Den danske sangskat – remixet på Aarhus Teater

[Sponsoreret / pressebillet fra Aarhus Teater]

I går aftes havde jeg fornøjelsen af at opleve premieren på Aarhus Teaters nye teaterkoncert, Lyden af de skuldre vi står på.

Jeg har sjældent været begejstret for en teaterkoncert, så jeg var spændt på, om denne version kunne gøre det bedre.

Lyden af de skuldre vi står på

teaterkoncert anmeldelse kulturmor
Scenografien til ‘Lyden af de skuldre vi står på’ er på samme tid skæv, fin og storladen. Foto: Emilia Therese

Hvis du elsker de smukke, gamle, danske sange som Solen er så rød mor eller Du danske sommer, må du endelig ikke lade dig skræmme væk af, at Aarhus Teater har lanceret den nye teaterkoncert som et remix af den danske sangskat.

For ja, Lyden af de skuldre vi står på byder ikke på den traditionelle udgave af de gamle folkeviser og sange. Men den griber ind i essensen af dem og bringer dem frem til i dag i nye, fine versioner i Nicolei Fabers overraskende velkomponerede iscenesættelse.

Succesfuldt musikalsk samarbejde

Remixet og det endelige musikalske arrangement af sangene er sket i et samarbejde mellem Simon Kvamm, Anders Boll og Marie Koldkjær Højlund. Sidstnævnte står selv “på scenen” som musiker sammen med Esben Inglev.

Musikerne er placeret i de to loger tættest på scenen. Herfra kan de både se scenen og publikum – som også kan se dem. Og er du ikke vaks nok til selv at få øje på dem fra start, så vil de mange lys foran dem hurtigt lede din opmærksomhed i den rigtige retning.

Det fungerer super godt. For det ville jo ikke have været en rigtig koncert, hvis ikke musikernes engagement og musikalske kunnen havde været synlig. Især når de udstråler så megen begejstring for musikken, som disse to gør.

Ekspressivt og finurligt

Marluze da Cruz har både stået for koreografien i Lyden af de skuldre vi står på og medvirker også i selve forestillingen.

Selvom teaterkoncerten leverer højt niveau fra første scene, så er det alligevel som om energien får et ekstra nøk op, når da Cruz dukker op på scenen til slutningen af sangen Mørk er november. Iklædt nude dansedragt og en kæmpemæssig blomsterhjelm overtager hun scenen.

Og på finurlig vis skifter sangen til en virkelig velorkestreret version af Du danske sommer, som meget passende akkompagneres af lyden af regnvejr og dans med paraplyer.

teaterkoncert anmeldelse kulturmor
Smukt koreograferet og veludført dans af Marluza da Cruz. Foto: Emilia Therese

I det hele taget er alle sangene i Lyden af de skuldre vi står på ganske fint afstemte. Christian Albrechtsens scenografi og kostumer forstærker sangenes udtryk i deres nye, moderne form.

Fin balance mellem stort og småt

Oplevelserne skifter forestillingen igennem. Fra larmende, højlydt til helt enkelt og stille. Fra råbende til ganske fint. Fra sært til smukt.

teaterkoncert anmeldelse kulturmor
Det er følelsesladet, når Arian Kashef og Lisbeth Balslev synger ‘Agnete og havmanden’. Og kombinationen af opera og en elektronisk samplet sangstemme fungerer overraskende godt. Foto: Emilia Therese

Fra en støjende, rockversion af Tunge mørke natteskyer med Jakob Madsen Kvols, der råber “så lad mig være” til den anden ende af spektret hvor vi finder en smuk og lidt skæv duet mellem operasanger Lisbeth Balslev og Arian Kashef i deres version af folkevisen, Agnete og havmanden.

Mette Døssing står alene på scenen gennem hele Sorrig og glæde de vandre til hobe mens stemningen skifter fra let til voldsomt trykkende. Også i bogstaveligste forstand eftersom hun langsomt tvinges i knæ af en overdimensioneret discokugle, til hun ligger fladt ned på gulvet. Det er ikke bare sjovt tænkt. Det fungerer også i praksis på scenen.

Der er i det hele taget skabt en optimal balance mellem med- og modspil til musikken i såvel skuespillernes udtryk, som i Mathias Herslands vellykkede lysdesign. Intet virker overflødigt eller unødigt. Det er ganske enkelt en seværdig og helstøbt teaterkoncert.

teateranmeldelse kulturmor teater

Lyden af de skuldre vi står på. Iscenesættelse: Nicolei Faber. Scenografi: Christian Albrechtsen. Koreografi: Marluze da Crauz. Lys: Mathias Hersland. Lyd: Lars Gaard. Remix og arrangement: Simon Kvamm, Anders Boll og Marie Koldkjær Højlund.
Medvirkende: Mette Døssing, Marie Marscher, Jakob Madsen Kvols, Anders Baggesen, Mikkel Becker Hilgart, Lisbeth Balslev, Marluze da Cruz, Arian Kashef samt Aarhus Teaters kor. Musikere: Marie Koldkjær og Esben Inglev.
Spiller på Aarhus Teaters Store Scene til 30. september 2017.

