Når ungdomsteater er godt, så er det noget af det allerbedste, jeg ved.
Aprilfestival 2019 er godt nok overstået for efterhånden længe siden, men der er stadig forestillinger, jeg oplevede i april, som fylder i mine tanker. En af dem er Teatret Fair Plays I skovens dybe stille ro.
I skovens dybe stille ro
I skovens dybe stille ro handler om den kun 13-årige Mira Mobeck, der begår selvmord. Det er ingen spoiler. For denne information får publikum allerede, før vi træder ind i det store, hvide telt, der danner rammen om Teatret Fair Plays fortælling.
De fleste blandt publikum er helt unge efterskoleelever til den forestilling, jeg skal se. Vi modtages indledningsvist med et budskab, der minder meget om det i programmet angivne:
Mira Mobeck blev kun 13 år
Hun tog sit eget liv
Hun efterlod: En mor, En far, En bror, En kat og to marsvin, En stor familie, Klassekammerater
Og en 69 sider lang dagbog
Og det er netop denne dagbog, får vi at vide, vi nu skal se dramatiseret. Det er virkeligheden (af den allerhårdeste slags) sat i scene. Men i stedet for at ty til realisme og masser af medvirkende, har instruktør Leiv Arne Kjøllmoen i sit manuskript til forestillingen holdt det helt enkelt.
Publikum møder kun Mira. Næsten helt alene i sin lyserøde hættetrøje – sådan som hun åbenbart følte sig helt alene i livet. Isa Marie Henningsen giver Mira krop og stemme, mens den eneste anden medvirkende er musiker Anna Roemer, der sørger for stemning og understregning af følelserne. Det er virkelig fint konstrueret.
Miniaturelandskab i sarte pasteller
Vi sidder rundt langs alle fire sider i det hvide telt. På en lang række hvorfra vi kan følge Miras bevægelser overalt. Konstant er hun i vores synsfelt mens hun kredser rundt om det miniature landskab, som er placeret på et bord mit i teltet.
Et miniaturelandskab med en lille skov i sarte, lilla og lyserøde farvetoner, der matcher Jakob Ebbes lyddesign og farveskalaen i Miras tøj.
Det hele fremstår på samme tid nøgternt og ekstremt rørende. Isa Marie Henningen deler med Mira Mobecks dagbogsnotater alt fra maniske opremsninger af selvdestruktive og svære følelser til de forfærdelige oplevelser og tanker, hun aldrig fik sagt højt.
Og når Isa Marie Henningsen går ud til en af de unge blandt publikum og spørger, om hun vil holde hende i hånden, besvares hendes forespørgsel som det mest naturlige i verden med fremstrakte hænder. Som små løfter til alle i lokalet om, at hvis man blot beder om hjælp, så kan man nå så meget længere.
For mig var I skovens dybe stille ro en meget stærk oplevelse. Det er intenst teater om depression og selvmord henvendt til unge, serveres på en seriøs og velfungerende vis.
I skovens dybe stille ro spiller igen nu fra 6.-8. november. Så er du i nærheden af Holbæk eller har mulighed for at komme det, bør du unde dig selv og/eller din teenager at få den oplevelse med.
I skovens dybe stille ro
Manuskript: Leiv Arne Kjøllmoen i samarbejde med holdet. Instruktion: Leiv Arne Kjøllmoen. Scenograf: Nathalie Mellbye. Lyd: Emil Assing Høyer.
Lys: Jakob Ebbe. Medvirkende: Isa Marie Henningsen og Anna Roemer.