Henrik Ibsen-iscenesættelser halter

Henrik ibsen det kongelige teater

Henrik Ibsen går ikke af mode, men det er op til den enkelte instruktør at aktualisere hans dramatik. Det lykkes til dels med Anna Balslevs minimalistiske opsætning af Et dukkehjem på Det Kongelige Teater, mens Hans Henriksens opsætning af Hedda Gabler er præget af en fornemmelse af ligegyldighed.

Et dukkehjem, Det Kongelige Teater

Der er lige nu iscenesættelser af Henrik Ibsens dramatik på flere af landets scener. På Det Kongelige Teater har den unge instruktør Anna Balslev, der netop har vundet en Reumert Talentpris, skåret helt ind til benet i iscenesættelse af Et dukkehjem (Billedet herover er fra Et dukkehjem. Foto: Catrine Zorn).

I en særdeles minimalistisk scenografi uden andre større rekvisitter end en gammel trækælk, opholder de fem skuespillere sig konstant på scenen. Teksten er kortet ned, og i stedet lader Balslev store dele af historien udspille sig gennem koreograferede bevægelser, lyde og kropssprog.

Hedda Gabler, Aalborg Teater

Hedda Gabler på Aalborg Teater ligner et forsøg på at genskabe den succes, som sidste års opsætning af Et dukkehjem på samme teater var. Det er samme kunstneriske hold, der står bag, men den gnist og nytænkning, der prægede Et dukkehjem, er fuldstændig udeblevet i Hedda Gabler.

Desværre er det hele præget af en fornemmelse af ligegyldighed. Skuespillerne udtaler replikkerne kunstigt og overdrevet teatralsk – og det virker i det hele taget som om Hans Henriksen ikke har gjort sig umage i sin iscenesættelse.

Min anmeldelse af de to Ibsen-forestillinger kan læses i Information.

henrik ibsen hedda
Hedda Gabler, Aalborg Teater. Foto: Allan Toft

Et dukkehjem
Af: Henrik Ibsen. Instruktør: Anna Balslev. Scenograf: Jonas Fly. Lys: Mårten K. Axelsson. Lyd: Mogens Laursen Hastrup. Med: Sicilia Gadborg Høegh, Peter Christoffersen, Ida Cæcilie Rasmussen, Mikkel Arndt og Sofie Torp.

Spiller i Skuespilhuset og på turné til 17. december.
Du kan læse mere om forestillingen her.

Hedda Gabler
Af: Henrik Ibsen. Instruktør: Hans Henriksen. Scenograf: Nicolaj Spangaa. Lys: Kasper Daugberg. Lyd: Aske Bergenhammer Hoeg. Med: Bolette Nørregaard Bang, Ferdinand Falsen Hiis, Line Nørholt, Marcus Gad Johansen og Martin Ringsmose.

Spiller på Aalborg Teater til 24. oktober.
Du kan læse mere om forestillingen her.