Tomhedsfeber – Nevermoor 3

jessica townsend tomhedsfeber nevermoor gyldendal anmeldelse

Tomhedsfeber er den tredje bog i Jessica Townsends Nevermoor-serie om pigen Morrigan Crow, der starter sit liv som forbandet barn, men viser sig at være en Wundersmed. 

Nevermoor-serien er ganske fremragende og med et helt unikt univers, der ikke ligner noget, jeg har mødt i andre bøger. 

Mystisk virus

I Tomhedsfeber rammes alle forvæsener (væsener, der måske ligner dyr men er som mennesker. Som forskildpadden, der underviste Morrigan igennem bog to) pludselig af en mystisk virus, der får dem til først at gå amok og siden blive fuldstændigt tomme indeni. 

Den ukendte virus skaber utryghed i samfundet. Frygten får menneskerne til at vende sig mod alle forvæsener. Racismeparrallen står knivskarpt, så børnene selv italesætter dem allerede kort inde i historien. Men Morrigan er sikker på, at der ikke er tale om en almindelig virus, og da en af hendes egne venner rammes af sygdommen, tager hun drastiske beslutninger for at skaffe en kur.

Tomhedsfeber er klart den stærkeste bog i serien og altså endnu bedre end de to første, som hele familien herhjemme jo ellers var meget begejstret for. Og med afslutningen på bog tre lægges der op til endnu flere fortællinger om Wundersmeden Morrigan Crow og alle de andre forunderlige væsener i Nevermoor. 

Jessica Townsend: Tomhedsfeber
Udgivet af Gyldendal 20. november 2020

Du kan læse mere om bogen og serien her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *