Antiinflammatorisk kost og livsstil

[anmeldereksemplar fra Harper Collins]

Der dukker hele tiden nye trends op inden for kost og sund livsstil. Nogle er (efter min mening) mere anvendelige end andre.

Antiinflammatorisk livsstil sundhedsrevolutionen Harpercollins

I disse år bliver der talt og skrevet en del om antiinflammatorisk kost. Både i kogebøger, på blogs og i damebladene. I mine øjne, så er denne tilgang til sundhed ret logisk.

Det handler i grove træk om at spise sundt og passe godt på sin krop, uden dog på noget tidspunkt at udsætte den for ekstremer som sultekure, voldsom træning og lignende.

Sundhedsrevolutionen

Da jeg først læste om Maria Borelius’ nye bog, Sundhedsrevolutionen – vejen til en anti-inflammatorisk livsstil, spekulerede jeg på, om verden virkelig havde brug for endnu en kogebog fra en frelst sundhedsfreak. Men en sådan er der slet ikke tale om.

For det første er Sundhedsrevolutionen slet ikke en kogebog. Og for det andet, så er Maria Borelius både ærlig og realistisk i sin gennemgang af, hvordan hun lagde (og til stadig forsøger at lægge) sit eget liv om.

Her er ikke noget “få det perfekte liv på 3 uger” eller andet i den genre. Tværtimod skriver hun allerede i sit forord, at det for hende har været en lang, søgende rejse, som varede i årevis. Altså intet quick fix eller hurtige løsninger.

Der er nogle få opskrifter til sidst i bogen. Fine og anvendelige. Men ikke nok til en generel kostomlægning. Opskrifterne og deres indhold giver også først rigtig mening præcis dér, hvor de står i bogen. Nemlig til sidst.

At forstå, hvorfor det virker

Men hvad var det så, der tog så lang tid? Det er nemlig her, jeg mener, at Sundhedsrevolutionen bliver interessant.

Maria Borelius er biolog og videnskabsjournalist (og faktisk også tidligere handelsminister i Sverige, men det er en anden historie).

Så da hun (faktisk ved et tilfælde) fandt et program (kost, træning, tanker), der virkede for hende og gav hende mere energi, sagde hun ikke bare tak og fortsatte. Hun satte sig for at undersøge, hvorfor det virkede. Hun ville til bunds i, hvad den nye livsstil rent faktisk gjorde ved hendes krop.

Respekt for det projekt. Vi andre (jeg i hvert fald) havde nok bare tænkt “fedt nok!” og ladet det blive ved det.

Set fra samtlige vinkler

Sundhedsrevolutionen er en meget personlig bog. Det er Maria Borelius’ personlige fortælling om alt fra ungdommens usunde spise- og slankevaner over kærestesorger og heftig Jane Fonda-træning og ikke mindst opdagelsen af, at almindelig mad ikke altid er nok.

I sin søgen efter forklaringer har Maria Borelius rejst verden rundt. Flere gange. Hun har besøgt såvel anerkendte som alternative forskere ved verdens universiteter. Hun har besøgt spirituelle retninger og en lang række kursteder med alt fra yoga til tarmpleje.

Derfor indeholder bogen 15 meget forskellige kapitler. Om “Helbredelse”, “Indsigt” og “Vejrtrækning”, men også om “Laks og tyttebær”.

Det er lange beskrivelser af alle de tænkelige (og utænkelige) aspekter af sundheden. Fra kost og motion til religion og ærefrygt. Og derfor er det langt mere interessant læsning end blot endnu en kogebog.

Og så er der et ret sigende citat fra en indisk ayurvedalæge, der viser, hvor kort det hele egentlig kan forklares:

“helbred handler om den rette kombination af mad, motion, hvile, massage, meditation og yoga.”

Brug den nødvendige tid

Det gælder sådan set for både bogen her og for livet i almindelighed.

Sundhedsrevolutionen er ikke et opslagsværk. Der er ingen letkøbt eller hurtig information at hente.

Skal man forstå Maria Borelius’ pointer – hentet fra diverse forskere, sundhedsguruer og religiøse retninger verden over – skal man læse hele bogen. Fra start til slut.

Den er lang. Bogen. Egentlig også fuld af kompliceret videnskab. Men det er en oplevelse, som er værd at tage med i bagagen. Og så afgjort en inspirationskilde til at tage egne vaner op til revurdering. Både hvad angår kost, motion og tankegang. Alle revolutioner starter vel i det små.

Antiinflammatorisk livsstil sundhedsrevolutionen Harpercollins

Maria Borelius: Sundhedsrevolutionen – vejen til en anti-inflammatorisk livsstil
Udgivet af Harper Collins Nordic 23. april 2018

Du kan læse mere om bogen her.

