Transfervindue – fortællinger om de raskes fejl

Okay. Jeg ved det. Jeg er sent på den ift. denne her bog – Transfervindue som virkelig fik stormomtale ved udgivelsen i marts i år.

Jeg tænkte nok egentlig, at det blot var et vellykket stykke PR-arbejde, der lå bag den massive omtale. Men nu har jeg læst bogen. Og jeg synes, den er fantastisk. Og helt, helt forfærdelig på samme tid.

Som at se på solen

Irvin D. Yalom skrev engang en bog med titlen Som at se på solen – at leve med døden. Pointen var klar. Emnet er svært. Man kan kun tåle at tale om det, at beskæftige sig med det i kort tid af gangen.

Maria Gerhardts bog Transfervindue er lille. En kort bog med ganske lidt tekst på hver side. Men alligevel fortæller den så meget. Også mellem linjerne.

Teksten på side 28 i bogen lyder som følger:

“Den syge får tilsendt vældig mange emojis.”

Transfervindue handler om sygdom. Om hvordan andre opfører sig over for den syge. Om døden. Om at være syg blandt raske. Om at vente – på døden.

En personlig læseoplevelse

Oplevelsen under læsningen af Transfervindue vil være en forskellig for hvert enkelt menneske. Det er ikke en oplevelse, der kan videreformidles. For oplevelsen bygger i høj grad på den enkeltes personlige erfaringer med og relationer til sygdom og død.

Der kunne skrives meget om Transfervindue. Om Maria Gerhardt. Om fremstillingen af Hellerup som et stort hospice. Men det kan alligevel ikke forklares. Det kan nok kun opleves. Du må læse bogen. Du bør gøre det.

Måske finder du som jeg, at den både er fremragende skrevet og en fantastisk formidling af et virkeligt vanskeligt stofområde. Eller måske siger den dig ikke rigtigt noget. Men hvis du ikke læser den, finder du ikke ud af det.

Maria Gerhardt: Transfervindue
Udgivet på Politikens Forlag den 10. marts 2017.

Se mere om bogen her.

ENSOMmerfugl af Gabriella Ullberg Westin

Krimi og ferie er en oplagt kombi

Jeg har ikke bare holdt påskeferie i den seneste uges tid. Jeg fik også læst en enkelt krimi på turen til Berlin med familien. Og en lidt anderledes én af slagsen ift. min vanlige læsning, vil jeg mene.

ENSOMmerfugl er den første bog af svenske Gabrielle Ullberg Westin. Og selvom hendes tredje bog i serien netop er udkommet på svensk, så er det mit første møde. Både med Westin og med genren, erotic crime.

Erotic crime

Under et interview på årets Krimimesse i Horsens blev Gabrielle Ulberg Westin spurgt, hvorfor hun har valgt at skrive bøger i genren, erotic crime. Hendes svar var ganske enkelt, at det havde hun ikke. Hun ville skrive en krimi og de meget eksplicitte sexscener var bare blevet en naturlig del af bogen.

Men netop genren erotic crime er gået hen og blevet Westins varemærke. Og ja, der er en del temmelig udpenslet sex i bogen, men det er stadig krimiplottet, der bærer fortællingen frem. Heldigvis. For det er et vældig fint plot.

Svensk ferielæsning

ENSOMmerfugl handler om politimanden Johan Rokka, der flytter tilbage til sin barndoms landsby, hvor han hurtigt kastes ud i opklaringen af et ubehageligt mord på en kendt fodboldsspillers hustru.

Parallelt med opklaringsarbejdet lærer læseren også Rokka at kende. Både hans forhistorie, hans fremtidsplaner og hans seksuelle tilbøjeligheder.

Rokka vikles i ENSOMmerfugl ind i en mordgåde, der både bringer hans egen ungdom, en tidligere kriminel løbebane og en lang række smukke, unge kvinder ind i forløbet.

Gabriella Ullberg Westin spinder et fint net mellem sine forskellige personer i bogen. Og der lægges helt tydeligt op til flere fremtidige bøger. De to er jo allerede udkommet, og det bærer den første bog klart præg af.

Hvis du ellers er i stand til at abstrahere fra en hel del stavefejl, der burde have været fanget i korrekturen, så er ENSOMmerfugl alt i alt en god krimiunderholdning og en ret oplagt ferielæsning – uanset om du planlægger ferie ved Middelhavet, i storbyen eller hjemme på sofaen.

