Den utrolige historie om mammutjægere

Den utrolige historie om mammutjægere.
[Anmeldereksemplar] 

Ved du, hvordan man fanger en mammut, hvilke våben man jager mammutter med, eller hvor mange forskellige typer mammutter, der fandtes? Ellers kan du lære det hele og mere til i John Malams Den utrolige historie om mammutjægere.

Bogen er gennemillustreret med David Antrams farvemættede, tegnefilmsagtigt-overgearede tegninger. Og tekstmængden er holdt på et minimum. Det gør bogen lettilgængelig og underholdende, selvom læseren faktisk lærer en del om istiden og dens tilpasningsdygtige befolkning af nomader, der jagtede mammutter for at overleve.

Bogen er en del af en serie, hvor man i samme format kan læse om forskellige emner. Et godt bud på en underholdende fagbog.

John Malam: Den utrolige historie om mammutjægere
Udgivet af Straarup & co 22. februar 2021

Du kan læse mere om bogen her.