På Teater Nordkraft i Aalborg har teaterchef Minna Johannesson iscenesat Georg Büchners Woyzeck i en højenergisk karnevalsudgave, der er mere fest end teater, men hvor melankolien hele tiden lurer under overfladen.

For homoseksuel til familien og ikke homoseksuel nok til LGBT-miljøet. Den unge Elias’ lidelser på Folketeatret er en personlig monolog om aldrig helt at føle sig rigtig noget sted.

Lørdag aften livestreamede Aalborg Teater forestillingen Tine, som trods gode intentioner oplevedes mere som en genfortælling end en egentlig dramatisering.

Hvad skal en teaterelsker tage sig til, når dørene til teatrene er lukkede? Et godt bud er en audiowalk som BaggårdTeatrets Under isen, der tager lytteren med på en historisk tur gennem Faaborg og det foranderlige, kuperede landskab uden for byen.

Sigrid Johannesens iscenesættelse af Terningekvinden forsøger måske at skubbe til vores forestillinger om verden. Det interessante eksperiment udmønter sig i en underholdende, men ikke for alvor tankevækkende iscenesættelse.

I en candyflossfarvet scenografi og iført absurde kostumer fremfører Ellen Hillingsø på Teater Grob Ursula Andkjær Olsens nyskrevne monolog Jeg tror, jeg elsker Wonder Woman.

En plads i solen er ny dramatik skrevet af Julie Maj Jakobsen til Teatret Svalegangen i Aarhus. En visuelt betagende iscenesættelse, der fortæller en knap så hæderkronet del af Danmarkshistorien.

Louise Schouw Teaters version af Sværdet i stenen er en fortælling om to børns venskab – og det fanger helt sikkert målgruppen bedre end en historie om magtkampe og kærlighed.

Blok 4 og Udsigt er to væsensforskellige små forestillinger, som lige nu turnerer med Teater FreezeProductions. Men de handler begge om Grønland og hvordan danskerne ødelægger alt.

Det er gennemført festligt, folkeligt og farverigt, når Geir Sveaass iscenesætter Moliéres Den gerrige. Som et gensyn med en velkendt, gammel film uden forsøg på at gøre historien relevant anno 2020.