Gabriella Ullberg Westin: ENSOMmerfugl
Udgivet af HarperCollins Nordic 19. oktober 2016.

Læs mere om bogen her.

Matilde sagde, Pirater er seje!

Hvem kan ikke lide pirater? Helt ærligt…

Jeg tænker, at de fleste (både børn og voksne) er begejstrede for pirater og ikke mindst historier om pirater. Ellers ville filmene om Pirates of the Caribbean næppe have hittet så stort.

3 gode børnebøger med pirater

Jeg har udvalgt tre af vores (som i min families) yndlings børnebøger om pirater. Og jeg lover, at ingen af dem er for uhyggelige for små øjne og ører.

Mine børn er som nævnt glade for bøger om pirater. Og de elsker bøger på vers. Derfor er de 3 piratbøger her dobbeltgode. De er nemlig også alle tre skrevet på vers.

Sørøverne flytter ind

Med Sørøverne flytter ind får du både en sød fortælling om venskab mellem pirater og landkrabber, om fordomsfri børn og om integration og plads til forskelligheder. Alt sammen pakket ind i en historie om en sørøverfamilie, der midlertidigt slår sig ned i en lille by ved havet, hvor beboerne mildest talt ikke er begejstrede for deres nye naboer.

Familien Søstærk flytter ind på Nydelighedsallé. I huset lige ved siden af Matilde. Og modsat alle andre borgere i byen, så synes Matilde, at pirater er seje. Og hun bliver den eneste ven, som sørøverdrengen Jim får i byen.

En sjov og ret lærerig bog om, hvordan vi ser på “de fremmede”, der flytter ind i vores samfund. Godt tænkt, veludført. Og fint illustreret!

Jonny Duddle: Sørøverne flytter ind
Udgivet på Turbine Forlaget i 2012.
Desværre udsolgt fra forlaget, men kan lånes på dit lokale bibliotek.

Pirater i havsnød

Den traditionelle tællebog møder blodige piraterier i bogen Pirater i havsnød. Det er faktisk lidt som sangen om de ti små cyklister. Her er der desværre bare ingen kloge pirater tilbage, når bogen slutter.

“8 pirater havde meget at lære.
Én blev rullet i fjer og tjære,
kastet fra masten, de andre skreg “Flyv!!!”
Han ramte dækket – og så var der 7.

Pirater i havsnød er både sjov og fint illustreret. Nogle af rimene er lidt skarpere end andre. Men alt i alt, så fungerer bogen godt. Både som tællebog og som fortælling om nogle ret uintelligente pirater.

Sten Platz: Pirater i havsnød
Udgivet af Høst & Søn 10. marts 2015.

Læs mere om bogen her.

Eller se min oprindelige anmeldelse på KultuNaut her.

Havets Ædedolke

Grumme fortællinger før sengetid har aldrig været en god idé. Men denne her bog kan nu godt læses sidst på dagen også. For fortællingen om havets ædedolke er så tilpas skør, at børn næppe vil tro på den. Som drengen i bogen slutter til sidst…

“Jeg har ikke troet på den historie,
siden jeg var lille.
Nu går jeg i seng igen
– og kan I så være stille!”

Til trods for versene og den lidt skøre handling, så er Havets ædedolke dog klart den mest uhyggelige af de tre piratbøger. Så er der følsomme små til stede, som ikke er så glade for knuste knogler, er den nok ikke den, du skal starte med at læse.

John Kelly: Havets ædedolke
Udgivet af Turbine Forlaget den 10. februar 2015.

Læs mere om bogen her.

Eller se min oprindelige anmeldelse på KultuNaut her.

 

God fornøjelse med læsningen og de drabelige pirater!

Bibelhistorier i ny, fin indpakning

Bibelen må være det ultimative bevis på, at en god bog ikke ældes. Men at nogle historier bare lever videre og videre gennem generationer.

Derfor er det egentlig ikke så underligt, at makkerparret Ida Jessen og Hanne Bartholin har valgt at skabe en bog med kendte historier fra Bibelen, som her er genfortalt og illustreret i en temmelig fin indpakning omkranset af Nanna Arnfreds grafik.

