I 2017 er kodeordet GENTÆNK

I 2017 er Aarhus europæisk kulturhovedstad (sammen med Pafos på Cypern, hvilket de færreste i Danmark måske ved).
Temaet i Aarhus 2017 er Let’s Rethink. 

Og netop ordet gentænk er omdrejningspunktet for flere af årets tiltag.

Du kan se hele programmet for Aarhus 2017 her.

Gentænk kulturjournalistik – manifest

Have Kommunikation satte sidste år – i samarbejde med Aarhus Teater og Aarhus 2017 – et projekt i søen, som de kalder Gentænk Kulturjournalistik.

Om baggrunden for projektet skriver de bl.a. følgende på deres hjemmeside.

“Kulturjournalistikken og kulturkritikken skal nu navigere i et helt nyt mediebillede, hvor brugermeninger, guidestof og kommerciel oplevelsesjournalistik indskrænker rummet for den substantielle dialog, bedømmelse og kritik.”

I foråret 2016 blev der afholdt en række workshops rundt om i landet, som havde fokus på netop tanken om at gentænke kulturjournalistikken.
Samlet set er det blevet til et manifest omkring kulturjournalistikken og hvilke behov, der er for gentænkning og nye tiltag.

Se manifestet her.

Aarhus Teater som konkret case

De tre ovennævnte samarbejdspartnere og DMJX (tidligere Journalisthøjskolen) har valgt sammen at bruge 2017 til at se på teateranmeldelsen som en konkret case ift. gentænkning af kulturjournalistikken.

Aarhus Teater lægger forestillinger til projektet og man har oprettet et anmelderkorps til formålet.

Jeg er én af de 14 deltagere – anmeldere – i projektet. Så jeg håber, du har lyst til at følge lidt med i projektets udvikling.

Du kan se oversigten over alle anmeldere her.

Fra traditionelt til eksperimenterende

Ideen med projektet er, at de 14 anmeldere skal afprøve forskellige medier og tilgange til teateranmeldelsen.

De to første forestillinger (som er de eneste indtil videre) er blevet anmeldt på meget traditionel vis, som klassiske teateranmeldelser ift. form og formalia.
Det er planen, at anmeldelserne (forhåbentligt) gerne skulle udvikle sig til noget mere eksperimenterende undervejs. Men ingen ved, hvad der kommer til at ske. Der er ingen fast plan. Bare gode intentioner og ønsket om at gentænke en traditionsrig, journalistisk genre.

Du kan følge med i projektet og læse alle anmeldelserne her.

Silke – en forvandlingshistorie

Jeg har netop færdiggjort læsningen af Bent Hallers roman, Silke – en forvandlingshistorie. Den er skrevet til børn og unge. Og kunne også bruges til højtlæsning.
Altså en børne-/ungdomsbog, men det ændrede ikke på, at jeg undervejs i læsningen både var spændt på udfaldet af fortællingen og at jeg måtte knibe en tåre til sidst.

Silke – et ganske særligt barn

Silke er et ganske særligt barn. Hun elsker vand fra den dag hun bliver født og vil helst bade uafbrudt. Silke døjer med voldsom allergi. Næsten som var hun allergisk overfor verden.

“- Hvad er dog det? mumlede Silke. – Hvad er det jeg kan høre?
Moster Olga tog konkylien og holdt den op til øret.
– Det er havet, sagde hun.
– Havet, mumlede Silke og blev fjern og meget blå i øjenene.”

Det er tydeligt fra bogens første side, at den lille pige Silke har en ganske særlig tilknytning til havet. Alligevel er hun 6 år, før hun det havet for første gang. Det hav, hvor hun blev undfanget i sin tid

At finde hjem

I havet finder Silke sit virkelige element. Det er en fin, fin fortælling om en lille pige, der stoler fuldt og fast på sit instinkt. Og som gør det, der er rigtigt for hende – også selvom det betyder ofre undervejs.

