I kærlighedens navn

i kærlighedens navn
[Anmeldereksemplar] 

Karima Bouyluds roman I kærlighedens navn er en fortælling om tre generationer af dansk-marrokanske kvinder i en familie fyldt med hemmeligheder.

Den ældste kvinde Mimount lever i Danmark, men taler ikke sproget. Hun har vanskeligt ved at tilpasse sig og forstår ikke, hvorfor datteren Miriam ikke kan være hjælpsom og medgørlig som sine søskende.

Nadia kæmper sine egne kampe. Hun lever i et forhold med Gabriel og deres fælles børn, men hun er fraskilt og har datteren Miriam fra sit første ægteskab. Og Miriam er lidt af en mundfuld. Hun kommer godt ud af det med sin mormor, Mimount, men kolliderer fuldstændig med Nadia.

Fragmenter, der samles

I lang tid virker fortællingen i I kærlighedens navn fragmenteret og en anelse forvirrende. Men efterhånden som læsningen glider frem afsløres flere og flere detaljer fra kvindernes fortid, som forklarer deres nutidige – og til tider temmeligt drastiske – handlemønstre. 

Det er bestemt ikke en smuk familiekrønike, Karima Bouylud har skrevet. Derimod en barsk fortælling om svigt og forkerte beslutninger, der nedarves gennem generationer. Selvom læsningen er lidt hård, er den bestemt også interessant. Jeg kunne ikke undgå at føle, at det har været en vigtig bog for forfatteren at skrive. Der er mange budskaber og emner til samfundsdebat at hente i fortællingen – både når det kommer til familiebånd og til de udfordringer det giver at leve mellem to kulturer.

Karima Bouylud: I kærlighedens navn
Udgivet af Gyldendal 7. maj 2021

Du kan læse mere om bogen her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.