Læs mere om forestillingen her.

 

Den alternative anmeldelse

Ifm. Gentænk Kulturjournalistik har jeg naturligvis også lavet en alternativ anmeldelse af forestillingen.

anmeldelse teater aarhus kulturmor
Min festsang om Lyden af de skuldre vi står på.

Denne gang har jeg kastet mig ud i en festsang. Det var jo oplagt. Du kan nok bedre læse den her: Festsang – Lyden af de skuldre vi står på.

Og får du lyst til at synge den, så kan du finde en instrumental version lige her.

God fornøjelse!

Held og lykke på din rejse

[Sponsoreret indlæg / pressebillet]

klimaforandringer
Søjler – som var det et symbol på den stigende vandstand i Tekeraoi Am Mananga! Foto: Per Morten Abrahamsen

Vandreforestilling! Det var ikke et begreb, der lå forrest i min bevidsthed bare et år tilbage. Men begrebet vandreforestilling er måske det nye sort inden for scenekunst.

I hvert fald har jeg set intet mindre end to forskellige vandreforestillinger i denne uge. I tirsdags var det Fragt på Aarhus Teater (se min anmeldelse her) og i går så jeg Tekeraoi Am Mananga! Held og lykke på din rejse – en turnérende vandreforestilling fra Next Door Project.

Fokus på klimaforandringer

Tekeraoi Am Mananga (som betyder Held og lykke på din rejse) er en koreograferet performance, der sætter fokus på de globale problemstillinger og klimaforandringer – og i særdeleshed på det lille øsamfund Kiribati midt i Stillehavet. En øgruppe, der inden for overskuelig fremtid vil blive oversvømmet af den stigende vandstand i verdenshavene. 

Publikum er iført høretelefoner som ved en audiowalk. Lydsiden er et mix mellem præindspillede lydeffekter og live musik fra de to musikere, Akaka Maemae (ukulele og sang) og Anne Eltard (violin), som følger med rundt i byens rum.

Musikken, som er skabt af de to musikere i fællesskab, skaber sammen med resten af lydbilledet en perfekt stemning til den performance, som de tre dansere, Kaatita Kabwaba, Carina Raffel og Lars Gregersen, udfører.

På en vandring gennem byen (i dette tilfælde Aarhus) oplever publikum små tableauer, hvor danserne akkompagneret af de to musikere tydeligt fremviser en verden, hvor vandstanden er stigende. De klatrer på væggene (som for at komme væk fra vandet) og de lader vandet overstige dem, så de (tilsyneladende) dækkes fuldkomment.

Udelukkende med deres kropssprog, bevægelser og mimik viser de publikum de konsekvenser, som den stigende vandstand har for mennesker i udsatte områder. Både fysisk og følelsesmæssigt.

Ingen løftede pegefingre

klimaforandringer kulturmor
Foto: Per Morten Abrahamsen

Tekeraoi Am Mananga! er som en lang, meditativ vandring gennem byen. En fin måde at sætte fokus på globale problematikker uden løftede pegefingre eller forsøg på at placere skyld.

Det er et oplæg til eftertanke, til debat og til handling. Forestillingen var annonceret som en performance om klimaforandringer. Og det var det. Men det var også meget mere end det.

Tekeraoi Am Mananga! er decideret rørende og slutningen var både uventet og i sig selv en smuk oplevelse!

Budskabet bliver ganske enkelt mere autentisk og troværdigt, fordi den ene halvdel af de medvirkende rent faktisk kommer fra Kiribati.

Del med andre

Afslutningsvist møder publikum Pelenise Alofa, som er en del af The Kiribati Climate Action NetworkHun fortæller om sit land, deres traditioner og om klimaproblematikkerne i almindelighed.

Det bliver på intet tidspunkt belærende, men opleves i langt højere grad som et menneske, der rækker hånden ud. Ikke for at bede om hjælp til sig selv, men for at anspore publikum til at tænke og overveje, hvad hver enkelt kan gøre.

Der er plads til samtale omkring klimaforandringer. Og mulighed for at stille spørgsmål til den lille delegation fra Kiribati.

Jeg fik en pakke med the fra Kiribati. The, som jeg kan byde dem på, der har lyst til at høre om forestillingen og de klimaforandringer, som man ønsker at sætte fokus på.

kulturmor Kiribati the
Kiribatis flag pryder den lille pakke med the.

Så har du lyst til en snak og en kop the, så giv endelig lyd.

 

Tekeraoi Am Mananga! – Held og lykke på din rejse.
Iscenesættelse
: Ingrid Tranum Velásquez. Medvirkende: Akaka Maemae, Kaatita Kabwaba, Carina Raffel, Lars Gregersen, Anne Eltard. Klimaaktør: Pelenise Alofa.

Er på turné rundt i Danmark og spiller i Aarhus frem til 20. august.
Derefter i København den 25.-27. august.

Se mere her.