Surrealistisk novellesamling

[anmeldereksemplar fra Forlaget Spring]

Jeg har altid været glad for noveller. Både fordi de er hurtigt læste og jeg derfor ikke behøver bryde en historie op, men også fordi formatet tvinger forfatteren (med mindre man lige er Stephen King – og han er undskyldt på forhånd) til at fatte sig i korthed.

skibbruden noveller bogsnak kulturmor

Fortællinger om udødelighed

Forlaget Spring har netop udgivet Kira Dreyer Messells bogdebut, som er en ret interessant novellesamling.

Skibbruden – og andre fortællinger om udødelighed er titlen. Og i sig selv fortæller den ikke særligt meget om, hvilken fin læseoplevelse, der venter. Jeg var i hvert fald ikke forberedt på den til tider dystre og temmelig surrealistiske stemning, som Kira Dreyer Messell bygger op gennem sine ni korte historier.

Den første novelle, Dukkehuset, tog lynhurtigt en meget syret drejning, som først mindede mig (med omvendt fortegn) om kæmpebarnet, Lillebror i Lars von Triers Riget – og siden blev en underlig og ret uhyggelig udgave af H.C. Andersens Tommelise-fortælling.

Magisk og til tider surrealistisk

Kira Dreyer Messells noveller har alle det magiske og/eller surrealistiske til fælles. Der er særegne, levende skovvæsner og festmåltider for de døde, der er marionetdukker med egne, selvstændige tanker, havfruer og en dansende pige med abeansigt. Kort sagt lidt af hvert.

Historierne er eksotiske. De udspiller sig i lande langt fra kolde, grå Danmark. Navnene og stederne klinger asiatiske – ligesom de mange sagn og den overtro, de tydeligvis er inspireret af.

Alle novellerne er fulde af overtro.

”Gravide kvinder bør aldrig se vilde dyr i øjnene.”

står der i novellen “Monkey Girl”. Hvorfor skulle pigen ellers være blevet født med et abeansigt? Moderen bærer hele skylden på sine skuldre. Sådan tænker hun i hvert fald, for det siger overtroen.

Levende og elegant sprog

Novellerne i Skibbruden er af den fineste slags. Ingen indledning, ingen reelle afslutninger. Som små nedslag tilfældige steder midt i forskellige livsforløb. Og det er meget elegant udført.

Især novellen “Jagt” gjorde et stærkt indtryk. En absurd og ret fantastisk skildring af en tysk konservators forhold til en sort panter. En panter, som han vel at mærke skal udstoppe, men som i stedet kommer til at indtage og udfylde hans liv – inkl. det tomrum, som ekskæresten har efterladt.

Formalin lugter ikke. Men blod lugter af tungen på en lygtepæl og jordslået tøj.”

Helt nøgternt uden stillingtagen beskrives tanker og overvejelser i en hverdag med et enormt rovdyr i en lille lejlighed på første sal. Og et helt igennem unormalt forhold mellem mand og dyr.

Kira Dreyer Messells sprog er beskrivende og finurligt. Læseren føler, lugter, sanser og oplever frem for blot at læse.

 

skibbruden noveller bogsnak kulturmor

Kira Dreyer Messell: Skibbruden – og andre fortællinger om udødelighed
Udgivet på Forlaget Spring 12. april 2018

Du kan læse mere om bogen her.

 

Blodig graphic novel

Der er noget helt særligt over graphic novels. Eller tegneserieromaner, om du vil. Og Kim W. Anderssons fortælling om Alena er en på samme tid rørende og ekstremt blodig fortælling med et godt anstrøg af gys.

alena forlaget forlæns boganbefaling ungdomsbog

Alena alene

Akkompagneret af få ord i små hvide tekstbokse fortæller svenske Kim W. Andersson en tragisk historie om en ensom teenagepige.

Alena er alene. Hun står uden for de sociale fællesskaber på den fornemme kostskole, hvor hun (som den eneste) har en friplads. Hun er plaget af sorg efter veninden Josephines død året forinden. Og hun er et let mobbeoffer for de populære, stærke piger på skolens lacrosse-hold.

Eller sådan virker det i hvert fald i første omgang. Men efterhånden som Kim W. Anderssons historie skrider frem (og bliver mere og mere blodig) indser man, at intet er helt, som det først ser ud.

alena forlaget forlæns boganbefaling ungdomsbog

Traditionel og nutidig

Der er noget klassisk, 50’er-inspireret over Kim W. Anderssons streg. Stemningen i Alena er mørk og holdt i douce farvetoner. Den perfekte gyserstemning.

Men til trods for det lidt altmodische udtryk, er der noget ekstremt relevant og nutidigt over historien. Den stiller spørgsmålstegn ved, hvem der er offer. Og viser, at verden opfattes på forskellig vis alt efter ståsted og baggrund.

