3 bøger jeg vil læse i år

Ja ja, jeg vil nok næppe nøjes med de tre. Men her er 3 titler, som jeg har besluttet, at jeg VIL læse i år (Og læse kan godt betyde lytte, for jeg skelner ikke så hårdt på den front).

Det er tre bøger, som har en fast plads i min bogreol. De to af dem har stået der, så længe jeg kan huske. Men de mangler at blive læst af mig…

De 3 bøger på min must read-liste er:

Christopher Galt: Biblical

Roman skrevet af den skotske krimiforfatter Craig Russell under navnet Christopher Galt. Jeg er vild med Russells krimier, men denne her skulle eftersigende være noget ganske andet. På dansk hedder den vist Det tredje testamente.

Martin A. Hansen: Løgneren

Det er jo en gammel sag. Men min mand er vild med den og har forslået mig at læse den længe – måske ca. de sidste 13 år. Nu er det vist på tide.

George Orwell: 1984

Det er jo en klassiker. En bog, man bør læse. Og jeg aldrig har fået den læst. Så i år skal det være.

Bum! Nu har jeg sagt det højt. Det står her sort på hvidt. Nu hænger jeg på aftalen med mig selv.

Har du også bøger, som du har udskudt at læse alt for længe?