyggedanseren', der er en efterfølger til hendes roman 'Dødevaskeren'.

Da jeg i sin tid læste 'Dødevaskeren' var jeg rørt og skræmt på samme tid. Men 'Skyggedanseren' er om muligt endnu stærkere læsning. Faktisk nok noget af det vildeste, jeg har læst. Ikke blot fordi Sara Omar forstår at skrive og opbygge en historie med lige dele sprogligt talent og sans for at fortælle en historie med enorm respekt for bogens karakterer.

Læseren møder igen pigen Frmesk i skiftende scener fra hendes barndom, hendes ungdom og hendes voksenliv. Vi hører flere detaljer om hendes barndom, om hvordan hendes kærlige bedsteforældre er hjælpeløse over for moskeens mænd og om hvordan hun kommer til Europa. 

Aldrig før har et enkelt menneske været udsat for så mange svigt, så mange overgreb og så megen grusomhed. Og det er især den næsten nøgterne måde, Sara Omar fortæller om de forfærdelige overgreb på, der gør fortællingen stærk og rørende. Fantasien har visse grænser, der overgås af virkelighedens rædsler. For fortællingerne om Frmesk må have rod i virkeligheden. Sådanne historier kan ikke opdigtes.

Med sine fortællinger om Frmesk sætter Sara Omar fokus på et muslimsk samfund, hvor kvinder intet er værd, hvor mænd dominerer, hersker og misbruger, og hvor der ingen trøst er at finde noget sted. Heller ikke for de muslimske kvinder i Danmark...

'Skyggedanseren' er benhård læsning. Men ikke en oplevelse, jeg ville have været foruden.

#saraomar #skyggedanseren #degyldnelaurbær2020 #politikensforlag #bogsnak #litteratur #dklitt #bookstagram #boganbefaling #kulturmor


𝒜𝓃𝓂ℯ𝓁𝒹ℯ𝓇ℯ𝓀𝓈ℯ𝓂𝓅𝓁𝒶𝓇 -
Jeg tror, at virkelig mange børn i min generation har læst (eller fået læst) bøgerne fra Anders And bogklub. Det var et højdepunkt, når en ny bog kom med posten. Og historierne er stadig gode til højtlæsning. Jeg ved det, fordi mine forældre stadig har hele samlingen fra dengang derhjemme, og det er altid dem, børnebørnene vælger, når de skal have læst godnathistorier.

Men det er jo nok de færreste, der har gemt og passet på bøgerne på den måde. Og de kan så glæde sig over, at Carlsen genudgiver en række af historierne i nye, indbundne samlinger med seks i hver. Det er flotte bøger, som også vil være oplagt gavemateriale.

Der er bl.a. historier om Stampe, Lille Ulv, Elmer Elefant, Junglebogen junglebørn, løven Lambert og Aristocats. Og så er der nogle af mine egne favoritter, nemlig 'Den tapre skrædder' med Mickey Mouse og 'Lars Bymus og Børge Landmus' som er den klassiske historie om ude godt, men hjemme bedst.

Med de seks historier i hver bog er der lidt nyt til godnatlæsningen, og rigeligt med farvemættede Disney-illustrationer at kigge på.

Bøgerne er et anmeldereksemplar fra @forlagetcarlsen

#disney #andersandsbogklub #carlsen #børnebogsnak #bogsnak #bøgertilbørn #børnebog #læsning #højtlæsning #1000bøger #kulturmor #sponsoreret


𝒜𝓃𝓂ℯ𝓁𝒹ℯ𝓇ℯ𝓀𝓈ℯ𝓂𝓅𝓁𝒶𝓇 -

Lise Villadsens 'Kvantespring' er en stærk og vigtig ungdomsbog. Astrid går i 1.g og burde være en glad, bekymringsfri teenager. Men hendes storesøster Cecilie lider af svær angst og kæmper med at klare sig igennem gymnasiets sidste år. 

Astrid agerer støttepædagog for sin søster døgnet rundt. Hun følger hende i skole, trøster hende på skolens toilet, ringer efter moren, når søsteren ikke kan overskue verden, nusser hende, putter hende og pakker hende ind i vat. Hele Astrids liv handler om Cecilie. Cecilies behov og Cecilies ønsker. 