Der er ingen tvivl om, at lacrosse-pigen Filippa opfører sig modbydeligt – og langt hen af vejen slipper afsted med sin mobning. Men Alena er heller ikke helt så uskyldsren, som først antaget.

alena forlaget forlæns boganbefaling ungdomsbog

Kim W. Andersson tager fat på emner som ulykkelig kærlighed, ensomhed, seksualitet og sociale kompetencer. Alena er en trist men stærk fortælling, som bæres af de udtryksfulde, smukke illustrationer. Det er ikke en bog for sarte sjæle.

alena forlaget forlæns boganbefaling ungdomsbog

Kim W. Andersson: Alena
Udgivet på Forlaget Forlæns i 2017.

Du kan se mere om bogen her.

 

Ny, stor samling med Jan Lööfs historier

[anmeldereksemplar fra Carlsen]

jan lööf børnebog højtlæsning kulturmor carlsen

Du kender dem helt sikkert allerede. Én eller flere af Jan Lööfs børnebøger. Og hvis navnet ikke lige siger dig noget i første omgang, kan jeg sikkert hjælpe dig på vej med titel: Historien om det røde æble. 

Det er i hvert fald ikke blot hans store gennembrudsbog fra 1974, det er også én af vores absolutte yndlingsbøger til højtlæsning herhjemme. Jeg skrev om den her.

Super fin samling

I denne nye bog med den ret forklarende titel Jan Lööf – de bedste historier, er der samlet 12 Jan Lööf-fortællinger i én, stor bog.

Bogen er på samme tid en samling og en hyldest til Lööfs forfatterskab. Der er et fint forord og efter fortællinger er der et interview med Lööf om hans tanker og ideer med bøgerne.

Alle fortællingerne bringer smilet frem hos både børn og voksne. Forældrene vil mindes deres egen barndoms højtlæsningsstunder med glæde og på samme tid får børnene nye, tilsvarende. Sådan har vi det i hvert fald.

Der er selvfølgelig Lööfs debut, Min morfar er sørøver. Der er fortællingen om Viktor, som bor alene på en lille ø og en dag beslutter sig for at bygge en bro. Der er Matilda, som har to (ret store) katte. Der er fire forskellige historier om drengen Pelle og hans dagdrømmerier.  Og flere endnu. Alle med samme karakteriske Jan Lööf stemning over sig.

Skæve påfund og finurlige detaljer

For Jan Löofs historier holder stadig. Der er intet bedaget eller langsommeligt over hans fortællinger. Og især illustrationerne – som Lööf også selv står for – er finurlige med masser af små detaljer, du kan gå på jagt i.

Der skjuler sig massevis af dyr i på billederne til Fang Fabian og i Min morfar er sørøver, er der en ret fantastisk tegning med et tværsnit af sørøverskibet, hvor historien faktisk fortælles uden ord.

Også i den nyere ABC-bogen (som jeg i hvert fald ikke har set før), der jo egentlig bare er alfabetet med illustrationer, slår Jan Lööf sig løs. For i stedet for hele tiden at tegne det oplagte, er der f.eks. også J som jernbutik og Y som yndlingsmaskine.

Alt i alt er Jan Lööf – de bedste historier en virkelig fin samleudgivelse i en lækker kvalitet, som gør det tilgiveligt (om end lidt ærgerligt), at forlaget har misset stavefejl i titlerne på to af bogens 12 titler historier.

 

jan lööf børnebog højtlæsning kulturmor carlsen

Jan Lööf: Jan Lööf – de bedste historier
Udgivet af Forlaget Carlsen 4. maj 2018.

Du kan se mere om bogen her.

Bog om robotter vs. mennesker?

Tidligere i år sendte forfatter Morten Dürr mig et eksemplar af sin bog, Robotten kan skide!

Jeg har haft meget om ørerne siden og bogen kom til at ligge ret længe, før jeg fik taget hul på den. Måske også lidt på grund af titlen, der med sin latrinære sprogbrug ikke rigtigt tiltalte mig.

robotten kan skide morten dürr børnebog kulturmor

Robotten kan skide!

Men… Nu har jeg læst bogen. Jeg er jo personligt ikke i målgruppen til denne bog. Langt fra. Så bare fordi jeg er småsnerpet ift. bogtitler, siger det jo ikke nødvendigvis noget om historiens kvalitet.

Og heldigvis. For Robotten kan skide! er faktisk både en morsom og – på sin egen måde – eftertænksom bog.

Hele grundideen tenderer til det tragikomiske, det sørgelige måske. Men mod slutningen af læsningen af den velskrevne bog, er der er gudskelov en form for happy end.