“Silke gik ind mellem klitterne og hørte hvordan havet kaldte og kaldte. Det holdt jo aldrig op med at kalde, ikke før hun dykkede og begyndte at svømme.”

Forfærdelig fin og frygtelig på samme tid

Silke er en smuk og meget magisk fortælling, der på samme tid er helt forfærdelig læsning. I hvert fald for en forælder.
Men det er også en historie om ubetinget kærlighed mellem forældre og børn. For kun hvis man elsker nogen højt nok, kan man give slip.

Bent Haller har en særlig evne til at balancere mellem det realistiske og det magiske. Han har et stort bagkatalog af udgivelser – den mest kendte er nok Kaskelotternes sang (fra 1981). Og det er tydeligt for mig, at jeg må i gang med at læse flere af hans bøger.

Bogen om Silke er udgivet første gang i 1991, så jeg ved ikke, hvorfor det skulle tage mig SÅ mange år at opdage den. Men bedre sent end aldrig. For det er bestemt ikke en fortælling, jeg ville have været foruden.

Bent Haller: Silke – en forvandlingshistorie
Udgivet på Høst & Søn i 1991

Se mere på forlagets hjemmeside.

Læs for livet

Dette indlæg er IKKE sponsoreret. Det udspringer af min begejstring for et godt tiltag. For jeg er vild med LÆS FOR LIVET.

Bøger til udsatte børn og unge

Læs for livet bygger biblioteker til udsatte børn og unge på institutioner rundt om i landet. Altså de bygger ikke huse, men de sammensætter biblioteker, der passer til det pågældende steds sammensætning af børn og unge.

Læs for livet beskriver selv deres mission således på hjemmesiden:

“Vores fokus er lystlæsningen. Nogle gange er det en bog om biler eller Justin Bieber, der vækker begejstring. For andre børn eller unge er det digte, tegneserier eller engelske klassikere. Det vigtigste er ikke hvad børnene og de unge læser, men at de læser.” 

Læs for Livets stifter, Rachel Röst (billedet) var selv anbragt som barn.

Giv dine gode læseoplevelser videre

Læs for livet samler bøger ind fra private, fra virksomheder og hvem der nu ellers har gode bøger i overskud. Og så skaber de oaser af læsestof til børn og unge, der har brug for det. Det er da fantastisk!

Siden jeg opdagede Læs for livet har vi herhjemme været noget bedre til at sende bøger videre. Det giver os glæde at sende vores læseoplevelser videre. Og det giver også plads i vores bogsamling til nye bøger.
Ren win-win!

Hvis du har gode bøger i overskud, som kunne give gode læseoplevelser til de udsatte børn og unge, så kan du enten aflevere bøgerne direkte til Læs for livet eller hos et af de mange biblioteker landet over, som sender bøgerne videre.

Se listen over biblioteker her.

Du kan læse meget mere om Læs for livet lige her.

Og så er det bare at komme i gang med at sortere bogstakken. Der ligger sikkert en god bog eller to, som du er klar til at sende videre til nye, unge læsere.

Ishavspirater af Frida Nilsson

Smuk fortælling om kærlighed, mod og pirater

Hvis du (som stort set alle andre) holder af Astrid Lindgrens fantastiske fortællinger som Brødrene Løvehjerte og Mio min Mio, så vil du helt sikkert også elske Frida Nilssons Ishavspirater.

Ishavspirater er fortællingen om pigen Siri, der drager tværs gennem verden for at redde sin lillesøster fra en frygtelig skæbne som minebarn hos sørøverkaptajnen, Hvidhoved.

På rejsen tværs over ishavet møder Siri mange forskellige mennesker (og andre væsner). Hun ser det bedste og det værste i menneskeheden. Og hun får sat sin verdensopfattelse i perspektiv.
Selvom hun møder (næsten urimeligt megen) modgang, så giver hun ikke op. Og hendes mod og vilje til at frelse sin søster breder sig også til nogle få andre omkring hende.