 

Fragt – en vandreforestilling

[Sponsoreret indlæg/pressebillet fra Aarhus Teater]

teater anmeldelse kulturmor
Foto: Anna Marín Schram

Et virksomhedsbesøg på Aarhus Havn

Fragt – udflugten kalder Aarhus Teater sæsonens første forestilling. Men faktisk behøvede Aarhus Teater slet ikke være med, for der er ikke meget teater over oplevelsen på Fragt.

Publikum til Fragt køres fra Aarhus Teater i en dobbeltdækkerbus ud til den normalt lukkede del af Aarhus Havn. Med en lille, nervepirrende svingtur omkring DOKK1 på vejen. Derefter fragtes publikum rundt på havnen i tre lastbiler. Samme type, som studenterne kører i hver sommer.

Iført neongule veste og sikkerhedshjelme skrumler man rundt og kigger på containere, på vand, på havn. Alt imens fortæller lastbilens guide (én af tre skuespillere fra Aarhus Teater; Gry Guldager, Kjartan Hansen og Matias Hedegaard Andersen) en blanding af små anekdoter om havnes historie, fakta om havnens brug og udformning – og i ny og næ en lille historie om mennesker og menneskeskæbner.

Der er ikke noget, der for alvor rører. Ikke noget nyt. Eksport af svinekød, containerskibe og underbetalte, afrikanske arbejdere kan dårligt betegnes som skjulte, nye fortællinger fra havnen.

Gigantballet og dansere fra Burkina Faso

Fragt er næsten som en turisttur rundt på Aarhus Havn krydret med et par lidt særegne indslag.

En gigantisk balletlignende dans udført af to enorme maskiner til at flytte containere. En pudsig oplevelse. To tårnhøje maskiner, der udfører en (temmelig lang) koreografi på havnen akkompagneret af meget høj, ret larmende musik i lastbilens højtalere.
Lastbilen hvor publikum i øvrigt stadig sidder og med dårligt udsyn forsøger at finde ud af, hvad det er der foregår.

Ideen med dansede kæmpemaskiner er i sig selv sjov, men sekvensen blev meget lang og musikken var så høj, at jeg måtte holde mig for ørerne hele vejen igennem.

kulturmor fragt teateranmeldelse
Foto: Anna Marín Schram

Derudover var der bl.a. en råbekorsoptræden, en masse oppustelige grise i en container, videoklip med forskellige mennesker, hvis liv var relateret til havnen og sidst men ikke mindst et stop ved en lagerhal fyldt med sheanødder og en dansetrup fra Burkina Faso. I sig selv en fin oplevelse, men desværre lidt søgt ift. hele tematikken med fragtgods fra fattige, afrikanske lande.

Var der en pointe?

Jeg er i tvivl om, hvad Aarhus Teater vil opnå med Fragt.

Fragt teater anmeldelse kulturmor
Sheanødder og svin. To af hovedaktørerne i FRAGT.

Vil de have mig til at føle skyld? Skyld over mit liv, min privilegerede tilværelse eller mit forbrug, som er medvirkende til at holde de store, kapitalistiske hjul i gang?

Vil de have mig til forstå? Forstå, at den vestlige verden udnytter verdens u-lande? Forstå, at der ligger et kæmpe stort logistisk puslespil bag alle de ting, som jeg køber i mit lokale supermarked? Forstå, at Aarhus Havn er en virksomhed, der sender og modtager ufattelige mængder af fragt dagligt?

Fragt kunne lige så godt have været et virksomhedsbesøg på Aarhus Havn uden indblanding fra Aarhus Teater. Og havde det været annonceret som sådan, havde jeg jo heller ikke haft følelsen af, at teaterdelen manglede.

Der var en oplevelse. Javist. Men en lidt for lang og lidt for rodet én af slagsen.

Fragt spiller på Aarhus Teater frem til 27. august 2017.

Du kan se mere her.

 

Ifm. projekt GENTÆNK TEATERANMELDELSEN har jeg lavet dette fragtbrev om forestillingen. Du kan læse det som en pdf her: Fragtbrev.

gentænk kulturmor teateranmeldelse

Og sammen med to af mine medanmeldere har vi også lavet denne lille video om vores oplevelse af Fragt.

Den kan du se her:

Garmann er visuelle sanseoplevelser for børn

Den norske illustrator og forfatter, Stian Hole, er gennem tiden blevet både rost og skamrost for sine smukke børnebøger. Ikke mindst for bøgerne om drengen Garmann. Men det er der også god grund til.

Garmann Stian hole kulturmor

Personligt hører Garmann-bøgerne til mine (og mine børns) absolutte favoritlæsninger, når det kommer til børnelitteratur. Og jeg har efterhånden læst en hel del forskelligt i den genre.

Der er altid magi i luften

Fortællingerne om Garmann er på samme tid magiske og jordnære. Stian Holes smukke illustrationer er rige på deltajer i en grad, der gør, at du aldrig bliver færdig med at se på dem. Både voksne og børn vil hele tiden kunne få øje på nye, små detaljer.

