I familien på Teatret Svalegangen

Kulturmor - I familien på SvalegangenFrem til den 18. november 2016 kan du opleve teaterforestillingen I FAMILIEN på Teatret Svalegangen i Aarhus. Teatret kalder selv forestillingen for en oprørsk og overgearet generationskomedie. Og det er netop det, du får.

Alt er sat på spidsen. Karikeret til det ekstreme. Og der bliver for alvor sat tanker i gang.

Det er en forestilling om de kontroverser, der opstår både på tværs af generationskløfter men også mellem søskende, som har udviklet sig i vidt forskellige retninger og derfor slet ikke længere kan finde ind til én grundlæggende, enslydende kerne i deres liv.

Foto: Morten Fauerby
Foto: Morten Fauerby

I FAMILIEN tegner skarpe billeder af forskellige måder at leve på. Forskellige tilgange til alt fra børneopdragelse til boligindretning. Det handler om værdier og forskelligheder.

Alle karaktererne er ekstreme og fuldstændigt unuancerede. De er rendyrkede stilarter. Og netop derfor kan du som publikum ikke tage parti med hverken den ene eller den anden i forestillingen.

Det er en forestilling, hvor alt er sort eller hvidt. Rigtigt eller forkert. Men det er netop overdrivelsen, der fremmer forståelsen. De ekstreme karakterer gør oplevelsen effektiv. Verden er ikke sort/hvid. Men det må den gerne være på teatret. For at understrege en pointe.

Forestillingens scenografi mimer en arena, en kampplads, en boksering. Publikum sidder hele vejen rundt og kan betragte kampen fra alle fire verdenshjørner. Og der går da også en overgang decideret kampscene i stykket.
Se teatrets egen trailer for I FAMILIEN her.

Foto: Morten Fauerby
Foto: Morten Fauerby

Klippet med kampen i bokseringen viser meget fint essensen af forestillingen. Ikke at de bokser. Ikke hele tiden i hvert fald. Men scenen er sat fra første replik. Og den stemning følger med gennem hele stykket.

Der findes næppe et voksent menneske, som kan se denne forestilling uden på noget tidspunkt at føle sig ramt. Det burde ikke være muligt. For skuespillerne personaliserer de ekstreme egoer, de ekstreme ideologier. Og på et punkt i løbet af forestillingen bliver du ramt i dine egne fejl, mangler, ideologer eller hvad det nu er for dig.

Du ser dig selv iscenesat. Ganske vist karikeret og overdrevet. Men det skal nok ramme. Og det er også derfor, at det er sjovt. Det kan være utroligt befriende, at grine af sig selv. For det er i sidste ende netop det, man gør på Svalegangen.

Så måske – og kun måske – vil I FAMILIEN give dig en lidt bedre forståelse for, at vi alle sammen er forskellige og at det grunder i forskellige værdier. Ikke i ønsket om at være på tværs og genere andre. Men om ikke andet, så bliver du i hvert fald godt underholdt!

 

I FAMILIEN
Spiller på Teatret Svalegangen 22. oktober – 18. november 2016.
Læs mere her.

 

Kim Fupz Aakeson: Hvidt og blidt & kridt

Kulturmor - hvidt og blidt & kridtFor lidt over 1 år siden skrev jeg en anmeldelse af Kim Fupz Aakesons nye børnebog, HVIDT OG BLIDT & KRIDT til KultuNaut.
(Se den oprindelige anmeldelse her)

Og da bogen faktisk er vokset lidt i anseelse hos mig i løbet af det forgangne år, kan anbefalingen godt lige tåle en gentagelse her.

Hvidt og blidt & kridt

Kim Fupz Aakesons bog er en gennemillustreret fortælling om en dreng, som er den heldige indehaver en lillesøster, der skriger hele natten. Hver nat!
Og nå ja, så har han også et par rokketænder. Fine, hvide rokkende mælketænder. Og da den ene rokketand ryger ud og tandfeen kommer forbi for at hente den, overtaler drengen tandfeen til at tage lillesøsteren med også. Bare så forældrene kan få lidt ro og stoppe med at vrisse af alt og alle.
I Kim Fupz Aakesons univers er alt tilladt. Alt kan ske. Og det gør det som oftest. Men sjældent det man forventer. For naturligvis fortryder drengen i fortællingen, at han har givet sin lillesøster til tandfeen – som i øvrigt er en svedende, overvægtig mand iført tylskørt. Og drengen må gå ud i den nattemørke by for at finde lillesøsteren igen.