Mod handler ikke om styrke

Da Siris lillesøster bliver snuppet af sørøverne, er hun i første omgang overbevidst om, at alle landsbyens stærkeste mænd vil forfølge sørøvernes skib og hente hendes søster tilbage. Men alle er bange for Hvidhoved og hans sørøvere. Én af landsbyens mænd siger det lige ud:

“Din søster er fortabt. Sådan er det med dem, som Hvidhoved tager. De … findes ikke længere.” 

Men som en vaskeægte helt, vælger Siri at ignorere det, som andre anser for kendsgerninger, og beslutter sig for selv at redde sin søster.

Søstrene Løvehjerte

Der er masser af ligheder mellem Ishavspirater og det Lindgrenske univers, som er kendt og elsket af de fleste. Men Frida Nilsson har også sin helt egen, personlige stil.

I ishavet, hvor Siri bor, lever alverdens særegne væsner, som måske nok mindre om noget, vi kender fra vores virkelighed, men som alligevel er noget ganske andet.
Og på sin rejse mod Hvidhoveds mine (som ingen i øvrigt ved hvor ligger – det skal jo ikke være for nemt at redde sin søster) møder Siri også havfruer – i både levende og døde udgaver.

Ishavspirater er fint illustreret med tegninger af Sofie Børsting.

Ishavspirater er en både fængende og smuk fortælling om kærlighed mellem søskende. Og om at trodse alle verdens farer selvom man er bange.
Universet er magisk og fortællingen er universel. På samme måde som det er tilfældet med Astrid Lindgrens Brødrene Løvehjerte, hvor de to drenge aldrig giver op eller svigter hinanden – selvom de er bange og ingen tør hjælpe dem.

Sofie Børsting har leveret de mest stemningsfulde illustrationer til Ishavspirater. Enkle, sort/hvide tegninger, som underbygger bogens univers og stemning utroligt fint.

Pageturner for både børn og voksne

Det er en vaskeægte pageturner Frida Nilsson har skrevet skabt. Fortællingen drives frem og det er svært at lægge bogen fra sig. Også som voksen. Forlaget angiver aldersgruppen til 7-12 år, men da der en ret lang bog (375 sider), er nok kun de mest ambitiøse tweens, der vil kaste sig over læsningen selv. Men som højtlæsningsbog – eller som selvstændig læsning for unge og voksne – er den helt perfekt.

 

Frida Nilsson: Ishavspirater
Illustreret af Sofie Børsting
Udgivet på ABC Forlag den 18. november 2016

Se mere på forlagets hjemmeside.

Aarhus Teater: En skilsmisse

Hassan Preisler (selv-)iscenesat

En skilsmisse på Aarhus Teater er, til trods for fine musikalske indslag og god energi fra skuespillerne, en forestilling, der aldrig rigtig når ud over scenekanten.

Foto: Gísli Dúa.

Der er så meget Hassan Preisler på Aarhus Teater lige nu, at du kan svømme i det! Tapetet på scenevæggene er små billeder af Hassan Preisler. Historien handler om Hassan Preisler. Skuespillerne bærer gummimasker, der ligner Hassan Preisler. Og nå ja, så er forestillingen jo netop skrevet af netop skuespiller og forfatter Hassan Preisler med udgangspunkt i hans egen skilsmisse.

En fragmenteret serie af nedslag i Preislers liv før, under og efter skilsmissen. Moqi Simon Trolin har stået for iscenesættelsen og Siggi Óli Pálmason for scenografien.

Musikalitet og illusionsbrud

En skilsmisse indledes med Paul Simon-sangen ”50 Ways to Leave Your Lover” sunget af forestillingens fem skuespillere (Anna Nørh Tolstrup, Kirsti Kærn, Kjartan Hansen, Mathias Flint og Christian Hetland). De fem deler rollerne som Hassan, hans (eks-)kone May, deres datter Sonja, Hassans mor samt flere unavngivne bipersoner.

Foto: Gisli Dua

Scenografien er enkel og forandres konstant gennem forestillingen. Til tider så meget, at det virker forstyrrende på dialogen.