Idyllen udebliver

Historien handler om drengen Konrad. Han er på et børnehjem, hvor han har opholdt sig i tre måneder siden hans forældre døde i en ulykke. Men samfundet er ikke helt, som vi kender det.
Barnløse par ønsker ikke at adoptere søde menneskebørn. Tværtimod foretrækker de fleste at købe sig et robotbarn. Renligt, artigt og lydigt.

Konrad tager sagen i egen hånd. Han handler efter en pludselig indskydelse og ender i en kasse, der skal leveres til en velhavende familie, som har bestilt et nyt robotbarn.

Desværre er verden ikke så idyllisk, som Konrad havde forestillet sig. Og i stedet for en kærlig familie, lander han midt i et mareridt, hvor både fysisk og psykisk vold hersker.

Konrad må igen tænke hurtigt for at undgå at ende som en (lidt for kødfuld og blodig) skrotbunke. Heldigvis er han ikke længere helt alene. Der er håb for en lysere fremtid.

Efter mange kvaler og bekymringer (og en hel del robotvold), ender historien om Konrad lykkeligt.

For begyndere og garvede læsere

Jeg tænker, at Robotten kan skide! er oplagt som højtlæsning for børn fra ca. 7 år, eller som selvlæsning for indskolings- og mellemskolebørn med ekstra læseoverskud, da bogen er på over 200 sider.

Den kan sikkert med sin effektive, fremadskridende og (mod slut) actionfyldte historie fange interessen hos piger og drenge, der finder de fleste bøger for kedelige eller ordinære. For meget kan man sige, men en ordinær fortælling er det så langt fra!

robotten kan skide morten dürr børnebog kulturmor

Morten Dürr: Robotten kan skide!
Udgivet på Forlaget Plot i 2018

Du kan høre forfatteren fortælle om bogen her.

Mere Ravnenes hvisken, tak

Jeg har altid været vild med religionshistorier. Og i særdeleshed fortællinger fra den nordiske mytologi.

Blandt mine favoritbøger som barn var Hohlbeins bog Midgård – om drengen Livs kamp for guderne i Midgård. Det er en ret fin fortælling om skæbner. Om hvordan ens liv kan udforme sig vidt forskelligt alt efter, hvor man tilbringer sin barndom.

Moderne fortællinger

Ravnenes hvisken boganbefaling kulturelle højdepunkter 2017 kulturmor

Nå, men i 2016 udgav forlaget Carlsen Malene Sølvsten bog, Ravnenes hvisken del 1. Og allerede året efter udkom bind 2.

Jeg observerede udgivelserne og læste de mange rosende ord fra bloggere og anmeldere. Men jeg fangede i første omgang ikke rigtigt, at Malene Sølvstens fortælling netop bygger på den nordiske mytologi.

Da jeg (endelig) opfattede den (ret væsentlige) pointe, skyndte jeg mig at læse begge bøger. Til min store begejstring. For jeg var vild Ravnenes hvisken. Med personerne, universet og de eventyrlige elementer.

Ravnenes hvisken gyldendal carlsen nordisk mytologi

På en meget overbevisende måde formår Malene Sølvsten at skabe en fælles fortælling mellem det moderne Danmark, vi kender i dag, gamle skikke og nordiske guder. Og alt sammen finder sted i en lille by i Nordjylland.

Det er ikke bare godt tænkt. Det er også både virkelig velskrevet og godt skruet sammen. De to første bøger har den utilpassede, unge pige, Anne, i hovedrollen. Uden venner og forældre har hun klaret sig alene gennem livet. Lige indtil den dag, hun begynder i gymnasiet, hvor hun (uventet) pludselig tiltrækker sig positiv opmærksomhed fra to af de nye klassekammerater.

Og så tager eventyret fart. Med guder, kærlighedsfortællinger og kampe mod det onde. I mine øjne, så har Ravnenes hvisken alt det, du kan ønske dig.

Tredje bind på trapperne

Og Malene Sølvsten er (heldigvis) en effektiv forfatter, for nu udkommer tredje bind i serien snart. På nyt forlag, godt nok, men universet er det samme. Og mon ikke, Gyldendal kan løfte opgaven.

Titlen er Verden styrter og hovedpersonen er denne gang ikke Anne men Varnar – hvilket både jeg og sikkert mange andre kvindelige læsere sætter pris på…

Du kan høre Malene Sølvsten afsløre den nye hovedperson her.

Nå, men jeg er i hvert fald klar til bog nummer tre. Nu!

 

Ravnenes hvisken boganbefaling kulturelle højdepunkter 2017 kulturmor

Malene Sølvsten: Ravnenes hvisken 1 + 2
Udgivet på Carlsen i 2016 og 2017

Du kan se mere om bøgerne her.

Romaner om vikinger

I fin tråd med min begejstring for den nordiske mytologi, har jeg som nævnt også altid været glad for fortællinger om vikinger.

vikinger roman bøger litteratur kulturmor
En lille stak fra min private samling. Også Frejdis Eriksdottir, som jeg skrev om her.