Karmanns sommer kulturmor

Og universet er i det hele taget magisk. Både når det kommer til farvetonerne, motiverne og ordene, der flyder lette og meget sigende hen over siderne. F.eks. dette lille udsnit fra den første bog, Garmanns sommer:

“Tante Borghild har mange rynker og lange, hvide hår på hagen. Garmann tænker, at rynkerne ligner årringe på et træ. Han lader sin pegefinger følge en blodåre på den tynde, hvide hud på hendes hånd. De blinde læser med fingrene, tænker Garmann og lukker øjnene.”

Karmanns sommer kulturmor

Poesi og eftertænksomhed

Stian Holes historier er som smuk poesi. Fortalt i børnehøjde. Men altid med en gammelklog, eftertænksom, bagvedliggende stemme.

Garmanns gade kulturmor boganmeldelse

Det handler om venskab, om liv og død, om universet og alt derimellem. Stort som småt. Både når Garmann bliver venner med den gamle, ensomme mand – Frimærkemanden – i Garmanns gade og når han tilbringer sommeren med den ene af de to enæggede tvillinger, Johanne, i Garmanns hemmelighed.

Garmanns hemmelighed boganmeldelse kulturmor

Sammen med Johanne kommer fortællingen til at handle om kærlighed og alt det, der er større end os selv. Månen, stjernerne og hele universet. Men også om det nære. Om berøring, om følelser og om at bade i en skovsø:

“Garmann klæder sig af, lukker øjnene og hopper efter hende. Det grågrønne skovvand er køligt mod huden. Åkandernes stilke kilder på benene. Det er uhyggeligt og spændende på samme tid.”

Garmanns hemmelighed boganmeldelse kulturmor

Jeg har ved udgivelsen af den anden og tredje Garmann-bog skrevet anmeldelser til KultuNaut. Du kan læse om Garmanns gade her og om Garmanns hemmelighed her.

Og så vil jeg på det varmeste anbefale dig læsningen af alle Garmann-bøgerne, hvis du endnu ikke kender dem.

Garmann Stian hole kulturmor

Stian Hole: Garmanns sommer, Garmanns gade og Garmanns hemmelighed
Udgivet af forlaget Høst & søn i 2008 og 2010.

Biblical – Det tredje testamente

Forestil dig, at videnskaben opdager, at verden ikke eksisterer i den forstand, som vi altid har troet. Forestil dig, at du bare er en hjerne i et kar. Forestil dig eksistensfilosofi sat på spidsen.

Forestil dig alle disse forestillinger i forskellige varianter samlet i én roman. Det er netop dét, du får (og meget, meget mere) i Christopher Galts roman Biblical.

det tredje testamente biblical craig russell

Fortid, nutid og fremtid i sammensmeltning

Biblical (eller Det tredje testamente, som den hedder på dansk) er én af tre bøger, som jeg først på året annoncerede, at jeg skulle læse i år. Men hvad handler den så om?

Jeg har selv den engelske udgave. Og den danske, som jeg har lånt på biblioteket for at sammenligne. Og det er ret sjovt. For det er ingen let bog at beskrive.

biblical craig russell boganmeldelse kulturmor

Bag på den danske bog er der en forholdsvis lang og udførlig tekst om, at mennesker verden over begynder at se ting, som ikke eksisterer. Visioner eller måske endda begivenheder fra fortiden.

“Er det en virus, der ligger til grund for de mærkelige oplevelser, eller er det guddommelige visioner?”

Bag på den engelsksprogede version af bogen har man valgt en noget anden tilgang. Der står kun følgende:

“An apocalyptic thriller on an epic scale that will make you question your own reality.”

Biblical craig russell kulturmor

Bum! Så kort kan en bog beskrives.

Men begge forlagenes versioner forklarer egentlig bogen meget godt. Essensen er, hvordan du som menneske ville reagere, hvis du fandt ud af, at din fremtid allerede havde fundet sted. Eller at fortid, nutid og fremtid på sin vis smelter sammen. Du vil kort sagt stille spørgsmålstegn ved din egen virkelighed.

Multiple synsvinkler

Det giver ingen mening som sådan, når jeg forsøger at formidle budskabet videre. Men det gør det, når du læser bogen. Og det er på samme tid både fascinerende og skræmmende læsning.

Biblical er en ekstremt kompleks fortælling. Der er så mange lag, så mange små og store finurligheder og så mange tanker bag, at det tenderer det geniale.

Fortællingen er inddelt i tre hoveddele, som hver består af en lang række kapitler. Hvert kapitel markeres med sted (by, land) og fra hvilken persons synsvinkel, verden nu opleves. Det gør de mange sceneskift overskuelige og forstærker følelsen af, at de fænomener (visioner, syn, hallucinationer – kald dem hvad du vil), som bogen beskriver, virkeligt er verdensomspændende og altdominerende.

En følelse af déjà vu

Sproget er flydende og læsningen drives frem af et stærkt ønske om at vide mere. Et ønske om at forstå, hvad det er, der foregår.