Skuespillerne hopper ikke bare ind og ud af de forskellige roller, men også rundt mellem forestillingens forskellige metalag. Anna Nøhr Tolstrup træder ud af sin rolle som May; ”Jeg er ikke May” siger hun og skaber et illusionsbrud ved at adskille skuespilleren fra rollen. Hvorefter hun beskylder de øvrige skuespillere for kun at være med i forestillingen, fordi den er skrevet af Preisler og de bare vil være med i ”noget smalt og skævt. Ikke noget populistisk som på Store Scene.”

Preisler mod Preisler

Sådan fortsættes stykket igennem. Skuespillerne forsøger at påvirke Preislers tekst. At gøre noget uforudsigeligt og spontant, som Preisler ikke havde regnet ud. Aarhus Teater kalder En skilsmisse for en fiktionsleg. Men hvis intentionen er at lege med teatrets form, fungerer det ikke.

Alle fem skuespillere leverer god energi på scenen, men teksten virker alt for søgt. Det er tydeligt, at det kun er Preisler selv, der foregiver at gå imod Preisler. Og det gør stykket lidt fladt.

Ikke på noget tidspunkt i løbet af forestillingens godt to timer når følelserne ud over scenekanten. Hverken fra de sørgelige, de morsomme eller de skæve indslag.

Foto: Gisli Dua

Ny dansk dramatik kan meget mere end det. Det har Aarhus Teater selv demonstreret bl.a. med Nekrologer i 2012, hvor de fem elever på Dramatikeruddannelsen skrev hver deres enakter (se mere her). Der var grin, gråd og tænders gnidsel. Alt det, der ikke var til En skilsmisse.

Der er rigtig meget Hassan Preisler at finde på Aarhus Teater, men det bliver desværre aldrig hverken rigtig interessant eller nyskabende.

 

EN SKILSMISSE
Spiller på Aarhus Teater, Studio frem til 4. marts 2017.

Læs mere her.

Aarhus Teater: Erasmus Montanus

Scenografien er holdt i sort og hvid. Foto: Emilia Therese

Holberg reloaded – galt eller genialt?

I disse dage kan du opleve en på samme tid traditionel og helt ny udgave af Holbergs Erasmus Montanus på Aarhus Teater.

Glem alt hvad du ved om Holberg. Eller næsten… For selvom opsætningen af Erasmus Montanus på Aarhus Teater indeholder både blodbad, store oppustelige ting, nøgenhed og et helt marchorkester, så er der dog alligevel en rød tråd til Holbergs dramatik.
Men er det bare galt eller er det rent faktisk genialt?

Andreas Jebro som Erasmus Montanus og Lars Brygmann som Per Degn. Hvem er den lærde og hvem er en nar? Foto: Emilia Therese

Erasmus Montanus er fortællingen om bondedrengen Rasmus Berg, der har studeret i København og vender tilbage til landsbyen (og sin forlovede) som et nyt, bedrevidende menneske, der stiller spørgsmålstegn ved alle de sandheder, landsbyboerne kender. Han har latinificeret sit navn til Erasmus Montanus og insisterer på, at jorden er rund, hvilket ikke falder i god jord i landsbyen – og i særdeleshed ikke hos hans svigerfar.

Holbergs komedie er kendt for sin tvetydighed. Hvem griner publikum af? Af de lærde, af bønderne eller af sig selv? Denne tvetydighed har Aarhus Teater i samarbejdet med Christian Lollike (og teater Sort/Hvid) ført up to date i en alternativ version af Holbergs klassiker.

Zaki Youssef som Jakob og Andreas Jebro som Erasmus. Den dumme bonde og den lærde bror. Eller? Foto: Emilia Therese

Tomater, paphuse og religionssatire

Allerede før forestillingen går i gang kan publikum betragte scenografien. En landsby bygget op i sort/hvidt af papskiver. De skrå brædder på gulvet er udskiftet med en trappe, der stiger op mod kirken allerbagerst på scenen – badet i et nærmest guddommeligt lys.
Det er kontraster, religion og verdensopfattelser. Scenen er klar. Nu mangler bare aktørerne.