Bibelhistorier og bibelbilleder

Bogen, der ganske enkelt hedder Bibelhistorier, er en ordentlig moppedreng. I et stort format med 318 sider indeholder den 29 fortællinger fra Bibelen; 14 fra Det Gamle Testamente og 15 fra Det Nye Testamente.

Ida Jessens sprog er som altid fint, flydende og let at læse. Hanne Bartholins tegninger kan man kun elske. Og i denne bog får både tekst og illustrationer al den plads, de fortjener.

Der er tekstunge sider med masser af ord, hvor illustrationen i baggrunden bliver sekundær. Men der er også sider helt uden tekst, hvor billederne får lov til at tale deres eget sprog.

Opsætningen af teksten er i sig selv et lille mesterværk. Den former sig efter billederne. Eller efter handlingen. Efter ordene. Mens læsbarheden hele tiden bevares. Det er meget elegant udført.

Grafikken som prikken over i’et

Udvalget af fortællinger og tilgangen er fin. Og det kunne som sådan i sig selv have skabt en fin, ny udgave af bibelfortællingerne. Men det er i denne bog især grafikken, der giver Bibelhistorier et ekstra touch.

Som prikken over i’et rammer grafikken fortællinger og billeder ind og skaber en rød tråd gennem hele bogen. Fra første til sidste opslag er den sort/hvide grafik markant.

Jeg har personligt altid været vild med fortællingerne fra Bibelen. Især fra Det Gamle Testamente. Og det samme gælder mine børn.

Så vi læser altid begejstret med på nye udgaver af testamenterne. Især de mere børnevenlige, illustrerede af slagsen. Og Bibelhistorier er ingen undtagelse.

Ida Jessen: Bibelhistorier
Illustreret af Hanne Bartholin.
Udgivet på Bibelselskabets Forlag 12. maj 2016.

Læs mere om bogen her.

 

Krimimessen 2017: Turen går til Horsens

Det er den tid på året. Forår, javist. Men også tid til Krimimessen i Horsens. I år er det den kommende weekend; den 1. og 2. april.

Spontane oplevelser

Selvom jeg egentlig på langt de fleste områder er et et meget struktureret menneske, så er jeg ikke super god til at planlægge Krimimessen på forhånd.

Altså jeg kigger altid programmet igennem og ser, hvilke interviews etc., jeg gerne vil høre. Men så snart jeg træder ind på Fængslets grund, glemmer jeg alle de gode intentioner.

Der er SÅ mange spændende interviews og foredrag. Men der er også så mange glade krimifans, bognørder og andet godtfolk til stede, som man nemt lige kan falde i snak med. Så jeg har for længst droppet de forudplanlagte ture. Jeg hører det, jeg når at høre.

Kig forbi Rød Scene søndag

Til gengæld har jeg så de seneste år tit hørt nogle forfattere, som jeg ikke kendte til på forhånd. Og derved opdaget nye læsemuligheder, netop fordi jeg lige tilfældigvis stod ved den scene på det tidspunkt. Det kan også anbefales.

De sidste to år har jeg taget en frivillig tjans på Krimimessen. Intet at regne mod den kæmpe indsats, som alle folkene bag messen leverer i mange måneder inden. Men lidt har jo også ret. Så i år kan du finde mig ved Rød Scene søndag formiddag.

Og resten af tiden. Tja…. Der hører jeg et eller andet fra en eller anden et sted i Fængslet.

Så afsted til Horsens. Og god fornøjelse til alle på Krimimessen!

Programmet for årets krimimesse kan du se her.

3 bøger jeg vil læse i år

Ja ja, jeg vil nok næppe nøjes med de tre. Men her er 3 titler, som jeg har besluttet, at jeg VIL læse i år (Og læse kan godt betyde lytte, for jeg skelner ikke så hårdt på den front).

Det er tre bøger, som har en fast plads i min bogreol. De to af dem har stået der, så længe jeg kan huske. Men de mangler at blive læst af mig…

De 3 bøger på min must read-liste er:

Christopher Galt: Biblical

Roman skrevet af den skotske krimiforfatter Craig Russell under navnet Christopher Galt. Jeg er vild med Russells krimier, men denne her skulle eftersigende være noget ganske andet. På dansk hedder den vist Det tredje testamente.

Martin A. Hansen: Løgneren

Det er jo en gammel sag. Men min mand er vild med den og har forslået mig at læse den længe – måske ca. de sidste 13 år. Nu er det vist på tide.