Men til trods for søsterens udfordringer lever Astrid også dele af sit liv. Hun udvikler sig og oplever nyt, som de fleste andre på hendes alder. Men hvor alt det nye burde være ren glæde og nysgerrighed, præges det hos Astrid også af dårlig samvittighed over for den søster, der ikke rigtigt kommer videre. 
 "𝘌𝘯𝘨𝘢𝘯𝘨 𝘧ø𝘭𝘵𝘦 𝘫𝘦𝘨, 𝘷𝘪 𝘷𝘢𝘳 𝘵𝘷𝘪𝘭𝘭𝘪𝘯𝘨𝘦𝘳. 𝘕𝘶 𝘧ø𝘭𝘦𝘳 𝘫𝘦𝘨, 𝘫𝘦𝘨 𝘦𝘳 𝘷𝘦𝘥 𝘢𝘵 𝘷𝘰𝘬𝘴𝘦 𝘧𝘳𝘢 𝘩𝘦𝘯𝘥𝘦."

Angst fylder i alt for mange børn og unges liv. Og derfor er fortællingen også vigtig for både unge læsere og for deres voksne. Jeg fik gentagne gange ondt i maven over Astrids blinde forældre, der ikke ser, at deres handlinger - og ikke mindst mangel på samme - ødelægger begge pigernes teenageliv. Cecilies angst er ikke noget, der lige kan fikses, men psykisk sygdom bør aldrig være det raske barns ansvar. Og det får Villadsens fortalt uden løftede pegefingre eller udpenslede moraler. 

Astrid er en ensom pige, der ofrer sig egen ungdom for søsteren. Hun føler sig overset og direkte ignoreret af forældrene.
"𝘈𝘭𝘵 𝘥𝘦𝘵, 𝘫𝘦𝘨 𝘰𝘱𝘭𝘦𝘷𝘦𝘳, 𝘣𝘭𝘪𝘷𝘦𝘳 𝘴𝘰𝘮 𝘴æ𝘥𝘷𝘢𝘯𝘭𝘪𝘨 𝘪𝘯𝘥𝘦 𝘪 𝘮𝘪𝘨."

Heldigvis dukker nye mennesker op i Astrids liv, som mere eller mindre direkte sætter skub i forandringer i den rigtige retning. 

Bogen er et anmeldereksemplar fra @forlagetgyldendal

#lisevilladsen #kvantespring #gyldendal #bogsnak #boganbefaling #litteratur #dklitt #bookstagram #bogblogger #kulturmor

Lige da jeg havde læst Laura Ringos debut 'Papirb
Lige da jeg havde læst Laura Ringos debut 'Papirbryllup', var jeg lidt vægelsindet ift, hvad jeg syntes om den. Men jeg kan på den anden side mærke, at det er en bog, jeg stadig tydeligt husker. Og det siger som regel også en del om læseoplevelsen.

Derfor var jeg da også nødt til at læse hendes 'Fødedygtig'. Og det var en helt anden historie. I 'Fødedygtig' får læseren et temmelig uskønt indblik i den danske folkeskole og alle dens inklusion-udfordringer og anstrengende korrekthedskultur.

Liv er nyuddannet pædagog og ansættes som lærer i en 0. klasse på en skole på Amager. Hun er vild med børn, men har svært ved at håndtere det "problembarn", klassen indeholder. Et barn, der tydeligt er svigtigt af systemet og sin unge mor. Men 'Fødedygtig' handler også om parforhold, om at blive voksen og måske/måske ikke ville have børn.

Fællesnævneren for de to Ringo-bøger er helt klart de uskønne beskrivelser af vores samfund og af livet som ung kvinde. Et punkt, hvor Ringos bøger minder mig lidt om Line-Maria Långs forfatterskab, men alligevel er noget helt andet. Helt sit eget. Jeg skal i hvert fald læse Laura Ringos kommende bøger også.

#fødedygtig #lauraringo #gyldendal #bogsnak #boganbefaling #litteratur #dklitt #bookstagram #bogblogger #kulturmor

Torsdag eftermiddag havde jeg og min datter fornø
Torsdag eftermiddag havde jeg og min datter fornøjelsen af årets første juleforestilling.

Jacob Schjødts velfungerende iscenesættelse af 'Et juleeventyr' på Aarhus Teater viser, hvordan en klassiker kan fornys og være traditionel på samme tid. Og resultatet er en hjertevarm familieforestilling, der også er smuk at se på.

