Pigen under træet af Sara Blædel

pigen under træet sara blædel krimi anmeldelse kulturmor

Selvom jeg er stor fan af krimier, så er Pigen under træet kun den anden Sara Blædel-bog, jeg læser.

Jeg læser masser af udenlandske krimier. Blandt andre af Tess Gerritsen og Craig Russell, men jeg er kommet lidt bagefter med de danske, kan jeg mærke. Så er det godt, der ligger masser af lydbøgerne og venter på mig.

Jeg har lavet et kort skriv på Instagram om Pigen under træet:

View this post on Instagram

Jeg glæder mig til bibliotekerne åbner igen, så jeg kan få fat i fysiske bøger. Men lydbøger er nu også altid et hit. De giver mig overskud til at få læst både meget lange bøger og bøger, som jeg måske ellers ikke ville have nået. Som for eksempel 'Pigen under træet'. Selvom jeg er meget glad for krimier, må jeg indrømme, at tidligere jeg kun har læst en enkelt af Sara Blædels bøger. For mange år siden. En af de første i serien om Louise Rick, så vidt jeg husker. Men nu har jeg læst en af de nyeste (måske den nyeste!?). Og det fungerede fint, selvom jeg mangler at læse alle de foregående i serien. I 'Pigen under træet' er der både et personligt drama på spil i Ricks nærmeste familie, og en større fortælling om en lejrtur til Bornholm i 1995, hvor en ung pige forsvandt. Rick, der ellers har orlov fra jobbet, hvirvles sammen med journalistveninden Camilla ind i begivenhederne, hvor de forsøger at finde hoved og hale på det hele. Selv jeg efterhånden godt kunne ønske mig nogle flere krimier, der ikke har en betjent og/eller en journalist i hovedrollen, så var 'Pigen under træet' stadig både spændende og underholdende. Der var nogle detaljer, som jeg ikke helt forstod undervejs – især nogle af de valg, som personerne træffer – men overordnet set var det fin lytte-læsning. Men jeg spekulerer på, om bogen er repræsentativ for Blædels forfatterskab? Eller er der mon andre titler, jeg bør læse også? #sarablædel #pigenundertræet #louiserick #politikensforlag #krimi #bogsnak #boganbefaling #litteratur #lydbog #læsning #mofibo #kulturmor

A post shared by ??????- ?? ??????? (@kulturmor) on

Sara Blædel: Pigen under træet
Udgivet af Politikens forlag 18. december 2019

Du kan læse mere om bogen her.