Røde Orm

Sidste sommer spillede man på Moesgaard ved Aarhus teaterforestillingen Røde Orm (som iøvrigt får repremiere i Dyrehaven nord for København meget snart).

Jeg fik den ikke set. Og det var helt ok. Men til gengæld fik jeg lyst til at genlæse Frans G. Bengtssons to bøger om Røde Orm, som jeg hørte som lydbøger som barn. De har undertitlerne Søfarer i Vesterled og Hjemme og i Østerled.

Røde orm vikinger boganbefaling kulturmorm

Så det har jeg gjort. Altså genlæst dem. Og selvom sproget somme tider er lidt kringlet – der bliver sagt en helt del thi – så er det bare stadig en både velskrevet og storladen fortælling.

Bøgerne handler (hvis du ikke kender dem) om vikingen Orm Tostesøn, der – mere eller mindre frivilligt – rejser verden rundt, møder sit livs kærlighed, kommer i fjendskab med konger og omvender både sig selv og sine folk til kristendommen.

Røde Orm var klart en af de historier, der lærte mig mest om vikingetiden i Danmark. Også selvom historien er fiktiv. Det er noget med stemningen og hele det sindelag, der formodentlig prægede de nordiske vikinger.

Frans G. Bengtsson: Røde Orm I-II
Udgivet første gang i hhv. 1941 og 1945.

Læs mere om bøgerne her.

Uthred og blodbadene

Af andre (vikinge-)fortællinger holder jeg meget af Bernard Cornwells serie om krigeren Uthred, der samlet kaldes Saksernes fortællinger.

Der er indtil videre ti bind i serien. Jeg har (endnu) ikke læst dem alle. Men jeg er halvvejs og har tænkt mig at fortsætte.

Saksernes fortællinger vikinger boganbefaling kulturmorm

Bøgerne handler om den saksiske mand Uthred, der godt nok ikke er viking, men eftersom han som barn blev snuppet af danske vikinger, hvor han efterfølgende voksede op, er der ret meget viking over ham.

Til trods for sin opvækst (eller måske netop pga. den) vender Uthred som voksen tilbage og kæmper for sakserne mod vikingerne. Det medfører både politiske spil, masser af snarrådighed og temmelig blodige kampe.

Jeg ved jo (af gode grunde) endnu ikke, hvordan serien ender. Men hører du til dem, der elsker tv-serier om vikinger og des lige, så vil Cornwells bøger måske også falde i din smag.

Der er noget storladent og på mange måder filmisk over Cornwells fortællinger om Uthred. Hvilket nok også er én af årsagerne til, at serien, The Last Kingdom (som du måske kender fra Netflix) er bygget på netop denne bogserie.

Bernard Cornwell: Saksernes fortællinger
Udgivet på Lindhardt og Ringhof.

Læs mere om serien her.

 

Bøgerne i serien om Saksernes fortællinger er i kronologisk rækkefølge:

Det sidste kongerige
Den danske rytter
Nordens herrer
Sværdsang
Det brændende land
En konges død
Den hedenske herre
Den tomme trone
Stormens krigere
Flammebæreren 

Oplevelsen af Aprilfestival i Syddjurs 2018

Årets Aprilfestival med teater til børn og unge løb i år af stablen i Syddjurs Kommune (jeg skrev om den på forhånd her).

aprilfestival børneteater kulturmor aarhus

Og da jeg bor lige på grænsen mellem Aarhus Kommune og Syddjurs Kommune, har jeg haft rig mulighed for at benytte mig af de mange gratis tilbud.

Både med og uden børn.

Overordnet om årets Aprilfestival

Min oprindelige plan var temmelig ambitiøs og havde masser af forskellige teatertilbud inkluderet. Men planen var – viste det sig – ret ubrugelig.

For jeg havde i første omgang ikke taget højde for, hvor stort et areal Syddjurs Kommune spænder over. Og jeg havde slet ikke haft med i mine overvejelser, hvor lang tid det tager at komme fra Grenå til f.eks. Hinnerup.

Ideen om at se en masse forskellige forestillinger i både Ebeltoft, Grenå, Rønde og Ryomgård virkede god på papiret. Men i realiteten kunne det ikke lade sig gøre. Det tog simpelthen for lang tid at komme fra sted til sted. Jeg ville ikke kunne nå frem, før næste forestilling begyndte.

Aprilfestival kunne nok med fordel have været samlet lidt mere centralt i kommunen. De fleste vil jo gerne ofre lidt transporttid for gratis teateroplevelser. Især hvis der er en masse tilbud samlet i samme område, så man kan nå en masse, når man alligevel er afsted.

