»Selv i døden var drengene til besvær«. Sådan lyder den allerførste, knusende sætning i Colson Whiteheads roman om Drengene fra Nickel.
I Sydstaterne i 1960’erne sendes drenge, der på den ene eller anden vis er kommet på kant med loven, til opdragelsesanstalten Nickel Academy, hvor vold og død er hverdagskost.
Bogens fortæller er den velopdragne, sorte dreng Elwood Curtis, der er mønsterelev og har fået mulighed for at starte tidligt på college. Men uheldige omstændigheder sender i stedet Elwood til Nickel, hvor både hans og hans nyfundne venners liv ændres for altid.
Colson Whitehead formår på samme tid at give et skræmmende indblik i et raceopdelt samfund og opbygge en fortælling, så læseren først helt til sidst forstår sammenhængen.
Drengene fra Nickel er en fremragende og trist roman. Det er en helt anden type fortælling end Den underjordiske jernbane, der foregik under slavetiden. Men netop fordi bogen her tager sin begyndelse længe efter slaveriets ophør, og mens Martin Luther Kings taler lød verden over, er fortællingens tragiske skæbner så meget hårdere læsning.
Colson Whitehead: Drengene fra Nickel
Udgivet af Politikens Forlag 9. januar 2020