Personerne i bogen oplever en følelse af déjà vu umiddelbart inden en vision (eller hallucination) opstår. Og den samme følelse kan man få lidt som læser. For fortællingen i Biblical trækker tråde til alverdens store forfattere. Der er både direkte henvisninger til fortidens store tænkere og litterater, og der er passager, som rent stilistisk fører tankerne hen på andre forfatterskaber.

Mod slutningen af Biblical oplever mennesker verden over det samme.

“Det skete for alle, og det skete overalt. I løbet af dagen og natten før det skete, havde der været en forbavsende fred over verden. (…) For første gang i den nedskrevne historie blev menneskeheden forenet af en ensartet, fælles oplevelse.”

Den norske forfatter Arne Dahl ynder at lade sine hovedpersoner opnå en form for fælles bevidsthed , hvor de – til trods for adskillelsen – synkront når frem til den samme erkendelse.
Selvom der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem de to, så er der et tydeligt fællesskab i den stemning, som de to forfattere skaber. Og det er lige før, at læseren kan få en følelse af déjà vu…

Personligt har jeg sjældent læst en så veludført bog. Den er gennemarbejdet til mindste detalje, stort tænkt og nærmest perfekt udført. Og med en på samme tid overraskende og helt naturlig slutning.

Normalt bruger jeg ikke så store ord om mine læseoplevelser. Men denne her er nok også blandt de vildeste bøger, jeg har læst. Og jeg har læst virkeligt mange!

Christopher Galt er Craig Russell

Biblical er skrevet af den skotske krimiforfatter Craig Russell under pseudonymet Christopher Galt. Hvilket også er forfatternavnet på den originale udgave.

Så vidt jeg ved, valgte han pseudonymet for at undgå, at hans mange krimifans skulle blive skuffede, da denne bog ikke er en krimi. Den er dog mindst lige så spændende som den mest veldrejede krimifortælling.

Det er heller ikke et hensyn, som det danske forlag har taget med videre. For på den danske udgave af bogen står begge forfatternavne. Uden nogen yderligere forklaring på, om der er tale om to forfattere bortset fra en lille bitte notits i bogens kolofon. Lidt forvirrende, hvis man ikke kender baggrunden for de to navne.

Biblical er i mine øjne et mesterværk. En thriller, der stiller spørgsmål ved tid, sted og hele vores eksistens. Og hvor Craig Russell som Christopher Galt formår på samme tid at distancere sig og alligevel understrege hele bogens pointe.

På første side af den engelske udgave står der:

“About the author:
Christopher Galt does not, in any real sense of the word, exist.”

Og efter at have læst bogen til ende, så bliver denne korte sætning et billede på hele bogens pointe. For hvad vil det sige at eksistere?

 

Der er ikke mere tilbage at sige. Du er nødt til at læse denne her bog. Den vil sikkert skille vandene. Enten vil du (som jeg) elske den (og frygte den en lille smule) eller du vil slet ikke kunne komme igennem. Men gør dig selv den tjeneste at gøre forsøget, for det er særdeles tankevækkende læsning.

 

biblical craig russell kulturmor

Christopher Galt: Biblical

Se mere om den engelske udgave her.

eller

biblical det tredje testamente craig russell kulturmor

Craig Russel: Det tredje testamente
Udgivet af forlaget Hovedland 4. marts 2016.

Se mere om den danske udgave her.

Tour de France – Verdens hårdeste cykelløb

Sandheden er, at jeg er vild med Tour de France. Hvis jeg kan slippe afsted med det, så ser jeg gerne mest muligt af alle årets etaper.

Sådan har det været lige siden jeg var syv og Miquel Induráin dominerede løbet (for de ikke cykelsportsinteresserede, så er det ham her).

Tour de France kulturmor
Miquel Induráin (i gult) fra hans storhedstid i 1993.

Kæmpe bog om Tour de France

Tour de France bog kulturmor

Nå, men i dag ruller feltet ind på Champs-Élysées og årets tour lakker mod enden. Det betyder som regel lidt akutte cykelløbsabstinenser. Men i år har jeg fundet en kur. En helt vildt fin, kæmpestor bog om netop Tour de France med undertitlen Verdens hårdeste cykelløb.

Den danske journalist, Joakim Jakobsen har begået et ret stort værk om Tour de France’s historie fra det første løb i 1903 og helt frem til 2016.

Med opdelinger og små gennemgange af hvert enkelt år og nogle af de mest prominente cykelryttere gennem tiden er der rigelig historie at tage fat på.

De fleste danskere – cykelsportsinteresserede eller ej – kender til Bjarne Riis, der vandt Tour de France i 1996.

Historie og anekdoter

Der er den ene sjove eller interessante historie efter den anden. Og masser af fotografier til at understrege, hvordan løbet har ændret sig fra starten og indtil nu.

Tour de France Joakim Jakobsen kulturmor

Vidste du f.eks., at der i 1904 var en fransk rytter, der forsøgte at snyde, ved at tage en korkprop i munden, som var fastgjort til en bil foran med ståltråd?

Ret så kreativt, hvis du spørger mig. Selvom sådan et stunt nok kræver stærke tænder at gennemføre. Han blev dog også opdaget og diskvalificeret.