George Orwell: 1984

Det er jo en klassiker. En bog, man bør læse. Og jeg aldrig har fået den læst. Så i år skal det være.

Bum! Nu har jeg sagt det højt. Det står her sort på hvidt. Nu hænger jeg på aftalen med mig selv.

Har du også bøger, som du har udskudt at læse alt for længe?

Niels Klims underjordiske rejse – se den, læs den, kend den!

Det her bliver et lidt atypisk indlæg. Som udgangspunkt handler det om Ludvig Holbergs roman, Niels Klims underjordiske rejse. Men kun som udgangspunkt. For jeg har faktisk aldrig læst den bog. Og ikke kun fordi den oprindeligt blev udgivet på latin.

Højaktuelle Holberg!

Da jeg i sin tid læste på Dramaturgi på Aarhus Universitet, syntes jeg, at Holberg var kedelig. At flere af hans komedier bare var plagiater af udenlandske dramatikere som Calderón og Shakespeare. Men der er nu noget ved Holberg. Det har selv jeg måttet indse.

For ikke længe siden skrev jeg et indlæg om iscenesættelsen af Erasmus Montanus på Aarhus Teater. Det kan du læse her. Og i fredags var jeg til premieren på Niels Klims underjordiske rejse på Vendsyssel Teater (ja, jeg var kommet langt hjemmefra, men det var så afgjort turen værd!).

Nå, men de to forestillinger, samt læsningen af en ganske særlig børnebog (den vender jeg tilbage til om lidt), har fået mig til at ændre mening: Holberg var for sej. Og temaerne i hans værker er højaktuelle den dag i dag. Hvis de vel at mærke serveres på en måde, der giver dem relevans og bliver iscenesat overbevisende.

Du kan læse lidt mere om fortællingen her.

Gendigtning i børnehøjde

Men tilbage til førnævnte børnebog. Det drejer sig om bogen på det første billede her i indlægget: Vibeke Stybes gendigtning af Niels Klims underjordiske rejse. Forkortet, forenklet og uden for mange gentagelser. Super fint illustreret med Dina Gellerts farverige tegninger. Og historien er jo fabelagtig!

Dina Gellert har stået for de fine illustrationer i Vibeke Stybes gendigtning af Niels Klims underjordiske rejse.

Holberg skrev sin roman i 1741. Mere end 100 år før Jules Verne skrev Rejsen til jordens indre. Han var jo en firstmover. De tanker og ideer, der ligger bag er for vilde. At der findes et helt univers på vrangsiden af vores planet, hvor alle mulige tænkelige (og utænkelige) væsner lever. Fra talende dyr over havfruer til levende træer. Det er fabelagtigt i ordets bogstaveligste forstand.

Selvom det er en forkortet udgave, er det stadig en ret teksttung bog. Men den kan læses højt for de mindre børn også, hvis den deles op i mindre bidder. F.eks. et afsnit hver dag som godnatlæsning.

Vibeke Stybe og Dina Gellert: Niels Klims underjordiske rejse
Udgivet på forlaget Forum i 2000.

Bogen er desværre udsolgt fra forlaget, men du kan sikkert låne den på dit lokale bibliotek.

Niels Klim anno 2017 i Vendsyssel

Og så var der lige det med premieren på Vendsyssel Teater. Et smukt, stort nybygget kulturhus lige midt i Hjørring, som i sig selv kunne være et besøg værd.

Jeg har skrevet en decideret anmeldelse af forestillingen, som bringes i Information på fredag. Men her er et ultrakort rids af oplevelsen, som jeg på det varmeste kan anbefale.

Peter Schrøder har iscenesat ud fra en helt nyskrevet dramatisering fra Anna Bro og Thor Bjørn Krebs. Forestillingen synes at være et oplagt valg til det nye teaters største sal, der er helt rund og derfor er perfekt til at mime indersiden af jordkloden.

Temaer som integration og fremmedhed er i fokus. Og med et velspillende skuespillerhold, fine kostumer, effektfuld og veludført scenografi, lys og lyd bliver Niels Klims underjordiske rejse på en i særklasse god oplevelse.

Forestillingen spiller frem til 12. april.

Se mere på teatrets hjemmeside.

 

Og se så at få læst den bog. Om ikke andet, så den forkortede, børnevenlige udgave.