På kulturmor.dk finder du link til den fulde anmeldelse. Og der er fx også links til anmeldelser af 'En plads i solen' på @teatret_svalegangen og 'Madeleine og drømmene'  på @koldingegnsteater

Der er masser af teater at opleve rundt om i landet trods restriktioner 😊

Foto fra 'Et juleeventyr' på @aarhusteater - @emiliatheresephotography

#etjuleeventyr #charlesdickens #børneteater #juleforestilling #kulturforbørn #dkteater #dkkultur #teaterdk #anbefaling #teateranmeldelse #kulturmor #iscene


𝒜𝓃𝓂ℯ𝓁𝒹ℯ𝓇ℯ𝓀𝓈ℯ𝓂𝓅𝓁𝒶𝓇 -
Benni Bødkers 'Den dobbelte grav' er ikke læsning for sarte sjæle. Jeg er virkelig en bangebuks, når det kommer til gys. Både i bogform og som film. Alligevel bliver jeg tiltrukket af Bødkers historier, der kredser om mytologi og overtro. Og måske netop derfor. 

'Den dobbelte grav' indeholder tolv gruopvækkende noveller, der borer sig ind og får hårene til at rejse sig i nakken. Desuden har heavybandet Undergang lavet en sang, inspireret af bogen, der kan lyttes på den medfølgende vinylplade. Teksten til sangen kan også læses bagerst i bogen. Den lyder blandt andet:

"𝑚𝑖𝑡 𝑘𝑟𝑎𝑛𝑖𝑒 𝑒𝑟 𝑓𝑙æ𝑘𝑘𝑒𝑡
𝑚𝑎𝑑𝑑𝑖𝑘𝑒𝑟 𝑘𝑟𝑎𝑣𝑙𝑒𝑟 𝑢𝑑 𝑎𝑓 𝑑𝑒 𝑡𝑜𝑚𝑚𝑒 ø𝑗𝑒𝑛ℎ𝑢𝑙𝑒𝑟
𝑘ø𝑑𝑒𝑡 ℎæ𝑛𝑔𝑒𝑟 𝑠𝑙𝑎𝑝𝑡 𝑝𝑎̊ 𝑘𝑛𝑜𝑔𝑙𝑒𝑟𝑛𝑒
𝑚𝑒𝑛 𝑗𝑒𝑔 𝑣𝑒𝑑, 𝑎𝑡 𝑑𝑢 𝑣𝑒𝑛𝑡𝑒𝑟 𝑝𝑎̊ 𝑚𝑖𝑔
𝑑𝑢 ℎ𝑎𝑟 𝑣𝑒𝑛𝑡𝑒𝑡 𝑚𝑖𝑔 𝑖 𝑎𝑙𝑙𝑒 𝑑𝑖𝑠𝑠𝑒 𝑎̊𝑟"

Så er vi vist ikke i tvivl om bogens stemning. Det er dog tolv væsensforskellige fortællinger, der foregår i både nutid og fortid. Der er klostre, kirker og kirkegårde med gravrøvere, men der er også almindelig boligområder med etagebyggeri og en almindelig dreng, der flygter fra sine plageånder. 

Nogle af historier foregår i det, der minder om Danmark, mens andre er placeret under fjerne himmelstrøg Sydeuropa og havområder i Vestindien. Men fælles for alle historierne er den grundlæggende uhygge og det uheldsvangre i den uundgåelige vej mod undergangen. En stemning, der understreges overbevisende i David Mikkelsens morbide sort-hvide illustrationer. 

Nu har jeg jo allerede afsløret mig selv som meget lidt modig, og især 'De grædende børn' virkede uhyggelig på mig. Måske historien mindede mig om filmen 'Børnehjemmet' - og fordi jeg sad alene i et halvmørket værelse, da jeg læste den. Det kan sagtens være, at der findes masser af børn, som er mere hårdføre end jeg, men personligt fandt jeg bogen vildt uhyggelig. Helt oplagt til Halloween! 

Bogen er et anmeldereksemplar fra @forlagetcorto

#dendobbeltegrav #bennibødker #gysoggru #noveller #børnebog #læsning #læseglæde #børnelitteratur #børnebogsnak #litteratur #boganbefaling #halloween #bøgertilbørn #klassiker #kulturmor #sponso


𝒜𝓃𝓂ℯ𝓁𝒹ℯ𝓇ℯ𝓀𝓈ℯ𝓂𝓅𝓁𝒶𝓇 -
Som barn syntes jeg, at historien i 'Frændeløs' var både spændende og rørende. Især sætningen "nu var jeg både frændeløs og venneløs", gjorde enormt indtryk på mig. Derfor var jeg også lidt spændt på at genlæse bogen i den nye udgave fra Gads lette klassikere-serien. 