Tour de France bog kulturmor
Den nobelt klædte cykelrytter, Hippolyte Aucouturier, der viste sig at være lidt for kreativ i sin cykelform.

Eller vidste du, at rytterne i starten både tog kokain og kloroform samt diverse andre medikamenter, de kunne få fingre i. Og dengang kaldtes det ikke for doping. Det var bare sådan, det var.

Det er en fin blanding af denne type små anekdoter og mere faktuelle ting om touren, som man finder i Joakim Jakobsens bog fra 2015, Tour de France – Verdens hårdeste cykelløb.

Gennemarbejdet mursten

Den kæmpestore bog indeholder intet mindre end 790 sider. Det er stort slået op. Stort tænkt. Og det er både velgennemført og velgennemarbejdet.

Jeg er ret begejstret. Men jeg er som sagt også ret stor fan af Tour de France. Så deler du ikke min passion, skal du måske bare se bort fra denne anbefaling. Og dog, for det er temmelig spændende læsning. Selv for en uindviet.

 

Tour de France kulturmor

Joakim Jakobsen: Tour de France – Verdens hårdeste cykelløb
Udgivet på Lindhardt & Ringhof i en ny, opdateret udgave i 2017

Du kan se mere om bogen her.

 

Ronja Røverdatter – en ægte klassiker

Der findes næppe mange voksne, som ikke har stiftet bekendtskab med Astrid Lindgrens fortællinger i deres barneår. Med god grund. For Astrid Lindgrens historier hører til blandt de allerbedste til trods for de mange år, de efterhånden har på bagen.

Ronja røverdatter kulturmor

Én af de helt store historier er efter min mening den om Ronja RøverdatterOm den lille pige, der bliver født midt under et frygteligt uvejr ind i en familie af røvere midt i en skov. Om naturen, magien og om kærligheden, der kan overvinde alt.

Uhygge og eventyr

Da jeg var barn fandt jeg på samme tid historien om Ronja Røverdatter dragende og lidt uhyggeligt. Jeg syntes, at skovheksene og grådværgene var vældigt skræmmende. Men jeg beundrede Ronja for hendes ukuelige mod og hendes standhaftige kærlighed til Birk.

For et par år siden introducerede vi historien om Ronja Røverdatter for vores egne børn. De var fuldkommen solgt. De elskede historien og hele universet fra første færd.

Jeg tror fuldt og fast på, at hvis blot historien er god nok, så behøver børn ingen billeder eller anden ekstra underholdning undervejs i fortællingen. Og mine to børn havde ingen problemer med at holde koncentrationen undervejs, selvom vi hørte historien på lydbog og den derfor var helt uden illustrationer at kigge på.

Manga-Ronja i japansk tegnefilm

Forlaget Gyldendal har i år valgt at genudgive Ronja Røverdatter i en ny udgave. Teksten er den samme – med en lidt opdateret tegnsætning – men illustrationerne er nye og helt anderledes end de gamle.

Det er Manga-tegneren, Katsuya Kondo, der står bag de nye illustrationer.  Fine, farvestrålende tegninger, der minder om de populære tegnefilm om Pokemón, der har fået en renæssance i de senere år.

ronja røverdatter kulturmor

Tegningerne i bogen stammer fra en ny japansk tegnefilmsserie om Ronja Røverdatter. Og ideen med også at videreføre Manga-universet i bogen er god.
Når der er Manga-billeder på forsiden, er oddsene for, at børn tager bogen ned fra hylderne sikkert noget større. Og hvis det kan få flere børn til at læse Astrid Lindgren, og så længe historien er den samme, gode fortælling, så er det jo ret smart.

Når jeg sidder her med de to udgaver sammen, så kan jeg dog ikke benægte, at jeg stadig hælder til den gamle. Men det skyldes jo nok hovedsageligt, at det er sådan, som Astrid Lindgrens bøger så ud i min barndom. Der er noget vældigt nostalgisk over den udgave for mig.

Læs den, lyt den, syng dem

Når jeg nu er ved Ronja Røverdatter, så bliver jeg nødt til også at nævne sangene fra Sebastians musical. Udover, at de er ørehængere, som både børn og voksne hurtigt kan synge med på, så fortæller de faktisk også stort set hele historien på fineste vis.

Så der er uendelige muligheder for at stifte bekendtskab eller genopleve Ronja RøverdatterDu kan læse den (med eller uden Manga-illustrationer). Du kan lytte til historien på lydbog. Eller du kan høre Sebastians sange og synge med i vilden sky. Det ville Ronja sikkert have syntes godt om.

Ronja røverdatter kulturmor

Astrid Lindgren: Ronja Røverdatter
Udgivet af Gyldendal 16. februar 2017 (i den nye udgave)

Læs mere om bogen her.

 

Lad fantasien få frit løb med Kerry Lord

Den britiske garnentusiast, Kerry Lord, er på få år blevet et kendt navn i hæklekredse. Det lyder måske ikke som noget stort, men hækling har det seneste årti fået en vaskeægte renæssance blandt såvel unge som ældre.