10 gode oplevelser – også set med børneøjne

Jeg reviderede altså planen og så færre forestillinger. Jeg nåede 10 i alt. Og det er jo bedre end ingenting. Sikkert også flere end de fleste. Og der var nogle virkelig fine oplevelser imellem.

Jeg giver lige en lille kort opsummering her. For flere af forestillingerne turnerer jo landet rundt nu, så måske får du mulighed for at opleve en eller flere, der hvor du bor.

Og hvis du er mere visuelt anlagt, så har min lille hjælper (aka Karen på 7 år) lavet sin egen præsentation af fire forestillinger fra festivalen. Den finder du nederst på siden her.

Livagtige dukker, søde fortællinger og masser af musik

Jeg nåede at få set fem forestillinger for de yngste teatergængere i vuggestue- og børnehavealderen.

aprilfestival teater børn kulturmor
Foto: Teater Lille Hest

Med iscenesættelsen af  Julemandens Jul bringer Teater Lille Hest Kim Fupz og Siri Melchiors søde (og socialrealistiske – naturligvis) fortælling til live ved hjælp af kunstig sne og livagtige dukker.

Universet minder ved første blik om Tali Rázgas Sneøjne fra 2009, men dansen udebliver her og i stedet indtræder eventyr og socialrealisme hånd i hånd. Drengen Eigil er alene hjemme juleaften, fordi mor skal arbejde. Men så sker der noget uventet. En sød og letforståelig fortælling for de mindste.

Fyren og Flammen har også kastet sig over iscenesættelsen af en kendt børnebog. Deres Tommelise er dog en noget alternativ version af H.C. Andersens eventyr. To dansende mænd, en lillebitte dukke og ret så morsomme kæmpedyrskostumer.

Det dansk-tjekkiske dukketeater, Svanen, byder på til gengæld historiefortælling helt uden ord. Deres dukkeforestilling Lille Carl, om komponisten Carl Nielsen, er en fin musikalsk oplevelse, der rent visuelt fascinerer. Især i brugen af UV-lys og flyvende noder og musikinstrumenter med vinger.

børneteater metamorfose musik kulturmor
Foto: Flyvende prinsesse

Og er du (eller dit barn) glad for musik og rytmer, men knap så glad for at sidde stille, så har Flyvende prinsesses krible-krable-forestilling, Metamorfose det hele.

“Velkommen til den vilde verden nede mellem dine sko” synger Dorte Abrahamsen ledsaget af Alex Opazos rytmiske musik.
Her fortælles historien om udviklingen fra æg til insekt. Glæden ved musikken er gennemgående og børnene spiller med på alt fra marimbaer og rasler til skrammel og murebaljetrommer.

Kropssprog, relevante temaer og en kæmpemæssig pude

pudemin aprilfestival kulturmor børn
Foto: Hr. Teater

En sidste forestilling, der kan opleves af børnehavebørnene (som helt sikker vil elske den), er Hr. Teaters Pudemin. Stort set ordløst teater, hvor kropssprog og mimik kommer i fokus, når en kæmpemæssig pude dukker op fra sofaen. Latterfremkaldede, så det batter.

Og kropssprog er så afgjort også i fokus, når Ellen Kilsgaard Dance Company byder skoleklasser op til Total!Dans! For de to dansere udfører deres koreografi mellem (og sammen med) børnene, som kan bevæge sig med eller iagttage, som de ønsker.

Total!Dans! sætter på fin vis fokus på kropsudtrykket. Og viser børnene, hvor meget, der kan fortælles stort set uden ord. Stemningsfuld livemusik underbygger oplevelsen, og det er interessant, da børnene efterfølgende skal sætte ord på, hvad forestillingen handlede om. For der er næsten lige så mange forskellige tanker om det, som der er børn i salen.

det klasse børneteater kulturmor
Foto: ZeBU

På samme måde inddrager også ZeBU børnene aktivt i deres forestilling, Det’ klasse. For de tre væsener fra det ydre rum ved absolut intet om hverken skrevne eller uskrevne regler i en dansk folkeskole. Det er derfor op til børnene i salen at forklare, guide og hjælpe de tre til en forståelse af, hvordan man indgår i et fællesskab, med alt hvad dertil hører.

Det er virkeligt fint tænkt. Og fungerer godt i praksis. De tre skuespillere styrer slagets gang og improviserer udfra de forklaringer, som børnene giver dem. Uanset om det handler om at række hånden op i timen eller gynge i frikvarteret. Og der kommer fokus på både venskab og mobning.

Har du et barn, der på ingen måde har lyst til at blive budt op på scenen eller talt til af en skuespiller, så er der jo også Teater Nexts Den lille prins, som jeg skrev mere om her.