Tess Gerritsen: Kirurgen og Lærlingen

Er du til blod, skalpeller og masser af lægefaglig baggrundsviden serveret i lækker i krimiindpakning, så kast dig fluks ud i læsningen af Tess Gerritsens bøger!

Fra læge til bestsellerforfatter

Den amerikanske krimiforfatter Tess Gerritsen er egentlig uddannet læge, og det kan mærkes, når man læser hendes bøger. For de emmer af lægefaglig baggrundsviden, uden det dog på noget tidspunkt tager overhånd eller bliver for kedeligt.

Jeg har aldrig tidligere stiftet bekendtskab med hendes bøger. Jeg havde faktisk aldrig hørt om hende, før jeg så hendes navn i programmet til dette års krimimesse.

Under mottoet, bedre sent end aldrig, kastede jeg mig over læsningen af hendes bøger. Og det var bestemt en oplevelse, jeg ikke ville have været foruden.

Rizzoli og Isles

Så vidt jeg kan læse mig frem til, har Tess Gerritsen skrevet pænt mange romaner gennem årene (hendes første bog udkom i 1987). På dansk er vist kun udgivet bøger i serien om Rizzoli og Isles.

Kriminalassistent Jane Rizzoli og retsmediciner Maura Isles er de gennemgående karakterer i serien. Selvom Isles sjovt nok slet ikke er med i første bog. Og Rizzoli i begyndelsen har mere karakter af en birolle. Men det betyder ingenting. Udviklingen af de to kvinder, deres roller, virker naturlig og troværdig.

Jeg har læst de to første bøger i serien og kan varmt anbefale dem til dig, hvis du holder af krimier og godt kan tåle lidt (eller meget) blod.

Kirurgen

Første bog i serien er Kirurgen. Og titlen siger faktisk ikke så lidt. Der er skalpeller, seriemord og masser af blod. Og jeg mener MASSER af blod!

En seriemorder er løs i Boston. Hans ofre er kvinder og han efterlader en temmelig genkendelig signatur. De to kriminalassistenter, Jane Rizzoli og Thomas Moore er på sagen, men begge bliver de langt mere inddraget i sagen, end nogen af dem havde regnet med.

Kirurgen er spænding på højt plan. Og Tess Gerritsen demonstrerer, at baggrundsviden og sproglig formåen er langt vigtigere end et unikt, nytænkende plot.

Lærlingen

Anden bog i serien hedder Lærlingen. Her går en lang række markante personer fra den første bog igen. Men nu er det kriminalassistent Jane Rizzoli selv, der er jaget vildt. Og hun har ikke længere Thomas Moore ved sin side.

Niveauet fra den første bog holdes, men der kan vanskeligt siges meget om Lærlingen uden at afsløre slutningen af Kirurgen.

Faktisk minder de to første bøger en hel del om hinanden. Både hvad angår opbygning og plot. Næsten som om Gerritsen skrev den samme bog én gang til i en ny version. Men det gør dem på ingen måde kedelige. Tværtimod.

Handlingen drives naturligt fremad, personskildringerne er troværdige og sproget flyder (i takt med blodet). Det er kort sagt to gedigne krimier. Velskrevne, velkonstruerede, velresearchede. Der er intet at klage over.

Også for fans af Karin Slaughter

Uden helt at kunne sætte fingeren på hvorfor, så mindede Tess Gerritsens bøger mig lidt om Karin Slaughters. Måske er det noget med kombinationen af det brutale og det feminine. Uanset hvad, så virker de. Og fans af Karin Slaughter bør så afgjort også læse Tess Gerritsen.

Der er dd. udgivet 4 bøger i Rizzoli og Isles-serien. De to herover, Synderen (bog nr. 3) samt bogen Dø igen, som i den oprindelige serie vist er nr. 11 (!?). Senere i denne måned udkommer den fjerde bog, Dobbeltgængeren.

Tess Gerritsen: Kirurgen
Tess Gerritsen: Lærlingen

Udgivet på Forlaget Jentas i 2016.

Læs mere om bøgerne her.

Bonusinfo

I år har du chancen for at møde Tess Gerritsen til Krimimessen i Horsens. Tjek programmet her.

