Jeg har ikke tidligere læst bøger af Stine Pilgaard. Meter i sekundet er min første, men det bliver helt sikkert ikke den sidste.
Jeg tænker dog, at det nok er samme Stine Pilgaard, der i sin tid var med til at skrive dramatiseringen af Lars von Triers Dancer in the Dark til Aarhus Teater sammen med Patrick Ellsworth. Men det er en helt anden sag.
Vestjysk tavshed er svær
Meter i sekundet handler om en kvinde, der flytter til den vestjyske by Velling sammen med sin kæreste, der har fået job på byens højskole.
I Velling bliver hun mor til sit første barn, og får job som brevkasseredaktør på avisen. Alt imens hun på uhyrligt underholdende vis kæmper for at passe ind i det vestjyske. Og det er lettere sagt end gjort for en tilflytter. For vestjyder er ikke sådan lige at komme ind på livet af. Og de kan godt lide tavshed.
Hun tilbringer masser af tid med Krisser fra mødregruppen, som alligevel nægter at kalde sig hendes ven. Hun fører sære, upassende samtaler med sønnens dagplejemor. Hun bruger så mange timer på at tage kørekort, at områdets kørelærere sender hende på omgang for at undgå at blive sindssyge. Hun stalker Anders Agger for at få hans bedste råd til, hvordan hun lærer at være tavs i en samtale. Og så lader hun ellers forstanderinden på højskolen have en holdning til alle dele af livet. For højskolen er hendes nye hjem, og der er ingen tvivl om, hvem der bestemmer her.
Uskønt og underholdende
Der er noget grundlæggende uskønt over Stine Pilgaards bog. Ment på den bedste måde. Verden er ikke decideret grim, som den beskrives hos Thomas Korsgaard, men den er bestemt heller ikke rosenrød. Uskøn er det bedste ord, jeg kan komme på. Og det uskønne drysses ned rundt om i fortællingen på næsten umærkelig vis, hvilket gør det endnu sjovere at læse.
»Hun mener, at det er helt naturligt at føle sig tilsidesat, fordi eleverne har så stort fokus på lærerne. Det er en fase, alle påhæng skal igennem, siger hun og rækker mig en småkage med en lille smule mug på. Inden hvad, siger jeg. Inden man affinder sig med situationen, siger forstanderinden.«
Udover selve fortællingen i Stine Pilgaards bog, er der også en samling af lejlighedssange skrevet på kendte melodier fra Højskolesangbogen. Disse sange kan noget dobbelt. De passer ind i fortællingen med vekslende temaer, og de understreger fortællerens (igen) uskønne pointer. Desuden er der samlingen af brevkasse-indlæg og -svar, som helt afgjort er for viderekommende og ikke lige det, jeg forbinder med vestjysk jordbundenhed.
Stine Pilgaard: Meter i sekundet
Udgivet af Gutkind 15. maj 2020