Hækleopskrift kerry lord kulturmor

I 2015 udkom hendes første bog med hækleopskrifter på dansk. Edwards Menageri hedder den (du kan se min anmeldelse her). Siden har hun udgivet både en tilsvarende bog med fugle (Edwards Menageri – fugle) og for nylig kom bogen, Edwards Imaginarium.

Brug dine kreative evner

Edwards Imaginarium er helt enkelt bare en virkelig sjov idé. For modsat de to første bøger, fordrer Edwards Imaginarium at læseren (eller måske nærmere hækleren) selv skal bruge sin fantasi til andet og mere end farve- og materialevalg.

Hækleopskrift kulturmor boganmeldelse

I Edwards Imaginarium er der (som i de to foregående bøger) en grundform, der går igen til alle opskrifter. Men det sjove tvist er, at bogen er lavet som en flap-bog, hvor man selv kan kombinere hoved, arme og ben på utallige måder.

Ifølge forfatteren giver de forskellige dele i alt over 1 million kombinationsmuligheder. Altså er der hækleopskrifter nok til et helt liv. Hvis man ikke bliver træt af at hækle den samme type tøjdyr inden da.

Kerry lord hækleopskrift kulturmor boganmeldelse

Der er på samme tid en helt simpel og virkelig sjov måde at lave en bog med hækleopskrifter på.

Lad barnet vælge

I sin indledning til bogen skriver Kerry Lord, at hendes ønske med bogen er at

“opfordre til kreativitet, diskussion og inspiration, så de unge mennesker kan sammensætte form, farve og mønster til den følgesvend, de drømmer om.”

Den helt enkle, visuelle fremstilling med billeder på flapper gør det oplagt at lade barnet bruge sin egen fantasi og selv vælge, hvordan det næste tøjdyr skal se ud.

hækleopskrift kulturmor kerry lord

Og som i de to første bøger, kan hækleren også selv vælge, hvilke størrelse det pågældende tøjdyrsmonster skal have. Fra lille til kæmpe.

Med Edwards Menageri afprøvede jeg endda at hækle en str. kæmpe i endnu større garn end angivet, hvilket også fungerede. Jeg endte i hvert fald med en næsten 1 meter høj bamse (du kan se billeder af den her).

For den garvede og for begynderen

I mine øjne er det gode ved Kerry Lords bøger, at de på samme tid byder på ret nemme opskrifter, som er lette at følge, men også åbner muligheden for, at hækleren selv kan vælge, hvor stor en udfordring opgaven skal være.

Du kan vælge de lette løsninger og de nemme masker og stadig få et super fint resultat. Det er helt op til dig. Kun fantasien sætter grænser!

Hækleopskrift kerry lord kulturmor

Kerry Lord: Edwards Imaginarium
Udgivet af Turbine forlaget 16. marts 2017

Se mere om bogen her.

 

3 børnebøger til ferien

Skolernes sommerferie er i fuld gang. Og for mine børns vedkommende starter deres ferie for alvor i eftermiddag. Hele fem ugers rigtig ferie får de i år. Udover de to uger, de har været i sommerferie-SFO.

Ferie med masser af børnebøger

Vi holder ferie herhjemme i år. Og det bliver helt vildt skønt bare at have masser af tid til at lave lige det, vi har lyst til. Og vi satser naturligvis på dejligt vejr, så vi kan lege i haven, tage på udflugter rundt i sommer-Danmark og få mest muligt ud af de lyse nætter.

Vi skal selvfølgelig også læse bøger. Masser af børnebøger! Både højtlæsnings og les-læt bøger. Jeg tænker børnebøger i alle afskygninger.

Så i den anledning har jeg valgt 3 gode bøger til børn i indskolingsalderen, som vil være oplagte at tage med på sommerferie.

Læs selv – Elvernes land

Mine børn er først lige begyndt at læse inden for det sidste års tid. De skal i 1. og 2. klasse efter ferien. Og især den ældste har for alvor knækket læsekoden.

Børnebøger læs-let kulturmor

Lige nu er han især begejstret for Peter Gotthardts bøger om Elvernes land i Carlsens De små stribede-serie. Der er alfer, eventyr og action. Alt hvad et barnehjerte kan begære. Og så er de tilpas komplicerede til, at barnet selv kan læse dem uden historien bliver for kedelig.

De er faktisk temmeligt spændende læsning.

Bliv klogere med spørgsmål og svar

I 2015 udgav Lars Henrik Aagaard, der er videnskabsjournalist hos Berlingske, bogen Hvor langt er der til verdens ende? 50 store spørgsmål til professoren. 

børnebøger Hvor langt er der til verdens ende peoplespress kulturmor

Og det er netop essensen af bogen. 50 spørgsmål, som børn kan finde på at stille og som de færreste forældre har svar på. Men bogen har svarene klar. Til fornøjelse for både voksne og børn.

Der er bl.a. svar på spørgsmål som Hvor meget vand er der i havene?, Hvordan bliver man rig? og Hvorfor er himlen blå?

Så er du (eller dit barn) den videbegærlige type, så snup Lars Henrik Aagaards bog med på årets sommerferie.