Der uddeles tomater til publikum på de forreste rækker, som pænt må sidde med dem i hånden næsten frem til stykkets slutning.

Forestillingen indledes med korsang, som er gennemgående gennem hele forestillingen. Smukt, rent og langsomt. Som havde nogen skruet ned for tempoet i salmen og ladet den spille i slowmotion.

Det hele er karikeret. Fra kostumer og make-up til de overdrevne mekaniske bevægelser der suppleres af den tydelige mekaniske lyd fra teknikken i rullebåndet på scenen.

Ole Thestrup som Jeronimus, svigerfar til Erasmus (Andreas Jebro). Begge står lige stejlt på deres respektive opfattelser af såvel jordens form som det danske værdigrundlag. Foto: Emilia Therese

Lollike fører Holbergs tematikker frem til nutidens debatter omkring danskhed, kristne værdier og fremmedfrygt. Det handler stadig om tvetydighed og modsætninger. Ytringsfriheden tages op til overvejelse. Skal alt siges og gøres blot fordi man har ret til det? Må man fornærme andres religion eller verdensopfattelse i ytringsfrihedens navn?

Erasmus mener, at bevidstheden skaber virkeligheden. Og det bliver helt konkret, da han konfronterer Per Degn med dennes hus. Men hvor er gangen og soveværelset i den tomme papskive? Hvor er den verden, de taler om? Det hele er blot en illusion.

Fra Holberg til surrealistisk mareridt

Langt hen ad vejen følger iscenesættelsen Holbergs oprindelige forlæg. Med små undtagelser og tilføjelser, der modtages med latter fra publikum. Men ved midten af 4. akt slår det tilsyneladende klik for Erasmus. Hos Holberg bringer han med sine ord uorden i landbysamfundets vanlige gænge og deres verdensopfattelse. I Lollikes iscenesættelse går Erasmus skridtet videre og styrter rent bogstaveligt deres verden i grus: Kulisserne væltes, smadres, fjernes. Scenerummet står halvnøgent tilbage og blotter dem, der stod gemt.
Men er det landsbyboernes eller Erasmus’ egen verden, der smuldrer? Symbolikken er tyk. En stor sort moské vokser frem bag kirken. En niqab-klædt person venter i kulissen. Verden er væltet. Afsløret som tomme skaller. Erasmus’ forlovede skaber det rene selvmordsblodbad på scenen, mens han fortsat nægter at undsige sine overbevisninger om, at jorden er rund.

Erasmus (Andreas Jebro) og Sofia Nolsøe som hans forlovede, Lisbed. Mod slutningen forvandles scenen til et rent blodbad. Foto: Emilia Therese

Hvor Holberg til slut lod en løjtnant narre Erasmus til at blive soldat, lader Lollike scenen forvandle sig til et surrealistisk mareridt, hvor løjtnanten akkompagneret af et helt orkester klæder Erasmus af til skindet og tvinger ham til at rette ind.

Tomaterne flyver fra publikum. Den nøgne sandhed fremvises og hvad har han så at have sit ego i? Uden sin facade må han som alle andre bukke under for flertallet. Han giver efter for presset og følger med strømmen.

Fra klassisk Holberg til surrealistisk mareridt. Foto: Emilia Therese

Hvad pointen med denne slutning er, må det være op til den enkelte at tolke på. Er det så galt eller genialt? Begge dele velsagtens. Det er i hvert fald interessant!

 

ERASMUS MONTANUS
Spiller på Aarhus Teater, Store Scene frem til 11. marts 2017.
Læs mere her.

Dans – festival og skriveakademi i Aarhus

Dans er den form for scenekunst, som jeg ser mindst af – selvom jeg egentlig er vild med det. Og det endda til trods for, at Aarhus jo huser Bora Bora, som er scenen for dans og visuelt teater.