To til de unge

De to sidste forestillinger, der nåede med i mit program, var de to ungdomsforestillinger Liget og lottokuponen samt Fucking Åmål. Jeg skrev mere om dem her.

ucking åmål teater vestvolden hils din mor ungdomsteater aprilfestival kulturmor
Foto: Karoline Lieberkind

Det interessante her var også, hvor grundlæggende forskellige de to var. Hvor Syddjurs Egnsteater med Liget og lottokuponen har skabt et godt og velfungerende alternativ til Netflix-underholdning, har Hils din mor noget mere på hjerte.

Fucking Åmål sætter fokus på seksualitet og LGTBQ-problematikker på en letforståelig måde. Og den vellykkede iscenesættelse af kultfilmen får mig til at glæde mig lidt ekstra til teatrets næste forestilling, som bygger på Endre Lund Eriksens bog, Den sommer far blev homo.

Set med børneøjne

Og så var der jo lige videoen. Her får du fire udvalgte forestillinger fra årets Aprilfestival set med børneøjne:

Oversigt over de omtalte forestillinger:

Klik på titlerne for mere info.

Teater Lille Hest: Julemandens Jul – ca.  2-5 år.
Svanen: Lille Carl – fra 3 år.
Fyren og Flammen: Tommelise – fra 3 år.
Flyvende prinsesse: Metamorfose – 4-8 år.
Hr. Teater: Pudemin – 4-10 år.
Teater Next: Den lille prins – fra 6 år.
Ellen Kilsgaard Dance Company: Total!Dans! – 1.-3. klasse.
ZEBU: Det’ klasse – 7-10 år.
Syddjurs Egnsteater: Liget og Lottokuponen – fra 10 år.
Hils din mor/Teater Vestvolden: Fucking Åmål – fra 12 år.

Velkomponeret ungdomsteater x 2

Jeg har set en del ungdomsteater på det seneste. Og det har alt sammen været godt. På hver sin måde.

I dag nåede jeg lige to ungdomsforestillinger mere på årets Aprilfestival. Den ene er ret ny, den anden har lidt tid på bagen. Men fælles for dem er, at de var virkeligt veldrejede.

Mordgåde og lottomillion

Syddjurs Egnsteater præsenterer på Aprilfestival noget så specielt som en krimi i teaterform. Ovenikøbet for børn.

liget og lottokuponen syddjurs egnsteater krimi ungdomsteater kulturmor
Plakaten for Liget og lottokuponen viser stemningen ret fint. Beklager den lidt uskarpe billedkvalitet, jeg præsterer her….

Liget og lottokuponen er skrevet af Hege Tokle og Niels Grønne. Og det er en helt oldschool krimi i vaskeægte noirstil med mørke gader, regnfulde aftener, et mystisk mord, en privatdetektiv og (naturligvis) en rigtig femme fatale.

Velvalgte klicheer

Liget og lottokuponen er en ret morsom oplevelse til trods for den dystre stemning i Christian Q. Clausens mørke scenografi. Niels Grønne dyrker i sin iscenesættelse samtlige krimiklicheer – selvom det (spoiler alert) ikke var butleren, der gjorde det.

Krimiforfatteren Poul P. bliver myrdet en sen aften i sin lejlighed. De andre beboere er alle under mistanke. Ikke mindst fordi en lodseddel med en endnu indløst lottogevinst er forsvundet fra gerningsstedet.

Politiet står på bar bund, så kvinden fra kvisten, den sensuelle femme fatale, Lovely (spillet af Susanne Bonde) hyrer privatdetektiven Jack Danielsen (Kenneth Andersson).

Scenevæggene rykkes let rundt og skifter elegant fra de forskellige lejligheder over gaden til privatdetektivens kontor. Der er en umiskendelig Agatha Christie-vibe over Liget og lottokuponen. Og det fungerer virkelig fint.

Forestillingen er til børn og voksne fra 10 år. Og kunne være en fin anledning for krimifans til at introducere deres børn for genren også. Især hvis man holder af Miss Marple, Hercule Poirot og den slags krimiserier på tv.

liget og lottokuponen syddjurs egnsteater krimi ungdomsteater kulturmor

Liget og lottokuponen.
Tekst: Hege Tokle og Niels Grønne. Instruktør: Niels Grønne. Scenografi og lys: Christian Q. Clausen. Musik: Keld Haaning Ibsen. Medvirkende: Kenneth Andersson, Susanne Bonde og Søren Møller Pedersen.
Oplevet på Aprilfestival 2018.

Du kan læse mere om forestillingen her.

Fucking Åmål iscenesat

Teater Vestvolden og Hils din mor har i fællesskab skabt en teaterversion af Lukas Moodyssons populære film fra 1998.

 

ucking åmål teater vestvolden hils din mor ungdomsteater aprilfestival kulturmor
Ung kærlighed i sin fineste form i Fucking Åmål. Foto: Karoline Lieberkind

Julie Maj Jakobsen har stået for dramatiseringen og Mia Lipschitz for instruktionen af Fucking Åmål. Og de er virkelig kommet godt i hus med projektet!

