[Anmeldereksemplar fra forlaget]
Med læsningen af Elskerindens skygge af Lisa Kleypas fik jeg afprøvet en ny genre. Nemlig romance. Men jeg er dog usikker på, om bogen er repræsentativ for genren.
Macho mænd og svage kvinder
Elskerindens skygge er fuld af klichéer. Lidt som jeg forestiller mig, at de paperbacks med kærlighedshistorier man kan købe i kiosker er. Handlingen kan ganske kort opsummeres til: Machomand med brysk attitude og utæmmelig skægvækst møder svagelig men utroligt smuk, såret kvinde.
Det var faktisk en ret ambivalent læseoplevelse. Den grundlæggende historie fungerer, og minder om en oldschool krimi fra Agatha Christie eller måske med en snert Sherlock Holmes, selvom dette ikke er en krimi.
London i 1800-tallet, en populær kurtisane er forsøgt myrdet ved drukning og har mistet sin hukommelse. Den berømte politimand Grant Morgan, der skal opklare sagen, føler sig fristet til at udnytte hendes situation som hævn for en tidligere episode mellem de to. De to på samme tid drages mod og frastødes af hinanden, mens opklaringsarbejdet står på.
Lidt er bedre end meget
Så langt så godt. Men så ovenpå plottet er der smurt et tykt lag af erotik og alle de romantiske klicheer, der kan opdrives. Og det i en sådan grad, at det driver ned ad væggene:
»Hans ellers hårdkogte maskuline træk«, »Ingen kvinde havde før virket så bedårende«, »Hendes mund var et følsomt, rosa orakel« eller hvad med »Hun var spinkel og yndig som en dukke».
Det bliver altså for meget og virker nærmest som modsat romantisk. Og jeg ved godt, at bogen har godt 20 år på bagen fra den oprindelige udgivelse, men nogen har jo valgt, at den skulle oversættes til dansk nu. Og her må plottet have spillet en væsentlig rolle. For det er en fin historie og der kommer et interessant tvist, som fungerer godt.
Let husmorporno
Jeg er sikker på, at det er tanken, at læsningen skal være pirrende. Der er ret eksplicitte beskrivelser af sexuelle aktiviteter og de to hovedpersoners dragende forhold. Som en omgang blid husmorporno. Men når det, der skulle have været pirrende, bliver pakket ind i svulstige ord, bliver det bare for meget.
Jeg kunne egentlig godt lide historien, selvom jeg indimellem måtte grine af sproget. Det er en skam, at sprog og overdreven romantik skal overdøve en fortælling.
Jeg ved ikke, om Elskerindens skygge er repræsentativ for romance-genren. Hvis nogen kan gøre mig klogere på det, hører jeg gerne om det. Jeg giver gerne genren en chance mere, hvis der er oplagte bøger, jeg bør læse. Hvis ikke, så er det måske bare ikke en genre for mig. Og det er jo også helt ok.
Lisa Kleypas: Elskerindens skygge
Udgivet af Flamingo Books 13. februar 2020
En tanke om “Elskerindens skygge”
Der er lukket for kommentarer.