At Aarhus i 2017 er europæisk kulturhovedstad betyder bl.a. at vi, der er så heldige at bo ved byen, vælter os i kulturelle tilbud og spændende oplevelser. Heriblandt er der f.eks. både en dansefestival og et gratis seminar for danseskribenter.

Foto: Bora Bora
Foto: Aerowaves.org

Europæisk dansefestival

I år er Bora Bora vært for den internationale dansefestival, SPRING FORWARD, der i løbet af kun tre dage (28.-30. april 2017) byder på 20 udvalgte forestillinger.
De 20 forestillinger spiller rundt omkring i byen og byder eftersigende på unikke oplevelser indenfor europæisk dans og scenekunst.

Der er altså rig mulighed for at få tanket op på den internationale dansefront i Aarhus 2017. Så mon ikke, at selv jeg kan finde tid til at se blot en enkelt danseforestilling under SPRING FORWARD.

Du kan læse mere om SPRING FORWARD lige her.

Gratis seminar for kulturskribenter

Parallelt med SPRING FORWARD løber også SPRINGBACK ACADEMY af stablen. SPRINGBACK sætter fokus på formidlingen af scenekunsten og især dansen.

Under SPRINGBACK ACADEMY får 10 udvalgte deltagere mulighed for at udvikle og perfektionere deres evner inden for anmelderi og formidling af dans.

Med kyndig vejledning fra førende eksperter på området (Donald Hutera fra The Times, Sanjoy Roy fra The Guardian, Roslyn Sulcas fra New York Times og Monna Dithmer fra Politiken) vil deltagerne i løbet af de tre dage skrive anmeldelser af festivalens forestillinger.

Det er fjerde gang, der afholdes SPRINGBACK ACADEMY ifm. SPRING FORWARD-festivalen og deltagerne har været fra hele Europa.
Alle kan i princippet søge om en plads på SPRINGBACK ACADEMY.

Du kan læse meget mere og se ansøgningskrav og -frister lige her.

Og lad os da så få set noget dans!

Murakamis magiske univers

Her kommer en indrømmelse: Jeg er vild med Haruki Murakami. Altså ikke manden. Men med det univers han præsenterer i sine bøger.

Haruki Murakami Mænd uden kvinder Forlaget Klim kulturmor
Under det forgyldte smudsomslag på “Mænd uden kvinder” gemmer sig en helt enkel, sort bog med en præget bille.

Den japanske forfatter Haruki Murakami har en solid fanskare i Danmark – ikke mindst takket være romanen Trækopfuglens krønike, der blev hans helt store internationale gennembrud.

Haruki Murakami Trækopfuglens krønike forside kulturmor

Jeg var selv lidt langsom i optrækket og kom på ingen måde med på hverken den første eller den næste bølge af Murakami-begejstring. Faktisk har jeg endnu til gode at få læst Trækopfuglens krønike. 

Haruki Murakami 1Q84 forside Kulturmor

Men en dag for nogle år tilbage tog jeg mig sammen og kastede mig over 1Q84. Og så var jeg solgt.

Magisk realisme eller bare magisk?

Jeg har altid elsket den magiske realisme, som især er kendetegnende for latinamerikanske forfattere som Gabriel Garcia Marquez og Isabel Allende. Og jeg genfandt lidt af den samme følelse hos Murakami. Selvom den her har et ganske andet udtryk.

Haruki Murakami Kafka på Stranden forside kulturmor

I Murakamis univers kan det meste ske. Også det, du slet ikke kan forestille dig. Eller det, du aldrig kommer til at forstå. I bøger som 1Q84 eller Kafka på stranden sker der gang efter gang noget, som egentlig ingen mening giver, men som alligevel passer ind og godtages af læseren.

Murakami kombinerer det overnaturlige med en troværdig, realistisk fortælling. Det er helt almindelige (japanske) hverdagsscenarier og fortællinger, Murakami leverer. Og alligevel kan helt groteske ting finde sted.

