[Sponsoreret / pressebillet]
Præsentationsforestilling. Der ligger en del nerver bag beskrivelsen i sig selv.
Det er altid spændende med den første oplevelse af det nye hold fra skuespilleruddannelsen på Den danske Scenekunstskole i Aarhus. Når de så at sige bliver præsenteret. Og i år er ingen undtagelse, for det er så afgjort et spændende nyt hold og et interessant valg af præsentationsforestilling fuld af følelser og ucensureret menneskelighed.
Noget om kærlighed
Man siger, at rød er kærlighedens farve. Men hvad taler vi egentlig om, når vi taler om kærlighed?
Det har instruktør Minna Johannesson sat sig for at belyse i denne forestilling, som tager udgangspunkt i den amerikanske forfatter Raymond Carvers noveller og også deler titel med én af dem; Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed.
Og fuldt i tråd med Carvers noveller er oplevelsen bestemt hverken køn eller et glansbillede. Det er ikke den smukke, eventyrlige kærlighed, der iscenesættes her. Men derimod kaos, forfald og alle menneskets grimmeste sider.
Alligevel er Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed en teateroplevelse fuld af følelser, farver, forskellige synspunkter – og også lidt musik.
Carvers amerikanske trash
Teatermaleren på Aarhus Teater har skabt et virkeligt fint og stemningsskabende bagtæppe til Katrine Gjerdings scenografi.
Scenen er stort set bar bortset fra et par kaktusser i den ene side, en stabel stole og et stort, lysende skilt med forestillingens titel bøjet i neon.
Men det er især baggrunden, der for alvor tegner stedet. En uendelig landevej, der bølger sig gennem et tørt ørkenlandskab som en anden Route 66. Og efterhånden som skuespillerne dukker frem på scenen i det ene mere mærkværdige outfit end det næste, så understreges den underliggende stemning af noget fortabt, noget grimt eller måske decideret mismodigt.
Iklædt alt fra undertøj og knæstrømper over blomstrede badekåber til brune jakkesæt, spraglede skjorter og trashede kjoler med en fortid i Glamour placerer de otte skuespillere umærkeligt tiden i slutningen af 70’erne eller starten af 80’ernes USA.
Understreget af Kim Engelbredts lydbillede, der skifter mellem skrattende grammofonplademusik med bl.a. Johnny Cashs “Ring of fire” til livesang og guitarspil på scenen ændres stemningen forestillingen igennem mellem let humoristisk over tragikomisk til blot at være tragisk.
Ingen følelser udelades, ingen er for grimme eller forkerte. Alt er synligt. Også det, publikum ikke ser. Det hele fremstilles – til tider ganske nøgternt – i Minna Johannessons meget virkningsfulde iscenesættelse.
Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed.
Tekstforlæg: Raymond Carver. Bearbejdelse og instruktion: Minna Johannesson. Scenograf: Katrine Gjerding. Lys: Mads Lindegaard. Lyd: Kim Engelbredt.
Medvirkende: Luise Skov, Mads Reuther, Martine Emilie Barrett Levinsen, Mathilde Passer, Morten Kjær, Sandra Turèll Henningsen, Thomas Findval Sølvskov og Troels Kortegaard Ullerup.
Spiller på Stiklingen på Aarhus Teater til 18. december.
I januar 2018 på Folketeatret i København.
Jeg har desuden opsummeret begrebet “kærlighed” – udfra mine oplevelser under forestillingen. Hvis du selv skal se den, kan du jo overveje, om du er enig.
Her er: Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed
