[Anmeldereksemplar fra forlaget]
Anne Cathrine Bomanns Hvad ingen ved er sådan en bog, der sætter sig i tankerne og bider sig fast. Også i mange måneder efter læsningen.
Jeg læste Hvad ingen ved helt tilbage i efteråret. Faktisk på vores på vores efterårsferie. Jeg skulle bare lige kigge i den, men blev så fanget, at jeg læste stort set hele bogen i en omgang.
Outsidere og forbudte følelser
Hvad ingen ved handler om de to halvsøskende Jonas og Immanuel, kaldet Imse, der bor sammen med deres mor.
Storebroren Jonas er sporty og udadvendt. Han har gode venner, er populær hos pigerne og træner børn i den lokale bordtennisklub. Udadtil en sympatisk ung mand med en fin fremtid foran sig. Men indeni skjuler Jonas en hemmelighed. Hans nærer upassende følelser for en af de mindreårige drenge, han træner. En seksuel tiltrækning, som han godt ved er forkert på alle måder, men som han ikke kan få til at gå væk.
Lillebror Imse er en indadvendt, ensom og lidt nørdet dreng, der mest interesserer sig for bøger. Imse foregiver at gå til fodboldtræning, men tilbringer i stedet meget af sin tid i sit yndlingstræ i den lokale æbleskov. Modsat Jonas har han svært ved det sociale.
Imses liv bliver udfordret, da hans lærer beder ham hjælpe pigen Zahria fra klassen med matematik. Men måske viser det sig, at Zahria er netop det skub, han har brug for, for at ændre sit liv til det bedre. Måske…
Hård men vigtig læsning
Anne Cathrine Bomann har skrevet en ret usædvanlig ungdomsbog, der med sine to parallelle historier er lidt svær at sætte et enkelt prædikat på.
Ifølge bogens efterskrift har hun ønsket at åbne op for samtalen omkring pædofili i håbet om, at det skal blive bredere kendt, at ikke alle med pædofile tilbøjeligheder begår overgreb.
»selvom pædofili kan føre til overgreb mod børn, er det langt fra sikkert, at det sker. Der findes faktisk mange, der kæmper imod.«
Men selv efter denne afslutning på bogen, der skal åbne op for samtaler – og måske bryde et tabu – så er det en følelse af ubehag, der sidder tilbage i kroppen efter endt læsning.
Selvom historien om Imse er sød og mere traditionel, så er det Jonas og hans forbudte følelser, der gør indtryk.
Jeg har aldrig før læst en bog med en pædofil hovedperson. Og det er bestemt et både interessant og vigtigt projekt, Anne Cathrine Bomann her har kastet sig over.
Jeg kan dog være usikker på, om bogen rent faktisk åbner op for samtale, eller om den i højere grad vækker afsky eller forundring. Den optimale brug af bogen vil nok være som klassesæt, hvor eleverne efterfølgende sammen med læren kan diskutere og analysere. Også for at sikre, at den vigtige samtale følges til dørs.
Anne Cathrine Bomann: Hvad ingen ved
Udgivet af forlaget Gyldendal 8. februar 2019