Læseren efterlades med massevis af uafklarede spørgsmål om romanpersonernes før, nu og senere. Løse ender og uudtalte følelser og forhold er mere reglen end undtagelsen.

Haruki Murakami Mænd uden kvinder forside KulturmorFor godt et par år siden udkom Murakamis novellesamling, Mænd uden kvinder på dansk. 7 noveller om mænd, som er – ja – uden kvinder på den ene eller anden vis. Jeg skrev en anmeldelse af bogen på KultuNaut, som du kan læse lige her.

 

Der er noget fantastisk, nærmest eventyrligt over Murakamis univers. Så har du endnu ikke stiftet bekendtskab med den japanske forfatter, så er hans bøger klart anbefalelsesværdige.

Forlaget Klim - Haruki Murakami - FOLKVER PER

 

Du kan se meget mere om Haruki Murakami og hans bøger (de danske udgaver) på forlaget Klims hjemmeside.

Tilgiv – sådan kommer du videre

 

tilgiv sådan kommer du videre ulla hinge thomsen rosinante kulturmor

En bog om tilgivelse og hvordan du kommer videre med dit liv efter at være blevet krænket (på den ene eller den anden vis). Det lyder umiddelbart som et både omfattende og voldsomt ambitiøst projekt.
Ikke desto mindre er det lykkedes for forfatter Ulla Hinge Thomsen at skrive en både velstruktureret, tankevækkende og ret kortfattet bog om netop dette emne.

Tilgiv – sådan kommer du videre er på samme tid en nøgtern journalistisk og meget personlig bog. Bogen er bygget op af 9 kapitler om tilgivelse og forskellige tilgange til og historier om emnet.

Der er en lang række personlige skildringer fra mennesker (interviewpersoner), der har oplevet svigt, krænkelse eller lignende og som enten helt har tilgivet eller i hvert fald forsonet sig efterfølgende. Men der er mindst lige så mange (ret personlige) fortællinger fra forfatterens eget liv.

Og det er netop denne meget personlige tilgang til emnet, som gør bogen ekstra fin. For det bliver på intet tidspunkt navlepillende eller uinteressant. Tværtimod har Ulla Hinge Thomsen formået at udvælge de personlige fortællinger, som de hele vejen igennem underbygger bogens konklusioner og gør teorien om tilgivelse lidt lettere at forstå.

Hvad er tilgivelse så?

Bogen giver intet entydigt svar. For det er der tilsyneladende lige så mange meninger om, som der er forskellige typer eksperter i verden.

Men hvert kapitel (næsten) indledes med et citat om tilgivelse. Især bed jeg mærke i disse to citater fra hhv. Alexander Pope og Martin Luther King:

“At være vred er at hævne andres fejl på dig selv”

“Mærke kan ikke uddrive mørke; det kan kun lyset. Had kan ikke uddrive had; det kan kun kærlighed…”

Vi har alle (jeg selv inkluderet) haft mange oplevelser gennem livet, som efterfølgende har skullet bearbejdes før vi kunne komme videre.

Jeg har personligt aldrig rigtigt tænkt på det som tilgivelse. Men under min læsning af Tilgiv kunne jeg pludselig se, at jeg (gentagne gange) har fulgt et (tilsyneladende universelt og helt naturligt forløb), der bestod af først chok efterfulgt af vrede, som til sidst er blevet afløst af det, jeg har tænkt på som ligegyldighed. Men som nok i virkeligheden lige så godt kunne have været betegnet som tilgivelse.

tilgiv sådan kommer du videre ulla hinge thomsen rosinante kulturmorFor der er ifølge Ulla Hinge Thomsen jo mange forståelser af ordet tilgivelse. Og for mig personligt kan se, at det nok handler om det punkt, hvor man er i stand til at give slip på en hændelse, et forløb eller en person. Og når det i bogen sættes på spidsen og der står, at det modsatte af tilgivelse er hævn, så bliver tilgivelse pludselig et ret tillokkende valg. For det er vel i de færreste tilfælde (og mest i kriminallitteraturen) at valget falder på decideret hævn

Ulla Hinge Thomsen indleder bogen med i det første kapitel at interviewe en præst, en buddistisk nonne, en psykolog,  hjerneforsker og en konfliktmægler om begrebet tilgivelse. Og allerede der er det klart, at både definitionen af begrebet og udførelsen af tilgivelsen i sidste ende må være subjektivt. For selvom der er fællesnævnere i de fems definitioner, så er de alligevel uenige på en lang række punkter.