 

 

Silke – en forvandlingshistorie

Jeg har netop færdiggjort læsningen af Bent Hallers roman, Silke – en forvandlingshistorie. Den er skrevet til børn og unge. Og kunne også bruges til højtlæsning.
Altså en børne-/ungdomsbog, men det ændrede ikke på, at jeg undervejs i læsningen både var spændt på udfaldet af fortællingen og at jeg måtte knibe en tåre til sidst.

Silke – et ganske særligt barn

Silke er et ganske særligt barn. Hun elsker vand fra den dag hun bliver født og vil helst bade uafbrudt. Silke døjer med voldsom allergi. Næsten som var hun allergisk overfor verden.

“- Hvad er dog det? mumlede Silke. – Hvad er det jeg kan høre?
Moster Olga tog konkylien og holdt den op til øret.
– Det er havet, sagde hun.
– Havet, mumlede Silke og blev fjern og meget blå i øjenene.”

Det er tydeligt fra bogens første side, at den lille pige Silke har en ganske særlig tilknytning til havet. Alligevel er hun 6 år, før hun det havet for første gang. Det hav, hvor hun blev undfanget i sin tid

At finde hjem

I havet finder Silke sit virkelige element. Det er en fin, fin fortælling om en lille pige, der stoler fuldt og fast på sit instinkt. Og som gør det, der er rigtigt for hende – også selvom det betyder ofre undervejs.

“Silke gik ind mellem klitterne og hørte hvordan havet kaldte og kaldte. Det holdt jo aldrig op med at kalde, ikke før hun dykkede og begyndte at svømme.”

Forfærdelig fin og frygtelig på samme tid

Silke er en smuk og meget magisk fortælling, der på samme tid er helt forfærdelig læsning. I hvert fald for en forælder.
Men det er også en historie om ubetinget kærlighed mellem forældre og børn. For kun hvis man elsker nogen højt nok, kan man give slip.

Bent Haller har en særlig evne til at balancere mellem det realistiske og det magiske. Han har et stort bagkatalog af udgivelser – den mest kendte er nok Kaskelotternes sang (fra 1981). Og det er tydeligt for mig, at jeg må i gang med at læse flere af hans bøger.

Bogen om Silke er udgivet første gang i 1991, så jeg ved ikke, hvorfor det skulle tage mig SÅ mange år at opdage den. Men bedre sent end aldrig. For det er bestemt ikke en fortælling, jeg ville have været foruden.

Bent Haller: Silke – en forvandlingshistorie
Udgivet på Høst & Søn i 1991

Se mere på forlagets hjemmeside.

Læs for livet

Dette indlæg er IKKE sponsoreret. Det udspringer af min begejstring for et godt tiltag. For jeg er vild med LÆS FOR LIVET.

Bøger til udsatte børn og unge

Læs for livet bygger biblioteker til udsatte børn og unge på institutioner rundt om i landet. Altså de bygger ikke huse, men de sammensætter biblioteker, der passer til det pågældende steds sammensætning af børn og unge.

Læs for livet beskriver selv deres mission således på hjemmesiden:

“Vores fokus er lystlæsningen. Nogle gange er det en bog om biler eller Justin Bieber, der vækker begejstring. For andre børn eller unge er det digte, tegneserier eller engelske klassikere. Det vigtigste er ikke hvad børnene og de unge læser, men at de læser.” 

Læs for Livets stifter, Rachel Röst (billedet) var selv anbragt som barn.

Giv dine gode læseoplevelser videre

Læs for livet samler bøger ind fra private, fra virksomheder og hvem der nu ellers har gode bøger i overskud. Og så skaber de oaser af læsestof til børn og unge, der har brug for det. Det er da fantastisk!

Siden jeg opdagede Læs for livet har vi herhjemme været noget bedre til at sende bøger videre. Det giver os glæde at sende vores læseoplevelser videre. Og det giver også plads i vores bogsamling til nye bøger.
Ren win-win!

Hvis du har gode bøger i overskud, som kunne give gode læseoplevelser til de udsatte børn og unge, så kan du enten aflevere bøgerne direkte til Læs for livet eller hos et af de mange biblioteker landet over, som sender bøgerne videre.

Se listen over biblioteker her.

Du kan læse meget mere om Læs for livet lige her.

Og så er det bare at komme i gang med at sortere bogstakken. Der ligger sikkert en god bog eller to, som du er klar til at sende videre til nye, unge læsere.