Men i HVIDT OG BLIDT & KRIDT er byen om natten ikke helt, som den plejer. Natten er fuld af alt det, som ellers kun børn kan forestille sig: Der er vampyrer og trolde, enhjørninger og engle, prinsesser og hekse. Og byens huse er forvandlet til et eventyrligt landskab med tårne og spir. Og et stort, hvidt slot, hvor tandfeen bor. Kort sagt er natten alt det, som børns fantasi rækker til.

kulturmor.dk - hvidt og blidt og kridt

Derfor fænger historien også de små. Også selvom de mange sære væsner næsten bliver lidt for uhyggelige. Men også kun næsten.

Historien om drengen, rokketænderne og lillesøsteren rammer fint ind i målgruppen, som er de 5-9 årige. Det er let at forholde sig til. Let at forstå. For de fleste børn med mindre søskende har med garanti i ny og næ ønsket dem hen, hvor peberet gror. Og langt de fleste af dem ville nok også fortryde, hvis de yngre søskende rent faktisk forsvandt.

Sammen har Kim Fupz Aakeson og illustrator Cato Thau-Jensen skabt endnu en finurlig, sød og sjov, men bestemt også tankevækkende bog.

Kim Fupz Aakeson: Hvidt og blidt & kridt
Illustreret af Cato Thau-Jensen
Udgivet på Gyldendal den 22. oktober 2015

ZAM af Jesper Wung-Sung

I den nærmest postapokalyptiske verden, der beskrives i Jesper Wung-Sungs bog Zam, lever mennesker og zombier side om side. Ikke på den harmoniske fredfyldte måde, men i et zoneopdelt, temmelig kaotisk samfund.

Zam er en zombie-roman om et samfund i opløsning, der garanteret vil falde i målgruppens smag (ca. 11+ år).

En helt almindelig (zombie-) dreng

Midt i denne verden finder vi drengen Zam. Zam er en zombie. Men en atypisk én af slagsen. Hans højeste ønske er at være som en helt almindelig dreng i en helt almindelig familie. Og han forsøger med al magt at være netop dét. Desværre for Zam består hans familie af zombier. Zombier med et meget lavt ordforråd, der kun fokuserer på kød – og helst frisk kød.

Zam spiser ikke kød. Han spiser faktisk nærmest ikke. Han opfører sig, taler og går næsten som en helt almindelig dreng. Der er bare sket den ene lille ting, at han kom til at bide Oscar henne i skolen, så nu er han bortvist for altid.

Men selvom intet i Zams hjem er tilnærmelsesvist normalt, holder han facaden. Han sætter skåle med kød frem. Kropstemperatur naturligvis. Og hiver tæpper og dyner af sine familiemedlemmers hoveder:

“Hyggehejsa! Siger han.
Vi ses! siger han.
Farvel så længe! kalder han.
Kan I have en god dag! råber han.
Ingen svar. Måske et svagt grynt fra stuen.
Så lukker Zam døren bag sig og sætter stolpen på plads.”

Scenen er absurd. Især fordi han spærrer sin familie inde i lejligheden for at undgå, at de laver ulykker, mens han er væk.

Zam har i høj grad noget postapokalyptisk over sin stemning. Zombier og mennesker i kamp mod hinanden. Dem og os. Som et raceinddelt samfund, hvor angsten for de andre, de fremmede, hersker. Men fortællingen ses her fra zombiernes synsvinkel. Fra de udstødte og forhadtes.

Ingen løftede pegefingre

Jesper Wung-Sung moraliserer ikke. Han viser blot, at der altid er flere sider af samme sag. Sproget glider som altid ubesværet, historien bevæger sig støt fremad, og temaet er eviggyldigt. Nå ja, måske ikke lige zombierne som sådan. Men så kan man selv erstatte zombier med andre hudfarver, nationaliteter, trosretninger eller noget helt fjerde.

Zam tegner et billede af et samfund i opløsning. Målgruppen er teenagere og unge voksne. Og måden Jesper Wung-Sung serverer sin fortælling på med lige dele humor, alvor og diverse kropsvæsker, skal nok falde i målgruppens smag og åbne op for videre debat om diverse samfundsrelaterede emner.

 

Jesper Wung-Sung: Zam
Udgivet på Høst & Søn den 10. september 2015.

Læs mere om bogen her.