Klassikeren – Ronja Røverdatter

Der er som regel en årsag til, at nogle bøger får status som klassikere. Og med Astrid Lindgrens Ronja Røverdatter er det tydeligt, at den magiske fortælling om pigen, der fødes midt under tordenvejret, alle de sære væsner i skoven og kærlighedshistorien på sin vis er eviggyldig.

Ronja røverdatter kulturmor børnebøger

Vi har læst historien før. Og vi lytter også gerne til Sebastians sange om Ronja og Birk. Men det er også bare én af den slags historier, som vi vender tilbage til igen med jævne mellemrum.

Faktisk tror jeg, at hvis børnene skulle bestemme, så skulle vi igennem Ronja Røverdatter mindst et par gange hvert år.

Det var lidt inspiration og lidt tanker om vores børnebøger til denne sommer.

Hvilke børnebøger planlægger du/I at læse henover sommeren?

Børnebog læs-let kulturmor

Peter Gotthardt: Elvernes land 2 – løven i skoven
Udgivet på Carlsen i 2014

Se mere om bog-serien her

Børnebog læs-let kulturmor

Lars Henrik Aagaard: Hvor langt er der til verdens ende?
Udgivet af Berlingske Media Forlag/People’s Press 6. november 2015.

Se mere om bogen her.

Ronja røverdatter kulturmor

Astrid Lindgren: Ronja Røverdatter
Udgivet af forlaget Gyldendal.

Se mere om bogen her.

Karin Slaughter: En holdt kvinde

Der findes mange forskellige typer krimier, hvis du spørger mig. Der er de meget blodige præget af vold og frygt, der er de overnaturlige, som bevæger sig på kanten af gyset, der er dem, der bygger på historiske fakta eller gamle fabler og så er der den helt klassiske krimi, hvor (som regel) politifolk opklarer mord eller tilsvarende alvorlige forbrydelser.

Karin Slaughter lydbog kulturmor

Karin Slaughters bøger hører til den sidste type sammen med f.eks. Tess Gerritsen og Harlan Coben. I hvert fald i mine øjne. Og Karin Slaughter er så afgjort en del af toppen af poppen, når der drejer sig om krimigenren. Velskrevne krimier med et godt plot, hvor både fortælling og personerne i den hele tiden udvikler sig og somme tider endda overrasker.

En holdt kvinde

Der er netop udkommet et nyt bind i Karin Slaughters serie om Will Trent og Sara Linton som lydbog på dansk. Titlen er En holdt kvinde. Den udkom som papirbog sidste efterår, men nu er den også kommet som lydbog. Harper Collins Nordic har været så søde at sende mig et lydbogseksemplar.

Karin Slaghter lydbog kulturmor
Foto: Harper Collins Nordic

Jeg har altid været vild med både lydbøger og krimier. Så kombinationen af de to er altid en god ting. Jeg har slugt-lyttet den i løbet af de sidste par dage. En virkelig gedigen krimi – som de øvrige i Slaughters serie om den lidt akhavede, ordblinde politimand, Will Trent.

Opgør med fortiden

En holdt kvinde bliver Will Trent for alvor nødt til at gøre op med sin fortid. Og især sit komplicerede forhold til Angie – hans barndomsveninde og første store kærlighed. En kvinde, som han iøvrigt også har giftet sig med.

Angie er (igen) forsvundet. Men ikke mere end at hun dukker op i tide og utide. Både for at terrorisere Will og hans nye kæreste, Sara Linton, men også ifm. med den aktuelle mordefterforskning.

Will er splittet mellem ønsket om og frygten for, at Angie selv er død. For på den ene side, vil han gerne slippe af med sit livs værste plageånd, og på den anden side, er Angie den eneste familie, han nogensinde har haft.

Karin Slaughter bygger en fin, uigennemskuelig historie op, hvor brikkerne én efter én falder på plads, efterhånden som fortællingen glider frem.

Sproget er som altid hos Karin Slaughter letlæst og fremadskridende. Der er ingen overflødigheder og unødvendige passager. Spændingen i historien holdes oppe stort set fra start til slut. Og der er tale om god, gedigen krimiunderholdning.

Start hvor du vil

Jeg har læst og lyttet en del af Karin Slaughters bøger gennem tiden. Men ikke dem alle sammen. Derfor er der en del huller i min viden om Will Trent og hans udvikling. Men det havde absolut ingen betydning for læsningen af En holdt kvinde.

Alle Karin Slaughters bøger kan læses uafhængigt at hinanden. Og selvom du naturligvis får en dybere forståelse for karaktererne i bogen, hvis du læser alle de foregående 13 bind først, så er det ikke et must. Du kan sagtens starte her.

Og hvis du kan lide krimier, så er det her et ret oplagt bud på din sommerferielæsning. Eller -lytning!

 

Karin slaughter kulturmor boganmeldelse

Karin Slaughter: En holdt kvinde
Udgivet af Harper Collins Nordic som bog 11. november 2016 og som lydbog 14. juni 2017

Læs mere om bogen her.