Frændeløs – letlæst klassiker

frændeløs letlæst børnebog
[Anmeldereksemplar] 

Som barn syntes jeg, at historien i Frændeløs var både spændende og rørende. Især sætningen »nu var jeg både frændeløs og venneløs,« gjorde enormt indtryk på mig. Derfor var jeg også lidt spændt på at genlæse bogen i den nye udgave fra Gads lette klassikere-serien. 

Men mine bekymringer var ubegrundede, for bogen holder stadig. Eller faktisk er fortællingen og hele temaet vildt forældet. Der er intet ved drengen Remis liv, der minder om nutidens børns. Ikke i Danmark i hvert fald.

En mestendels ulykkelig historie

Remi er ualmindeligt uheldig. Han bliver ramt af den ene ulykke efter den anden i et land i en tid, hvor der intet socialt netværk findes, som kan tilbyde ham tryghed. Eller det, der blot ligner en bekymringsløs barndom.

Men måske netop derfor – og som historisk fortælling fra 1700-tallets Frankrig betragtet – holder Frændeløs stadig.

Hector Malots bog er kort og letlæst. Det er mestendels hård læsning med en virkelig ulykkelig historie. Men – som de fleste læsere allerede vil vide – så ender det hele godt til sidst.

Jeg elsker nye bøger, men jeg holder også uendeligt meget af klassikerne. Derfor er det skønt, at Gads Forlag genudgiver dem i letlæste versioner, så også nutidige børn kan få glæde af dem. Bogen passer til læsning og/eller højtlæsning fra ca. 8 år.

Hector Malot: Frændeløs
Udgivet af Gads Forlag 7. juli 2020

Læs mere om bogen her.