Men den holder stadig. Eller faktisk er fortællingen og hele temaet jo vildt forældet. Der er intet ved drengen Remis liv, der minder om nutidens børns. Ikke i Danmark i hvert fald. Han er ualmindeligt uheldig, og bliver ramt af den ene ulykke efter den anden i et land i en tid, hvor der intet socialt netværk findes, som kan tilbyde ham tryghed eller det, der blot ligner en bekymringsløs barndom. Men måske netop derfor - og som historisk fortælling fra 1700-tallets Frankrig betragtet - holder 'Frændeløs' stadig. For historien var jo også allerede vældig gammeldags, da jeg var barn og læste den for første gang.

Jeg elsker nye bøger, men jeg holder også uendeligt meget af klassikerne. Derfor er det altså skønt, at Gad genudgiver dem i letlæste versioner (og med helt vildt fine nye forsider), så også nutidige børn kan få glæde af dem.

Bogen er et anmeldereksemplar fra @gadsborneboger

#frændeløs #hectormarlot #gadsletteklassikere #børnebog #læsning #læseglæde #børnelitteratur #børnebogsnak #litteratur #boganbefaling #bøgertilbørn #klassiker #kulturmor #sponsoreret


𝒜𝓃𝓂ℯ𝓁𝒹ℯ𝓇ℯ𝓀𝓈ℯ𝓂𝓅𝓁𝒶𝓇 -
'Min hale' er en ganske særlig billedbog, der handler om at være (og elske) sig selv, uanset hvad omverdenen og sociale normer foreskriver.

Pigen i bogen har en hale, som hendes mor insisterer på at holde skjult, som var der noget skamfuldt over den. Bortset fra halen ligner hun de andre børn. Men moderens vrede blik og truende løfte om 'konsekvenser', hvis ikke halen holdes skjult, følger hende over alt.

'Min hale' er måske nok en billedbog, men den er ikke nødvendigvis til små børn. Der er en dels uheldsvanger dels oprørsk stemning. Den truende mor - og især de drastiske, blodige konsekvenser. Halen i bogen kunne være symbol på alt fra personlighed til løst hår. Og hvis man er klar på de lidt større samfundsmæssige og eksistentielle samtaler, er bogen også god til højtlæsning.

Jeg havde dog også fornøjelse af at læse den alene. Sådan en forkortet (og modsat) udgave af Siri Petersens 'Odinsbarn'-trilogi mixet med Sara Omars 'Dødevaskeren' i billedbogsudgave. Jeg kan tydeligvis tolke meget ind i en lille bog. Måske er det bare mig...

Bogen er et anmeldereksemplar fra @jensenogdalgaard

#minhale #liljascherfig #signekjær #jensenogdalgaard #billedbog #højtlæsning #bogsnak #børnebogsnak #litteratur #1000bøger #boganbefaling #bøgertilbørn #børnebog #kulturmor #sponsoreret


Se mere...


Følg mig på Instagram


Seneste kommentarer

  • Trine til Hekse-serien der holder
  • Pia L til Hekse-serien der holder
  • George Dandin på Teatret Slotsgården - Kulturmor.dk til Festligt og flamboyant friluftsteater i Odense
  • George Dandin på Teatret Slotsgården - Kulturmor.dk til Tartuffe på Teatret Slotsgården
  • Ny Hunger Games-bog - Kulturmor.dk - Ungdomsbøger til Status over 2019: Årets bedste oplevelser

Bøger

drillepind billedbog anmeldelse

Drillepind – sjov billedbog om ord

lille kvast forlaget forlæns

Lille Kvast – bøger uden tekst

julebøger højtlæsning decemberlæsning

Årets julebøger – forslag til decemberlæsning

Scene

terningekvinden teater momentum

Terningekvinden – Teater Momentum

jeg er silas hils din mor ungdomsteater

Jeg er Silas – vigtigt teenageteater

Gnisten og pakkefabrikken børneteater randers

Gnisten og pakkefabrikken – Randers Teater

Copyright © 2021 Kulturmor.dk. Alle rettigheder forbeholdes.
Easyblog Theme by FRT