Bogen hedder jo Tilgiv – sådan kommer du videre. Men giver den så en opskrift på, hvordan du gør? Egentlig ikke. Men Ulla Hinge Thomsen er hele vejen igennem meget klar i spyttet desangående. Der findes ingen universel opskrift på, hvordan du kan tilgive. Og der findes også ting, der aldrig kan tilgives. Måske endda ting, som ikke skal tilgives.

Alligevel slutter bogen af med en opsummering i form af tilgivelsens 10 bud. Dog ikke ment som bud men mere som guidelines til den retning, du kan vælge at gå, hvis du ønsker at tilgive nogen (eller selv blive tilgivet).

Det er i hvert fald en bog, der helt klart bør kunne hjælpe de fleste mennesker til at sætte gang i en udvikling og forhåbenligt komme videre med deres liv.

tilgiv sådan kommer du videre ulla hinge thomsen rosinante kulturmor

Ulla Hinge Thomsen: Tilgiv – sådan kommer du videre
Udgivet på Rosinante den 25. august 2016

Se mere på forlagets hjemmeside.

 

Ulla Hinge Thomsen er også forfatteren bag bogen Særligt sensitiv – guide til det gode liv, der udkom i 2015. Dengang skrev jeg en anmeldelse af den til KultuNaut, som du kan læse her.

 

Nytårsfortsæt: I 2017 vil jeg have et overblik

Jeg har lavet et lille nytårsfortsæt for 2017. Ikke noget stort og ambitiøst om at læse 200 bøger eller se samtlige teaterforestillinger i Aarhus-området.

Nej, bare et nemt og overskueligt fortsæt:
I 2017 vil jeg have et overblik. Jeg vil vide hvor mange bøger, jeg har været igennem. Både papirbøger, e-bøger og lydbøger.
Og jeg har allerde påbegyndt en liste i en notesbog. Det er point of no return…

Læseliste 2017 kulturmor

Lydbøger er også bøger

Jeg har i de seneste år ikke haft meget tid eller overskud til at læse “rigtige” bøger. Altså de trykte udgaver. Til gengæld har jeg lyttet til hundredevis af lydbøger.

Når jeg kører bil, når jeg går tur, når jeg smører madpakker, rydder op, gør rent eller bare skal slappe af. Så lytter jeg til lydbøger. Selvfølgelig kun når jeg er alene eller børnene sover.

Men det er alligevel blevet til mange, mange bøger, som jeg ellers aldrig ville have fundet tid til at læse. Og bibliotekernes eReolen har gjort det super nemt for mig.

eReolen kulturmor

Jeg låner og streamer bøgerne direkte på min mobil (lige nu er jeg i gang med en islandsk krimi). Det kunne ikke være nemmere. Du kan se meget mere om eReolen her, hvis du ikke allerede kender til den.

Nå, men tilbage til nytårsfortsættet.
I år vil jeg lave en liste over alle de bøger, jeg kommer igennem. Både de trykte bøger, e-bøgerne og lydbøgerne. Og det er ikke fordi, jeg skal nå et bestemt antal eller har sat mig et mål. Jeg vil bare prøve at få et overblik. Så fortsættet er, at jeg, hver gang en bog afsluttes, skriver forfatter og titel på min 2017-liste.

Jeg er allerede i gang. Jeg har haft ekstra fridage og har fået læst to vaskeægte papirbøger allerede. Det bliver et godt år.

Har du nogle kulturelle nytårsfortsæt af den ene eller den anden art?