Lyserødt teenageliv

I en enkel, meget lyserød scenografi skabt af Katrine Gjerding, udspilles den (for de fleste) velkendte historie om de to teenagere, Agnes og Elin, der går mod normen i en lille, svensk flække og kaster sig ud i et kærlighedsforhold.  De mødes i deres forskelligartede mærkelighed, som de selv påpeger.

Den stille, boglæsende Agnes har ingen venner. Hun er udtalt outsider på skolen og stadig i rollen som “den nye pige” to år efter, hun er flyttet til byen.

Elin – i Mia Lerdams skikkelse – er den toppopulære, smarte pige, der har kysset med masser af drenge, men aldrig rigtig har oplevet forelskelsen. Hun er intens, vild og grænsesøgende. Meget modsat Ingrid-Marie Thorlacius’ forsagte, selvmordstruede Agnes.

Hele forløbet understreges meget elegant af Jes Theedes lyddesign, der består af musik med tekster, der hele tiden passer til handlingen og stemningen i forestillingen.

Udover de to hovedrolleindehavere medvirker også René Benjamin Hansen i alle mulige roller. Fra Agnes’ far til Elins irriterende søster, Jessica.

Det er (altid) morsomt at se en granvoksen mand spille en teenagepige. Men når han dukker op i rollen som Johan, der dyrker en heftig forelskelse i Elin, bliver han pludselig en overbevisende, charmerende og sødmefuld teenagedreng.

Fucking Åmål er ikke en ny forestilling. Men det gør den ikke mindre seværdig. Den henvender sig til alle fra ca. 12 år. Og voksne! Så se den, hvis du får chancen.

fucking åmål teater vestvolden ungdomsteater hils min mor

Fucking Åmål.
Tekst: Julie Maj Jakobsen. Instruktør: Mia Lipschitz. Scenograf: Katrine Gjerding. Lyd: Jes Theede. Medvirkende: Mia Lerdam, Ingrid-Marie Thorlacius og René Benjamin Hansen.
Oplevet på Aprilfestival 2018.

Du kan læse mere om Fucking Åmål her.

Den Lille Prins – Teater Next

Til årets Aprilfestival i Syddjurs havde jeg i går den sjældne fornøjelse at have begge mine børn med til samme børneteaterforestilling.

(Du kan se mere om Aprilfestival her)

Essensen fra Den lille prins

aprilfestival den lille prins teater next børneteater kulturmor
Foto: Teater Next

Christian Bergman, der selv medvirker i forestillingen, har stået for instruktionen af Antoine de Saint-Exupérys verdensberømte bog, Den lille prins i Teater Nexts børnevenlige version.

Iscenesættelsen består i al sin enkelhed af to skuespillere, en musiker og nogle hånddukker. Og især dukken, der forestiller den lille prins springer i øjnene. For der er absolut ingen tvivl. Dukken ligner fuldstændig Antoine de Saint-Exupérys oprindelige tegning: Den lille prins, som kommer fra planeten B612 og drager afsted med trækfuglene for at opleve mere af verden.

Voksne forstår ingenting

“Findes der mon andre verdener end mig?” funderer den lille prins, da han forlader sin lillebitte planet med de tre vulkaner og den krævende rose, som er hans eneste ven.

I løbet af en lille times tid fortælles historien (meget tekstnært til originalen og delvist med Nis Bank-Mikkelsens fantastiske, fløjlsbløde stemme) med ord, billeder, musik og sang.

Rytmerne svinger og børnene rocker til tider med på deres sæder. Alle stemninger indfanges og sendes ud til publikum. Fra ensomhed og bekymring til morskab og komik.

“Det, der betyder noget, kan man ikke se.” Og da den lille prins til sidst sendes hjem til sin egen planet med et slangebid, er der helt tyst i salen. For snød slangen mon prinsen eller er det bare de voksne, der ingenting forstår?

Der er en grund til, at Antoine de Saint-Exupérys filosofiske fortælling stadig læses i dag 75 år efter den udkom første gang. Og Teater Next formår så fint at få essensen med i deres version, som henvender sig til børn (og voksne) fra ca. 6 år.

anemonen aprilfestival den lille prins teater next børneteater kulturmor

Teater Next: Den Lille Prins.
Tekst
: Antoine de Saint-Exupéry. Medvirkende: Morten Hembo, Christian Bergman og Mads Kronborg. Instruktør: Christian Bergman. Dukkemager: Johan Kølkjær. Musik: Stine Michel & Mads Kronborg.
Spiller bl.a. på Anemonen i Kbh. 31. august – 28. september 2018.

Du finder mere info om forestillingen samt turnéplan her.